Høgeugle - igen - i Hareskoven......

I det gode vejr, som det i hvert fald er her i sognet, ville Lillemor og jeg ud og gå vores sædvanlige søndagstur. Normalt smutter vi ind til Københavns Havn - køretid ca. 15-20 minutter - og går turen derinde, men idag besluttede vi (jeg) at turen skulle gå til Hareskoven (køretid knap 5 min....jeg kan se til den fra vor jeg bor) bl.a. fordi der i et stykke tid har været en Høgeugle der ovre. Vi så også Høgeugle derovre i Oktober måned 2012.

Vi parkerede ved Hareskov Station (et trinbrædt nærmest) - som ligger inde i Hareskoven - gik gennem tunnel over til den anden side og der sad den så. Der stod en masse mennesker og kiggede på den. Vi så den på bare små 10 meters afstand siddende helt frit fremme på en gren og helt upåagtet at de små 50 mennesker der var der med teleskoper og fotografiapparater o.s.v.

Herunder ses en del af de fremmødte kiggende og fotograferende personer. Høgeuglen sidder i træet lidt i baggrunden til venstre bag den tykke stamme. Man kan næsten se den her med det blotte øje.

Og der sad den så som sagt helt upåagtet af mennesker. Den sad bare. Og kiggede sig omkring. Og pudsede sig. Og kiggede. Utroligt hvor den kan dreje sit hoved rundt, så man tror den kan dreje det 360 grader.

Jeg synes sgu, at det er nogen helt hæderlige billeder, jeg har taget med mit L.... Canon lomme-kamera.....til en afveksling.

Efter at have kigget lidt og også hilst og snakket med en "gammel" fugleturs-kammerat, Peter Zimling, gik Lillemor og jeg videre på turen rundt i Hareskoven.

Man må sige, at stormen "Bodil" også har sat sit mærke i Hareskoven. Herunder ses en stribe stammer, der er knækket under stormen. Ret god genspejling i vandhullet, ik'  ?

Der var mange væltede træer i skoven. Sjovt at se, at sådanne store træers rod-net faktiskt ligger ret tæt oppe ved jordoverfladen. Der skal åbenbart kun en storm til at vælte dem med hele roden.

På det nedenfor viste billede, kan man virkelig se hvor stor sådan en rod kan være i forhold til den voksne kvinde og barnet man kan se til venstre på billedet.

Da vi efter rundturen i Skoven kom tilbage mod stationen, var Høgeuglen stadig på sin plads. Dog var der tyndet lidt ud i skaren af tilskuere. En dejlig frisk tur havde det været.

Til låns...Hamburger Kunsthalle gæster Hirschsprungs.......

I morgen aften har jeg "en aftale" - håber jeg - i Vangede Kirke, så i dag blev det besluttet, at vi ville se en udstilling som jeg længe har ønsket mig at se, men først nu fik realiseret, nemlig en udstilling om tysk "guldalderkunst m.m." på Hirschsprungs Samling, nemlig

Det var ovenikøbet rigtigt museumbesøgsvejr idag, gråt og kedeligt og småregn hele dagen....i hvert fald her i sognet og i København.

Når man parkerer inde ved Hirschsprungs Samling, så gør man det på bagsiden af Østre Anlæg, hvor også Statens Museum for Kunst (SMK) ligger på den anden side. Ny-tilbygningen til SMK ses klart her på billedet herunder, som den lyse bygning i baggrunden:

Hirschsprungs Samling er en lille perle. Et af mine favoritmuseer hvad angår især Guldaldermalerkunst og  i det hele taget kunst i 1800-tallet. Selv bygningen er en perle i sig selv og opført af Cigar-/tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung's penge. Heinrich Hirschsprung er en historie værd for sig selv. Faktisk købte jeg en biografi om ham idag sammen med selvfølgelig kataloget for udstilllingen og så også en pragtfuld bog heddende "KATALOG - Malerier og skulpturer i Hirschsprungs Samling" indeholdende fotos og beskrivelse/proveniens af samtlige værker på museet.

Det var iøvrigt næstsidste dag - det vidste jeg godt - at udstillingen havde åben, så derfor var kataloget nedsat med 50 % til bare en kr. 50'er....fundet for de penge.

Som sagt "elsker" jeg guldalderen, dens malerier og mennesker og historie og udvikling. Jeg mener nærmest, at det Danmark vi har i dag og de mennesker med de danske "dyder" og holdninger - sådan da - som vi har/er i dag, alt sammen udspringer fra den tid....Guldalderen og årene derefter, altså hele 1800-tallet. Men nu altså malerierne.....udstillingen her, er en udstilling af den tilsvarende tyske - i hvert fald Hamburgske - periode, som er er udlånt fra Hamburger Kunsthalle til Hirschsprung i forbindelse med et omvendt udlån. Mange af de tyske malere i samme periode har haft deres uddannelse på det Kongelige Danske Kunstakademi i Guldalderen (som JEG definerer som perioden ca. 1800-1853) bl.a. på baggrund af, at Hertug-dømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg i denne periode var en del af det danske kongerige. Danmarks sydligste storby var jo Altona, som i dag er en forstad til Hamburg. En del af de malere, vi karakteriserer som danske guldaldermaler, havde jo deres udspring/fødselssted i Hertugdømmerne som nævnt ovenfor og det gav sig bl.a. udslag i visse gnidninger i slutningen af perioden. Louis Gurlitt f.eks. var jo holstener og gav tydeligt udtryk for sine tyske sympatier, hvilket gjorde ham en del ilde set i samtiden og blandt de danske kolleger og han valgte klart side, da urolighederne i 1846, 1847 og starten af 1848 opstod og blev til 1. Slesvigske Krig i perioden 1848-1850 - den sidste krig, som Danmark som nation har vundet og det ovenikøbet med hiv og sving og udenlandsk pres på de tyske stater. Der var altså flere end Gurlitt, der havde det sådan, men han er nok den kendteste af dem.

Om udstillingen vil jeg ikke sige så meget andet end at den til fulde levede op til mine forventninger. Der er rigtig mange sammenfald og ligheder mellem den danske og den tyske male-måde og opfattelse af naturen på.

Herunder ses det fulde billede af det der som udsnit bruges som vignet på udstillingen. Et maleri, et selvportræt oven i købet, af Victor Emil Janssen (1807-1845) "Selvportræt ved staffeliet" ca. 1828. Han er just ikke nogen Adonis vil jeg mene, hul-brystet og med dårlig holdning.

Der var en pæn del portrætter og selvportrætter. Alle sammen kunne ligeså godt have været malet af danske malere - samme stil o.s.v.  Herunder et noget tidligt et af Phillip Otto Runge (1777-1810) fra ca. 1802.:

Af de tyske guldaldermalere har jeg helt klart en stribe favoritter. Caspar David Friederich (1774-1840) er helt klart en af dem. Der var dog kun dette ene af ham herunder på udstillingen, "Tågestrejf 1818-1820". Han boede den sidste tid i Dresden og er helt klart inspireret af J.C.Dahl, som virkede som professor i Dresden i mange år.

En anden af mine tyske favortter er Christian Morgenstern ( 1805-1867). Han var repræsenteret med 2 landskaber, hvoraf det ene, "Bøgetræerne i Frederiksdal nær København" fra 1828 herunder, var det ene. Morgenstern drog til München og virkede her til sin død. En af mine danske favorit kunsthistorie-forfattere, Ejner Johansson (kan I huske hans karakteristiske mørke lidt sprøde stemme fra TV i den S/H periode, når han havde kunstprogrammer i DR ?), har skrevet en bog - som jeg selvfølgelig har - om "De danske malere i München - et ukendt kapitel i dansk guldalderkunst" og hvori Morgenstern er fyldig omtalt.

Men alt i alt en dejlig udstilling og et dejligt katalog.

Som sagt er Hirschsprungs Samling et af mine favorit Guldaldermuseer og vi benyttede lejligheden til at gen-se det der var og som ikke var udlånt/i depot på grund af den tyske udstilling....og det var meget. Herunder ses et af mine favorit Christen Købke malerier, nemlig et af hans bofælle maleren og vennen Frederik Sødring malet i deres fælles bolig på Toldbodgade - nuværende Esplanaden - i København. Faktisk er det det hus, som Toldbod Bodega ligger i i dag. Billedet har Lillemor taget med sit mobilkamera som var bedre til indendørs fotos end mit eget lorte Canon kamera.

Udover de mange malerier og små statuetter, så er der også en del originale møbler på Hirschsprungs Samling, som alle har tilhørt en af malerne fra dengang. Jeg bliver altid sådan "lidt under-danig" eller hvad jeg nu skal kalde det, når jeg ser sådanne ting; det her med at tænk, at denne stol har denne maler siddet i, det bord siddet ved o.s.v., o.s.v.

Herunder har Lillemor fotograferet "Yours truly" i al sin magt og vælde - med bogindkøb i den røde pose - stående ved, det i vindueskarmen placerede farve-rivnings-apparat (som bare består af en fin-sleben flad sten- (Marmor)plade med en anden sten til at kvase-støde-kværne den rå farveklump med til et et fint pulver, som så blandedes op i en olie som maleren så kunne male med). Denne har tilhørt Constantin Hansen.

Herunder ses en montre med en af Johan Thomas Lundbye's paletter og pensler og en skitsebog:

....og endelig herunder en male-kasse med palet i låget, farver og pensler m.v. i rum  og vistnok tilhørende Jørgen Sonne (men jeg kan desværre ikke lige huske om det nu også var hans):

Et par gode timer blev brugt derinde og nu venter en stribe gode timer i selskab med de indkøbte bøger og katalog.

Er det unødvendigt at slutte af med at oplyse, at Lillemor med usvigelig sans og næse for sådanne ting, på hjemvejen fandt en lokal konditor, så der hjembragtes lidt godt til maven ? Jeg ved sgu' ikke hvor hun har den evne fra, men konditorier dem finder hun overalt.

En ny CD til samlingen.....

Jeg har det med en gang eller to, når jeg går hjem fra arbejde, lige at kigge ind hos den lokale boghandel og/eller den lokale FONA......det kunne jo være at de havde noget man syntes om.

Vores lokale FONA er ikke specielt god hvad angår musik. OK - de har mange cd'ere men tit og ofte af for mig ukendt musik = tidens toner som ikke siger mig en disse. Jeg holder mig til den gamle musik...og det gælder både rock, jazz og klassisk o.s.v. Bund konservativt, men jeg mener faktisk, at al god musik allerede ER skrevet og at alle nye ting "bare" er plagiater, små-tyverier af dele af tidligere musik eller bare dårligt. OK - det er en påstand, især da jeg IKKE hører meget musik i radioen, bortset fra det jeg hører dagligt på P4 (Københavns Radio) på arbejdet.

Men altså - i Mandags så faldt jeg over en klassisk CD - der er måske 10-15 stk. ialt af forskellig slags klassisk i min FONA (det samme gælder jazz) - med cello musik med Andreas Brantelid, nemlig "A tribute to encores":

Herligt. Jeg har været til koncert i DR's Koncerthuset i Ørestaden med netop Andreas Brantelid og var dengang meget imponeret af denne unge mand, som jeg dengang ikke kendte så meget til i forvejen. Han er jo ganske ung mand der bliver 27 år i år. Indtil videre har han jo haft en glimrende karriere.

Det er faktisk en rigtig god CD. Der er kun ham og den svenske pianist Bengt Forsberg på den. Ideen med cd'en er oveni købet ret sjov. Jeg napper fra cd'ens booklet følgende:


"Når det egentlige koncertprogram er til ende og det begejstrede publikums bifald ingen ende vil tage, så er det tid til et ekstra-nummer, på engelsk "Encore" og gerne et, som fremhæver solistens bedste egenskaber, enten et sjælfuldt, langsomt stykke, eller musik hvor solisten kan brillere med sin virtuøse teknik. Hvad enten den tilhører den ene eller den anden kategori, skal det være musik som fænger umiddelbart hos tilhørerne, det som englænderne kalder en "crowd pleaser" altså en rigtig "øre-hænger" eller i musikersprog en "sveske".

Pianister har rigeligt med originale værker at vælge mellem, da stort set alle komponister, fra Bach og fremefter, som oftest selv har været pianister og har komponeret masser af kortere musikstykker, der kan fremhæve enhver solists bedste egenskaber. Violinisterne har også et stort udvalg af originale kompositioner fra Barok-tiden og frem til vore dage, mange skabt af violinist-komponister som Paganini, Wieaniawski, Sarasate og Fritz Kreisler, alle store virtuoser, som vidste hvordan man skriver populær musik for violin.

Cellisterne har det lidt vanskeligere med at finde originale "crowd-pleasers" . Der er ikke ret mange komponister, som har haft celloen som instrument og der er ikke så mange cellister, der har komponeret ved siden af cello-spillet. Af denne CD's 14 musikstykker er kun to - Davydov og Popper - originalt for cello. Sibelius "Rigaudon" har komponisten skrevet både som violin og cellostykke. Alle de øvrige er komponeret for et andet instrument, fortrinsvis for klaver eller violin og så senere arrangeret for cello."

Sjovt at tænke på, ik' ? Jeg har aldrig spekuleret over dette, men jeg har heller aldrig dyrket genren "encores" eller selve cello-musikken specielt andet end her inden for de seneste 5-8 år.

Men altså en rigtig god cd med dejlig musik og især dejligt at der kun medvirker cello og klaver, så man rigtig kan nyde celloen....altså Andreas Brantelid's - dejlige spil.

Det er helt klart et instrument jeg vil dyrke noget mere, altså som lytter, på samme måde som jeg nyder Viola da Gamba'en...en slags ældre fætter til celloen med et usædvanligt spænd i klang og tone-register.

"A late Quartet" ...en tur i biografen...Grand Teatret...

I går formiddags fik Lillemor den glimrende ide, at vi skulle i biografen. Jeg fik 2 valg; "Den Hundrede-årige...", en svensk filmkomedie og "A late quartet", en film om en stryger-kvartet. Den sidstnævnte vandt med overvældende majoritet.....

Og hvorfor så det ?...eller hvorfor så lige den film, skulle jeg måske sige/skrive ?. Jo - fordi en af hovedrollerne er med en af de bedste amerikanske mandlige skuespillere jeg kender, nemlig Christopher Walken.

Filmen her, "A late Quartet" handler om en klassisk stryge-kvartet; Daniel Lerner, 1.violinist (Mark Ivanir), Robert Gelbart, 2. violinist (Philip Seymour Hoffman), som er gift med Bratch-spilleren Juliette Gelbart (Catherine Keener) og cello Peter Mitchell (Christopher Walken). Kvartetten har 25 års jubilæum og de skal til at planlægge deres Jubilæumssæson hvor de bl.a. skal spille deres "kendingsnummer", nemlig Beethovens strygekvartet Opus 131, som er kendetegnet ved at alle 4 satser spilles uden pauser...altså ud i en lang køre. Der sker det, under deres første prøve til denne sæson, at cellisten Peter Mitchell (Christopher Walken), der i øvrigt er ca. 25 år ældre end de 3 andre medlemmer af kvartetten, ikke rigtig kan få det til at glide. De aftaler en ny øve-dag ugen efter. I ugen der kommer går Peter til lægen, bliver undersøgt med blodprøver og MR-scanning og får konstateret symptomer til begyndende Parkinson's syndrom/sygdom.

Der fra udvikler filmen sig så ret dramatisk. Peter meddeleler nemlig, at godt nok findes der medicin der kan forhale udviklingen af Parkinson's, men at han ikke kan spille så perfekt som han vil, så han vil stoppe i kvartten. Han og de andre kender dog en ny ung kvindelig cellist som de kan få ind i stedet for og det anbefaler han de andre at gøre. Der sker nu det, at 2 violinisten i forbindelse hermed, nu ytrer ønske om at komme til at spille nogle numre/stykker som 1. violinist, altså at han og den anden violinist skal skiftes til at spille henholdsvis 1. og 2. violin. Dette huer ikke 1.violinisten Daniel og hvad værre er, så bakker Roberts hustru, bracth-spilleren Juliette, op om Daniel som 1. violinist. Robert føler sig svigtet, havner i en brandert i en anden kvindes seng - et engangs-knald - som Juliette ikke kan tilgive ham og derfor smider ham ud. For at det ikke skal være løgn, så indleder deres datter  Alexandra (Imogen Poots),der er et stort violinist-talent og som får undervisning af Daniel, ovenikøbet et forhold til netop Daniel på trods af aldersforskellen på 20-25 år.

Hvad det hele ender med, det må I gå i biografen og se.

Undervejs i filmen sidder man jo og ser, at de "virkelig spiller" på deres instrumenter, alene eller sammen, og det ser rigtigt ud....det her med at fingrene vibrere på henholdsvis violinernes eller cello'ens halse. Det SER meget rigtigt og autentisk ud (og ikke mindst det lyder rigtigt). Bagefter, i rulleteksterne (vi var kun 5 i hele biografsalen der så dem til ende) konstaterede jeg, at Christopher Walken havde haft 3 cellister til at coache sig, 1.violinisten også 3 coaches, 2.violinisten 2 coaches og bratchisten hele 5 coaches. Det må have været et kæmpearbejde at "komme til at se rigtig ud". Men det virker, siger jeg jer.

Og hvorfor nu Christopher Walken ?? Jo - de fleste kender ham fra denne scene i filmen "The Deer Hunter" fra 1978:

Også den er en fantastisk film og hvor det er første gang jeg stødte på Christopher Walken som skuespiller. En fantastisk rolle. Han er nok mest kendt for at spille sådan lidt mærkelige karakterer og forbrydere; for eksempel er han nok den eneste skuespiller, der har spillet forbryder i både James Bond film og i Batman film....hvis det så ellers er noget....

Og så kan jeg godt lide, at han ellers altid har været "den samme person" altid; ikke noget med farvning af hår eller kosmetiske operationer. I filmen "A late Quartet" er han altså 69 år gammel, da den bliver indspillet/har Premiere i 2012.

......men gak ind og se filmen "A late Quartet", der har fantastiske skuespilspræstationer hele vejen rundt. Den er det værd.

Godt nytår 2014 til alle .....

Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i år 2014, Jeg er i det mindste. Lillemor også. Og knægten og svigerdatteren med.

Om Dronningen er, ved jeg såmænd ikke rigtig. Hvad var lige det der ? Vi var hos min storebror og holde Nytårsaften og sad, som mange andre, også og så Dronningens Nytårstale. Noget tyndbenet denne gang, synes jeg. Eneste jeg rigtigt bed mærke i var noget med at godt nok er Danmark et lille land, men vi skulle ikke blive et småligt land. Men, men, men........jeg bemærkede, at hun (denne gang ?) hakkede ganske gevaldigt i det, måtte stoppe op, læse igen og igen og endda en gang sagde "undskyld" for sin hakken o.s.v. Er det hendes alder der spiller ind nu, hvordan det ellers kan mærkes ? Jeg synes godt nok det var en rystende, usikker præstation af Monarken....slet ikke den Margrethe vi plejer at kende. Jeg synes også der var noget med stemmen....måske mørkere eller noget...ved det ikke....men et eller andet var da ikke som det plejer.

Vi gik en lille tur - vores ellers sædvanlige - omkring Københavns Havn i dag. Ved Nyhavn var der spærret af en del af vejen, så vi måtte over på den anden side, for at komme videre. Grunden ses her:

...et af husene i Nyhavn havde været i brand her Nytårs-nat. Så det i nyhederne. Som det ses (mit mobil-kamera-foto), er det huset med værtshuset "Havfruen" det gik ud over. Vi bemærkede, at i huset til højre for, i det allerøverste vindue (der er en mast foran) sås (elektrisk) lys i en lyse-krone......huset der, eller i det mindste tag-etagen, har åbenbart ikke taget (særligt) skade. Ingen af de 2 huse på hver side af "Havfruen" så ud til at have taget skade (man kan jo aldrig vide) og om det kun er taget og måske øverste etage der er ramt, er i så fald billigt sluppet.

Og så lige en påstand her om fuglekiggere. DER ER NOGEN DER IKKE HAR ET LIV ! ! ! Her er hvad jeg fik på Facebook Juleaften (jeg så det først selv langt op ad dagen 1.Juledag).....bemærk datoen og klokketidspunkterne:
----------------

Rune Sø Neergaard

Det er altså noget rod med de der Hedepibere. Jeg troede tidligere, at jeg havde overblikket, men det synes jeg altså ikke rigtigt længere: http://birdingfrontiers.com/2013/12/21/buff-bellied-pipit-on-the-wirral/#comments
Jeg vil gerne have, at rubescens ser ud som følgende: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=43057, og bliver forvirret over, hvis de kan ligne japonicus lige så meget som den aktuelle fugl fra England eller som denne: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=43501

Buff-bellied Pipit on the Wirral

birdingfrontiers.com

But which one? by Phil Woolen and MG Thankfully I am ill at home. Only way I can keep up with young guns with their tweets, sharp questioning observations and media savvy ways. I had clocked the wo...

Synes godt om · · Del · Få notifikationer · 24. december 2013 kl. 19:19

• 
  

  6 personer synes godt om dette.
• 

   

  Ole Zoltan Göller Enig Rune - det ser helt galt ud!

  24. december 2013 kl. 19:21 · Synes godt om
• 

   

  Rasmus Strack Ja det er slet ikke så let...

  24. december 2013 kl. 20:29 via mobil · Synes godt om
• 

   

  Henning Vikkelsø Rasmussen Jo mere man ved - jo oftere bliver man i tvivl:-)

  24. december 2013 kl. 23:32 via mobil · Synes godt om · 1

------------------------

At sidde og kigge og studere et eller andet kræ, gå på Facebook for at få hjælp og det kl. 19,19 Juleaften, hvor de fleste sidder og spiser jule-mad, danser om jule-træ eller pakker gaver ud.......ja - så har man intet liv eller familie ....og hvis man har familie, så dybeste medlidenhed med familien.

Og det samme gælder de 3 der svarer....også her på Jule-aften.....intet liv o.s.v. ......

Nåh - nok om det. Det må de om.

For mig selv, så ser jeg med en hvis nervøsitet frem til at starten af det ny arbejdsår 2014. Der er som bekendt trådt en hel ny lovgivning i kraft på Kontanthjælpsområdet (nye indplaceringer, nye satser og nye samlivsregler) som med statsgaranti får betydning for en hel del mennesker i dette land. Personligt kan jeg godt være enig i en del af intensionerne for Regeringens nye tiltag, men jeg er bange for, at konsekvenserne kan få "grimme" effekter for mange.....nogen regeringen ikke lige har tænkt på. Nu får vi at se. Og blandt de første, der får dette at se er blandt andre jeg, da jeg sidder i forreste række for Borgernes henvendelser......derfor med en hvis "spænding og nervøsitet".....

Og husk, at Nytårs-forsætter, som sædvanligt, kun er "to-do-lister" for de første 14 dage af Januar måned.....

Godt nytår til alle.