For godt og vel 20 år siden var vi på ferie i Paris - en af vor mange - og dengang var vores knægt med og han har vel været de her 14 år dengang.
Midtvejs i ferien var det Bastille-dag og byen summede op til denne dag. Der var pyntet op, eller ved at blive det, mange steder. I de 2 sidste dage før Dagen , bemærkede vi en hel del militærfolk, alm. soldater, Fremmedlegionærer (de er let genkendelig i deres uniformer med hvide Kepi's (hatte), Marinere, flådefolk o.s.v., o.s.v. og på aftenen før Bastilledagen, så oplevede vi mange små gade-fester rundt omkring og især på broen mellem Ile de la Cité og Ile Saint Louis i Seinen var der gang i den; blokvogn opstillet med orkester for fuldudblæsning, dansende alm. mennesker i alle aldre, musette-musik hist og her, masser af snak, latter, vin og øl og alle fortorvscafe'er fuldt optaget o.s.v., o.s.v. - altså mægtigt hyggeligt.
På selve dagen gik vi fra hvor vi boede - på pladsen ved Universitetet - og ned ad Boulevard Saint Michel til Seinen. Hold da op hvor der var mange mennesker. Man skal faktiskt mase sig lidt frem og især over broen til Ile de la Cité og derfra og over på den anden side og henad mod Louvre. Der er jo en kæmpe militær-parade der starter oppe bag ved Triumfbuen og så går ned ad Champs Elysée til Concorde-pladsen hvor den deler sig (nærmest slutter ved de store tribuner der) og går på hver side af haven og Louvre.....Det oplevede vi. Også at se jagerfly med Tricolorens farver i røg efter sig, helikoptere i formationer o.s.v.
Vi oplevede jagerflyene med røgfanerne før end vi nåede frem. Vi tog opstilling - der var jo fuldt optaget alle steder og især på Champs Elysée - ved Louvre og oplevede der både Hestegarden komme forbi,
....og masser af kampvogne i forskellige udgaver, med kommandørerne stående stive og urørlige i de åbne tårne og hold da op hvor det larmede at høre dem kører forbi i pæn fart. Der var masser af regimenter, både gående, kørende, artilleriregimenter med kanoner på slæb o.s.v.
Hvad der gjorde størst indtryk på mig og stort set også alle andre tilskuere var, da Fremmedlegionen kom marcherende. De har som de eneste hvide Kepi'er og de går i et speciel langsomt og gyngende tempo i forhold til alle andre marcherende soldater. Der gik et sug igennem tilskuerne da de øjnedes.
Vi brugte et par timer på at se på det hele - vi kunne iøvrigt ikke gøre andet, da vi ikke kunne komme væk på det tidspunkt - og derefter så vi bare på byen og hyggede med alle de mange, mange mennesker.
Om aftenen spiste vi på vores sædvanlige restaurant og gik så ned til Seinen for at gå hen og se fyrværkeriet ved Eiffel-tårnet. Nede ved Seinen var alt kaos. En stor trafikprop af biler der overhovedet ikke bevægede sig.....og sikke der blev dyttet. Kun os fodgængere kunne - om end med besvær - bevæge os fremad. På et tidspunkt blev det åbenbart en Politibil for meget og chaufføren i bilen, der sad midt inde i og omgivet af bunkevis af biler der holdt stille/sad fast, tændte faneme det blå blink og hornet. Det hjalp selvfølgelig ikke en skid...måske lige bortset fra at det fik pisset i kog hos de bilister der var lige omkring ham. Hvad fanden han havde forvente ved jeg ikke, men det har formentlig slået klik for ham.
På himlen kunne vi se store lys-spots kører frem og tilbage i alle mulige farver og det var ret flot at se. Vi nåede næsten, sammen med 1 million andre, hen på plads og fik så set det største fyrværkeri jeg nogen sinde har set. Hold da kæft hvor det var flot. Og sikke nogen store ting der eksploderede og sikke farver der var i det. Og så længe de varede. Og kun lutter glade og feststemte mennesker, der alle tog mylderet med et smil. Det var bare fantastik at opleve.
Jeg ved, at man idag inde i København i kvarteret omkring Lars Bjørnstræde - derinde ved det danske svar på Latinerkvarteret ved Københavns Universitet - fejrer Bastille-dagen i mini-format med masser af franske delikatesser, vin o.s.v. Bare vejret er med dem, for herude i Hjortespring er det gråt og blæsende og kedeligt.....men så kan man jo se Tour de France i TV hvor dagens etape er den til det skaldede bjerg Mont Ventoux.
......og så kommer Lillemor hjem idag fra sin 16 dages tur i de nordsvenske fjelde. Det glæder jeg mig til for jeg har faneme savnet hende.
........iøvrigt tillykke til Frankrig og alle franskmænd med dagen idag.
Viser indlæg med etiketten tour de france. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten tour de france. Vis alle indlæg
søndag den 14. juli 2013
lørdag den 2. juli 2011
Lørdags-ting-og-sager....
Som græs-enkemand - Lillemor tog afsted til de svenske fjelde for at vandre på Kungsleden i Onsdags og kommer først hjem på Fredag - har jeg en del tid til mig selv. Idag tog jeg f.eks. på en kunstudstilling som jeg havde forventet mig en del af bl.a. på baggrund af et par fornuftige anmeldelser. Udstillingen hedder "En plads i solen - kvindelige kunstnere født mellem 1850 og 1950" og er på Sophienholm beliggende ved Bagsværd Sø.
Det er altså kvindelige kunstnere som Anna Ancher, Alhed Larsen, Christiane Swane, Olivia Holm Møller, Else Alfeldt, Jane Muus, Jytte Rex, Merete Barker m.fl.
Lad det være sagt med det samme; jeg blev skuffet. OK - når man henser til titlen, så opfylder den også formålet med hensyn til repræsentation. Men den - repræsentationen - er til gengæld ringe. Få eller kun enkelte billeder og skulpturer af de enkelte kunstnere. På den måde fik man da set dem, men de billeder og skulturer var altså ikke spor repræsentative for den stribe kvindelige kunstnere. ÆV - når man ved hvad de har lavet, både det gamle og det ny.
Eftermiddagen gik med sortering af nogen bøger. Jeg er ved - igen - at løbe tør for plads, så måske skal jeg imorgen til spejdernes container med et par poser bøger. Jeg må lige sove på det. Og samtidigt lyttede jeg til Tour de France. TV'et VAR tændt men det var begrænset hvad jeg så og det var kun slutningen - med et eller to kæmpestyrt - jeg så. Til gengæld er det rart at LYTTE til d'Herrer Ritter, Sørensen og Leth og deres smalltalk om løbet, dets historie, rygter, chancer, om landskabet o.s.v. Det er ganske enkelt sublim underholdning.
Og så ved jeg ikke om I har hørt/set vejrudsigten her til aften. De snakker om et tordenvejr på vej ind over Københavnsområdet fra Sverige. Og ja - det er her. Siden kl. ca. 18,30 (klokken er nu 19,30) har det buldret og braget og rumlet løs.....i det fjerne. Og mørk ser himlen ud den vej. Og det er en konstant rumlen uden pause. Egentlig imponerende at lytte til.
Og nu vil jeg ellers til at surfe på nettet. I disse dage - fra d. 1.juli og til og med d. 3. juli - foregik slaget ved Gettysburg i USA under den amerikanske borgerkrig i 1863. I den anledning er der en masse events og reenactments derovre, så der er en del websites der skal gennemses. Iøvrigt er jeg på Facebook og har derigennem fået mig et netværk "over-there" med en masse flinke amerikanere, der har samme interesse som jeg. Sjovt nok er kun en - 1 - fra Nordamerika, resten er Sydstatsfolk og alle sammen har forfædre - nogen i hobetal - der deltog i Borgerkringen og selvfølgelig på Sydstaternes side og det er de mægtigt stolte af.....lidt for stolte efter min mening, men dem om det. Det, jeg mener med Facebook er, at der findes en chat-funktion, således at jeg kan "snakke" med en del af dem, som var det i telefon. Og da der kun er 8 timers tidsforskel til Virginia, hvor de fleste bor, så er denne tidsforskel ikke så stort et problem. Og m.h.t. reenactment, så ved jeg ikke om I har lagt mærke til det billede der ligger fast her på bloggen allernederst. Det er fra sådan et reenactment-træf.
Ha' en fortsat god weekend.

Etiketter:
amerikanske borgerkrig,
kunstudstillinger,
Sophienholm,
tour de france
Abonner på:
Indlæg (Atom)