Viser indlæg med etiketten ornitologi. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten ornitologi. Vis alle indlæg

fredag den 9. august 2013

Kejserørnen der blev en Steppeørn....en strid om kejserens skæg der forsvandt ud over stepperne :-)

Så har danske ornitologer slået til igen med et stensikkert hit som så viser sig at være et andet (men også ganske flot) hit.

Og jeg synes det er ganske underholdende læsning at læse hvor sikre man er på ID'en indtil en enkelt simpelt stiller spørgsmålet om det nu også er en Kejserørn ? . OK - jeg ved det er en pseudo-interesse for de fleste af jer, det her om fuglebestemmelse.......og jeg er INGEN ørn til det  ;-) .......og så det her med at "man bare følger trop" fordi en anden påstår at kræet er det, den er udråbt til.

Her er de 2 diskussioner på Netfugl om Kejserørnen der blev til en Steppeørn. Bemærk hvor hurtigt diskussionen klinger af (med lidt flove røde ører til slut):

1. billedes diskussion

og herefter

2. billedes diskussion og bevis.

Bemærk hvor uskarpe og dårlige billederne er, da de er taget på stor afstand og er forstørret.

For morskabens skyld, henviser jeg til mine tidligere skriverier om samme problemstilling om

Amerikansk Dværgryle = Temmincks Ryle

og

Blå Kernebider = Indigofinke

Den danske ornitologiske verden kan være "sjov" at følge....men man kan også lære, at fugle-identifikation kan være svært, endda rigtigt svært. Jeg synes bare det er morsomt, at bare en mand påstår, så synes de andre også at det er sådan et kræ......indtil en enkelt liiiige smider den lille sten, der får læsset til at vælge.

fredag den 14. august 2009

Amerikansk Dværgryle/Temmincksryle ...Del 2

Jeg bliver altså lige nødt til at slå en krølle på mit indlæg om den Amerikanske Dværgryle/Temmincksryle, idet der på Netfugl.dk er finderens - og dermed udmelderen af Dofcall'en - beretning om opdagelsen af fuglen.

Al ære og respekt for hans beretning og forklaring og den usikkerhed der kan være med bestemmelse af ikke kendte fugle. Vi kan jo alle - mere eller mindre - falde i.

Der er dog en passage, der pisser mig en del af og som sætter 90% af fuglekiggerne i et dårligt, endog meget dårligt lys.

Jeg citerer følgende passage/afsnit:

" Sidst på formiddagen kører jeg ud til klæggraven. Jeg vælger dog dennegang, som alle andre, at gå ind i det forbudte område for at få fuglen på tæt hold...."

Det kan altså pisse mig af. Er der adgang forbudt, så ER der adgang forbudt og det uanset at andre skider hul på regler og er gået der ind. At andre har brudt reglerne, retfærdiggør IKKE at man så selv også bryder dem. Jeg kan sgu' godt forstå, at nogen grund-, mark- og lods-ejere får et meget skævt indtryk af fuglefolk. Og DET bliver så indtrykket af hele "Standen" - de bryder alle regler for at få deres f...... kryds.

Jeg har engang for nogen år siden - vistnok omtalt under kommentarer i andet indlæg - været på en sydvest-sjællandsk lokalitet for at se en rimelig sjælden sydlandsk fugl. Alle ved, at markejeren er endog meget lidt begejstret for fuglekiggere (han havde endda opsat ulovlige skilte om adgang forbudt bl.a. langs stranden/vandkanten). Vi stod en "ordentlig røvfuld" fuglekiggere på en offentlig grussti/vej og kiggede på kræet, der gik inde på en stubmark. Kræet gik roligt over en mindre bakke-kam/knold og forsvandt ud af syne. Vi snakkede så om, at hvis vi fulgte vejen/stien et par hundrede meter den vej og rundt om - stadig på grusstien/vejen - en fodboldbanestor beplantning, at så ville vi kunne se kræet derfra....altså modsat fra hvor vi stod nu. Nogen snakkede om, at man vist nok gerne måtte gå langs markens skel og andre sagde nej. Ihvertfald begyndte vi alle (ca. 20-30 mand) at gå den reglementerede og lange vej rundt for at se fuglen igen.........undtagen en (desværre ovenikøbet) formand for en DOF lokalafdeling, som tog hans kammerats teleskop på skulderen og vadede over marken.................

Da det opdagedes, skortede det ikke på tilråb til ham, men han fortsatte ufortrødent.

Sådan noget kan altså bringe mit p.. i kog.

onsdag den 29. juli 2009

Amerikansk Dværgryle/Temmincksryle....min bare :-D

Så har twitcherfolket slået til igen :-D

Igår blev der slået alarm på Dofcall om en Amerikansk Dværgryle ved Kammerslusen v/Ribe og straks valfartede landets efterhånden store skare af twitchere/kryds-jægere mod Ribe. Det ville ovenikøbet være en ny art for landet, så hit-feberen var stor.

Allerede samme aften - og der var søme mange der allerede på dette tidspunkt havde krydset den af på Netfugl's lister som Amerikansk Dværgryle...og endnu flere imorges - begyndte diskussionerne om det nu også var en Amerikansk Dværgsryle. Mon det ikke snarere var en lidt afvigende Temmincksryle (som er en rimelig almindelig Ryle på træk gennem Danmark, som selv jeg har set adskillige af). Og igen - som med den Blå Kernebider/Indigofinke - var der jo en hel del pro et contra for bestemmelsen....men igen var der fra vores gode naboer i øst, svenskerne, god hjælp at hente, dels med gode forklaringer og dels med gode links at blive klog på. Og selv visse af Top-twitcherne, som ovenikøbet havde krydset den af som Amerikansk Dværgryle, begyndte at tvivle og i eftertænksomhedens bagklogskab jo således kom frem til at det sgu' nok var en lidt afvigende Temmincksryle.

Ud på eftermiddagen valgte man på Netfugl at omdøbe fuglen til en Ryle sp. (=Ryle af en art men ubestemt) og så forsvandt krydserne sørme også fra diverse twitcheres lister. Nu er der kun en lille skare på 15 der stadig har den krydset af som amerikaner. Diskussionen er iøvrigt (igen - som ved Indigo'en) fuldstændig forstummet.

........

Og så er det, at jeg igen forundres over mine medmennesker/medfuglekiggere...(og alligevel ikke).

Jeg har en teori om at de fleste af twitcherne/Hit-jægerne ikke aner hvad det er de ser. Jo altså - de ser en fugl som ANDRE siger er en x-fugl. De aner altså ikke selv hvad det er, de ser på. De gør sig ikke den simple ulejlighed lige at slå op i en (eller flere) fuglebog, på nettet o.s.v. for lige at studere kræet på foto's og gøre sig bekendt med den FØR END de tager ud og ser kræet og får deres kryds. Måske nogen af dem efterfølgende læser om/studerer fuglen i bøger/på nettet....men jeg tvivler.

Og desværre er det sådan her i dette land, at man anser sig selv og andre der har flere krydser end en selv for at være STORE fuglekiggere. Der er sgutte meget ornitolog over dem. Det minder mig om en episode for en del år siden ude på VestAmager. Der huserede en ungfugl af arten Purpurhejre. Og ja - jeg var selv ude at se den flere gange, nogle gange endda uden at se den, men der var så mange andre fugle at kigge på istedet for. Nåh - men denne dag står jeg mutters alene i fugletårnet og kigger på fuglene. Jeg har en god times tid tidligere set Purpurhejren gå og flyve rundt lige nedenfor tårnet for så at flyve langt væk og gå ned i noget halvhøj vegetation derude mod NØ, hvorefter den ikke var til at se.....men der var jo så meget andet at kigge på, så jeg blev og så på det. Der kom så en del folk til og spurgte om jeg havde set den og jeg forklarede så troligt hvergang den/de nyankomne om min observation for en times tid siden.....at den var gået ned derude mod NØ og altså ikke var der, hvor den plejede at være. Stor skepsis. Ingen af dem kendte mig jo (jeg måtte jo være ny o.s.v. tror jeg de tænkte), for de stod allesammen og kiggede i den modsatte retning - altså der hvor den sædvanligvis var meldt ud til at være. Nåh, men lige pludselig letter kræet fra hvor jeg har set den gå ned og jeg siger det højt...retning og pejling. Folk vender sig, ser den kortvarigt i ca. 10 sekunder - på lang afstand - flyve lavt for så at gå ned i vegetationen og forsvinde igen . Så lyder det højt fra en af de tilstedeværende: "Nåh Jesper - skal vi skride, nu har jeg fået mit ny DK-kryds...." !!!!!!!!!! Hvad havde han set ? En Hejre i håndkikkert på flere hundrede meters afstand
i mindre end 10 sekunder !!!

Nåh igen - jeg synes nu at det her fuglekikkeri er ved at udvikle sig i en uheldig retning. Eller også er det bare mig, der simpelthen ikke kan forstå den der Hit-feber og at det bare gælder at få krydser og ikke at nyde kræet, lære den at kende o.s.v.

...og så til slut lige at bemærke, at mens jeg har skrevet dette her, så har endnu en twitcher været inde og slette sit amerikanske dværgryle-kryds ;-)

lørdag den 25. juli 2009

Mine bøger om kunst og kunstnere....

Kender I den der tv-reklame med en gut der sidder i en sofa og siger forskellige grupper til en kammerat, som igen sidder med sin pc ved et bord og siger: "Har jeg....har jeg.....har jeg...." indtil kammeraten siger (og mener) Blærerøv og pc-kammeraten så siger :"Den har jeg ikke.." ?

Nåh - sådan følte jeg mig lidt forleden på min arbejdsplads, da jeg ved frokostbordet sad og snakkede med en kollega om dansk kunst og guldalderkunst og om en bog jeg havde...og om en anden bog som jeg også havde.....og om en tredie bog som jeg sørme også havde.....Lidt i spøg spurgte hun om der var noget jeg ikke havde....og i spøg svarede jeg så igen, at det mente jeg ikke....

Dagen efter fik hun en liste af mig med mine bøger, kataloger m.m., for hun var interesseret i at låne et par stykker:


Guldalderen i Dansk Kunst ca. 1800 - 1853. Generelle bøger:

Kat.Hirsch. 1994
Den Nøgne Guldalder
Golden Days.

Særudgave
Dansk Kunst: Guldalderen
Sær-Bind af Leksikon

Kat.SMK (1981 ?)
Danske malere i Rom i det 19.århund.
Katalog/oversigt.

Schmidt & Winge
Hen over Torv og Gade
"Vej-gade fører"

Ejner Johansson
De danske malere i München
Om dem..

SMK Kasper Monrad
Hovedværker - Dansk Guldalder
Bogens titel siger det hele…

Knud Voss
Guldaldermalerne
Kunsthistorie/biografier

Kat.SMK
Dansk Guldaldermaleri
Katalog/oversigt.

Bente Scavenius m.fl.
Guldalderhistorier 1 + 2.Golden Days.
Om tidens kunstnere,politikere,skuespillere

H.E.Nørregaard-Nielsen
Gyldne dage og mørke nætter.
Guldald. omkring Kgs.Nytorv. Gold.days

Claus M.Schmidt m.fl.
Klassicismen i København
Ark. C.F.Hansen's bygninger.Golden Days.

Mogens Bencard
Krydsfelt
Om videnskab og kunst i guldalderen

Ejner Johansson
Omkring Frederiksholms Kanal
Om de der boende Guldalderkunstnere

H.E.Nørregaard-Nielsen
Kongens København
En Guldaldermosaik

H.E.Nørregaard-Nielsen
Dengang i Italien…
Om HCA og guldaldermalerne i Italien.

Dorthe Sondrup Andersen
Guldalder uden forgyldning
Kærester og koner og mænd

Peter Tudvad
Kierkegaards København
Om Kierkegaard i København

Peter Tudvad
Jyllandsrejsen
Kirkergaards rejse til Jylland.

Ditlev Tamm
Bournonville
Biografi om August Bournonville

Joakim Garff
SAK
Biografi om Søren Kierkegaard

Biografier etc. om Guldaldermalere:

N.A.Abildgaard:
Charlotte Christensen
Maleren Nicolai Abildgaard
Biografi. Gyldendal 1999.

C.W.Eckersberg:
SMK
C.W.Eckersberg og hans elever
Biografi/fortegnelse

P.M.Hornung / K.Monrad
C.W. Eckersberg
Biografi. Fogtdals Forlag 2005.

C.A. Jensen:
Claus M.Schmidt
En guldaldermalers skæbne
Om C.A.Jensen - biografi

Christen Købke:
H.P.Rohde
Kun en maler
Christen Købke's breve

Kat.1981 Glyp.
Købke og Kastellet
Om Købke og hans daværende bopæl

Kat.SMK
Købke og Blegdammen
Om Købke og hans daværende bopæl

Kat.Hirsch.1983
Sødring & Købke
Om atelier'et på Toldbodvejen

Henrik Bramsen
Christen Købke
Biografi

Karl Madsen
Tegninger af Christen Købke
I udvalg

H.E.Nørregaard-Nielsen
Christen Købke 1 - 3
Biografi

Kat.SMK.1996
Christen Købke
Golden Days.

Johan Thomas Lundbye:
H.E.Nørregaard-Nielsen
Undervej med J.Th.Lundbye
Midtvejsarbejde. Om Vallekilde…

Karl Madsen
Johan Thomas Lundbye
Biografi

J.Th.Lundbye
Et år af mit liv
Dagbog 1842-1843

J.Th.Lundbye
Rejsedagbøger
1845-1846

Kat.Thorv.
…at male det kjære Danmark.
Katalog/biografi. Golden Days.

Kat.SMK. 1989
Sommerrejsen til Vejlby 1843
J.Th. Lundbye & P.C.Skovgaard

Kat.Hirsch. 1998
Tegninger og Huletanker
Om J.Th.Lundbye's Tegninger.Golden Days.

Constantin Hansen:
Emil Hannover
Constantin Hansen
Biografi

H.P.Rohde
Danske malere i Rom af Const.Hansen
Afhandling om et billede

Constantin Hansen
En Guldaldermaler i Rom
Dagbogsudsnit 1835-1844

Kat.Thorv.
Constantin Hansen
Katalog/biografi

Martinus Rørbye:
Georg Nygaard
M.Rørbye Rejsedagbog 1830
I Jylland og Norge

Kat.Thorv.
Martinus Rørbye
Katalog/biografi
Frans Lasson
Martinus Rørbyes tegninger
I udvalg

Wilhelm Bendz:
Ejner Johansson
Wilhelm Bendz
Biografi

Kat.Hirsch.1986
Wilhelm Bendz
Katalog/biografi

Kat.Niv.1985
Hos Hofvinhandleren i St.Strandstræde
Wilh. Bendz billede af Chr. Waagepetersen

Jørgen Sonne:
Kat.Thorv.
Jørgen Sonne
Katalog/biografi

Jørgen Roed:
Kat.Niv.
På sporet af Jørgen Roed
Italien 1837-1841

Wilhelm Marstrand:
Kat.Niv. 1992
Nivågaard viser Marstrand.
Katalog/biografi

Otto Marstrand
Maleren Wilhelm Marstrand
Biografi.

Johan Bravo:
Maria Testa
Johan Bravo
Maler og konsul i Rom.

Louis Gurlitt:
Kat.Niv./Altonaer Museum
Louis Gurlitt
Katalog/biografi 1998.

Anden dansk kunst omkring århundrede-skiftet:

Peter Michael Hornung
Peder Severin Krøyer
Biografi

Ernst Mentze
P.S.Krøyer
Biografi

Knud Voss
Skagensmalerne
Kunsthistorie/biografier

Knud Voss
Mennesker og Kunst på Skagen
Kunsthistorie

Helge Ernst
Bornholmermalerne
Kunsthistorie/biografier

J.F.Willumsen
Mine Erindringer
Biografi

Troels Branth Pedersen
Bjergtaget - J.F.Willumsen i Norge 1892
Titlen siger alt.

Henrik Wiwel
J.F.Willumsen
Biografi - en mindre en

Kat.Ordrup. 1998
Wilhelm Hammershøi
Udst.kat./biografi

Kat.Ordrup. 1981
Wilhelm Hammershøi

Kat.Ordrup. 1985
L.A.Ring

Henrik Wiwel
L.A.Ring
Biografi

SMK
L.A.Ring: På kanten af verdenen
Katalog m.m.

Troels Andersen
Albert Gottschalck
Biografi/katalog

Ole Vinding
Med Johannes Larsen i naturen
Samtale om naturen m.m.

Faaborg Museum
Johannes Larsen
Biografi

Johs.Larsen Museet
Johannes Larsens "Møllegården"
Bog om hjemmet.

Johs.Larsen Museet
Sagafærden 1927+1930
Om turen til Island Vibeke Nørg.Nielsen

Johannes Larsen
JL og den danske sommer.
Tryk og digte v/Johs.V.Jensen

Erland Porsmose
Johannes Larsen,menneske,kunstner
Biografi - 1999

Ernst Mentze
Johannes Larsen
Biografi - samtaler med og om

Johannes Larsen
Jeg kan huske…
Selvbiografi om barndommen

O. Gelsted & T. La Cour
Johannes Larsen:Tegninger og grafik
Titlen siger alt.

Kat.Storstrøms Mus.1999
Kristian Zartmann
Biografi - katalog

Skive Kunstmuseum
Hans Smidth 1839 - 1917
Katalog/Biografi

Gyl.1995 Kristof Glamann
Øl og Marmor
Biografi om Carl Jacobsen

Hanne H.d. Lichtenberg
Maleren Poul S.Christiansen
Biografi - 2001

Claus M.Smidt
Klassicisme i København
Golden Days

Klaus P.Mortensen
Udenfor murene
Golden Days

Kat.Ordrupgaard
Philipsen og Impressionismen
Om Theodor Philipsen

Kat. Sophienholm m.fl.
Skagen & Kerteminde - to kunstnerkolonier. Historien om…(Udst.2004).

Ida Haugsted
Nye Tider (Om Kbh. arkitektur)
Golden Days.Historicisme i Kbh.

Bornholms Kunstmuseum
Karl Isaksson (Jeg har det kun…..)
Katalog om Karl Isaksson

Arken, Ishøj 2005
Johannes Larsen & Bruno Liljefors
Katalog

Preben Juul Madsen
Danske Genremalere
Titlen siger alt

Red.Henrik Wivel
Drømmetid
Golden Days.Kbh. i 1890'erne

Benno Blæsild.
Et Kunstnerhjem
Anna & Michael Anchers hus.

Tonni Arnold, L&R 2002.
Kunsten i Marie Krøyers liv
Titlen siger alt

Johs.Larsen Museet
Dyrebar
Diverse kunstnere og ZOO

Ny dansk Kunst:
Kunstbogklubben
Dansk Kunst. Årbog
1984 - 2000

Palle Schmidt
Wilhelm Freddie
Biografi

SMK
Stik gaflen i øjet
Freddie bog / biografi / katalog

Mikael Wivel
Kurt Trampedach
Biografi

Jens Jørgen Thorsen
Hans-Henrik Lerfeldt
Biografi

Hans-Henrik Lerfeldt
Blue World

Kat.Sophienholm 1997
Niels Strøbek

Johs.Larsen Museet
Jens Gregersen
Akvareller m.m. KAT/bog.

H.E.Nørregaard-Nielsen
Dansk Kunst 1-2
Kunsthistorie.Bind 2 er Biografier/leksikon

H.Slyngholm
Dansk Kunstnerleksikon
Biografier/opslagsværk

…og masser af kataloger m.v. om enkeltkunstnere Leif Madsen, Peter Carlsen, Poul Janus Ibsen,
Peter Hesk Møller, Steffen Lüttge, Surrealismen i Danmark, Nordjyllands Kunstmuseum,
Niels Larsen Stevns, Thomas Kluge og meget mere.

Nordisk Kunst:
Stok-art
Nordens malere
Udvalgte billeder og biografier

Kat.SMK 1986
1880-erne i Nordisk Kunst
Danske/svenske/norske/finske

Albert Engström
Zorn
Om Zorn. På svensk.

Henrik Brummer
Zorn
Biografi

Zorn-saml.Mora
Zorn-gården
Bog om huset. På svensk.

Zorn-saml.Mora/Byggforl.
Breve mellan Zorn och Larsson+familier
Kom.af Birgitta Sandstrøm.Sve.

Ulva Neergaard/Norstedts
Carl Larsson sign.med pensel og penna
Biografi skr. Af C.L.'s niece. 2 bd.

Kat.NM-SWE
Carl Larsson
Katalog/Biografi. På svensk.

Renata Puvogel(Taschen)
Carl Larsson
Biografi

Larsson-saml.Sundborn
Carl Larsson-gården
Bog om huset. På svensk.

Bonniers,Lena Rydin 1999
Den Lustfyllda vardagen
Hos Larssons i Sundborn.På svensk.

Kat.Niv. 1990
Prins Eugen
Hæfte og katalog

Georg Pauli
Eugen
Om Prins Eugen

Finn Jor m.fl., L & R 1999
35 Nordiske Kunstnerhjem
35 hjem i foto's og tekst

Kat. Ordrupgård 2000.
Ernst Josephsson
Katalog/Biografi.

Hans Henrik Brummer
PRINS EUGEN Minnet av et landskap
Biografi

Birgitta Sandström.Zo.sam.
Skulptören Anders Zorn
Om Zorn som billedhugger.

Lars Jonsson
Birds and Light
Engelsksprog. af Lars Jonsson

Lars Jonsson
Where heaven and earth touch
KAT.Kastupgaard

Stanislaw Zoladz
Stanislaw Zoladz akvareller
Egen biografi/akvareller

Atle Næss
Munch
Biografi om Edvard Munch

Impressionistisk kunst
I.F.Walther (Taschen)
Impressionism I-II (på engelsk)
Bd.1=Frank.Bd. 2=Andre europæiske lande.

Katalog/bog om
Musee D'Orsay (i Paris)
Kunsthistorie - engelsk.

Peter H.Feist (Taschen)
Renoir
Biografi

Kat.Ordrup.
Franske Mesterværker

Kat.Ordrup. 1997
Impressionister i Byen

Kat.Ordrup. 1984
Gauguin og van Gogh i København 1893

S.A.Stein (Koneman)
Van Gogh
Biografi - engelsk

P. Stuckey (Koneman)
Paul Gauguin
Biografi - engelsk

Paul Gauguin,Gyldendal
På jagt efter Paradis
Breve fra Bretagne og Sydhavet

Kat. = Katalog
SMK = Statens Museum for Kunst. .
Hirsch.= Hirschsprungs Samling
Ordrup = Ordrupgaard Samlingen
Thorv. = Thorvaldsens Museum.
Glyp. = Carlsberg Glyptotheket
Niv. = Nivågaard Samlingen.
NM-SWE = Nationalmuseum i Stockholm


Man kan af listen se, hvad der er mine hovedinteresser indenfor kunstens verden (og så har jeg nok glemt et par stykker)......men faktiskt har jeg KUN bøger om ting jeg interesserer mig for. For noget tid siden skilte jeg mig af med en masse, som godt nok var gode o.s.v. men ikke mine interesser (mere).

Jeg kunne lave tilsvarende lister - ikke så fyldige, men alligevel - om mine andre interesser; Den Amerikanske Borgerkrig, Arktiske Polarekspeditioner o.lign., Ornitologi samt dansk historie. Dette vil jeg dog forskåne mig selv og jer andre for.

torsdag den 9. juli 2009

Blå Kernebider / Indigo-finke....min bare :-D

Lørdag d. 4/7 kl. 10:44 "tikkede" en DOFcall ind, at der var set en mulig Blå Kernebider i Stenbjerg i Thy. Senere samme dag dukkede yderligere 3 Dofcall's op kl. 16:42, 16:52 og 19:12 om at den var dels på plads og dels genfundet.

En Blå Kernebider er en såkaldt "Yank", altså en amerikansk fugl og som måtte være trukket gevaldigt forkert, siden den var røget over Atlanterhavet til Thy.

Straks var der gang i "Twitcher-Danmark" og folk valfartede til stedet fra alle ender og kanter af Danmark for at få deres kryds. Et enkelt billede nåede der samme dag/aften at komme på hjemmesiden Netfugl.

Dagen efter, Søndag d. 5/7, igen mange besøgende - og 2 Dofcall's 10:46 og 14:26 - og endnu flere billeder. Og dens rette navn - Koboltblå Kernebider - blev angivet. Samme dag starter diskussionen på Netfugl om der er tale om en "rigtig fugl" - altså en der vitterlig er fejltrukket fra Amerika - eller om der er tale om en undsluppen Burfugl. Der gøres opmærksomt på unaturligt næb-slid, som er typiskt for Bur-fugle, nogen mener også unaturligt slid på visse af fjerene, noget som også er typiskt for Bur-fugle og andre igen skyder disse argumenter ned. Dens alder bliver også diskuteret; det må være en 2K fugl (altså en fugl der er 2 år gammel). Nogle kontakter endda lokale Burfugle-holdere/opdrættere; ingen har haft eller mangler en sådan fugl.

Uha - uha . Hvad skal man tro. Mange notabiliteter indenfor ornitologien i DK udtaler sig skrå-sikkert om at det er en rigtig fugl og andre igen om det modsatte. Der må være mange svedige håndflader; kan twitcherne få deres kryds eller ej ? Der indhentes oplysninger om observationer i udlandet, i bøger og statistikker...uha - hvad skal man dog tro ? Kræets normale træk diskuteres, dets normale leve-område o.s.v. Der redegøres for alt og argumenteres for alt.

Mandag d. 6/7-09 ingen udmeldinger på Dofcall, men af diskussionen på Netfugl fremgår, at mange stadig strømmer til, for tænk nu hvis kræet bliver godkendt som "rigtig fugl", så har man altså fået sit kryds...eller det modsatte.

SÅ sker det, der bare ikke må ske...............: En udlænding - en person bosat i Amerika midt i dens normale leve-område - blander sig og kommer med indlægget: Det der kræ, er sgu da IKKE en Blå/Koboltblå Kernebider. Det er en "skide" Indigo-finke. Der er jo helt klart de og de ting ved den, der viser, at det er en Indigo-finke.

Du godeste....hvad er nu det ? Holy Moses, Vor Herre til hest o.s.v., o.s.v. Uha-uha.......det ER jo en Indigo-finke og ovenikøbet melder en af Burfugle-holderne, at det sgu nok er hans, for der er lige undsluppet en Indigo-finke fra ham, som han har haft siden 2002.

Uha-uha.....meget, meget RØDE ØRER hos enkelte af diskussions-deltagerne. Hold da kæft, - ja men jeg troede jo at I andre havde fastslået, at det var en Koboltblå Kernebider.....jeg tænkte slet ikke i de baner...jeg troede jo....og så eller dyb, dyb tavshed....fra folket.

Ja vel ja. Det var altså en rimelig almindelig Burfugl og slet, slet ikke nogen sjældenhed. Satans - der røg det kryds. Og satans, at man er taget fra Langtbortistan og til Thy for at se en Burfugl. Bare ikke nogen har genkendt mig (mig er IKKE mig, for jeg har IKKE været der, for jeg går ikke op i artslister og krydser. Jeg kan bare godt lide at se på fugle)......og hvis så, så har DE altså også været der....ha-ha æv-bæv.

Ja - sådan er det at kigge på fugle også. Der er mange forskellige slags fuglekiggere. Jeg kører da også ud og ser på fugle (se nedenstående indlæg om Skåne-tur) og ja - jeg har da også kørt meget, meget få gange efter Hits, men så har det været som SIDE-gevinster på en tur. Jeg og nogen få ligesindede tager ud på tur i det område der og ser på alle de fugle der er på de forskellige lokaliteter. Er den der udmeldte raritet der, ja - så er den der og vi får måske set den. Får vi ikke set den, så er det OK, for det var ikke det primære mål for turen.

....sådan er der så meget....