Forlænget familieweekend i Christiansfeld 18.-20. maj

Vores søn og svigerdatter bor jo i Esbjerg. Vi er tit/jævnligt ovre og besøge dem. De har en dejlig lejlighed midt i centrum med et stort gæsteværelse. Vi er jo ikke de eneste der besøger dem; "det andet par svigerforældre", svigerdatterens søster/mand/barn og selvfølgelig også venner. Men nogen gange kan et søg godt komme til at virke lidt stressende på en måde; ventetid på at lave noget (tit fordi sønnens arbejde spiller ind) og det at man går op af hinanden hele tiden. Derfor fandt Lillemor og jeg på at invitere søn og svigerdatter ud i stedet for. Lillemor og jeg har 2 gange tidligere boet på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld og både hotellet og byen er fantastiske steder, så vi bookede 2 rum til os fra Fredag til og med Søndag der. Vi kom fra Herlev af ved 16-tiden og søn og svigerdatter fra Esbjerg af ved 17-tiden. Herunder (husk at man kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse) ses gavlen af hotellet med mindepladen for logerende fra hotellets start som gæstehus i 1770'erne og frem til efter genforeningen i 1920. Bl.a. står der, at Frederik d. 7. med sin Gemalinde boede der et par gange. Gemalinden var Grevinde Danner. De andre konger der har boet der, så står der med deres Dronning.

Herunder et blik ned ad hovedgaden Lindegade. Bemærk de ny-plantede Linde-træer. Alle de gamle Linde-træer i byen er fældet/fjernet på grund af sygdom og nye plantet. Hele byen, eller bydelen med alt Brødremenighedshalløjet, har fået en større istandsættelse indenfor de sidste 2-3 år og der mangler stadig lidt, hvad man kan se på Salshuset (= menighedens kirke på den lille plads).

Lige overfor hotellet ligger Brødremenighedens bageri og konditori, som vi selvfølgelig besøgte og smagt forskellige honningkager....yum-yum siger jeg bare.

Vi gik selvfølgelig en tur rundt i byen så svigerdatter og søn fik den at se. Vi har selv set den et par gange, men de unge mennesker (søn 37 og svigerdatter 33 år) var meget begejstrede for hvad de så og hvad de hørte (jeg har det med at tale af karsken bælg, når jeg først kommer i gang).

Herunder den nyrestaurede kirkeplads med den flotte brønd i midten. Til venstre ses kirken og forenden af pladsen Søsterhuset. Alle ugifte i menigheden boede henholdsvis i Brødrehuset eller Søsterhuset...dengang der var nok i menigheden.

Herunder selve kirkern eller Salshuset som den hedder for Brødremenigheden. Nogen af de store vinduer var blændet af p.g.a. reparationer.

Efter at have set de forskellige bygninger, gik vi hen til Gudsageren, som er menighedens kirkegård. Der er en flot træ-port ind til denne:

Herunder ses hovedstien på kirkegården. Kirkegården er ret speciel. Alle mænd ligger - når man ser på foto'et herunder - til venstre for hovedstien og alle kvinder til højre for hovedstien. Alle grave er ens, nemlig bare en sandstensplade og lige store. Ikke noget med familiegravsteder eller statuer.

Mange af gravstenene var mere eller mindre forvitret, hvilket især gjaldt de ældste fra 1770'erne af. Man kunne knap eller slet ikke læse teksten på mange af de ældste.

Dog fandt jeg et monument sådan ude til siden. Det viste sig at være et Mindesmonument for de døde i den første Slesvigske krig 1848-1851. På en tavle nedenfor var anført 14 navne på de døde der mindedes med monumentet:

I nærheden opdagede jeg nogen gravsten, der alle havde hvide overflader men ellers mindede om de andre på kirkegården. Disse hvide var alle soldater, der var døde i 3 års krigen. Hvis man ser på tavlen ovenfor, ses som 5. nederst en C.S.M.Poetshold. Hans egen grav fandtes blandt de hvidmalede gravsten:

Han var altså ikke en Brødremenighedsmand (!?) da han var født i København.
Men der lå også andre, heriblandt en stribe tyskere altså modstandere, som var bragt ind som sårede men døde kort efter af sårene:

Der er andre huse end de typiske Brødremenighedshuse. Herunder ses et bindingsværkshus, hvor murstenene er anbragt i flotte mønstre:

Om aftenen fik vi rigtig dejlig mad på hotellet samt god vin. Vi havde jo købt opholdet som Gourmet-ophold, så det var jo 4 retter mad o.lign. Morgenmaden var den helt store morgenmads-buffet med alt hvad hjertet kunne begære.

Næste dag tog vi afsted til Dybbøl. Dels ville jeg gerne se det hele igen og dels var det for at "de unge mennesker" kunne se og høre og lære noget om Danmarkshistorien og i dette tilfælde om krigen i 1864.

Der er jo et Visitor-center, hvor man ser - hvis man vil - 2 små film af ca. 20 minutters varighed hver, der forklarer hvorfor krigen opstod og hvad der egentlig skete. Dem så vi og de var til at blive kloge af. Desværre var den rekonstrurerede skanse ved centret ikke bemandet. Det vil sige, at der ikke var folk i soldatertøj og heller ikke åbent/bemandet i de forskellige boder, men man får jo et godt indtryk af soldaternes forhold alligevel. Og selvfølgelig skulle jeg jo lige kigge ekstra på de kanoner der er opstillet der.

<

På en del af dem er påført hvilke kampe kanonerne havde deltaget i. Det er lidt - synes jeg - ærefrygtsindgydende at stå ved en original kanon, der har deltaget i kamphandlingerne. Det har jeg jo prøvet en masse af på de slagmarker jeg har besøgt i USA om den amerikanske borgerkrig. 

Det var jo ikke ligefrem luksus, der prægede soldaternes indkvarteringsforhold; lidt halm og nogen tæpper:

....og ja, der vistes også, at der var klart til at modtage døde fra kampene:

Efter besøget der ved Dybbøl, tog vi ind til Sønderborg og gik lidt rundt i byen der. Vi fik nogle udmærkede hjemmelavede Burgere med do pommes frites på en cafe på torvet. Cafe'en hed "Ib Rehne, Cairo". Hjemkommen til Christiansfeld var vi så på Cafe i Brødremenighedens Bageri. Jeg siger jer, at de der Honningkager.....yum-yum..men godt at man ikke bor der i byen, for ellers.....derefter afslapning på værelserne - nogen vil nok mene man fik en lur. 

Om aftenen den helt store menu igen og for pokker da, de laver god mad på det hotel.

Næste dag, Søndag, var jo afrejsedag. Vi gav os god tid om morgenen og sad efter morgenmaden udenfor og drak mere kaffe. Efter pakning og udcheckning kørte vilige udenfor Christiansfeld, til hvor der ligger en såkaldt "Bullade". Det er faktisk en gammel byggestil. Her står den eneste Bullade i Danmark på det samme sted, som den var opført på i 1668. Ret imponerende. Store bred ege-bjælker der ligger vandret. Det er sgu imponerende at se sådan en gammel træ-bygning. På Frilandsmuseet ved Kongens Lyngby ved København, har de en Bullade - faktisk en hel gård, bygget i den stil - stående.



Bagefter kørte vi bare 16 km nordpå fra Christiansfeld til Skamlingsbanken. Vejret - som havde været godt på hele turen - var igen godt, men nu med noget varmedis og det var ærgerligt. Når man stod deroppe - Skamlingsbanken er 113 meter høj - så var der en fantastisk udsigt dels ud over Lillebælt mod Fyn men sandelig også ud over Jylland. Med gule rapsmarker mellem de grønne kornmarker var det et flot syn. Der er rigtig god udsigt der oppe fra hele vejen rundt. Igen blev der "afholdt historie-time" om hvorfor Skamlingsbanken var "lavet" og til hvilket formål, nemlig for Danskheden i det sønderjyske især efter 1864. Faktisk havde der været afholdt danske folkemøder og stævner der siden 1843.

Den store stenstøtte, der står der, blev sprængt væk af preussiske soldater i 1864 og genopført i 1866. Derfor ser den noget skrammet og arret ud.

Der er en masse mindesmærker rundt omkring i området. De fleste vedrører navnkundige dansksindede sønderjyder, der talte danskhedens sag.

Der  er også et besøgscenter, hvor der er opstillet en model over området. Nedenstående foto levner desværre ikke modellen retfærdighed.

Efter at have gået rundt i området, spiste vi nogen gode is og sad ellers og beundrede udsigten og lyttede til Lærkens sang over os. Så kys, kram og klap og afsked og de unge mennesker satte kursen mod Esbjerg, mens vi kørte mod Herlev. En dejlig weekend med gode oplevelser var slut.

I Christiansfeld og Vojens - OL Ishockey kvalifiktion 2013

Der spilles her i weekenden kvalifikation til Vinter OL for Ishockeylandsholdet. Det foregår i Vojens i Danmarks nyeste og aldeles flotteste ishockeyhal - SE Arena. Vor søn er jo med på ishockeylandsholdet - det har han FØR denne kvalifikationsturnering været 172 gange - og egentlig havde vi ikke spekuleret på at tage derover at kigge på kampene; de kan jo følges direkte i TV...

Men nuvel - sønnen ringede Onsdag derovre fra og spurgte om vi kom, for så ville han få lagt billetter til side til os. Hmmm....der var kamp Torsdag mod Ukraine, Fredag mod Slovenien og Søndag mod Hvide-Rusland (Belarus).....ok - vi sagde så ja tak og bestemte os til Fredagskampen mod Slovenien. Vi ville så køre afsted direkte fra arbejdet af Fredag eftermiddag. Kampen skulle først starte kl. 21,00, så vi fandt ud af at vi ville tage en overnatning (mulig 2 men det blev ikke til noget) og søgte så lige efter overnatningsmuligheder og fandt så i Christiansfeld Brødremenighedens Hotel. Det viste sig at være et godt valg. Vi har været i Christiansfeld en gang tidligere i 1 times tid og det var en oplevelse - en rigtig hyggelig by med de gamle Brødre-menigheds huse og By-plan. Meget interessant...det mener jeg virkelig.

Hotellet er bygget i 1773 som menighedens gæstgiveri/hotel og er det 4 ældste hus i byen. Det blev nyrenoveret for få år siden og det er bare i topklasse. Vi boede på værelse nr. 2, Chr. d. X hed værelset også. Alle værelserne har udover nr. også et navn efter en person med tilknytning til menigheden/byen. Ovenfor ses forsiden - bemærk skiltet på hjørnet - og nedenfor bagsiden.

Skiltet for hushjørnet - nedenfor vist - viser "skelsættende" gæster på hotellet gennem tiderne...og nu har vi altså så ogå været der.

Det er som sagt en enorm hyggelig by, men vi ankom til Christianfeld om eftermiddagen da det var blevet skumringsmørkt. Og koldt var det så vi gik direkte til værelset og slappede af. Om aftenen spiste vi en pragtfuld middag i hotellet restaurant; stegt Slethvar (en fisk) som hovedret og med Creme Brulée til dessert. Lækkert ud over alle måder. Og restauranten ligger i kælderen med gamle pudsede vægge og hvælvede lofter og klinkebelagte gulve. Fuld af atmosfære og god betjening. Et hyggeligt sted.

Ved 20-tiden kørte vi til Vojens og parkerede på en villavej lige ved skøjtehallen. Et stort kaos der dog blev løst fortræffeligt af Politi-hjemmeværnet. Plads til biler til over 4.500 tilskuere er sin sag at skaffe og ordne. Hallen er som sagt splinterny og meget flot og indbydende. Den ene langside er med siddepladser og den anden langside er med stå-pladser. Og der var mere end udsolgt.

Vi havde fået sidde-pladser på 1. række lige nede ved banden, altså helt tæt på isen. Her nedenfor kan ses et par slovenere under opvarmningen. De er bare små 3-4-5 meter væk.

Herunder - fotograferet genne panser-glasset - ses foroverbøjet vores søn under opvarmningen. Glasset har snydt afstandsmåleren lidt på alle billederne (der er flere end de viste).

Herunder ses slovenerne under "Huddle-up"/kampråbs-ceremonien da kampen skal begynde.

Herunder ses - til højre i billedet - knægten checke sine holdkammeraters opstilling lige før han skal tage face-off under kampen.

Herunder er pucken lige smidt. Han har nr. 21 i midten af de røde spillere.

Kampen sluttede med slovensk sejr 1-2 og dermed er slovenerne - p.g.a. de forskellige resultater i puljen her - allerede vindere af kvalifikationsturneringen og dermed klar til Olympiaden. De jublende slovenere ses lige her sekunder efter afslutningssignalet.

...og her ses de skuffede danskere....knægten stå som nr. 2 til højre for målmanden (ham med de store benskinner) og læner sig skuffet til sin stav.

...og her siges der tak for kampen......knægten med 21 hilser på slovenernes nr. 12.

Nu skal de så spille en "ligegyldig" kamp på Søndag mod Hvide-Rusland. Ligegyldig for begge landshold da ingen af dem kommer videre. Det må være svært at sætte sig op til sådan en kamp.

Nåh - her i morges, Lørdag, gik vi så lige en lille tur i Christianfeld. Vi så bl.a. dette flotte Bindingsværk-hus. Prøv at se murstenes mønstre. Det er bare så flot.

Bemærk - herunder - de forskellige mønstre i de forskellige mellemrum mellem de sorte bindingsværk-bjælker. Det er håndværk så det batter.

Der er mange flotte huse i Christianfeld og det kunne der blive et helt blog-indlæg ud af. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi kommer og bor på Brødremenighedens Hotel.

Da vi kørte fra Christiansfeld, kørte vi lige udenfor byen en kort tur til en Bullade fra 1668. En Bullade - der er et par stykker på Frilandsmuseet ved Sorgenfri  nord for København, så dem har jeg set før - er karakteriseret ved, at plankerne der udgør væggene ligger vandret og ikke står lodret som ved almindelige træ-huse. Denne lade står også stadig på det sted hvor den blev opført i 1668.

Herunder ses den ene gavl, som selvfølgelig, når jeg nu har skrevet det om de tværliggende planker har lodret-stående planker - bemærk fuglekassen der - lidt speciel men det er en Uglekasse.

Bulladen er - eller snarere de nyere bygninger - forbundne med hinanden, hvilket kan ses ved dette foto gennem gård-porten.

Herunder et par detaljebilleder; man kan se de tværliggende planker og bemærk også "sålen" på bygningen: kampesten med tværliggende tømmer. Iøvrigt er hele laden bygget af Ege-træ.

Herunder ses den anden ende af Bulladen. Nok lidt mere original end den modsatte ved porten, vil jeg mene.

Og slutteligen et langt syn af Bulladen. Meget speciel, ikke ?

Oprindeligt var det meningen at vi ville have været kørt her fra Christianfeld til Sønderborg Slot for at se deres permanente udstilling om krigen i 1864....der er efter sigende placeret en del kanoner i slottets gård, hvilket som bekendt er en af mine interesser...som jeg gerne ville have set/studeret noget nærmere. Det viste sig dog, at slottet på denne årstid kun har åbent om lørdagen fra kl. 13 til kl. 16 og det gad jeg ikke vente på, så vi besluttede at tage hjem og var så hjemme ved 13,30-tiden.

Dog......der var tid til lidt indkøb da vi gik den lille tur inden vi kørte fra Christianfeld; selvfølgelig blev der i Brødremenighedens Bageri indkøbt forskellige typer Honning-kager. Jeg fik også i en boghandel købt en bog om Christianfeld's huse = de forskellige Brødremenighedshuse. Og sørme om der ikke i en vinhandel var en opstilling af den ene af mine to favorit-whiskyer, nemlig Glendronach og sådan en 12 årig lagret på dels Sherry- og dels portvinsfade blev indkøbt, så lige nu er jeg indhaver af Glendronach i en 12 års, en 15 års og en 18 års udgave og det er ikke så dårligt skal jeg sige jer.

Så det var bare en liden tur til det sønderjydske.....hvor er der dog mange dejlige steder i vort lille land.