Lidt trist at det nu er slut

Ja sgu' - det er sgu' en trist, vemodig og alligevel en god dag. Min knægt har offentliggjort sin beslutning om at stoppe med at spille ishockey. Efter godt 16 år med Top-ishockey som professionel har han valgt at stille skøjterne på hylden i en alder af "kun" 34 år. Han har jo i de sidste par år vidst at tidspunktet jo måtte komme og så haft tid til at vænne sig til tanken........men alligevel; det har jo været hans "liv" i de godt 16 år, han har levet af det, han har levet og åndet for det, han har forsaget mange ting men han har også haft mange gode oplevelser, som f.eks. rejser med landsholdet og spille i lande som USA, Canada, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Rusland, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Japan, Rumænien, Ungarn og sikkert flere lande endnu som jeg ikke lige kan komme på....sågar Nord-Irland har han spillet i med sin dengang svenske klub (Troja-Ljungby).

Han startede som 18-årig og det føles som længe siden. Hans hjerteklub (og ungdomsklub) har altid været Herlev, men han har også spillet for Herning Bluefox, Odense Bulldogs og Hvidovre herhjemme samt Troja-Ljungby, Gislaved og Arboga i Sverige. Han har spillet over 500 klubkampe og dertil kommer så trænings og pokalkampe og 185 Landskampe.....hvilket bringer ham op blandt de 10 der har spillet flest landskampe for Danmark overhovedet. Han har været kaptajn for både Herning, Hvidovre og Herlev og mig bekendt er der ingen andre danske spillere, der har prøvet det. Og nu er det slut. Herunder lidt tilfældige billeder fra en lang karriere: 

 Præsentationsbillede til landsholdet.

 

Herunder ses han i kamp mod Sverige. Han spillede sin allersidste ishockeykamp på Top-niveau netop mod Sverige under VM i Stockholm her i foråret. Som han siger nu: "Det er ikke alle beskåret at spille afskedskamp mod Sverige i en udsolgt Globen Arena (14.000 tilskuere)." 

  

 

 Ovenover Landsholdet, vistnok fra 2010, som har betydet meget for ham.

 

 

 Herover er han kommet i gode hænder ...eller hvad det nu er....mellem et par tjekkiske spillere under et VM. Og nedenunder er det fra en kamp mod Letland: 

 

 Og herunder et par billeder fra sin sidste sæson i Herlev's sort/gule spilledragt:

 

 

Og herover jubel efter han (# 17) har scoret i en kamp mod Esbjerg i hans sidste sæson.

 

Skader har han selvfølgelig haft en del af; forvridninger og forstrækninger, masser af blå mærker, fået slået tænder ud eller fået dem knækket, knæ-operation (kikkert-operation og han spillede landskamp 10 dage efter), lysken-operation, adskillige syninger i ansigtet/hovedet. Engang ringede han til mig og fortalte han sad på sygehuset og ventede på at blive syet og om jeg gad komme og hente ham. Jeg mødte op og han sad på en briks inde på skadestuen og ventede på at blive syet. Vi sad så og snakkede da lægen og en turnus-kandidat kom til ham. Lægen undersøgte såret og forklarede kandidaten hvad der skulle ske og så opdagede han lige pludselig et ar....og et til. Han kiggede nærmere på hans ansigt og sagde så til kandidaten at knægten havde nogen ar og om kandidaten kunne se hvormange. Denne tog et tæt "kig" på ham og sagde så: " 5 ar". Lægen grinede og sagde:"Næh, - der er 8 ar".......hvortil knægten sagde, at der måtte være 12 ar, men nogen af dem sad nok oven i hinanden, så de kunne være svære at se....... Mange af de syninger i ansigtet er ordnet under kamp; det tager jo kun et par minutter at sy en flænge og så er det ind og spille igen.

 

Engang under et VM i Wien sad Lillemor og jeg derhjemme og så kampen direkte/LIVE på TV. Han kørte frem mod en modstander der havde pucken. Så skød modstanderen på et par meterafstand pucken lige op i ansigtet på knægten som gik i isen med brag. Han sprællede lidt og holdt sig for hovedet mens der bredte sig en pæn blodpøl på isen under hans hoved. Lillemor råbte Åh Gug, åh Gud hvad skete der ? Jeg rykkede lidt frem i stolen og sagde så, at nu havde han nok fået ryddet munden (for tænder). En puck er en komprimeret massiv gummiskive på 175 gram. Spillet blev stoppet og et par terapeuter og en læge fra holdet kom løbende ind til ham. De kiggede på ham og gav ham et håndklæde og fik ham op at stå. Så kørte han foroverbøjet med håndklædet for ansigtet/hovedet ud i spillerboksen og gik så helt ud af hallen til omklædningsrummet med hjælperne. Uha tænkte vi, hvad mon der så var sket nu. Nåh - isen blev renset for blod og spillet sat igang igen uden ham. Knap 20 minutter efter ringede vores telefon. Det var ham. Han sad i en ambulance på vej til hospitalet. Lægerne i hallen ville ikke sy ham, de sendte ham på et hospital hvor specialister i kosmetiske operationer ville ordne ham. Han havde set skuddet/pucken komme og nået at dreje ansigtet, så pucken havde ramt på siden af hovedet på øret, så hele øre-flippen (den nederste del af øret) var skudt af og iøvrigt var der også hul i øret. Det var ikke så slemt....sagde han, bare meget blod. Herunder ses et billede af ham med 17 sting i øret. Flot ikke ? Det var jo fint broderi de lavede for man kan næsten ikke se noget idag. Iøvrigt spillede han kamp næsten dag - no problemos.

 

Han har også fået brækket anklen og knysten. Det skete i december 2011 og han spillede igen i Marts 2012. De satte en skinne ind og skruede den brækkede knogle sammen, ligesom de skruede en skrue igennem han flækkede knyste. Det eneste problem han havde - og stadig har...han har jo stadig de der ting siddende i benet/anklen - er, at han ikke kan stramme skøjten så meget om det ben som han kunne ønske sig. OK - han har trods alt spillet en hel sæson og et VM her i 2013 med det metal der i benet. 

 

 

 

Herunder for resten et billede fra hans 2. år i Herning Bluefox, hvor han var kaptajn for holdet. Det første år fik de sølv og det andet år fik de bronze. 

......og nu takker han så af. Herunder hilser han ud til publikum under en landskamp i Vojens i foråret, hvor han spillede sin landskamp nr. 175 og fik blomster. Han fik 10 landskampe til før end det nu er slut. 185 landskampe for Danmark (han har i øvrigt nok spillet godt 25-30 ungdomslandskampe før Senior-landsholdet) er vel ikke ringe, vel ?

Herunder et af de bedste billeder - det er fra tidligt i karrieren - af ham synes jeg. Det var midtersiden - altså dobbelt op - i et hockeymagasin som ikke eksisterer mere.

 

Og nu er det slut. Så er det tid til at tænke på den uddannelse som fysioterapeut han er igang med.

 

Jeg synes sgu' at han har gjort det rigtigt godt. Lillemor og jeg er faneme stolte af ham og glade for den beslutning han nu har truffet.

I Christiansfeld og Vojens - OL Ishockey kvalifiktion 2013

Der spilles her i weekenden kvalifikation til Vinter OL for Ishockeylandsholdet. Det foregår i Vojens i Danmarks nyeste og aldeles flotteste ishockeyhal - SE Arena. Vor søn er jo med på ishockeylandsholdet - det har han FØR denne kvalifikationsturnering været 172 gange - og egentlig havde vi ikke spekuleret på at tage derover at kigge på kampene; de kan jo følges direkte i TV...

Men nuvel - sønnen ringede Onsdag derovre fra og spurgte om vi kom, for så ville han få lagt billetter til side til os. Hmmm....der var kamp Torsdag mod Ukraine, Fredag mod Slovenien og Søndag mod Hvide-Rusland (Belarus).....ok - vi sagde så ja tak og bestemte os til Fredagskampen mod Slovenien. Vi ville så køre afsted direkte fra arbejdet af Fredag eftermiddag. Kampen skulle først starte kl. 21,00, så vi fandt ud af at vi ville tage en overnatning (mulig 2 men det blev ikke til noget) og søgte så lige efter overnatningsmuligheder og fandt så i Christiansfeld Brødremenighedens Hotel. Det viste sig at være et godt valg. Vi har været i Christiansfeld en gang tidligere i 1 times tid og det var en oplevelse - en rigtig hyggelig by med de gamle Brødre-menigheds huse og By-plan. Meget interessant...det mener jeg virkelig.

Hotellet er bygget i 1773 som menighedens gæstgiveri/hotel og er det 4 ældste hus i byen. Det blev nyrenoveret for få år siden og det er bare i topklasse. Vi boede på værelse nr. 2, Chr. d. X hed værelset også. Alle værelserne har udover nr. også et navn efter en person med tilknytning til menigheden/byen. Ovenfor ses forsiden - bemærk skiltet på hjørnet - og nedenfor bagsiden.

Skiltet for hushjørnet - nedenfor vist - viser "skelsættende" gæster på hotellet gennem tiderne...og nu har vi altså så ogå været der.

Det er som sagt en enorm hyggelig by, men vi ankom til Christianfeld om eftermiddagen da det var blevet skumringsmørkt. Og koldt var det så vi gik direkte til værelset og slappede af. Om aftenen spiste vi en pragtfuld middag i hotellet restaurant; stegt Slethvar (en fisk) som hovedret og med Creme Brulée til dessert. Lækkert ud over alle måder. Og restauranten ligger i kælderen med gamle pudsede vægge og hvælvede lofter og klinkebelagte gulve. Fuld af atmosfære og god betjening. Et hyggeligt sted.

Ved 20-tiden kørte vi til Vojens og parkerede på en villavej lige ved skøjtehallen. Et stort kaos der dog blev løst fortræffeligt af Politi-hjemmeværnet. Plads til biler til over 4.500 tilskuere er sin sag at skaffe og ordne. Hallen er som sagt splinterny og meget flot og indbydende. Den ene langside er med siddepladser og den anden langside er med stå-pladser. Og der var mere end udsolgt.

Vi havde fået sidde-pladser på 1. række lige nede ved banden, altså helt tæt på isen. Her nedenfor kan ses et par slovenere under opvarmningen. De er bare små 3-4-5 meter væk.

Herunder - fotograferet genne panser-glasset - ses foroverbøjet vores søn under opvarmningen. Glasset har snydt afstandsmåleren lidt på alle billederne (der er flere end de viste).

Herunder ses slovenerne under "Huddle-up"/kampråbs-ceremonien da kampen skal begynde.

Herunder ses - til højre i billedet - knægten checke sine holdkammeraters opstilling lige før han skal tage face-off under kampen.

Herunder er pucken lige smidt. Han har nr. 21 i midten af de røde spillere.

Kampen sluttede med slovensk sejr 1-2 og dermed er slovenerne - p.g.a. de forskellige resultater i puljen her - allerede vindere af kvalifikationsturneringen og dermed klar til Olympiaden. De jublende slovenere ses lige her sekunder efter afslutningssignalet.

...og her ses de skuffede danskere....knægten stå som nr. 2 til højre for målmanden (ham med de store benskinner) og læner sig skuffet til sin stav.

...og her siges der tak for kampen......knægten med 21 hilser på slovenernes nr. 12.

Nu skal de så spille en "ligegyldig" kamp på Søndag mod Hvide-Rusland. Ligegyldig for begge landshold da ingen af dem kommer videre. Det må være svært at sætte sig op til sådan en kamp.

Nåh - her i morges, Lørdag, gik vi så lige en lille tur i Christianfeld. Vi så bl.a. dette flotte Bindingsværk-hus. Prøv at se murstenes mønstre. Det er bare så flot.

Bemærk - herunder - de forskellige mønstre i de forskellige mellemrum mellem de sorte bindingsværk-bjælker. Det er håndværk så det batter.

Der er mange flotte huse i Christianfeld og det kunne der blive et helt blog-indlæg ud af. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi kommer og bor på Brødremenighedens Hotel.

Da vi kørte fra Christiansfeld, kørte vi lige udenfor byen en kort tur til en Bullade fra 1668. En Bullade - der er et par stykker på Frilandsmuseet ved Sorgenfri  nord for København, så dem har jeg set før - er karakteriseret ved, at plankerne der udgør væggene ligger vandret og ikke står lodret som ved almindelige træ-huse. Denne lade står også stadig på det sted hvor den blev opført i 1668.

Herunder ses den ene gavl, som selvfølgelig, når jeg nu har skrevet det om de tværliggende planker har lodret-stående planker - bemærk fuglekassen der - lidt speciel men det er en Uglekasse.

Bulladen er - eller snarere de nyere bygninger - forbundne med hinanden, hvilket kan ses ved dette foto gennem gård-porten.

Herunder et par detaljebilleder; man kan se de tværliggende planker og bemærk også "sålen" på bygningen: kampesten med tværliggende tømmer. Iøvrigt er hele laden bygget af Ege-træ.

Herunder ses den anden ende af Bulladen. Nok lidt mere original end den modsatte ved porten, vil jeg mene.

Og slutteligen et langt syn af Bulladen. Meget speciel, ikke ?

Oprindeligt var det meningen at vi ville have været kørt her fra Christianfeld til Sønderborg Slot for at se deres permanente udstilling om krigen i 1864....der er efter sigende placeret en del kanoner i slottets gård, hvilket som bekendt er en af mine interesser...som jeg gerne ville have set/studeret noget nærmere. Det viste sig dog, at slottet på denne årstid kun har åbent om lørdagen fra kl. 13 til kl. 16 og det gad jeg ikke vente på, så vi besluttede at tage hjem og var så hjemme ved 13,30-tiden.

Dog......der var tid til lidt indkøb da vi gik den lille tur inden vi kørte fra Christianfeld; selvfølgelig blev der i Brødremenighedens Bageri indkøbt forskellige typer Honning-kager. Jeg fik også i en boghandel købt en bog om Christianfeld's huse = de forskellige Brødremenighedshuse. Og sørme om der ikke i en vinhandel var en opstilling af den ene af mine to favorit-whiskyer, nemlig Glendronach og sådan en 12 årig lagret på dels Sherry- og dels portvinsfade blev indkøbt, så lige nu er jeg indhaver af Glendronach i en 12 års, en 15 års og en 18 års udgave og det er ikke så dårligt skal jeg sige jer.

Så det var bare en liden tur til det sønderjydske.....hvor er der dog mange dejlige steder i vort lille land.