Whisky....min form for whisky.

Læsere af denne blog har vist ikke undgået at fange, at jeg godt kan lide whisky. Og når jeg siger whisky, så er det skotsk Single Malt Whisky.

I korte træk laves skotsk whisky således:

Byg-kerner hældes i kar med koldt vand. Her ligger det i måske 2-2½ dag. Kerner suger vand til sig og sætter spirings-mekanismen igang.

Herefter hældes de våde kerner ud på et gulv - et såkaldt maltningsgulv - i et ens jævnt lag på en knap 5 cm tykkelse. Gulvet er lunt uden at være for varmt. Byg-kernerne vendes med jævne mellemrum, så tørringen sker jævnt og samtidigt. Under den proces er kernen begyndt at spire hvilket vil sige at der vokser en lille "stængel" frem fra kernen. Maltmesteren holder øje med processen døgnet rundt og når han skønner, at spiringen er tilstrækkelig, hældes alle kernerne over på et fintmasket net-gulv hvorunder der fyres med kul eller tørv eller en blanding, så kernerne tørres. Det er røgen fra tørv, der giver whiskyen sin røgede smag.

De tørrede og spirede kerner kommer så i en kværn, så det hele kværnes til en halvfin eller halvgrov bunke.

Dette hældes nu i mæske-kar - store beholdere - og der bruges til hold vand til denne proces. Derefter ledes vædsken over i gæringskar/store beholdere (alle disse beholdere er oftest af træ og enorm store) og der tilsættes nu en hvis mængde gær. Mængden og typen er destilleriets hemmelighed. Der starter nu en gæringsproces som varer fra 40 til 72 timer.....igen alt efter destilleriets "opskrift" o.s.v.

Herunder ses de 2 kar typer kaldet "Mash tun" og "Wash tun" og de er enorme og går flere meter under gulvhøjde.

Den færdige vædske - nu på 8-9-10 % alkohold styrke ledes nu til 1. destillation. Destillationskedlerne, kaldet "wash-stills" i kobber ses herunder. De opvarmes også med kul...eller gas nu om dage...og vædsken varmes nu op og fortættes til damp og går via halsen op i nogle rør hvor dampen afkøles og bliver til vædske igen og kommer nu til de såkaldte "Spirits-stills" til 2. destillation. Efter den første destillation er alkoholprocenten nu på 20-30 %.

Kedlernes størrelse og form og ligeledes halsenes form og vinklen har indflydelse på vædskens destillation...smag...indhold.

På billedet obvenover ses forskellige kedel-typer og halstyper. De 4 forreste kedler i hver række er wash-stills = 1.destillation, og de 3 bagerste i samme rækker er spirits-stills er 2.destillation.

Til allersidst - og mellem de 2 destillationer - køres vædsken gennem de såkaldte spirit-safe's som ses herunder. Her måles alkoholprocenten, som nu er på 65-80 %. Whisky-mesteren bestemmer gennem erfaring ved gennemløbet i spirit-safen hvor der skal cuttes og lade vædske lede til aftapningen.

Den færdige vædske er nu whisky og fyldes på ege-træs-fade. Disse fade er oftest amerikanske fade der er brugt en gang til amerikansk whisky (Jack Daniels, Jim Beam o.s.v.). Amerikansk Eg er tættere end europæisk Eg.

I Skotland er loven den, at for at kalde vædsken for whisky, så SKAL den lagre på ege-træs-fade i mindst 3 år. Ege-fadene ligger selvfølgelig i temperede kældre eller specielt byggede rum.

Der forsvinder ca. 2-3 % af vædsken ved fordampning om året. Det kaldes for "Angels share". Når whiskyen nu aftappes af destilleriet efter det antal år (normalt 10, 12, 15, 17/18, 20/21, 25 år, så holder whiskyen en procent på mellem 56 og 63 % alkohol-styrke. Denne fortyndes ned til normale 40, 43 eller 46 procent og hældes så på flasker.

Nogle destillerier kommer efter de 3 lovpligtige år whiskyen på andre egetræsfade eller på gamle sherry eller portvins fade, så whiskyen aftager farve og smag i mere eller mindre grad alt afhængig af lagringstiden.

Som tommelfinger-regel kan man sige, at amerikansk whisky destilleres 1 gang (end lidt anderledes destillation så den ender med højere %) og lagres kun i et år før salg. Skotsk whisky destilleres 2 gange og irsk whisky destilleres 3 gange. Min mening er, at amerikansk whisky sådan er lidt mere rå og irsk en hel del blød. Skotsk whisky er bare perfekt efter min mening.

Det var så sådan lidt om whisky fremstilling i korte træk.

Jeg har smagt mange whiskyer gennem tiderne, dels fra de forskellige lande og dels forskellige blandinger (Blended whisky, som er en blanding mellem byg og rug whisky destilleret på en lidt anderledes måde i kolonne-destillations-apparater. Blended whisky som f.eks. Johnnie Walker, Chivas Regal, Vat 69, King George, Ballantines, White Horse o.s.v. er såmænd udmærkede whiskyer men alligevel ikke min type. Jeg foretrækker den rene vare; altså Single Malt Whisky lavet af kun 1 destilleri's whisky.

Alle destillerier fremstiller deres egne whisky'er og sælger dem i de årgange som nævnt ovenfor. Indimellem udgiver de dog specielt editions med en anden årsbetegnelse o.s.v.

Der findes selvstændige aftappere. Disse opkøber fade hos de enkelte destillerier og bestemmer herefter hvornår de skal aftappes (efter de lovpligtige 3 år selvfølgelig). Disse år ligger typiskt imellem de officielle års udgivelser fra destillerierne, ligesom de har egne etiketter. Uafhængig er f.eks. Cadenhead, Duncan Taylor o.s.v. og disse whiskyer er stadig udmærkede.

Men jeg foretrækker altså de officielle fra destillerierne fordi de netop er dem som destillerierne har frembragt med lige netop den smag og % som de synes den skal have.

Der findes 5 whisky-distrikter, nemlig Highland, Lowland, Speyside, Island, Campeltown og Islay. Nogen vil gerne have de andre øer Jura m.fl. selvstændige.

Mit foretrukne er Speyside og Highland selvom jeg da ganske bestemt også kan lide whiskyer fra de andre distrikter som f.eks. Caol Ila og specielt Lagavulin fra Islay eller Oban fra (West-) Highlands.

Mine fortrukne whiskyer er destillerierne Glenfaclas og Glendronach. Herunder ses mine Glendronach whiskyer:

Fra venstre mod højre: ny-indkøbt 12 års, så en 15 års og til højre en 18 års. Bemærk at den klassiske whisky-flaske ser sådan ud som vist ovenfor. Glendronach har flere whiskyer end de viste og jeg når dem nok med tiden. Kendetegnende for dem er, at de er mere eller mindre slut-lagret på sherry og/eller portvinsfade i et par år. MUMS.

Nedenfor ses fra venstre af en 15 års Glenfarclas, så en 21 års Glenfarclas og så en 16 årig Lagavulin.

De her viste 6 whisky'er er dem jeg har stående på min bakke på skænken her i stuen for øjeblikket.

Og oppe "på kontoret" i skabet deroppe står der en Glenrothes 1994, en Glenlivet 12 år, en Makmyra (en svensk whisky uden angivelse) og endelig en Famous Grouse.....til damer og gæster ;-)

Når jeg så får en wee dram - en lille whisky = mindst 2 fingre i et whisky-glas, så får jeg altid en skvæt vand i. Det får whiskyen til at åbne op for duft og smag. Ren whisky er da også godt men slet ikke så god som den med en smule vand i. Nogen kommer is-terninger i; det gør whiskyen kold og "slukker" for duftene og smagene......synes jeg.

Nåh, det var lidt om mine whiskyer.

I Christiansfeld og Vojens - OL Ishockey kvalifiktion 2013

Der spilles her i weekenden kvalifikation til Vinter OL for Ishockeylandsholdet. Det foregår i Vojens i Danmarks nyeste og aldeles flotteste ishockeyhal - SE Arena. Vor søn er jo med på ishockeylandsholdet - det har han FØR denne kvalifikationsturnering været 172 gange - og egentlig havde vi ikke spekuleret på at tage derover at kigge på kampene; de kan jo følges direkte i TV...

Men nuvel - sønnen ringede Onsdag derovre fra og spurgte om vi kom, for så ville han få lagt billetter til side til os. Hmmm....der var kamp Torsdag mod Ukraine, Fredag mod Slovenien og Søndag mod Hvide-Rusland (Belarus).....ok - vi sagde så ja tak og bestemte os til Fredagskampen mod Slovenien. Vi ville så køre afsted direkte fra arbejdet af Fredag eftermiddag. Kampen skulle først starte kl. 21,00, så vi fandt ud af at vi ville tage en overnatning (mulig 2 men det blev ikke til noget) og søgte så lige efter overnatningsmuligheder og fandt så i Christiansfeld Brødremenighedens Hotel. Det viste sig at være et godt valg. Vi har været i Christiansfeld en gang tidligere i 1 times tid og det var en oplevelse - en rigtig hyggelig by med de gamle Brødre-menigheds huse og By-plan. Meget interessant...det mener jeg virkelig.

Hotellet er bygget i 1773 som menighedens gæstgiveri/hotel og er det 4 ældste hus i byen. Det blev nyrenoveret for få år siden og det er bare i topklasse. Vi boede på værelse nr. 2, Chr. d. X hed værelset også. Alle værelserne har udover nr. også et navn efter en person med tilknytning til menigheden/byen. Ovenfor ses forsiden - bemærk skiltet på hjørnet - og nedenfor bagsiden.

Skiltet for hushjørnet - nedenfor vist - viser "skelsættende" gæster på hotellet gennem tiderne...og nu har vi altså så ogå været der.

Det er som sagt en enorm hyggelig by, men vi ankom til Christianfeld om eftermiddagen da det var blevet skumringsmørkt. Og koldt var det så vi gik direkte til værelset og slappede af. Om aftenen spiste vi en pragtfuld middag i hotellet restaurant; stegt Slethvar (en fisk) som hovedret og med Creme Brulée til dessert. Lækkert ud over alle måder. Og restauranten ligger i kælderen med gamle pudsede vægge og hvælvede lofter og klinkebelagte gulve. Fuld af atmosfære og god betjening. Et hyggeligt sted.

Ved 20-tiden kørte vi til Vojens og parkerede på en villavej lige ved skøjtehallen. Et stort kaos der dog blev løst fortræffeligt af Politi-hjemmeværnet. Plads til biler til over 4.500 tilskuere er sin sag at skaffe og ordne. Hallen er som sagt splinterny og meget flot og indbydende. Den ene langside er med siddepladser og den anden langside er med stå-pladser. Og der var mere end udsolgt.

Vi havde fået sidde-pladser på 1. række lige nede ved banden, altså helt tæt på isen. Her nedenfor kan ses et par slovenere under opvarmningen. De er bare små 3-4-5 meter væk.

Herunder - fotograferet genne panser-glasset - ses foroverbøjet vores søn under opvarmningen. Glasset har snydt afstandsmåleren lidt på alle billederne (der er flere end de viste).

Herunder ses slovenerne under "Huddle-up"/kampråbs-ceremonien da kampen skal begynde.

Herunder ses - til højre i billedet - knægten checke sine holdkammeraters opstilling lige før han skal tage face-off under kampen.

Herunder er pucken lige smidt. Han har nr. 21 i midten af de røde spillere.

Kampen sluttede med slovensk sejr 1-2 og dermed er slovenerne - p.g.a. de forskellige resultater i puljen her - allerede vindere af kvalifikationsturneringen og dermed klar til Olympiaden. De jublende slovenere ses lige her sekunder efter afslutningssignalet.

...og her ses de skuffede danskere....knægten stå som nr. 2 til højre for målmanden (ham med de store benskinner) og læner sig skuffet til sin stav.

...og her siges der tak for kampen......knægten med 21 hilser på slovenernes nr. 12.

Nu skal de så spille en "ligegyldig" kamp på Søndag mod Hvide-Rusland. Ligegyldig for begge landshold da ingen af dem kommer videre. Det må være svært at sætte sig op til sådan en kamp.

Nåh - her i morges, Lørdag, gik vi så lige en lille tur i Christianfeld. Vi så bl.a. dette flotte Bindingsværk-hus. Prøv at se murstenes mønstre. Det er bare så flot.

Bemærk - herunder - de forskellige mønstre i de forskellige mellemrum mellem de sorte bindingsværk-bjælker. Det er håndværk så det batter.

Der er mange flotte huse i Christianfeld og det kunne der blive et helt blog-indlæg ud af. Det er ihvertfald ikke sidste gang vi kommer og bor på Brødremenighedens Hotel.

Da vi kørte fra Christiansfeld, kørte vi lige udenfor byen en kort tur til en Bullade fra 1668. En Bullade - der er et par stykker på Frilandsmuseet ved Sorgenfri  nord for København, så dem har jeg set før - er karakteriseret ved, at plankerne der udgør væggene ligger vandret og ikke står lodret som ved almindelige træ-huse. Denne lade står også stadig på det sted hvor den blev opført i 1668.

Herunder ses den ene gavl, som selvfølgelig, når jeg nu har skrevet det om de tværliggende planker har lodret-stående planker - bemærk fuglekassen der - lidt speciel men det er en Uglekasse.

Bulladen er - eller snarere de nyere bygninger - forbundne med hinanden, hvilket kan ses ved dette foto gennem gård-porten.

Herunder et par detaljebilleder; man kan se de tværliggende planker og bemærk også "sålen" på bygningen: kampesten med tværliggende tømmer. Iøvrigt er hele laden bygget af Ege-træ.

Herunder ses den anden ende af Bulladen. Nok lidt mere original end den modsatte ved porten, vil jeg mene.

Og slutteligen et langt syn af Bulladen. Meget speciel, ikke ?

Oprindeligt var det meningen at vi ville have været kørt her fra Christianfeld til Sønderborg Slot for at se deres permanente udstilling om krigen i 1864....der er efter sigende placeret en del kanoner i slottets gård, hvilket som bekendt er en af mine interesser...som jeg gerne ville have set/studeret noget nærmere. Det viste sig dog, at slottet på denne årstid kun har åbent om lørdagen fra kl. 13 til kl. 16 og det gad jeg ikke vente på, så vi besluttede at tage hjem og var så hjemme ved 13,30-tiden.

Dog......der var tid til lidt indkøb da vi gik den lille tur inden vi kørte fra Christianfeld; selvfølgelig blev der i Brødremenighedens Bageri indkøbt forskellige typer Honning-kager. Jeg fik også i en boghandel købt en bog om Christianfeld's huse = de forskellige Brødremenighedshuse. Og sørme om der ikke i en vinhandel var en opstilling af den ene af mine to favorit-whiskyer, nemlig Glendronach og sådan en 12 årig lagret på dels Sherry- og dels portvinsfade blev indkøbt, så lige nu er jeg indhaver af Glendronach i en 12 års, en 15 års og en 18 års udgave og det er ikke så dårligt skal jeg sige jer.

Så det var bare en liden tur til det sønderjydske.....hvor er der dog mange dejlige steder i vort lille land.

Et lille bitte nytårsforsæt......

....og det er, at jeg i 2013 må begrænse mine bogindkøb.......

...og den næste ting er, at jeg heller ikke må lyve ;-)

Lillemor sagde forleden, vi havde været på Bog-cafe og antikvariat, at vi måtte til at indføre princippet om 1 bog ind, så 2 bøger ud......Jeg har allerede 1 bog, som jeg ikke engang vil aflevere til Spejdernes Loppemarked, og det er LouisianaABC af Poul Erik Tøjner.

Som det ses har jeg highlightet linket ovenfor; det er til en anmeldelse af Peter Michael Hornung om netop omtalte bog. Anmeldelsen er meget positiv. Ret skal være ret; kunstanmeldere KAN tage fejl (her forsøges anvendt humor).
Generelt set er der mange flotte billeder - DET var grunden til at jeg købte den - men teksten kan jeg for 80-90 % vedkommende godt undvære/springe over. Igen - det er en stribe værker samlet af Tøjner og det er hans mening om disse der er i bogen.....og det er vel OK. Men for pokker da, hvor han er højrøvet, ham Tøjner. Jeg har i et tidligere indlæg (som jeg ikke lige kan finde) om Kirkeby og Tøjner netop skrevet om den her højrøvethed m.m.

Men det er bare mig og hvem er jeg o.s.v. ?

Den bog har jeg altså læst her i julen. Jeg har også fået læst bogen om Gudenåens Kulturhistorie, om De danske øer og en enkelt om Kavaleri-aktioner i og omkring slaget ved Gettysburg i 1863. Næste bog er faktiskt i 3 bind, nemlig om Romerske udsmykninger i København i Guldalderen......

Og lige nu nyder jeg en 

 ....en 15 år gammel Glendronach Speyside singlemalt whisky med Sherry-finish. Måske skulle jeg være lidt nærig med den, da den ikke bliver lavet mere...i det mindste, så er det det, som distilleriet har besluttet, så den bliver sjælden, nej - den ER sjælden, da den ikke har været lavet i nogen år efterhånden. Det nærmeste jeg kan henvise til er Glenfarclas' 15 års whisky som også har sherry-finish og som efter min mening er den bedste whisky jeg nogen har smagt/drukket og som jeg har fået endnu en flaske af......Lykke er, ik' ?

Godt nytår til alle.