Gerda Wegener på Arken.....

Her til aften var jeg med Lillemor og hendes arbejdsplads Personalekunstforening på Arken og se udstillingen om Gerda Wegener:

Hun - Gerda Wegener - er åbenbart en indtil nu, rimelig ukendt person i den danske kunstverden. Hun er åbenbart ikke repræsenteret på noget museum herhjemme. Selv kan jeg ikke huske hvornår jeg støtte på hende første gang - det er mange år siden - og den smule jeg kendte til hende (udover at hun var gift med en anden kunstner, Einar Wegener, som lod sig kønsskifte-operere i vistnok 1930 og året efter døde af komplikationer følgende operationen) var ikke andet end at hun var avis- og blad illustrator. Jeg har i hvert fald ikke opfattet hende som kunstner i gængs forstand.

Vi var 21 i alt og vi blev guidet gennem udstillingen af en kvindelig guide, Miriam, som vi har haft fornøjelsen af før. Miriam bruger - og det er positivt ment - en lidt anderledes måde at formulere sig på nogen gange og det giver en anden og god indgang til billederne, Jeg kan godt lide den måde hun gør det på og som ikke er den gængse "Liren-den-faste-lektie-af-måde-på" som en hel del guide's benytter.

Miriam var i øvrigt god til at inddrage gruppen i snakke om enkelte af billederne, bl.a. om de portrætteredes blikke, bl.a. det herunder viste portræt af Ellen von Kohl, som blev afvist både af Charlottenborg's og på Den Frie's censurkomite'er.

Senere gentoges snakken omkring et andet maleri (ikke afbilledet her) som mindede om Manet's Olympia i lidt af det her med at modellen kigger direkte ind i beskuerens øjne....sådan lidt pågående og udfordrende.

Herunder et eksempel på hendes malerier, der stort set for de flestes vedkommende var med kvinder og ofte i mere eller mindre afklædte tilstande:

Der var et mindre særligt rum, fuldstændig mørke/sorte vægge, hvor der han en stribe særdeles erotiske malerier og med de fleste af lesbisk/bi-seksuel karakter. Gerda Wegener VAR bi-seksuel, så derfor måske ikke så underligt:

Når jeg i starten af dette indlæg skriver, at jeg aldrig har opfattet hende som sådan decideret kunstner (hvad er det, for resten ?) men mere som illustrator til blade og aviser og annoncer, så synes jeg netop det fremgår af mange af hendes billeder. I øvrigt er de i type meget ens; kvinderne har stort set alle sammen samme type mund og øjne. Og mændene virker alle sammen sådan lidt feminime.....

Indimellem er der dog nogen der afviger, som f.eks. nedenstående af danserinden Ulla Poulsen...og dog alligevel:

Hendes mand Einar havde jo det med at være 2 personligheder; dels som hendes mand, maleren Einar og dels som den unge kvinde Lili, som Gerda tit portrætterede. Herunder ses dog hendes mand Einar som ung mand.....ret feminim, ik' ?

 Herunder ses igen danserinden Ulla Poulsen. Prøv at se og sammenlign hendes mund og øjne med portrættet af Einar ovenover. Ret ens i udseende, ik' ? Der er tit ikke den store variation af de forskellige potrætteredes ansigter; de er meget ens.

 Til slut i udstillingen var der et lille hjørne med kun malerier af Einar Wegener. Sådan på en måde lidt naive, der er også noget med proportionerne synes jeg, men gode i farverne.......selvom tidens tand nok har påvirket farvernes intensitet.

 Vi sluttede af med en bid mad i Arkens Cafe, en tallerken med forskellige små fiske-anretninger og rigtig dejlig.

Alt i alt en god aften.....men jeg synes stadig at Gerda Wegener nu mere er illustrator end kunstner.

På Arken og se Frida Kahlo.....

Lillemor er medlem af sin arbejdsplads' Personalekunstforening. Her til aften havde de en tur til Arken i Ishøj for at se udstillingen om Frida Kahlo.

Medlemmerne havde fået lov at tage en gæst med formedelst kr. 100 og i denne pris indgik Entré og en lettere anretning + drikkelse. Medlemmerne var gratis via kontingentet. Vi skulle mødes i forhallen kl. 17,15. Vi blev 32 personer så vi blev delt i 2 grupper med hver sin guide og så gik vi ellers i gang. På vej passerede vi en Olaf Eliasson Installation og han er altid værd at se (på).

Om selve Frida Kahlo-udstillingen vil jeg bare sige, at den - hun - er usædvanlig farverig. Ikke at der er mange malerier at se på; guiden fortalte, at man på verdensplan kender til ca. 150 malerier ialt af hende og her var der vel udstillet måske 10 malerier og så nogen tegninger og et par - tror jeg nok - akvareller.......samt masser af foto's.

Jeg har det på den måde med Frida Kahlo, at det mere er personen Frida Kahlo og historien bag/om hende der er det spændende. OK - der er masser af symbolisme i hendes malerier og meget farverige er de også, men de fleste er af og om hende selv. Altså......jeg synes ikke at de er noget specielt...altså noget jeg falder i svime over....det er - som sagt - mere personen Frida Kahlo og hendes liv, der er det spændende.

Der var også en smule malerier af hendes mand Diego og et par andre mexicanske malere.

Der var også en mindre udstilling af kineseren Ai WeiWei. Han skulle efter sigende være et af de internationale top-kort for tiden......jeg ved hvem han er, har set en smule af det og det er så det. Herunder "noget" af ham:

Den lette anretning bestod af en lille "jule-anretning"; Karry-sild, røget laks, kamsteg med flæskesvær og 2 slags oste....og en sodvand.

Men alt i alt en udmærket eftermiddag og tidlig aften. Men jeg synes nu, at Frida Kahlo udstillingen er noget opreklameret,

Dronningens udstilling på Arken

Så vågnede man op til en masse sne, både liggende og stadig faldende. DET gider jeg bare ikke mere. Der har været nok de 2 foregående år til også at dække de mange følgende års "behov" for sne-fald.
Nåh - men altså ud og skrabe fortorv og børste bilen fri, for Lillemor og jeg havde besluttet os for, at vi idag ville på Kunstmuseet Arken i Ishøj og se Dronningens malerier og decoupager.....

Arken ER et underligt museum, synes jeg. Sådan lidt forkert "over-all" synes jeg. Vi har jo Louisiana i Humlebæk ligesom der dels er andre statslige museer og gallerier der dækker nutidskunst, så endnu et der skal offentligt finansieres er måske lige et for meget. Og så det med, at det viste sig, at ham - den unge arkitekt - der vandt konkurrencen om Arken's udseende, direkte havde plagieret en tysk brandstation...ikke godt. Og så det med at den første direktør, Anna Castberg, simpelthen var en "nobody" der tog alle ved næsen med sin hjemmelavede og konstruerede fine eksamenspapirer o.s.v.

Nåh - men nu ligger det der og det har da vist - trods alt - en stribe udmærkede udstillinger gennem årene.

Lige når man ankommer til de sale, der huser Dronningens kunst, så mødes man af denne gevaldige fotostat af hende igang med noget decoupage-halløj. Lige under hendes højre arm, den nederste, står der en plastic-flaske, hvor der på etikketten er trykt "Royal finish"......(det er lak til at påføre decoupagerne med, så de skinner og bliver holdbare)......så er stilen ligesom lagt, ik' ?

På væggen ved siden af fotostaten er følgende præsentation malet:

Håber I kan læse det.


Og så går udstillingen ellers slag i slag der ud af. Og helt ærligt; jeg synes sgu' hun er dygtig. Jeg synes hun bruger farverne på malerierne rigtigt godt og hun er ikke bange for at lave lidt spræl med motiverne. Det nedenfor er f.eks. fra Fredensborg Slotspark, hvor man ser ned ad en af Alle'erne. Det er fanget rigtig godt.

Billedet nedenfor er "noget med nogen søjler" og også her er farver og virkning rigtig god. Min mening.

Et lidt mere naturalistisk billede er det nedenfor viste.

Når man ser på de 3 ovenfor viste billeder, så synes jeg at der er noget "Karl Isakson" over dem. Jeg kan godt lide den lidt brede malemåde og de farver der er benyttet. Der er også lidt Cezanne over dem synes jeg.

...og så er nedenstående en helt anden stil...lidt pointalistisk i sit udtryk ....(nu lyder jeg sgu' som en kunst-anmelder - uha-uha)...

Og også akvareller er der en hel stribe af. Dels nogen meget stemningsmættede og dels nogen med et lidt skitse-agtigt præg fra hendes rejser nordpå....og det gør hun rigtig godt. Hun har ihvertfald styr på akvarel-teknikken.

Mine foto's levner ikke billederne nogen retfærdighed, hverken i farve, lysstyrke eller skarphed. Beklager. Tingene er altså bedre i virkeligheden.

En stribe helt nye billeder er der også; dem hun selv kalder for "Knokkel-billeder". Inspirationen er fra de mange knogler, hun har siddet med gennem sin deltagelse i arkæologiske udgravninger. De er meget anderledes og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om dem. Her kommer der 2 stykker (ud af en 7-8 stykker og uden musikledsagelse eller kommentarer):

Der er også et par billeder med sten og stenvægge - fra udgravninger ?

Og så er der hendes "Decoupager". Det er papirklip...altså en masse ting hun har klippet ud fra kataloger, blade o.s.v. og så klistret på plader, bakker, papirkurve o.s.v. Jeg må sige, at hun må have en ganske sikker hånd og en spids og skarp saks, for meget af det er sandeligt virkeligt småt eller detaljeret. Jeg synes de er spændende på en måde, men så heller ikke mere. Der er - efter min mening - FOR mange ting samlet på en ting. Måske misser jeg pointen eller historien ved dem. Jeg har tidligere set andre decoupager af hende, som ikke har været så detaljerede. Og hvilket får mig til at tænke på Kamma Rahbek, der levede omkring år 1800, og hendes decoupager, som man kan se et par stykker af på Bakkehusmuseet på Frederiksberg; de er mere enkle, men det skyldes måske nok også, at udbudet af klip-bart materiale dengang var stærkt begrænset. Men herunder ses lidt:



Den ovenfor til højre, er en bakke....

Og herover ses et par papirkurve OG HUSK NU at mine foto's slet ikke levner dem retfærdighed.

Alt i alt, så synes jeg at Dronningen gør det godt. Jeg kan godt lide det meste af det hun laver. Og jeg synes ikke, at det hverken er bedre eller dårlige end så meget såkaldte anmeldere falder i svime over. Jeg har læst lidt anmeldelser og heldigvis ER anmeldelser subjektive; det er jo kun ham anmelderens mening der står der. Og anmeldere er IKKE orakler eller kunst-eksperter - det er der nemlig ikke nogen der er. Man ved kun lidt om meget eller meget om lidt. Om noget er kunst er ikke noget man kan pådutte andre. Det er helt op til betragteren at afgøre.

Efter udstillingen nappede vi lige en kop kaffe og et stk. hjemmebagt kringel hver i cafe'en. Pris kr. 120 dask. Og så er det sandeligt betalt. Iøvrigt var entre-prisen kr. 95 pr. snude og et katalog til kr. 100.....og så faldt der lige en Andy Warhol bog af i svinget fra museumsbutikken også.....

Arken er jo mest til moderne ting. Der er et par Olauf Eliasson installationer der. Kun 2 af dem var noget værd....igen min mening. Og så har Arken jo fået en kunstgave bestående af en stribe værker af Damien Hurst. Et af dem er 2 halve køer. Går man imellem dem, så kan man se deres konserverede indvolde. Ret spøjst synes jeg.

....og så lover de faneme mere sne. Tak for kaffe.