Hun - Gerda Wegener - er åbenbart en indtil nu, rimelig ukendt person i den danske kunstverden. Hun er åbenbart ikke repræsenteret på noget museum herhjemme. Selv kan jeg ikke huske hvornår jeg støtte på hende første gang - det er mange år siden - og den smule jeg kendte til hende (udover at hun var gift med en anden kunstner, Einar Wegener, som lod sig kønsskifte-operere i vistnok 1930 og året efter døde af komplikationer følgende operationen) var ikke andet end at hun var avis- og blad illustrator. Jeg har i hvert fald ikke opfattet hende som kunstner i gængs forstand.
Vi var 21 i alt og vi blev guidet gennem udstillingen af en kvindelig guide, Miriam, som vi har haft fornøjelsen af før. Miriam bruger - og det er positivt ment - en lidt anderledes måde at formulere sig på nogen gange og det giver en anden og god indgang til billederne, Jeg kan godt lide den måde hun gør det på og som ikke er den gængse "Liren-den-faste-lektie-af-måde-på" som en hel del guide's benytter.
Miriam var i øvrigt god til at inddrage gruppen i snakke om enkelte af billederne, bl.a. om de portrætteredes blikke, bl.a. det herunder viste portræt af Ellen von Kohl, som blev afvist både af Charlottenborg's og på Den Frie's censurkomite'er.
Senere gentoges snakken omkring et andet maleri (ikke afbilledet her) som mindede om Manet's Olympia i lidt af det her med at modellen kigger direkte ind i beskuerens øjne....sådan lidt pågående og udfordrende.
Herunder et eksempel på hendes malerier, der stort set for de flestes vedkommende var med kvinder og ofte i mere eller mindre afklædte tilstande:
Der var et mindre særligt rum, fuldstændig mørke/sorte vægge, hvor der han en stribe særdeles erotiske malerier og med de fleste af lesbisk/bi-seksuel karakter. Gerda Wegener VAR bi-seksuel, så derfor måske ikke så underligt:
Når jeg i starten af dette indlæg skriver, at jeg aldrig har opfattet hende som sådan decideret kunstner (hvad er det, for resten ?) men mere som illustrator til blade og aviser og annoncer, så synes jeg netop det fremgår af mange af hendes billeder. I øvrigt er de i type meget ens; kvinderne har stort set alle sammen samme type mund og øjne. Og mændene virker alle sammen sådan lidt feminime.....
Indimellem er der dog nogen der afviger, som f.eks. nedenstående af danserinden Ulla Poulsen...og dog alligevel:
Hendes mand Einar havde jo det med at være 2 personligheder; dels som hendes mand, maleren Einar og dels som den unge kvinde Lili, som Gerda tit portrætterede. Herunder ses dog hendes mand Einar som ung mand.....ret feminim, ik' ?
Herunder ses igen danserinden Ulla Poulsen. Prøv at se og sammenlign hendes mund og øjne med portrættet af Einar ovenover. Ret ens i udseende, ik' ? Der er tit ikke den store variation af de forskellige potrætteredes ansigter; de er meget ens.
Til slut i udstillingen var der et lille hjørne med kun malerier af Einar Wegener. Sådan på en måde lidt naive, der er også noget med proportionerne synes jeg, men gode i farverne.......selvom tidens tand nok har påvirket farvernes intensitet.
Vi sluttede af med en bid mad i Arkens Cafe, en tallerken med forskellige små fiske-anretninger og rigtig dejlig.
Alt i alt en god aften.....men jeg synes stadig at Gerda Wegener nu mere er illustrator end kunstner.
