Et bogkøb....antikvarisk for kr. 20

Jeg er jo "til kunst". Især dansk kunst fra før 1950 (selvom jeg også kan lide meget af det ny), men jeg kan også lide nordisk kunst i samme periode. Jeg har en del bøger om svenske kunstnere hvoraf bl.a. er Prins Eugen, der levede fra 1865 til 1947. Prins Eugen var søn nr. 4 af Kong Oscar d. 2 og hvad stiller sådan en konge op med søn nr. 4, når nu kun søn nr. 1 kan være Kronprins og dermed senere Konge. Jo, - han får en uddannelse som officer, for sådan en uddannelse fik alle Konge-sønner jo dengang, især dem, der ikke kunne blive konge.

Eugen blev altså officer. Det var bare noget han skulle være, ikke noget valg. Men efter officersuddannelsen, fik han lov at studere en slags statskundskab og samfundshalløj på Uppsala Universitet og der kom han i forbindelse med bl.a. kunsthistorie og fik også kontakt med nogle af tidens kunstnere. Han havde gennem ungdomsårene hygget sig med at male og tegne i det små. I 1885/86 fik han lov at rejse til Paris og studere og tog der - ved siden af studierne - tegne og maleundervisning og fik så endelig lov til helhjertet at gå "ind i den branche". Omkring 1902/03 anskaffede han sig en grund på en odde udenfor Stockholm og fik der opført et prægtigt hus og hjem, som han kaldte for Waldemarsudde og som ses herunder. Her boede han så fra 1905 til sin død i 1947. Jeg har besøgt stedet 4-5 gange efterhånden og bliver aldrig træt af det og dets placering der ude på Djurgården.

Jeg har jo mine jævnlige ture ind til byen, hvor et besøg i Vangsgaard's Antikvariat's 2 butikker, på Kultorvet og i Fiolstræde, er "et must". Antikvariatet på Kultorvet er sådan et lidt spøjst et, idet det ikke har alle slags bøger som et almindeligt antikvariat jo plejer at have; kun nogle få emner i den billige ende og med dette forstås at det er hollandsk udsalg. Altså de starter med vistnok kr. 100 (eller er det kr. 70 ?) pr. bog uanset hvad det er for en bog, dens tilstand, størrelse eller alder og så falder prisen ellers hver uge med kr. 10 og så starter man forfra når bunden er nået. Sjovt nok fyldes hylderne løbende op selvom udsalget pågår.

Det er ikke altid jeg lige får sat indkøbte bøger på plads når jeg kommer hjem; de ryger ind på en halvtom hylde. Her forleden dag, tog jeg så mig sammen og fik sat bøgerne rigtigt ind hvor de nu skulle være; guldalderkunst, historie eller i det her tilfælde nordisk kunst. Bogen jeg stod med var "halvgammel" og jeg kiggede nærmere på den.
Blå læderryg med forhøjet inddeling og titel i guldtryk. Hjørnerne samme slags blå læder. Selve omslaget var gulligt og det, jeg troede var "et par pletter" viste sig at være 3 kongekroner. Aha - de svenske farver med Tre Kronor.

Jeg åbnede den for at kigge nærmere. OK - et Ex-Libris for en O.V. Tjerring . Det er ikke så tit man ser den slags mere.

Næste opslag viste, at bogen oprindelig havde været det, der i dagens sprog hedder en hæftet udgave (nu var den jo med stift pap-omslag). Altså en blød bog med et smudsomslag uden om. Det ses tydeligt på billedet herunder, idet smudsomslagets ryg sidder som en lille fane efter forsatsbladet:

Det var altså en af de gode gammeldags bøger, der var samlet i ryggen med tråd. I dag er bøger jo limet og siderne kan gå løs, hvis man åbner dem for meget eller for tit. Gamle dages bøger var godt håndværk. Bogen her var altså indbundet af enten en god amatør eller en professionel bogbinder. Den var oversat fra svensk til dansk og udgivet her hjemme i 1943. Den svenske udgave udkom året før, i 1942.

Bogen er skrevet, redigeret og udgivet af Prins Eugen selv. Den omhandler breve han har skrevet til sin moder og til venner og bekendte i perioden 1886 til 1913 (hans mor dør i 1913) og er dedikeret til hende.

Bogens sidste side er det oprindelige  smudsomslags bagside:

Der findes en fortsættelse, som på svensk hedder "Vidare berätta breven" og hvad den hedder på dansk, ved jeg ikke. Jeg har kun kunne finde svenske udgaver af den på Antikvariat.net  Den bog dækker perioden 1913 til 1945. Jeg ville gerne have den bog, men at købe en antikvariatisk bog, eller bøger i det hele taget fra svenske hjemmesider, er simpelthen smadder besværligt; man skal bruge specielle bankoverførsler (IBAN-numre o.s.v.) og ydermere er forsendelsesomkostninger fra Sverige ekstremt dyre.

Jeg glæder mig til at komme i gang med den bog, for efter det jeg har opsnappet hist og pist om den, så udover brevveksling af almindeligheder med sin moder, så er der også en del om Norges "løsrivelse" fra Sverige i 1905, så også en del om den svenske kunst i den periode bl.a. ved brevveksling med andre svenske kunstnere.

Når jeg nu har skrevet lidt om det her med den her indbundne bog, er det fordi jeg bliver sat tilbage i tiden. I mit barndomshjem - vi boede i en andelslejlighed - havde vi kælderrum. Min bror og jeg var der sjældent. Men jeg kan huske, at der dernede bl.a. lå en sammenpakket væv, at der var skomagerværktøj idet min far lavede vores sko, at der lå store firkantede sten brugt til litografi-trykning samt at der lå en masse "mystiske" ting som viste sig at være bogbindingsværktøj. Min mor (og hendes bror og deres far = min Morfar) havde selv indbundet deres bøger. Jeg kan huske, vi havde en hel del bøger stående i bogreolerne, som var "hjemme-indbundet". På hylderne i kælderen lå også nogen ruller med lærred og papir og lidt skind som blev brugt til indbindingen. Oppe kan jeg huske en cigar-æske med noget jeg opfattede som smørrebrøds-mellemlægspapir, hvor der i mellem hvert stykke var et meget fint og tyndt stykke bladguld. Formentligt brugt til bogryggene. Min far lavede også - som hobby - skibsmodeller af gamle sejlskibe og der har han formentligt også brugt bladguld til udsmykningen.

Utroligt hvad sådan en bog kan sætte i gang med barndomserindringer.

En smuttur på Glyptoteket.....og hos Vangsgaard's antikvariat :-)

Som pensioneret Embedsmand (!) har jeg jo nu rigelig tid (relativt i hvert fald) og kan nu - mere eller mindre - gøre som jeg vil og blandt andet dyrke mine interesser noget mere. Jeg har lavet lidt lister over ting jeg skal lave, altså gode ting at hygge mig med og ikke kedelige hus-ting og lignende, og det er blandt andet end stribe museumsbesøg. Nu hvor dagen er til rådighed, kan jeg jo lige så godt gøre de besøg på dage hvor der er gratis adgang hist og pist. Nogen af de statslige museer har indtil videre permanent gratis adgang (undtaget sær-udstillinger) og hvor længe det holder med de 8 % besparelser, som disse museer er pålagt af Finansministeren, må Guderne vide, men det gælder om at udnytte mulighederne endnu mens tid er.

OK - i dag har jeg så været på Ny Carlsberg Glyptoteket som ikke er statsejet, men Fondsejet af Ny Carlsberg Fondet, og som har gratis adgang kun om Tirsdagen. Det åbner kl. 11, så jeg var derinde ca. 10,45 og benyttede tiden til at se på bygningen og statuerne i haven på bagsiden, når man nu kommer fra Hovedbanegården af.

Det ligner jo et Tempel af en slags og foran står en udgave af franskmanden Rodin's berømte "Grubleren". Gad vide, hvor mange eksemplarer den findes i rundt omkring.

Carlsberg er jo et gammelt bryggeri og det er herfra pengene til Fondet er kommet. Man kan tydeligt se præget af Carlsberg på bygningen, bl.a. ved at der ved nogen af vinduerne på bagsiden er de traditionelle Swastika (Hagekors) som jo var på Carlsberg's flasker i gamle dage. Under 2.verdenskrig forsvandt disse tegn fra flaskerne, men af - for mig - uransagelige årsager blev de åbenbart ikke fjernet fra Glyptotekets bygning. Det er helt fint, da de jo repræsenterer noget helt andet.

På søjler, der adskiller nogen af vinduerne, er der afrikanske dyrehoveder i granit. Herunder ses et Næsehorn nærmest, dernæst en Bavian og så vistnok en elefant. Det er der hele vejen rundt.

Men der er også mange andre pæne ting at kigge på, såsom herunder Svend Rathsack's "Moderne pige" i bronze:

....og Gerhard Henning's "Stående pige" herunder:

Tiden var gået og jeg gik om på forsiden til Hovedindgangen og sikke et syn jeg mødtes af; der var nærmest sort af folk. Fotoet herunder er taget små 10 minutter efter jeg kom derom. Måske, sandsynligvis, fordi det var Tirsdag og gratis adgang, så var der så vidt jeg kunne se, 6 skole- og børnehaveklasser pænt linet up samt mange almindelige besøgende; turister, pensionister og andet godtfolk.

Selvom der var gratis adgang så skulle man i kælderen og afhente en gratis billet og dernede var der er et leben uden lige p.g.a. alle de børnehave- og skolebørn der var der. Nåh, - det gik smertefrit og jeg kom op igen og det første man kommer til er Glyptotekets berømte Vinterhave, hvor der i midten er et bassin med Kai Nielsens berømte skulptur "Vandmoderen".

Jeg har en sjov historie om den skulptur. I mine unge dage har jeg været formand for 2 forskellige Kunstforeninger ligesom jeg har været indblandet i noget ophængnings-/udstillingshalløj for såvel Herlev Kommune som for Kunstgruppen PRO. Engang - og jeg kan ikke lige huske "hvilken hat" jeg havde på dengang, så havde jeg været med til at arrangere en udstilling med billedhuggeren/skulptøren Yan Nielsen, der var søn af Kai Nielsen, Vandmoderens skaber. Familien ejede den originale gipsfigur af Vandmoderen. Da 70-året for Kai Nielsens død kom og dermed rettigheden til at kopiere/efterligne originalen (og det er i vid grad sket efterfølgende af bl.a. porcelænsfarikker og keramikere og andre) udløb, så arrangerede sønnen Yan Nielsen en happening hvor han med en stor Mukkert (Hammer) smadrede Gipsfiguren i protest over at alle og enhver nu kunne tjene penge på hans fars skulptur. Jeg har forgæves prøvet at Google Yan Nielsen og det her happenings-halløj men forgæves, men jeg kan stadig se avis-udklippet for mig af ham stående der, høj bredskuldret og med stort busket overskæg, med mukkerten og den smadrede skulptur.

Nåh, - dernæst kommer man ind i Festsalen, som bruges til alle mulige arrangementer, pri-overrækkelser o.s.v. (der stilles stole-rækker op når det sker) og det er ligesom at træde ind i et antikt Romersk eller græsk Tempel; ganske imponerende sted med statuer mellem søjlerne hele vejen rundt.

...og så går det galt - igen - for mig derinde på Glyptoteket. Jeg synes, at de har den dårligste skiltning af alle museer i Danmark; altså hvor man finder hvilke ting og hvilket nummer den pågældende sal man er i har o.s.v. Nogen steder, på nogen etager, kan man ikke komme hele vejen rundt, men må gå tilbage igen for at komme videre og i den ny moderne tilbygning er adgangen om muligt endnu dårligere og skiltningen lige med. Jeg missede ganske enkelt nogen ting jeg godt ville have set selvom jeg både havde plantegning at finde vej efter og også spurgte om vej hos kustoderne (og før I evt. kommer til at tænke på de forkerte pladser i Operaen i forrige indlæg, så vil jeg lige bemærke, at DER fulgte jeg bare med pigerne som førte an og havde styr på det....troede de).

Det jeg gik efter i dag var dels at se den permanente franske udstilling af impressionisterne, den permanente danske udstilling af Guldaldermalerne samt den permanente udstilling af danske skulpturer. Jeg missede altså noget af den franske del og hele den danske skulptur del, men fandt dog heldigvis Guldaldermalerne. Billedet herunder er dog fra den del af de franske som jeg så:

(HUSK at I kan trykke på alle foto's for at få dem i større størrelse. Alle foto's taget med mit mobiltelefonkamera).


Herunder en lille studie af den noget upåagtede danske maler Dankvart Dreyer. Ham har jeg for noget tid siden købt en 2-binds biografi om som jeg glæder mig til at komme i gang med.

Herunder et af min favoritmalerier af Martinus Rørbye forestillende en Klostergård i Rom berømt for at alle søjlerne i klostergangen er forskellige.

De 4 nedenstående små malerier viser 3 af Johan Thomas Lundbye og 1 (det nederst til venstre) af Dankvart Dreyer.

Herunder 3 små studier af Johan Thomas Lundbye:

Og herunder et relativt stort og specielt indrammet maleri også af Johan Thomas Lundbye:

Som nævnt i et andet indlæg er jeg i gang med at læse en Biografi om Johan Thomas Lundbye's gode og nære ven P.C.Skovgaard. I den er der en beskrivelse af kunsthistorikeren Julius Lange om forskellen på Lundbye's og Skovgaard's malerier. De malede begge to det danske landskab som hovedområde (de lavede også lidt andet såsom portrætter og dyremotiver). Om Skovgaard skriver Lange, at denne var den danske (Bøge-)skovs maler og dette også ud i detaljen. Om Lundbye skrev han, at denne var de store åbne vidders maler. De 2 ting kiggede jeg nøje efter under dagens besøg og sandelig om ikke Lange har ret. Lundbye's malerier er - uanset hvor store eller små de er - det åbne landskabs maler.

Herunder en anden af mine favoritter, nemlig Christen Købke, som her har malet udsigten fra Eckersberg bolig på Charlottenborg mod hovedindgangen og den anden Risalit modsat. Til venstre i maleriet ses den nuværende franske Ambassade og ned ad Bredgade.

Christen Købke boede, den gang han startede på Kunstakademiet på Charlottenborg, i Kastellet. Herunder ses hans Faders arbejdsvogn parkeret bag Kastellets Bageri. Hans far var jo gennem små 10-15 år Bager på og for Kastellet.

Og herunder ses et maleri ud af Kastellets nordre port, kaldet Norges-Porten, med fiskende drenge på broen. Rygter siger, at den ene af drengene er/kan være Johan Thomas Lundbye, som dels var 8 år yngre end Købke og dels med sin familie også boede på Kastellet i den periode. Lundbye har i hvert fald senere i et brev eller et dagbogsnotat skrevet, at han som knægt så Købke male og var inspireret af Købke.

Herunder ses 4 næsten ens små malerier. Professor C.W.Eckersberg underviste jo på Kunstakademiet og var den første lærer, der fik indført male-klasser i maleri efter levende nøgen model. Jeg kunne godt finde dagbogsnotaterne i nogen af mine bøger, men det gider jeg ikke lige nu, men det fremgår af disse, at Eckersberg en dag inviterede en stribe elever med til en male-seance efter en kvindelig nøgen model. Glyptoteket er ejer af 4 malerier fra denne seance. Øverst til venstre er det Wilhelm Marstrand, øverst til højre er det Christen Købke. Nederst til venstre er det Constantin Hansen og nederst til højre er det Eckersberg himself. Man kan tydeligt se, at Eckersberg har haft tid til at gennem-male og helt færdiggøre sit maleri med bl.a. et gardin til højre i maleriet, mens de andre nærmest kun er studier. Man kan også se i hvilken rækkefølge de har stået rundt om modellen i halvkreds. Fra de her dagbogsnotater - jeg mener det er fra Købke, Rørbye og Eckersberg jeg har dem - deltog også Martinus Rørbye i male-seancen samt også Eckersberg søn af 1. ægteskab Erling, som dog kun deltog en enkelt dag og kun tegnede. Jeg mener Rørbye's maleri er på et andet Museum. Men sjovt at se, hvad de har fået ud af det samme motiv.

Constantin Hansen kunne det der med at male nøgne "damer". Herunder et maleri, som han lavede vistnok, som jeg husker det at have læst tidligere i en Constantin Hansen biografi, på Capri og vistnok forestillende datteren til værten på den kro/hotel som han boede på dernede under sine studie-år dernede. Et andet sted har jeg læst at nogen mener, at det var en "kæreste" han havde dernede. Under alle omstændigheder er det rigtig godt. Hvis man kigger nøje efter, så har maleriet været skåret/klippet i stykker og sat sammen igen. Hvorfor ved jeg/kan jeg ikke huske.

Herunder også et studie fra Rom af Constantin Hansen. Alle - de fleste - af Guldaldermalerne var jo i Rom på uddannelsesrejse i den sene del af deres akademi år eller lige efter. De fleste var afsted i et par år, længere rakte det tildelte rejse-legat fra fonden ad usus publicus (vore dages legater fra Statens Kunstfond) ikke til. Købke var dog kun lige nede at vende et års tid; han var bogstaveligt talt ikke meget for at bevæge sig for langt væk hjemme fra. Til gengæld var Constantin Hansen af sted i hele 7 år.

Herunder et maleri af den alt for tidligt døde Vilhelm Bendz forstillende en hyggelig musik-aften blandt de studerende. Maleriet er bl.a. kendt for Bendz anvendelse af begrebet "clair obscure" hvilket er indirekte belysning af de tilstedeværende. Her er det lamperne/lysene på bordet der lyser rummet og de tilstedeværende op. Han har lavet et tilsvarende billede vistnok i München af et Tobaksselskab i en kunstner-knejbe. Ret speciel effekt.

Der var mange flere malerier og jeg tog flere foto's som bare ikke er med her. Herefter ville jeg se de danske billedhuggere og deres skulpturer, men dem fandt jeg ikke. Jeg fandt kun de franske/udenlandske i denne og en anden sal. Utroligt så hvid marmor er. Det er næsten for hvidt at se på og på mig virker det også koldt.

Der var dog en enkelt skulptur jeg faldt over, som kan sammenlignes med mit forhold til Lillemor :-)

(jeg scorer nok billige point her hos hende :-) )

Vejen hjem valgte jeg at gå, i stedet for tage S-toget fra Hovedbanegården, over Rådhuspladsen og ned ad Strøget og så - i stedet for at gå ad Købmagergade som jeg havde tænkt mig - at gå gennem Jorck's Passage og så ad Fiolstræde mod Nørreport for at tage Bus Linie 42. Nede ad Fiolstræde passerede jeg det gamle Vangsgaard's Antikvariat som jo desværre er gået konkurs (det har jeg skrevet om i tidligere indlæg). Hvad skete så.......der var var bog-stader ude foran antikvariatet hvilket jeg i den grad studsede over, for det var efter halvanden måneds ophørssudsalg lukket pr. 31. december 2015. Der var åbent ?????? Jeg kunne se mennesker indenfor !!!!

Mig hen og kigge og der i en af glas-montrene på væggen sad denne plakat:

Hvad satan ???? Mig indenfor. Der var da nogen mennesker, men der var rigtig tyndt på hylderne, men bortset fra det så lignede det sig selv. Der var en enkelt dame-ekspedient (som jeg ikke kendte fra mine mange tidligere besøg der gennem årene og især i November og December måned 2015). Hende spurgte jeg hvad der foregik: Jo - Vangsgaard var reddet og fortsatte, dog nu kun her på Fiolstræde som hovedforretning og også på Kultorvet med såkaldt hollandsk udsalg, at de var i gang med at registrere hele varelageret igen og at der var indkøbt masser af bøger til fortsættelsen af antikvariatet og at de nok ville være oppe på normale fulde omdrejninger omkring 1. marts. Også at de kun ville have kunstbøger her i Fiolstræde fremover. Jeg  var lige ved at få tårer i øjnene. Fantastisk. Jeg kiggede mig lige lidt omkring i de andre rum og da jeg kom tilbage mødte jeg Søren Vangsgaard i egen høje (han ER høj) person. Han fortalte mig, at de var reddet på den sidste åbningsdag, da der var kommet en ny investor. Han fortalt også, på min forespørgsel, om nogen af de gamle ansatte kom igen og det mente han at de gjorde, men først om nogen måneder. Jeg spurgte ham også om han nu - med investoren - ville komme personligt ud af det med skindet på næsen og uden at måtte gå fra hjem og det hele med betragtelig gæld, men det vidste han ikke endnu, for hele udsalgsperioden var ikke opgjort endnu men det var gået over forventning. Han fortalte også, at de havde travlt med at registrere hele 70.000 "nye" bøger og opsætte dem på hylderne og at de i øvrigt ville kategorisere dem bedre og i anderledes mere logisk opstilling. Jeg sagde tillykke til ham men også tillykke til os andre, hans kunder, at han fortsatte.

Det var virkelig en god slutning på en alligevel god dag på Glyptoteket.

En tur til byen...for Lillemor......med bl.a. julegaveindkøb....

Var lige en smut i Københavnstrup i dag. Lillemor er medlem af en bogklub på sit arbejde; de er vistnok 6 kolleger - kvinder alle sammen - der mødes ca. hver 6. uge på en Cafe her i sognet for at tale om/diskutere den bog de havde læst siden sidst (alle læser samme bog). I den anledning havde hun bedt mig om til hende at købe Ida Jessen's "En ny tid" som de skal læse til næste gang.

På vejen smuttede jeg lige om Statens Museum for Kunst og købte en bog, jeg havde set da jeg var derinde og se Eckersberg-udstillingen i sidste uge. Denne bog var dog ikke om Eckersberg men en bog af Per Hofman Hansen "Holger Drachmann på Fanø":

Derfra gik jeg forbi eller nærmere langs med Rosenborg Slot og Rosenborg Kaserne og her på kasernemuren ses dette:

En indmuret kanonkugle, i 1.sals højde, med et skilt nedenunder med teksten: "Københavns bombardement 1807". Sådanne kugler er der hist og her indmuret i forskellige huse i det gamle København. Denne her er dog lidt sjov forstået på den måde, at det virker lidt utroligt, at en kanonkugle fra de engelske skibe skulle kunne være landet så langt inde i København. Jeg tror snarere, at det kan være en kugle måske fra "slaget"/Udfaldet ved Classens Have, som også fandt sted samtidigt med bombardementet.....men hvad ved jeg.
Derfra videre hen til Kultorvet, hvor Vangsgaards antikvariat stadig - og det måneden ud - holder konkursudsalg. Der bliver fra fjernlageret hele tiden fyldt med bøger, så det er værd at snuse der inde flere gange. I dag fandt jeg bl.a. denne:

En net lille ting på sølle 320 sider med små biografier om danske komponister, som jeg tror jeg vil få glæde af. Forfatteren Mogens Wentzel Andersen kan I måske huske fra den fremragende nordiske musikquiz, Kontrapunkt,  der var i TV for hen ved 25-30 år siden med den svenske karismatiske studievært Sten Broman.
Der røg også lige en bog om Slaget ved Culloden samt en bog om kunstneren Peter Carlsen. Husk at det er både nye og antikvariske bøger der sælges og til halv pris.

Så daffede jeg ad Krystalgade ned til Nørregade. På vejen passeres Universitetets bagside, hvor der bl.a. ved en indgang er dette flotte rækværk:

Det er et rigtigt flot smedejernsgitter, som ovenstående foto ikke levner rigtig mulighed for at se. I venstre side af billedet kan nedad Krystalgade ses Rundetårn. Herunder lige et tit ind i Konsistorie-gården med det gamle træ, som ikke er så gammelt mere....d.v.s. at det nok står på den anden side af konsistoriebygningen i baggrunden. Jeg må ind der en dag. Bemærk Domkirkens spir over taget:

Så hen til Bispetorvet overfor Domkirken og Bispetorvet, hvor Københavns Biskop holder til huse i den gamle bygning:

Under karnappen i Bispeboligen er der en stenplade som giver denne tekst:

Jeg har tidligere skrevet, at man skal huske at kigge op, når man går inde i det gamle København; der er mange af sådanne stenplader og inskriptioner på husene derinde og de er til at vældig klog af...og det mener jeg.

Jeg var nede i Politikens Hus/Boghandel efter den bog som Lillemor havde sendt mig i byen efter, men der var ingen bid. Så gik jeg af Vestergade og Skindergade tilbage til Købmagergade og til Arnold Busck's boghandel, hvor jeg fandt bogen. Derefter tog jeg en omvej via Strøget - og der - på Nytorv, så jeg følgende forskrækkelige syn:

Hele Nytorv pladret til med intetsigende Julemarked og et kæmpe Pariser-hjul !!!! Milde Moses. Jeg kan huske, at jeg har læst om det der Pariserhjul og at beboerne derinde har klaget til Kommunen over det, at folk i gondolerne kan se ind i deres lejligheder. Enhedslisten egenmægtige Borgmester for dette område, han hedder noget med Kabel eller Kabell, har sørme givet tilladelse til det gedemarked. Det havde jeg godt nok ikke troet og slet fra en Enhedslistemand.

Nåh - videre til Københavns Hovedbanegård. På Vesterbrogade, på den gamle Scala-grund overfor Tivoli og ved siden af Axelborg, så rejser disse bygninger - der er under opførelse - sig:

Måske ikke lige noget, der falder "diskret" ind i by-billedet, men faneme jeg synes de er flotte. Spændende at se, når de bliver færdige.

Og så, ved Hovedbanegården, en af mine favorit Funkis-bygninger overhovedet, nem "Penal-huset", det gamle DSB-Hotel Astoria, der er nyrenoveret. Det der DSB Vingehjul, der troner der på toppen er bare.....toppen :-)

Og derfra med S-toget hjem. Og julegaver - de blev indkøbt, men det skrives der ikke mere om her.