Eugen blev altså officer. Det var bare noget han skulle være, ikke noget valg. Men efter officersuddannelsen, fik han lov at studere en slags statskundskab og samfundshalløj på Uppsala Universitet og der kom han i forbindelse med bl.a. kunsthistorie og fik også kontakt med nogle af tidens kunstnere. Han havde gennem ungdomsårene hygget sig med at male og tegne i det små. I 1885/86 fik han lov at rejse til Paris og studere og tog der - ved siden af studierne - tegne og maleundervisning og fik så endelig lov til helhjertet at gå "ind i den branche". Omkring 1902/03 anskaffede han sig en grund på en odde udenfor Stockholm og fik der opført et prægtigt hus og hjem, som han kaldte for Waldemarsudde og som ses herunder. Her boede han så fra 1905 til sin død i 1947. Jeg har besøgt stedet 4-5 gange efterhånden og bliver aldrig træt af det og dets placering der ude på Djurgården.
Det er ikke altid jeg lige får sat indkøbte bøger på plads når jeg kommer hjem; de ryger ind på en halvtom hylde. Her forleden dag, tog jeg så mig sammen og fik sat bøgerne rigtigt ind hvor de nu skulle være; guldalderkunst, historie eller i det her tilfælde nordisk kunst. Bogen jeg stod med var "halvgammel" og jeg kiggede nærmere på den.
Blå læderryg med forhøjet inddeling og titel i guldtryk. Hjørnerne samme slags blå læder. Selve omslaget var gulligt og det, jeg troede var "et par pletter" viste sig at være 3 kongekroner. Aha - de svenske farver med Tre Kronor.
Jeg åbnede den for at kigge nærmere. OK - et Ex-Libris for en O.V. Tjerring . Det er ikke så tit man ser den slags mere.
Næste opslag viste, at bogen oprindelig havde været det, der i dagens sprog hedder en hæftet udgave (nu var den jo med stift pap-omslag). Altså en blød bog med et smudsomslag uden om. Det ses tydeligt på billedet herunder, idet smudsomslagets ryg sidder som en lille fane efter forsatsbladet:
Det var altså en af de gode gammeldags bøger, der var samlet i ryggen med tråd. I dag er bøger jo limet og siderne kan gå løs, hvis man åbner dem for meget eller for tit. Gamle dages bøger var godt håndværk. Bogen her var altså indbundet af enten en god amatør eller en professionel bogbinder. Den var oversat fra svensk til dansk og udgivet her hjemme i 1943. Den svenske udgave udkom året før, i 1942.
Bogens sidste side er det oprindelige smudsomslags bagside:
Der findes en fortsættelse, som på svensk hedder "Vidare berätta breven" og hvad den hedder på dansk, ved jeg ikke. Jeg har kun kunne finde svenske udgaver af den på Antikvariat.net Den bog dækker perioden 1913 til 1945. Jeg ville gerne have den bog, men at købe en antikvariatisk bog, eller bøger i det hele taget fra svenske hjemmesider, er simpelthen smadder besværligt; man skal bruge specielle bankoverførsler (IBAN-numre o.s.v.) og ydermere er forsendelsesomkostninger fra Sverige ekstremt dyre.
Jeg glæder mig til at komme i gang med den bog, for efter det jeg har opsnappet hist og pist om den, så udover brevveksling af almindeligheder med sin moder, så er der også en del om Norges "løsrivelse" fra Sverige i 1905, så også en del om den svenske kunst i den periode bl.a. ved brevveksling med andre svenske kunstnere.
Når jeg nu har skrevet lidt om det her med den her indbundne bog, er det fordi jeg bliver sat tilbage i tiden. I mit barndomshjem - vi boede i en andelslejlighed - havde vi kælderrum. Min bror og jeg var der sjældent. Men jeg kan huske, at der dernede bl.a. lå en sammenpakket væv, at der var skomagerværktøj idet min far lavede vores sko, at der lå store firkantede sten brugt til litografi-trykning samt at der lå en masse "mystiske" ting som viste sig at være bogbindingsværktøj. Min mor (og hendes bror og deres far = min Morfar) havde selv indbundet deres bøger. Jeg kan huske, vi havde en hel del bøger stående i bogreolerne, som var "hjemme-indbundet". På hylderne i kælderen lå også nogen ruller med lærred og papir og lidt skind som blev brugt til indbindingen. Oppe kan jeg huske en cigar-æske med noget jeg opfattede som smørrebrøds-mellemlægspapir, hvor der i mellem hvert stykke var et meget fint og tyndt stykke bladguld. Formentligt brugt til bogryggene. Min far lavede også - som hobby - skibsmodeller af gamle sejlskibe og der har han formentligt også brugt bladguld til udsmykningen.
Som vanligt er det en fornøjelse at læse din historie om en bogtil 20 kr og alle de associationer den afstedkommer.
SvarSlet