Et bogkøb....antikvarisk for kr. 20

Jeg er jo "til kunst". Især dansk kunst fra før 1950 (selvom jeg også kan lide meget af det ny), men jeg kan også lide nordisk kunst i samme periode. Jeg har en del bøger om svenske kunstnere hvoraf bl.a. er Prins Eugen, der levede fra 1865 til 1947. Prins Eugen var søn nr. 4 af Kong Oscar d. 2 og hvad stiller sådan en konge op med søn nr. 4, når nu kun søn nr. 1 kan være Kronprins og dermed senere Konge. Jo, - han får en uddannelse som officer, for sådan en uddannelse fik alle Konge-sønner jo dengang, især dem, der ikke kunne blive konge.

Eugen blev altså officer. Det var bare noget han skulle være, ikke noget valg. Men efter officersuddannelsen, fik han lov at studere en slags statskundskab og samfundshalløj på Uppsala Universitet og der kom han i forbindelse med bl.a. kunsthistorie og fik også kontakt med nogle af tidens kunstnere. Han havde gennem ungdomsårene hygget sig med at male og tegne i det små. I 1885/86 fik han lov at rejse til Paris og studere og tog der - ved siden af studierne - tegne og maleundervisning og fik så endelig lov til helhjertet at gå "ind i den branche". Omkring 1902/03 anskaffede han sig en grund på en odde udenfor Stockholm og fik der opført et prægtigt hus og hjem, som han kaldte for Waldemarsudde og som ses herunder. Her boede han så fra 1905 til sin død i 1947. Jeg har besøgt stedet 4-5 gange efterhånden og bliver aldrig træt af det og dets placering der ude på Djurgården.

Jeg har jo mine jævnlige ture ind til byen, hvor et besøg i Vangsgaard's Antikvariat's 2 butikker, på Kultorvet og i Fiolstræde, er "et must". Antikvariatet på Kultorvet er sådan et lidt spøjst et, idet det ikke har alle slags bøger som et almindeligt antikvariat jo plejer at have; kun nogle få emner i den billige ende og med dette forstås at det er hollandsk udsalg. Altså de starter med vistnok kr. 100 (eller er det kr. 70 ?) pr. bog uanset hvad det er for en bog, dens tilstand, størrelse eller alder og så falder prisen ellers hver uge med kr. 10 og så starter man forfra når bunden er nået. Sjovt nok fyldes hylderne løbende op selvom udsalget pågår.

Det er ikke altid jeg lige får sat indkøbte bøger på plads når jeg kommer hjem; de ryger ind på en halvtom hylde. Her forleden dag, tog jeg så mig sammen og fik sat bøgerne rigtigt ind hvor de nu skulle være; guldalderkunst, historie eller i det her tilfælde nordisk kunst. Bogen jeg stod med var "halvgammel" og jeg kiggede nærmere på den.
Blå læderryg med forhøjet inddeling og titel i guldtryk. Hjørnerne samme slags blå læder. Selve omslaget var gulligt og det, jeg troede var "et par pletter" viste sig at være 3 kongekroner. Aha - de svenske farver med Tre Kronor.

Jeg åbnede den for at kigge nærmere. OK - et Ex-Libris for en O.V. Tjerring . Det er ikke så tit man ser den slags mere.

Næste opslag viste, at bogen oprindelig havde været det, der i dagens sprog hedder en hæftet udgave (nu var den jo med stift pap-omslag). Altså en blød bog med et smudsomslag uden om. Det ses tydeligt på billedet herunder, idet smudsomslagets ryg sidder som en lille fane efter forsatsbladet:

Det var altså en af de gode gammeldags bøger, der var samlet i ryggen med tråd. I dag er bøger jo limet og siderne kan gå løs, hvis man åbner dem for meget eller for tit. Gamle dages bøger var godt håndværk. Bogen her var altså indbundet af enten en god amatør eller en professionel bogbinder. Den var oversat fra svensk til dansk og udgivet her hjemme i 1943. Den svenske udgave udkom året før, i 1942.

Bogen er skrevet, redigeret og udgivet af Prins Eugen selv. Den omhandler breve han har skrevet til sin moder og til venner og bekendte i perioden 1886 til 1913 (hans mor dør i 1913) og er dedikeret til hende.

Bogens sidste side er det oprindelige  smudsomslags bagside:

Der findes en fortsættelse, som på svensk hedder "Vidare berätta breven" og hvad den hedder på dansk, ved jeg ikke. Jeg har kun kunne finde svenske udgaver af den på Antikvariat.net  Den bog dækker perioden 1913 til 1945. Jeg ville gerne have den bog, men at købe en antikvariatisk bog, eller bøger i det hele taget fra svenske hjemmesider, er simpelthen smadder besværligt; man skal bruge specielle bankoverførsler (IBAN-numre o.s.v.) og ydermere er forsendelsesomkostninger fra Sverige ekstremt dyre.

Jeg glæder mig til at komme i gang med den bog, for efter det jeg har opsnappet hist og pist om den, så udover brevveksling af almindeligheder med sin moder, så er der også en del om Norges "løsrivelse" fra Sverige i 1905, så også en del om den svenske kunst i den periode bl.a. ved brevveksling med andre svenske kunstnere.

Når jeg nu har skrevet lidt om det her med den her indbundne bog, er det fordi jeg bliver sat tilbage i tiden. I mit barndomshjem - vi boede i en andelslejlighed - havde vi kælderrum. Min bror og jeg var der sjældent. Men jeg kan huske, at der dernede bl.a. lå en sammenpakket væv, at der var skomagerværktøj idet min far lavede vores sko, at der lå store firkantede sten brugt til litografi-trykning samt at der lå en masse "mystiske" ting som viste sig at være bogbindingsværktøj. Min mor (og hendes bror og deres far = min Morfar) havde selv indbundet deres bøger. Jeg kan huske, vi havde en hel del bøger stående i bogreolerne, som var "hjemme-indbundet". På hylderne i kælderen lå også nogen ruller med lærred og papir og lidt skind som blev brugt til indbindingen. Oppe kan jeg huske en cigar-æske med noget jeg opfattede som smørrebrøds-mellemlægspapir, hvor der i mellem hvert stykke var et meget fint og tyndt stykke bladguld. Formentligt brugt til bogryggene. Min far lavede også - som hobby - skibsmodeller af gamle sejlskibe og der har han formentligt også brugt bladguld til udsmykningen.

Utroligt hvad sådan en bog kan sætte i gang med barndomserindringer.

Første weekend i Marts...hvert år....Vasa Løbet :-)

(Husk at klikke på billederne for at se dem i større størrelse)
Den første weekend i Marts hvert år siden 1922 er der løbet Vasa Løbet, et 90 km langt langrendsskiløb fra Sälen til Mora. Ruten siges at være den, som den senere svenske konge, Gustav Vasa, løb i 1521 da han blev forfulgt af en anden tron-prætendent.

Svensk TV har i rigtig mange år sendt Vasa-løbet direkte i TV. Udsendelsen starter kl. 07,30 hvor der laves oplæg og små-interviews med både favoritter og motionister. Starten går præcis kl. 08,00. Undervejs i de 7 depot-byer står der tv-folk som interviewer motionisterne efterhånden som de når frem. Det er sk... hyggeligt. Der sendes direkte i en køre fra 07,30 til 13,15 og jeg sidder klistret til skærmen hver gang og har gjort det på denne dag så langt tilbage jeg kan huske.


På kortet herunder ses ruten med angivelse af de små-byer som passeres undervejs som vædske-stationer.....blåbær-saft :-)

Da løbet startedes i 1922, var der kun 119 deltagere. Idag er tallet nogenlunde stabilt med omkring 15.000 deltagere og vindertiden for de bedste er omkring de 4 timer for de 90 km og for de sidste motionister omkring 12 timer. Der er en pæn del der ikke gennemfører.

Starten er altid imponerende; 15.000 ski-løbere linet up og sikke et kaos der er efter bare 1 km når alle skal over en landevej på et smalt sted og op ad bakke.

Målet er byen Mora, som ligger ved Siljan-søens nord-ende. Her er opløbet nærmest på hovedgaden og der er en flot Dala-rød målport i træ, hvorpå der står "I fäders spor for främtids segrar".

Lillemor og jeg har taget turen 2 gange.....i bil og om sommeren. Det er sjovt at følge sporet, som man kan det meste af vejen og se de små depot-byer (ofte bare 4 tømmerhuse og et fælles lokum samt genkende navnene). Ved målet er der en lille græshøj, hvorpå der står en statue af Gustav Vasa som er lavet af  Anders Zorn.

Lige før målporten passerer man Mora Kirke. Lidt sjovt ved denne kirke er, at den udover at have et tårn - som de fleste kirker jo har til klokkerne - har et særskilt klokketårn malet i Dala-rødt.

Lige før man passerer kirken, så passerer man den store svenske maler Anders Zorn's hjem, kaldet Zorn-gården. Det er et fantastisk hjem at besøge. Lillemor og jeg har en 5-6 gange holdt ferie i en lille by, der hedder Orsa og som ligger bare 15 km fra Mora og hver gang har vi besøgt Mora og især Zorngården og Zorn Museet der ligger der ved. Zorn købte huset af sine bedsteforældre og fik det siden udbygget i gammel Dala-stil. På billedet nedenunder ses til højre den trekantede stejle gavl, som indeholder en stor stue eller nærmere hal. Midt på huset ses en art indgang; det er det ikke - det er trappe-tårnet op til 1.salen. Indgangen, som Zorn brugte, ligger til højre i gavl-bygningen. I øvrigt ligger der til højre for bygningen, skjult bag et træ, en 1600-tals tømmerstue, som Zorn brugte som sit atelier.

Anders Zorn (1860-1920) var en stor maler og kunstner. Dels var han fysisk stor - en levemand af Guds nåde - og dels er han den største kunstner Sverige har fostret.

I sin levetid malede han mange portrætter bl.a. af hele den svenske overklasse og kongelige familie, men også af den europæiske og ikke mindst den amerikanske (han var derovre et par gange) overklasse og tjente styrtende med penge. Han var på et tidspunkt blandt Sveriges rigeste personer.

Herunder ses et selvportræt af ham malet i atelieret.

Man kan besøge Zorn-gården. Man køber en billet til en en bestemt rundvisning, da man ikke kan gå rundt på egen hånd. Som sagt har vi besøgt Zorn-gården en 5-6 gange og hver gang giver det et sug over at opleve det. Herunder et foto af spise-stuen. Der var plads til - med udviddet bord - ca. 23 personer. Han holdt mange middage der med en masse af datidens "kändisser" og kongelige og maler-kolleger.

Herunder et meget lille foto af den omtalte sal på 1.sal. Man føler man er inde i et vikinge-hus, når man er der. Der er nok 8-10 meter fra gulv til loftets top (loft med kip). Det dug-overdækkede bord er et hel-match billardbord, der blev hejst på plads før taget blev rejst. 

Udenfor i haven, lige inden for have-lågen, står en bronze-statue på lidt over en meters højde. Det er et lille springvand, idet pigen står med en svamp som hun presser vandet ud af og som løber ned ad hendes krop:

Historien vil vide, at Zorn brugte 3 lokale søstre som model for statuen; en set forfra, en på grund af ansigtet og en set bagfra. I øvrigt var Zorn storforbruger af lokale piger som nøgen-modeller.

Maleriet ovenfor er et typisk Zorn maleri. En nøgen pige i naturen. Vi har dette maleri som udskåren plakat indrammet med passe-partout og fyrretræs-ramme.

Selvfølgelig er der lavet en spillefilm om Zorn. Den blev også vist i TV i en noget længere udgave som serie i 3 dele. Den har jeg på DVD :-) Herunder et still-billede fra filmen.

Zorn var meget gæstfri. Han boede jo sådan set uden for lands lov og ret, midt i Dalarna og langt fra de svenske storbyer. Han havde dog en lejlighed med atelier i Stockholm, som han brugte, når han var der.

Herunder ses et foto fra omkring 1910. Zorn ses med den store pels. I døren klædt i lyst, ses Zorn's moder og maleren Oscar Björck. Til højre stående ses den svenske maler-Prins Eugen (som har et pragtfuldt slot/villa i Stockholm ved navn WaldemarsUdde, som Lillemor og jeg også har besøgt en 3-4 gange). Prins Eugen var søn nr. 3 af kongen. Kun førstfødte arvede Kongetitlen. De andre blev uddannet officerer og var i hæren. Prins Eugen fik dog lov til at uddanne sig som maler og blev ven med en del af de svenske "top-malere", herunder bl.a. Anders Zorn og Carl Larsson. Sidstnævnte, Carl Larsson ses stå ved hestens bagparti. I slæden Zorn's hustru Emma Zorn.  

Lige udenfor billedkanten til højre ligger atelieret.

Maleren Carl Larsson boede også i Dalarna, nemlig i den lille by Sundborn.  Larsson og Zorn familierne var rigtig nære venner; bl.a. boede en af Larsson's  døtre et par år hos Zorn familien.

Carl Larsson's hjem i Sundborn har Lillemor og jeg selvfølgelig også besøgt en del gange. Desværre er et besøg hos Carl Larsson blevet meget "forretningsmæssigt". Der er meget mere "hype" omkring Carl Larsson's ting, idet hans malerier - som oftest var akvareller - bruges meget til kommercielt brug som kagedåser, plakater, duge, tapeter m.m. Men stedet er et besøg værd......der er dog af de nævnte årsager rigtig mange besøgende og også her kun med rundvisninger. Carl Larsson kunne - som Zorn - også male nøgne piger. Herunder ses et af de få nøgenmalerier (akvarel) hvorpå han også selv medvirker foran et spejl. Også denne akvarel i udsnit fra stor plakat og i passe-partout med fyrretræs-ramme har vi hængende :-) Vores gæsteværelse kalder vi af samme grund "Pige-værelset", da disse 2 nøgen-studier hænger her samt at alle møbler på værelset er svenske :-)

De fleste kender nok Carl Larsson's stil med de fine lyse akvareller oftest fra hjemmet i Sundborn med dets omgivelser og have.

Jeg kan mægtig godt lide de her 3 svenske malere. Jeg har nok tæt på en hylde-meters længde med bøger om de 3 kunstnere, deres hjem o.s.v.

Nåh - det var lidt om Vasa-løbet :-)

En smuttur til hinsidan....

Lillemor skal jo her til sommer "en spadserer-tur",  som Per Teilmann ville kalde det, i de svenske fjelde, nærmere betegnet Kungsleden oppe ved Abisko. Lillemor skal afsted sammen med vores svigerinde - min brors kone - Tove, som skal afsted på sin første tur. De skal vandre med rygsæk i fjeldene fra Abisko og ned mod Kebnekaise. Hvis der er noget Lillemor ikke gør, så er det "at gå ned på udstyr". Hun går meget op i det korrekte udstyr, ikke så meget navnet/mærket på udstyret, men at det er det bedste og anatomisk og vejrmæssigt og slidmæssigt og vægtmæssigt o.s.v. korrekte. Når der pakkes, så vejes ALT, simpelthen ALT, for det skal trods alt transporteres på ryggen ud i fjeldene og tit og ofte mange højdemeter op og ned på en dagsmarsch, som strækker sig fra 8-10 km til 20-23 km pr. dag og så betyder vægt altså noget.

Lillemor havde fået opsnuset, at der i et indkøbscenter, et nyt et, ved navn Emporium beliggende ved Hylle lige udenfor Malmø, skulle være et par "vandre-/fjeldudstyrs forretninger, så hun foreslog, at vi smuttede derover i dag, så afsted ved 09,30 tiden. Da vi var kommet over broen, så virkede vores Brobizz ikke ved betalingsanlægget. Vi har haft vores Brobizz siden det var muligt at købe en (gælder udover Øresundsbroen også til Storebæltsbroen, diverse færger hist og pist og f.eks. også betalingsveje rundt om f.eks. Oslo og Trondhjem i Norge) så det er en gammel stor Brobizz. Men nu - den virkede bare ikke. Men hende damen der kom hen til os, hun tog den med ind i det lille hus ved bommen, scannede den, scannede en ny og gav os så den ny helt omkostningsfrit. En smart lille sag, ca. halvt så stor som den gamle:

 Nåh, - afsted fra betalingsanlægget og knap 10 min. senere var vi ved Indkøbscentret, som ligger lige ved siden af de splinterny Malmø Arena i et helt nyt forretningskvarter:

Det der Emporia indkøbscenter er bare kanonstort. Og ret flot indgangsparti der var med fantastisk flot og blåt glas i buede former.

Vi var der sådan ca. kl. 10,10 og ikke mange mennesker var der, herligt. Vi skulle nu på jagt efter "alle de der out-door butikker" som Lillemor havde snuset sig frem til der skulle være. Jeg var jo bare med for selskabets skyld, men sagde dog, at hvis der var en boghandel, så ville jeg lige se efter om der var en eller anden bog om den svenske arkitekt Gunnar Asplund, som nærmest opfandt den nordiske funktionalisme (Funkis stilen) på Stockholmsudstillingen i 1930. Nåh, - vi gik rundt og fandt da også en 5-6 forretninger af den slag, næsten da, som Lillemor søgte og de blev alle grundigt gennemsøgt uden held.

På et tidspunkt siger Lillemor og peger, at der ovre ligger en boghandel. OK - Akademi Bokhandel stod der over døren. Jeg gik ind og Lillemor kiggede i en tøjforretning i nærheden.

Ud kom jeg med:

....en pragtfuld bog på 447 sider: Svenska stolar och deres formgivare 1893-2013 til bare s.kr. 299. Hold da op hvor den ser spændende ud. Lutter svenske stole. Herligt.

Og sørme om jeg ikke i den anden hånd havde:

en bog om/fra en ny udstilling om Prins Eugen på Waldemarsudde i Stockholm: Prins Eugen, fasetter ur et liv på 318 sider til s.kr. 379. Udstillingen på Waldemars Udde er lige åbnet her d. 7. februar og varer til 24.maj 2015. Den gad jeg godt se. Jeg har jo været på Waldemars Udde, Prins Eugen's privatbolig som nu er museum for/om ham, en del gange efterhånden og sidst i Maj 2013, som der bl.a. kan læses om her.

(Altså læsestof som jeg glæder mig til at komme i gang med: Lige nu læser jeg denne:

...............som omhandler, ja Skandinavisk stil i design og arkitektur).

Nåh, - lidt efter, efter at Lillemor havde gennemtrawlet endnu en forretning, passerede vi Ecco-skoforretning og der syntes Lillemor lige vi skulle ind. (Kun) Jeg kom ud med et par:

Ecco Biom Yak sko, stort set magen til dem jeg havde på og som er en små 3-4 år gamle og som jeg købte engang i Flensborg. De kostede s.kr. 1399.

Tilslut lykkedes det Lillemor at finde noget; et par cowboy-bukser i et mærke hun ikke kendte. Om det var desperation over ikke at have fundet noget af det der fjeld-halløj skal jeg lade være usagt :-)

Derefter i en delikatesseforretning og købe lækre ting og sager til frokost og aftensmad. Vi var hjemme igen ved 14-tiden.

....sådan kan det gå, når man bare er med som vej-finder og godt selskab: jeg skulle ikke have noget med kom fuldlæsset hjem :-)
Den svenske kr. står i ca. kurs 80, så der er nok sparet lidt.

En Stockholms smut-tur.....

Som nævnt i forrige indlæg smuttede Lillemor og jeg en lille tur til Stockholm for dels at se 2 kampe ved ishockey VM og dels for at gense "Waldemarsudde". Sidstnævnte var den svenske maler-prins Eugen's bolig. Den ville vi gerne gen-se og der var endvidere en udstilling med svenskernes svar på Johannes Larsen, nemlig Bruno Liljefors.
Vi tog afsted direkte fra arbejdet i Fredag d. 3. Maj og vi havde en enkelt overnatning i Jönköping der ligger ved bunden af den lange sø Vättern. I det forrige, som var lidt i gåder, er vist en tændstikæske; den symboliserer byen Jönköping, idet denne by er/var byen for tændstiksfabrikation i Sverige. I gamle dage, når man nærmede sig byen på motorvejen både syd og nordfra, så stod der 3 kæmpetændstikker som vartegn for byen. Idag er der kun en tændstiksflamme.

For nogen år siden da vi var på vej nordpå et sted - jeg kan ikke huske om det var en tur til Hornborga, Stockholm, Dalarna eller Nordkap - der så vi på en mark lige knap 10 km. før Jönköping en enkelt Trane gå. Det gentog sig senere. Og sørme om der nu dennegang var hele 2 Traner gående på den mark. Lidt spøjst og herligt.

Næste morgen var det afsted mod Stockholm og der kører man langs Vättern de første knap 60 km. Bemærk at GPS'en i forruden viser "samme udsigt" som ud af bilens forrude.....og det er jo godt, vi er altså på rette vej :-)

Efter et par hundrede kilometer passerer man byen Linköping, som var der hvor SAAB fabrikkerne lå og hvor SAAB-bilen lavedes. Den produktion er ophørt, da SAAB-fabrikkerne gik konkurs for et par år siden. Dog laver SAAB's fly-afdeling stadig flyvemaskiner og langs med motorvejen er der på store beton-piller opstillet en stribe af deres fly:

Herover ses en "Viggen" nederst og en "Draken" øverst. Det danske flyve-våben har haft begge fly-typer.

Herover ses et træningsfly og det buttede jagerfly fra sen-1950'erne/start-1960'erne kaldet for "Tunnan" (Tønden).

Og herover ses en repræsentant for det civile fly-program. Alle billeder er taget ud af bilens forrude mens vi kørte.

Vi nåede til Stockholm og på trods af GPS'en måtte vi lige lave en mindre rundtur, da vi missede et par afkørsler ved og i nogen tunneller, men vi nåede frem til Hotel Park Inn Raddisson i Hammarby. Fra vores værelse kunne vi se hen til is-stadion Globen (se evt. forrige indlæg hvor der er et fly-foto af denne kæmpemæssige runde hal).

Vi holdt lige pause lidt og fik lidt sen frokost, så gik vi til Globen Arena. Det er sgu' et imponerende bygningsværk. Vi har været derinde på en rundvisning året efter den åbnede for en små 20 år siden.

Der var et "værre leben" da vi kom. En kamp var slut lidt før så der var masser af tilskuere fra den kamp og nu også en masse tilskuere til næste kamp, nemlig Canada-Danmark kampen. Der er boder og hurlumhej af alskens slags, så ja - et leben uden lige.

På billedet ovenfor ses indgangskøen til Globen til højre. Der kan være ca. 16.000 tilskuere derinde. Det utrolige er, at der til venstre på billedet ses en hvid/lys bygning; det er ishockey-hallen "Johannes-Hov Isstadion" der kan indeholde ca. 14.000 tilskuere. Utroligt med 2 så store Is-stadions lige ved siden af hinanden. Det siger noget om ishockey-interessen i Sverige/Stockholm. Derudover ligger der et par mindre haller rundt om i Stockholm med plads til bare en 5-6.000 tilskuere...............

Vi kom trods alt hurtigt ind og fandt vores pladser. Ovenstående foto giver et billede af hallens storhed indenfor og også den kæmpemæssige firkantede Score-tavle der hænger derinde. Der er fjernsynsskærme på alle 4 sider hvor der vises reklamer i pauser og ellers under kampene selve kampene også sammen med slow-motion og gentagelser af situationer = mål. På billedet er spillerne ved at varme op før kampen og den opvarmning skal slutte 20 min. før kampstart da der skal laves ny is.

Her er begge hold - Danmark er de hvide - kommet ind igen og står klar til national-melodier. DET var pinligt. Arrangørerne havde faneme indforskrevet OPERA-SANGERE til at synge Nationalmelodierne. PINLIGT at høre på og det kunne man også se på dels spillerne og dels på publikum; vi "sked" nemlig hul på hende sangerinden og sang i vores tempo nationalmelodien.

Vores knægt var ikke med i kampen (og ej heller i de 2 næste) da man afventede om der kom forstærkninger fra Nordamerika (NHL). Nu er han indskrevet og skal spille idag Kristi Himmelfartsdag mod Tjekkiet. Danmark tabte iøvrigt kampen mod Canada.

Næste dag, Søndag, var der først kamp kl. 20,15 mod Norge, så her havde vi hele Søndagen til vores rådighed. Vi lavede "vores klassiske" nummer; vi købte 2 stk. 24-timers Stockholms-kort så vi kunne køre med Tunnel-bane, lokal Tog (S-tog), busser og Sporvogne i 24 timer ubegrænset.....og så går vi det meste af tiden.....Nåh, - vi tog Tunnelbane ind til T-Centralen i Stockholm og gik så derfra langs vandet ned til Nybro-plan, en plads hvor vi ville tage en Djurgårds-færge ud til Djurgården.
Herunder ses Stokholms Rådhus.

Herunder ses Rigsdagen og det brusende vand under en af broerne. Den centrale del af Stockholm er jo en masse små-øer; man kan sejle ind til den store sø Mälaren og man kan sejle ud til havet - den Botniske Bugt. Der er jo store færger der sejler til Helsinki indefra Stockholm - sådan en sejlede vi med i år 2000 på vores første tur til Nordkap.

Herunder er et kig ud til "Skepps-holmen" hvor bl.a. "Moderna Museet" ligger.

Vores færge gik nu kun en gang i timen, så det gad vi ikke vente på, så vi gik ud af "Strand-vägen" mod Djurgårds-bron. Langs hele den ene side liger der det ene store Borger-hus efter det andet. Meget, meget flotte huse fra slutningen af 1870-80'erne og hvor de rige i Stokholm boede. De ses herunder.

Over broen og ud på Djurgården hvor man passerer bl.a. "Gröna Lund"; Stokholms svar på Tivoli og "Skansen" som er en blanding af Frilandsmuseum og Zoo med kun nordiske dyr. Derudover passeres også Vasa-museet og flere andre museer. Vi kunne have taget både bus og sporvogn men vi gik; vejret var jo pragtfuldt - 15-18 grader - og der er jo meget at se på.

Endlig kom vi ud til "Waldemarsudde". Det er Prins Eugen's (1865-1947) bolig der er indrettet som dels hans eget offentlige hjem og dels museum i tilbygning. Prins Eugen var søn nr. 4 til den daværende Kronprins. Og hvad gør man med sådan en søn. Døtre kan man jo gifte bort til andre kongelige personer rundt omkring i Europa, men sønner ??? Jo - nr. 1 bliver jo Kronprins og senere Konge på et tidspunkt. De andre ??? Jo - de får en officers-uddannelse for hvad skal man ellers stille op med dem ? Prins Eugen fik også militær træning og udnævnt til officer men viste interesse for kunst og under studier på Uppsala Universitet begyndte han at studere kunst og bl.a. maling og fik så en uddannelse som kunstmaler. Og det blev så hans metier. Han fik kammerater i hele den svenske kunstverden; Carl Larsson, Anders Zorn, Bruno Liljefors, Rudolf Bergh, Ernst Josephson o.s.v., o.s.v. På et tidspunkt får han lov til at bygge denne her bolig liggende på en en odde ude på Djurgården og den får navnet "Waldemarsudde" og her lever han så alene indtil sin død i 1947. Han var ugift som sagt, men onde tunger påstår at han var homo-seksuel, men det er aldrig bevist.

På billedet herunder ses hans hus til venstre i billedet; det er stort, rigtig stort for en enkelt person (han havde hele livet den samme oppasser og sekretær boende hos sig + et par tjenestefolk eller 5). Lige til højre for midten af billedet er 2 højhuse og lige til høre for dem kan man ane Globen i det fjerne.

Vi var der lidt før åbningstid og fik tiden til at gå med at gå rundt i parken og se på statuer og ellers slappe af i det gode vejr. Herunder ses en bronze-skulptur af en ung nøgen pige. Den hedder "Groddan" (Frøen) og det er fordi, der mellem hende knæ er en lille frø....man skal se godt efter også i virkeligheden. Jeg fik ikke fat i kunstnerens navn.

Herunder ses Lillemor "slikke sol" i parken med den gode udsigt mens vi venter på at komme ind.

Vi var vel en små 50 personer der kom ind da det åbnede kl. 11,00 Vi gik straks til udstillingsbygningen og så Bruno Liljefors-udstillingen. Bevares - han er teknisk god og kan sit kram og alt det der, men jeg synes at han stil er "lidt forvirrende" med alle de detaljer der er på maleriene. Jeg synes tit jeg har svært ved at fange billedets fokus på grund af dette. Dog er der herunder et billede af et par Dompap'er - det synes jeg til gengæld er suverænt.

....og også dette maleri af en Sne-hare er suverænt; hvidt i hvidt om jeg så må sige......

Og sørme om vi ikke mødte hende pige-skulpturen igen og dennegang i Marmor:

Jeg synes næsten af den udendørs bronze-skultur er bedre....måske p.g.a. tidens tand...men bedøm selv. De var ens i størrelse.

Disse ovenfor viste Edderfugle er også ret gode i denne morgen-belysning....eller var det aften ??

Bagefter fandt vi med hjælp af Lillemors usvigelige sikre næse og sans for dette museets Cafe - indrettet i det gamle hus' køkken - og fik kaffe og kage. Bagefter fik vi set hans privatbolig, der er i 3 etager; hele stue-etagen er som da han levede. 1. salen er ren udstilling i nøgne rum og der vistes malerier af forskellige kunstnere om moden på prinsens tid....altså portrætter og lignende.....3. Etage var lukket for offentligheden nu. Vi har været der før og deroppe er hans kontorer, hans atelier'er og hans sove-gemakker. Ærgerligt for atelier'er er altid besøg værd.

En væg i en af stuerne. Bemærk billedet til venstre; "Molnet" (Skyen) som er et af hans kendeste malerier.

Jeg synes ikke det er noget specielt - i forhold til meget af det andet han har lavet - men det er nok bare mig.

En anden stue med det berømte billede "Strömkarlen", en sagnfigur der spiller violin og lokker......

Herunder hans havestue. Der var i alle rum/stuer et fantastisk lys og det skyldes måske vandets reflekteren udefra.

Herre-værelset...eller biblioteket med alt hvad der til hører ses nedenfor.

På et tidspunkt skulle jeg lige tisse og fandt et toilet for offentligheden. Og hold da kæft for et lokum-brædt der var; flot lakeret og skinnende og stort som ind i helvede.....og så var der træk-og-slip derinde :-)

Bagefter fortsatte vi 1,5 kilometer længere ud af Djurgården til "Thielska Galleriet" hvor vi så en Edvard Munch-udstilling.

Udstillingen var OK men heller ikke mere. Vi har jo næsten lige været på AROS i Århus og se Munch-udstillingen der. Her var meget grafik og få, men gode, malerier. Vi tog bussen tilbage til Centralen og derfra hjem med Tunnelbanen.

Om aftenen tog vi sporvogn ud til Globen og så kampen mellem Danmark og Norge som Danmark desvære - og uretfærdigt - tabte. Herunder ses et foto af Globen set fra Tunnelbanestationen. Den strålede i et meget flot lys der på nattehimlen.

 

 

Alt i alt en dejlig tur. Som et kuriosum kan nævnes, at jeg hjemmefra havde en liste med på 6 bøger (9,4 kg og ca. 1.600 sv.kr.) som jeg havde udset mig til inkøb på Waldemarsudde. Nu er det jo godt at se tingene i virkeligheden og det endte med kun indkøb af en af de planlagte bøger til kr.250....og så faldt der lige en enkelt bog om Bruno Liljefors af Allan Ellenius med i købet.....en bog som jeg har "jagtet" i mange år, men som var her.

 

 

Vi havde jo ikke kørt i Stockholm så turen tur-retur var på 1.230 km. Om Mandagen da vi kørte hjem, startede vi kl. 08,00 og var hjemme i Herlev ca. 15,15 inkl. 2 mindre pauser og sejlturen Helsingborg-Helsingør. Altså 615 km på 7 1/4 time inkl. pauser.