En smuttur på Glyptoteket.....og hos Vangsgaard's antikvariat :-)

Som pensioneret Embedsmand (!) har jeg jo nu rigelig tid (relativt i hvert fald) og kan nu - mere eller mindre - gøre som jeg vil og blandt andet dyrke mine interesser noget mere. Jeg har lavet lidt lister over ting jeg skal lave, altså gode ting at hygge mig med og ikke kedelige hus-ting og lignende, og det er blandt andet end stribe museumsbesøg. Nu hvor dagen er til rådighed, kan jeg jo lige så godt gøre de besøg på dage hvor der er gratis adgang hist og pist. Nogen af de statslige museer har indtil videre permanent gratis adgang (undtaget sær-udstillinger) og hvor længe det holder med de 8 % besparelser, som disse museer er pålagt af Finansministeren, må Guderne vide, men det gælder om at udnytte mulighederne endnu mens tid er.

OK - i dag har jeg så været på Ny Carlsberg Glyptoteket som ikke er statsejet, men Fondsejet af Ny Carlsberg Fondet, og som har gratis adgang kun om Tirsdagen. Det åbner kl. 11, så jeg var derinde ca. 10,45 og benyttede tiden til at se på bygningen og statuerne i haven på bagsiden, når man nu kommer fra Hovedbanegården af.

Det ligner jo et Tempel af en slags og foran står en udgave af franskmanden Rodin's berømte "Grubleren". Gad vide, hvor mange eksemplarer den findes i rundt omkring.

Carlsberg er jo et gammelt bryggeri og det er herfra pengene til Fondet er kommet. Man kan tydeligt se præget af Carlsberg på bygningen, bl.a. ved at der ved nogen af vinduerne på bagsiden er de traditionelle Swastika (Hagekors) som jo var på Carlsberg's flasker i gamle dage. Under 2.verdenskrig forsvandt disse tegn fra flaskerne, men af - for mig - uransagelige årsager blev de åbenbart ikke fjernet fra Glyptotekets bygning. Det er helt fint, da de jo repræsenterer noget helt andet.

På søjler, der adskiller nogen af vinduerne, er der afrikanske dyrehoveder i granit. Herunder ses et Næsehorn nærmest, dernæst en Bavian og så vistnok en elefant. Det er der hele vejen rundt.

Men der er også mange andre pæne ting at kigge på, såsom herunder Svend Rathsack's "Moderne pige" i bronze:

....og Gerhard Henning's "Stående pige" herunder:

Tiden var gået og jeg gik om på forsiden til Hovedindgangen og sikke et syn jeg mødtes af; der var nærmest sort af folk. Fotoet herunder er taget små 10 minutter efter jeg kom derom. Måske, sandsynligvis, fordi det var Tirsdag og gratis adgang, så var der så vidt jeg kunne se, 6 skole- og børnehaveklasser pænt linet up samt mange almindelige besøgende; turister, pensionister og andet godtfolk.

Selvom der var gratis adgang så skulle man i kælderen og afhente en gratis billet og dernede var der er et leben uden lige p.g.a. alle de børnehave- og skolebørn der var der. Nåh, - det gik smertefrit og jeg kom op igen og det første man kommer til er Glyptotekets berømte Vinterhave, hvor der i midten er et bassin med Kai Nielsens berømte skulptur "Vandmoderen".

Jeg har en sjov historie om den skulptur. I mine unge dage har jeg været formand for 2 forskellige Kunstforeninger ligesom jeg har været indblandet i noget ophængnings-/udstillingshalløj for såvel Herlev Kommune som for Kunstgruppen PRO. Engang - og jeg kan ikke lige huske "hvilken hat" jeg havde på dengang, så havde jeg været med til at arrangere en udstilling med billedhuggeren/skulptøren Yan Nielsen, der var søn af Kai Nielsen, Vandmoderens skaber. Familien ejede den originale gipsfigur af Vandmoderen. Da 70-året for Kai Nielsens død kom og dermed rettigheden til at kopiere/efterligne originalen (og det er i vid grad sket efterfølgende af bl.a. porcelænsfarikker og keramikere og andre) udløb, så arrangerede sønnen Yan Nielsen en happening hvor han med en stor Mukkert (Hammer) smadrede Gipsfiguren i protest over at alle og enhver nu kunne tjene penge på hans fars skulptur. Jeg har forgæves prøvet at Google Yan Nielsen og det her happenings-halløj men forgæves, men jeg kan stadig se avis-udklippet for mig af ham stående der, høj bredskuldret og med stort busket overskæg, med mukkerten og den smadrede skulptur.

Nåh, - dernæst kommer man ind i Festsalen, som bruges til alle mulige arrangementer, pri-overrækkelser o.s.v. (der stilles stole-rækker op når det sker) og det er ligesom at træde ind i et antikt Romersk eller græsk Tempel; ganske imponerende sted med statuer mellem søjlerne hele vejen rundt.

...og så går det galt - igen - for mig derinde på Glyptoteket. Jeg synes, at de har den dårligste skiltning af alle museer i Danmark; altså hvor man finder hvilke ting og hvilket nummer den pågældende sal man er i har o.s.v. Nogen steder, på nogen etager, kan man ikke komme hele vejen rundt, men må gå tilbage igen for at komme videre og i den ny moderne tilbygning er adgangen om muligt endnu dårligere og skiltningen lige med. Jeg missede ganske enkelt nogen ting jeg godt ville have set selvom jeg både havde plantegning at finde vej efter og også spurgte om vej hos kustoderne (og før I evt. kommer til at tænke på de forkerte pladser i Operaen i forrige indlæg, så vil jeg lige bemærke, at DER fulgte jeg bare med pigerne som førte an og havde styr på det....troede de).

Det jeg gik efter i dag var dels at se den permanente franske udstilling af impressionisterne, den permanente danske udstilling af Guldaldermalerne samt den permanente udstilling af danske skulpturer. Jeg missede altså noget af den franske del og hele den danske skulptur del, men fandt dog heldigvis Guldaldermalerne. Billedet herunder er dog fra den del af de franske som jeg så:

(HUSK at I kan trykke på alle foto's for at få dem i større størrelse. Alle foto's taget med mit mobiltelefonkamera).


Herunder en lille studie af den noget upåagtede danske maler Dankvart Dreyer. Ham har jeg for noget tid siden købt en 2-binds biografi om som jeg glæder mig til at komme i gang med.

Herunder et af min favoritmalerier af Martinus Rørbye forestillende en Klostergård i Rom berømt for at alle søjlerne i klostergangen er forskellige.

De 4 nedenstående små malerier viser 3 af Johan Thomas Lundbye og 1 (det nederst til venstre) af Dankvart Dreyer.

Herunder 3 små studier af Johan Thomas Lundbye:

Og herunder et relativt stort og specielt indrammet maleri også af Johan Thomas Lundbye:

Som nævnt i et andet indlæg er jeg i gang med at læse en Biografi om Johan Thomas Lundbye's gode og nære ven P.C.Skovgaard. I den er der en beskrivelse af kunsthistorikeren Julius Lange om forskellen på Lundbye's og Skovgaard's malerier. De malede begge to det danske landskab som hovedområde (de lavede også lidt andet såsom portrætter og dyremotiver). Om Skovgaard skriver Lange, at denne var den danske (Bøge-)skovs maler og dette også ud i detaljen. Om Lundbye skrev han, at denne var de store åbne vidders maler. De 2 ting kiggede jeg nøje efter under dagens besøg og sandelig om ikke Lange har ret. Lundbye's malerier er - uanset hvor store eller små de er - det åbne landskabs maler.

Herunder en anden af mine favoritter, nemlig Christen Købke, som her har malet udsigten fra Eckersberg bolig på Charlottenborg mod hovedindgangen og den anden Risalit modsat. Til venstre i maleriet ses den nuværende franske Ambassade og ned ad Bredgade.

Christen Købke boede, den gang han startede på Kunstakademiet på Charlottenborg, i Kastellet. Herunder ses hans Faders arbejdsvogn parkeret bag Kastellets Bageri. Hans far var jo gennem små 10-15 år Bager på og for Kastellet.

Og herunder ses et maleri ud af Kastellets nordre port, kaldet Norges-Porten, med fiskende drenge på broen. Rygter siger, at den ene af drengene er/kan være Johan Thomas Lundbye, som dels var 8 år yngre end Købke og dels med sin familie også boede på Kastellet i den periode. Lundbye har i hvert fald senere i et brev eller et dagbogsnotat skrevet, at han som knægt så Købke male og var inspireret af Købke.

Herunder ses 4 næsten ens små malerier. Professor C.W.Eckersberg underviste jo på Kunstakademiet og var den første lærer, der fik indført male-klasser i maleri efter levende nøgen model. Jeg kunne godt finde dagbogsnotaterne i nogen af mine bøger, men det gider jeg ikke lige nu, men det fremgår af disse, at Eckersberg en dag inviterede en stribe elever med til en male-seance efter en kvindelig nøgen model. Glyptoteket er ejer af 4 malerier fra denne seance. Øverst til venstre er det Wilhelm Marstrand, øverst til højre er det Christen Købke. Nederst til venstre er det Constantin Hansen og nederst til højre er det Eckersberg himself. Man kan tydeligt se, at Eckersberg har haft tid til at gennem-male og helt færdiggøre sit maleri med bl.a. et gardin til højre i maleriet, mens de andre nærmest kun er studier. Man kan også se i hvilken rækkefølge de har stået rundt om modellen i halvkreds. Fra de her dagbogsnotater - jeg mener det er fra Købke, Rørbye og Eckersberg jeg har dem - deltog også Martinus Rørbye i male-seancen samt også Eckersberg søn af 1. ægteskab Erling, som dog kun deltog en enkelt dag og kun tegnede. Jeg mener Rørbye's maleri er på et andet Museum. Men sjovt at se, hvad de har fået ud af det samme motiv.

Constantin Hansen kunne det der med at male nøgne "damer". Herunder et maleri, som han lavede vistnok, som jeg husker det at have læst tidligere i en Constantin Hansen biografi, på Capri og vistnok forestillende datteren til værten på den kro/hotel som han boede på dernede under sine studie-år dernede. Et andet sted har jeg læst at nogen mener, at det var en "kæreste" han havde dernede. Under alle omstændigheder er det rigtig godt. Hvis man kigger nøje efter, så har maleriet været skåret/klippet i stykker og sat sammen igen. Hvorfor ved jeg/kan jeg ikke huske.

Herunder også et studie fra Rom af Constantin Hansen. Alle - de fleste - af Guldaldermalerne var jo i Rom på uddannelsesrejse i den sene del af deres akademi år eller lige efter. De fleste var afsted i et par år, længere rakte det tildelte rejse-legat fra fonden ad usus publicus (vore dages legater fra Statens Kunstfond) ikke til. Købke var dog kun lige nede at vende et års tid; han var bogstaveligt talt ikke meget for at bevæge sig for langt væk hjemme fra. Til gengæld var Constantin Hansen af sted i hele 7 år.

Herunder et maleri af den alt for tidligt døde Vilhelm Bendz forstillende en hyggelig musik-aften blandt de studerende. Maleriet er bl.a. kendt for Bendz anvendelse af begrebet "clair obscure" hvilket er indirekte belysning af de tilstedeværende. Her er det lamperne/lysene på bordet der lyser rummet og de tilstedeværende op. Han har lavet et tilsvarende billede vistnok i München af et Tobaksselskab i en kunstner-knejbe. Ret speciel effekt.

Der var mange flere malerier og jeg tog flere foto's som bare ikke er med her. Herefter ville jeg se de danske billedhuggere og deres skulpturer, men dem fandt jeg ikke. Jeg fandt kun de franske/udenlandske i denne og en anden sal. Utroligt så hvid marmor er. Det er næsten for hvidt at se på og på mig virker det også koldt.

Der var dog en enkelt skulptur jeg faldt over, som kan sammenlignes med mit forhold til Lillemor :-)

(jeg scorer nok billige point her hos hende :-) )

Vejen hjem valgte jeg at gå, i stedet for tage S-toget fra Hovedbanegården, over Rådhuspladsen og ned ad Strøget og så - i stedet for at gå ad Købmagergade som jeg havde tænkt mig - at gå gennem Jorck's Passage og så ad Fiolstræde mod Nørreport for at tage Bus Linie 42. Nede ad Fiolstræde passerede jeg det gamle Vangsgaard's Antikvariat som jo desværre er gået konkurs (det har jeg skrevet om i tidligere indlæg). Hvad skete så.......der var var bog-stader ude foran antikvariatet hvilket jeg i den grad studsede over, for det var efter halvanden måneds ophørssudsalg lukket pr. 31. december 2015. Der var åbent ?????? Jeg kunne se mennesker indenfor !!!!

Mig hen og kigge og der i en af glas-montrene på væggen sad denne plakat:

Hvad satan ???? Mig indenfor. Der var da nogen mennesker, men der var rigtig tyndt på hylderne, men bortset fra det så lignede det sig selv. Der var en enkelt dame-ekspedient (som jeg ikke kendte fra mine mange tidligere besøg der gennem årene og især i November og December måned 2015). Hende spurgte jeg hvad der foregik: Jo - Vangsgaard var reddet og fortsatte, dog nu kun her på Fiolstræde som hovedforretning og også på Kultorvet med såkaldt hollandsk udsalg, at de var i gang med at registrere hele varelageret igen og at der var indkøbt masser af bøger til fortsættelsen af antikvariatet og at de nok ville være oppe på normale fulde omdrejninger omkring 1. marts. Også at de kun ville have kunstbøger her i Fiolstræde fremover. Jeg  var lige ved at få tårer i øjnene. Fantastisk. Jeg kiggede mig lige lidt omkring i de andre rum og da jeg kom tilbage mødte jeg Søren Vangsgaard i egen høje (han ER høj) person. Han fortalte mig, at de var reddet på den sidste åbningsdag, da der var kommet en ny investor. Han fortalt også, på min forespørgsel, om nogen af de gamle ansatte kom igen og det mente han at de gjorde, men først om nogen måneder. Jeg spurgte ham også om han nu - med investoren - ville komme personligt ud af det med skindet på næsen og uden at måtte gå fra hjem og det hele med betragtelig gæld, men det vidste han ikke endnu, for hele udsalgsperioden var ikke opgjort endnu men det var gået over forventning. Han fortalte også, at de havde travlt med at registrere hele 70.000 "nye" bøger og opsætte dem på hylderne og at de i øvrigt ville kategorisere dem bedre og i anderledes mere logisk opstilling. Jeg sagde tillykke til ham men også tillykke til os andre, hans kunder, at han fortsatte.

Det var virkelig en god slutning på en alligevel god dag på Glyptoteket.