fredag den 15. januar 2016

Nyt pas......

 
I dag var Lillemor og jeg oppe på min gamle arbejdsplads, nemlig hos
 
Vores pas, som vi bortset fra vores allerførste, altid har fået lavet/fornyet sammen, udløber lige her om snart, så det var tid for at få dem lavet.

Lidt spændende at møde op på ens gamle arbejdsplads som almindelig borger.

Der sad en 5-6 borgere og ventede. Vi havde på nettet bestilt tid til Pas-ekspeditionen inkl. fået taget nye foto's, så vi var der et par minutter før tid. Fik ordnet det med ex-kollega, som fortalte mig, hvordan det går nu for afdelingen, bl.a. at der er rykket rundt igen og en sektion er flyttet til anden afdeling; dette betød at de resterende ville få endnu flere såkaldte Floorwalkervagter. Det var også besluttet at der kun skulle være 2 i alt til at ekspedere til dagligt og ligeledes at alle nu i call-centret - hvor der nu kun skulle være 2 personer - også skal fungere som hele kommunens omstillingsbord.
Alt dette betyder, så vidt jeg kan se, mere ventetid for borgerne og det såvel for dem der møder i Borgerservice og for dem der ringer op til rådhuset for enten at blive ekspederet i Borgerservice eller bare for at blive stillet om til en anden ansat på rådhuset i en eller anden afdeling. Det betyder også, med de ekstra floorwalkervagter, at der bliver mindre tid til at behandle alle henvendelser og ansøgninger i baglandet.

Og der var så vidt jeg kunne finde ud af, stadig 2 ubesatte stillinger (inkl. min egen ?). 

BORGERSERVICE ?????? ...........................er vist et sted i Rusland nu. Måske man bare skulle omdøbe afdelingen til bare Henvendelsen/Modtagelsen/Ekspeditionskontoret....eller noget.

Derefter blev vi kaldt ind til selve ekspeditionen og blev smadderdejligt behandlet af min gamle frokost-kammerat (gennem mere end 30 år) som var lige så glad for at se mig som omvendt.

Det var rart at få hilst på et par stykker, men der var desværre også et par stykker der var fraværende som jeg gerne ville have hilst på.

Men en ting fik jeg ud af besøget, nemlig en bekræftelse på, at det var den rigtige beslutning jeg havde taget med at gå på pension. Det var rart - for mig - at få bekræftet (selvom jeg ikke har været i tvivl om det).

2 kommentarer:

  1. Pas skal der til og det borger for service at det så ubesværet kunne foregå i Borgerservice. Trist at presset stadig stiger - og jeg forstår fint du er glad for at være sluppet ud af arbejdsmarkedet.

    SvarSlet
  2. Det må være en dejligt, at den sidste tvivl nu er borte. Til lykke med det!

    SvarSlet