(husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse. Alle foto er taget med mit mobiltelefonkamera og på museet var der ikke det bedste lys, så derfor kvaliteten)
Bonnesen lavede en del statuer med asiatiske folk. Denne rytterstatue stod i Hirschsprungs egen have.
Nåh, - ind og se udstillingen, hvor der var et lille biograf-rum og hvor der vistes 2 små film, henholdsvis ca. 14 minutter og 5 minutter, som for den langes vedkommende kort omhandlede Anne Marie Carl-Nielsen's liv og skulpturer og for den kortes vedkommende hvordan hendes støbe-teknik var. Det fremgik heraf, at hun som mange andre brugte voks til at forme de små figur-udkast/modeller. Det fremgik også, at den voks hun brugte ikke bare var Bi-voks, men Bi-voks blandet med kartoffelmel, smør og olie. Også at de små sokler - det havde man opdaget ved brug af røntgenbilleder - var almindelige tændstikæsker (nogle af dem stadig med tændstikker i) og at figurerne skeletter var hår-pinde. Spøjst.
Der var kun et (1) rum til hele hendes udstilling, for alle hendes ting var jo små og stod i montre. Dog var der et udstoppet Får midt i det hele.
OK - det var kun en lidt spændende udstilling, for montrene var for proppet med figur-studier, disse var små og lyset var meget dunkelt, så det var - for mit vedkommende - hurtigt overstået. Jeg fik mere ud af de 2 film end af udstillingen som sådan, men samlet er det hele ganske værd at se.
Selvfølgelig benyttede jeg mig af lejligheden til at se den faste udstilling. Bortset fra Statens Museum for Kunst, så er Hirschsprungs Samling Danmarks bedste sted for Guldalderkunst og dansk kunst op til 1920'erne (+lidt mere). Og så kan jeg godt lide den gammeldags ophængningsform (som også findes på Fåborg Museum) med mange små rum (der er også et par sale) der er tæt besat med malerier. DET er til at overskue. Eneste minus ved denne form er. hvis der er mange besøgende, for så går man lidt i vejen for hinanden.
Herunder nok min favoritguldaldermaler Christen Købke's portræt af hans bo-fælle Frederik Sødring. De 2 boede sammen i en lille lejlighed i det gamle Toldbodgade - nuværende Esplanaden - i det hus, hvor Toldbod Bodega ligger i dag. Det her portræt er simpelthen Guldalderen for mig.
Herunder også et protræt af Christen Købke, nemlig af hans ven Vilhelm Bendz (der desværre døde meget ung under sin "dannelses-rejse" til Italien. Jeg mener at kunne huske, at portrættet blev malet til Bendz' familie lige før han tog afsted.....og døde i Norditalien.
Herunder et lille maleri af Vilhelm Bendz, som forestiller 2 af hans brødre i deres fælles lejlighed her i København, hvor de 3 boede sammen:
Jeg har tidligere fortalt, at jeg kan blive hel høj af at være i et kunstnerhjem eller se nogle af malernes personlige ejendele. I en vindueskarm står i en montre guldaldermaleren Constantin Hansen rive-sten til maling. Malerne dengang "rev" deres egen maling, d.v.s. at de på en sten kvaste/kværnede/malede de naturprodukter de skulle bruge til at male med til et fint pulver og så langsomt blande (oftetst) lind-olie i, så det blev den pasta/maling de skulle bruge. Det har været et hårdt og besværligt arbejde at lave malingen selv, især når de var på rejser og måtte bruge de forhåndenværende materialer, der nu var det pågældende sted og hvor disse produkter har været af svingende kvalitet. Det kan ses bl.a. på at nogen malerier er ret kornede og at nogen farver ikke har holdt farven men er skiftet/falmet med tiden og igen, at nogen er krakeleret hurtigere end andre p.g.a. af bl.a. oliens kvalitet (olivenolie, lindolie eller anden olie). Når de havde lavet farven/malingen, fyldte de dem i små svine eller fåre-blærer eller tarme, som så kunne benyttes a la vores dages tuber. En spændende verden, synes jeg.
Som sagt er Christen Købke nok min favoritmaler, men der er en lille håndfuld der konkurrerer om den plads, bl.a. Martinus Rørbye, Constantin Hansen (ham med stene ovenfor), C.W. Eckersberg, P.C.Skovgaard og nok især Johan Thomas Lundbye. Herunder ses en meget lille skitse af netop Johan Thomas Lundbye og nedenunder igen det færdige "originale" maleri. Det er herligt at se sådanne ting, altså deres skitser/forarbejder/studier og så det færdige resultat.
Herunder også et lille maleri af Lundbye. Det er nok ikke mere end 15 x 30 cm og om det er en skitse eller et færdigt maleri kan jeg ikke blive klog på, men flot er det.
Herunder ses - og det er sådanne ting jeg kan blive hel HØJ af at se - til højre Johan Thomas Lundbye's palet. Farverne er selvfølgelig falmet med tiden, men fantastisk at opleve. Bogen til venstre er en Lundbye's skitsebøger kaldet "Troldom og Huletanker" fra 1846 (han døde i 1848 som 30 årig). Lundbye havde en imaginær følgesvend på sine rejser, en lille nisse, med hans egne ansigtstræk, som han ofte brugte som illustration bl.a. i breve hjem til hans familie.
En noget sen "Guldaldermaler" var maleren Christen Dalsgaard. Herunder ses hans male-skrin med paletten siddende i låget:
Christen Dalsgaard var født i 1824 og døde i 1907. De fleste af guldaldermalerne var født i perioden 1803 (Martinus Rørbye) til ca. 1818 (Johan Thomas Lundbye) +/- et par år. Til gengæld levede de ikke så lang tid som Dalsgaard. De fleste døde i perioden 1848-1880. 3 af de største, Købke, Rørbye og Lundbye, døde alle i 1848 og deres lærer C.W.Eckersberg i 1853 (som jeg plejer - helt privat - at sætte til Guldalderperiodens ophør).
Herunder ses en stribe af Dalsgaard's skitsebøger. I øvrigt var Dalsgaard's motivverden oftest de jyske (hede-)landskaber og den jyske almue og deres gårde og interiører.
Hans Smidt (1839-1917) var en anden maler, der fødtes midt i Guldalderperioden og som var påvirket af denne i sine unge dage. Han har lavet en del malerier fra Jylland (han boede der) og især af de jyske hede-landskaber. Herunder et lille maleri, hvor man kan fornemme de vidstrakte hedelandskaber, der var dengang, med højt til himlen....og fuldstændig stille.
Hirschsprung's Samling har en pæn - endda en meget pæn - afdeling med Skagensmalere. Heinrich Hirschsprung var Mæcén (sponsor i nu-dansk) for P.S.Krøyer i hans unge dage og købte gennem hele Krøyer's levetid en del malerier m.m. af ham. Krøyer var ikke bar en dygtig maler - især portrætmaler - han var også en dygtig skulptør. Herunder en Gips-buste af digteren og maleren Holger Drachmann.
....og her en del af en væg med mindre malerier, portrætter og skitser af P.S.Krøyer (der er flere malerier af ham derinde), hvor forneden ses til venstre den norske digter Bjørnstierne Bjørnsson, i midten en lille skitse af det berømte billede af Anna Ancher og Marie Krøyer på Skagen strand, og til højre et selvportræt.
På vej tilbage til bussen opdagede jeg et hus skråt overfor Hirschsprungs Samling med en gylden vejrhane på en lille tag-karnap. Spøjst. Bygningen viste sig så ovenikøbet at være den navnkundige "Krebs' Skole", hvor mange af Kongehuset's medlemmer - vistnok i hvert fald Kronprins Frederik og fhv. "korn-"prins Joakim har gået i de mindre klasser.
Mit "Hof-transportmiddel" fra bopælen og ind til "centrum" er buslinie 42, der går fra Ballerup Station og ind til Nørreport Station (og retur) og som har stoppested ca. 100 meter fra min bopæl. Denne bus kører lige forbi Statens Museum for Kunst og Hirschsprungs Samling og lige da jeg næsten nåede hen til Sølvgade, så jeg den køre forbi mod Ballerup. Pis osse.....så går der ca. 20 minutter før end den kommer, fordi hver anden linie 42 kun går til Emdrup Torv. Jeg gik hen til stoppestedet - som er et midlertidigt et p.g.a. af vejarbejde på Sølvgade - og som ligger ved "Kartoffelrækkerne". Her er der suspenderet et par p-pladser for at gøre plads til stoppestedet i den ens-rettede gade. Her stopper også linie 6A og en anden bus. Ca. 8 min. efter kom ganske vist den til Emdrup Torv. Da tiden for min bus kom, ankom først den jeg ikke kan huske rutenummeret på, et minut efter linie 6A og sekunder efter min Linie 42 til Ballerup......og den kørte, da der ikke var plads til den ved stoppestedet i den ens-rettede gade. bare udenom den holdende 6A'er og videre der ud af. F... og Pis osse og så videre. L....busser. Vi var 2 der skulle have været med. OK - så besluttede jeg mig at vandre afsted over Dronning Louises bro til stoppestedet henne ved Rigshospitalet. På vej over broen så jeg på isen en Knopsvane ligge (den havde jeg også set fra bussen, da jeg var på vej til Hirschsprung's) på isen. Den lå der stille og roligt, men jeg kunne ikke se om der var fodspor omkring den. Gad vide om den var frosset fast. Der var en stor våge i nærheden hvor der var fyldt med ænder, svaner, Blishøns og måger. Men den så ikke urolig eller noget ud, så jeg fortsatte til stoppestedet. Og her var der så ingen problemer med bussen, så jeg kom med den næste hjem.
En god dag på Hirschsprung's Samling havde det været.
Tak for gennemgangen. Den er lidt barsk, statuen med rytteren. Jeg så slet ikke hovederne. Det må være passende at gå derhen næste gang jeg er på de kanter.
SvarSletDet var da godt du nåede hjem uden mere busbøvl.