søndag den 10. januar 2016

"Sjovt" butiksskilt.

I dag var vi lige på vores sædvanlige Søndagsgåtur inde i København. Det blæste en stiv pelikan derinde i Københavns Havn fra Toldboden af og ned til og omkring Skuespilshuset. Vi mødte måske nok kun 4-5 stykker på det lange stræk, hvor der normalt er mange mennesker, godtfolk som turister og enkelte kondiløbere (vi har set Kronprins Frederik og Kronprinsesse Mary et par gange løbe derinde; lidt spøjst, at deres Bodyguards oftest har fulgt efter på Mountain-bikes). Dennegang valgte vi at gå ned ad Bredgade bl.a. fordi vi skulle checke nogen værelsesreservationer på Hotel Phønix i netop Bredgade (Lillemor bliver 60 i Marts og det bliver bl.a. fejret med Ballet-forestilling på det Kgl. Teater og da 2 par (Onkel og tante samt kusine og hendes mand) af de inviterede kommer fra Lillemors fødeby Silkeborg (samt Funder Kirkeby), bliver de indkvarteret der i gå-afstand fra Hotel Phønix til Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv).

Men altså....der i Bredgade, som jo er fyldt med dyre/eksklusive forretninger (bl.a. mange antikvitetshandlere, møbelhandlere og gallerier), ligger der i nr. 8 en mindre tøjforretning og der er det gamle forretnings"skilt" over vinduerne bevaret:

(Tryk evt. på billedet for at se det større). Der står: "I.G.Bøytler Iun: Vildt og Frugthandel". Jeg har Googlet lidt på adressen og der har ligget både galleri og antikvitetshandel før det blev tøjforretning og så altså også en Vildt og Frugthandel. Hvis I trykker på de 2 links over billedet kan I læse en smule mere. Jeg har desværre ikke umiddelbart kunne finde noget om ham der Bøytler nogetsteds.

Jeg har skrevet det før og det kan næsten ikke skrives/siges for tit: Husk OGSÅ at kigge op når I færdes i gamle København (eller andre gamle/ældre byer i Dronningeriget), der er så forfærdelig mange sjove og spændende ting at se andet end bare forretningsvinduerne.

Der findes denne hjemmeside, Indenforvoldene.dk , som er virkelig god at blive klog på om det gamle København. God fornøjelse.

4 kommentarer:

  1. De var flotte, de gamle skilte. Jeg tror, jeg har set et par andre i tidens løb, men de kan være forsvundet siden.

    Tak for linker! Jeg vil kaste mig over arkitekterne.

    SvarSlet
  2. Det er fint når gamle skilte er bevaret. Hvornår mon Bøytler Jr. havde sin forretning? Enig i man skal se op i byerne.

    SvarSlet
  3. My mother read your post on Mellem himmel og jord.
    We are french and Johan Gotlieb Junior Boytler was our danish grand mother's grand father. My mother knows his shop and his life. She is looking forward to having an answer from your side.


    Sincerely

    Martine Viannay

    SvarSlet
    Svar
    1. Hey Martine. I am not sure what kind of answer your mother want from me. The above Picture is just a buisness sign I stumpled over while walking down Bredgade and I think its funny that the Old sign still is there, while the buisness today is a fashion boutique. There is nothing more into it than that.

      Slet