Vi skulle egentlig have haft Marianne's mand Tony med, men han havde......skal vi sige "bedt sig fritaget for at deltage", fordi Opera, og det af mere end 2 timers varighed, ikke lige er hans kop The, så vi var altså kun de 3 piger og så mig :-)
Vi startede dagen med at Lillemor og jeg hentede Anette og Marianne og så drog med S-Tog og Metro til Kongens Nytorv, hvor vi så vandrede til restaurant Tony's (en del af den såkaldte Madklubben) beliggende i Havnegade 47 lige overfor den flotte gamle Funkis Havneterminal, den som hvorfra man i gamle dage sejlede med Øresundsfærgerne til Malmø efter Kaffe, sukker, O'boy kakao m.m. Det var desværre sådan, at restauranten først slår dørene op - og det bogstaveligt, for vi stod i kulden udenfor i 5-6-7 minutter og frøs - kl. 17,30, hvilket betød, at vores spisning blev en smule forjaget og at vi kun havde tid til en ret, da vi bagefter skulle gå halvvejs rundt om Nyhavn for at nå en havnebus til Operaen, da forestillingen starter præcis kl. 19,30 (man bliver IKKE lukket ind, hvis den først er gået i gang, men først kan komme ind når der er pause). Vi skulle jo både af med frakker i garderoben og også nå at bestille drikkelse til pausen. Men det var et hyggeligt sted og god mad vi nåede at få. Det er helt klar en restaurant vi må besøge en anden dag og så i god ro "gå hele vejen" med deres koncept.
Vi nåede det og fik set en smule af Operaen før forestillingen. I øvrigt gik vi forkert, idet vi gik på 3. Balkon og "små-snakkede" lidt med dem, der sad på "vores pladser" indtil det gik op for os, at vi var kommet en etage for højt op; vi havde pladser på 2. Balkon....altså nedenunder....flovmand.
For mig står Puccini altid for noget friskt, noget frækt, noget lidt hurtigt og sprudlende musik. Det fik jeg et andet syn for nu...d.v.s., at jeg fik oplevet en mørk side af ham, som jeg ikke har kendt før.
De 2 første en-aktere, på dansk "Kappen" og "Søster Angelica" var godt nok noget dystre. Den sidste, "Gianni Schicchi" var til gengæld morsom og et festfyrværkeri. Sidstnævnte indeholder i øvrigt Lauretta's arie/solo "O mio babbino caro" som er virkelig værd at høre og som jeg er sikker på, at de fleste - OK - nogen af jer - har hørt før.
Jeg vil ikke lave nogen anmeldelse, men blot konstatere, at der var rigtig gode sangere med som f.eks. Tuva Semmingsen og Johan Reuter og Gert Henning-Jensen........hvis normale frisure er i familie med den amerikanske præsidentkandidat Donald Trump's.....sikke et opfriseret hentehår. Nåh - det var en sidemærkning, for flot blev der sunget.
Der var pause efter de 2 første en-aktere, og efter indtagelse af diverse drikkelse, lykkedes det os at finde tilbage til de rigtige pladser bagefter :-)
Og så til lidt af min kæphest om moderne opførelser. Disse 3 en-aktere var ført op til i dag. "Kappen" foregik blandt opstillede containere (forestillende en havn/skibsdæk). I den anden, "Søster Angelica", der foregår i et kloster, lignede Abbedissen og hendes medhjælpere 3 kvindelige fængselsbetjente mens nonnerne/novicerne lignede en flok kvinder i nylon-underkjoler fra 1950'erne af. Og kulissen var 2 åbnede containere; den ene med seng og den anden med håndvaske. Den tredje, "Gianni Schicci" foregik i et rigmandshjem fyldt med italienske "klunke-tidsmøbler".....
Jeg kan altså bare ikke abstrahere fra de der nymodens ting. Det irriterer mig grænseløst, at man ikke har respekt for komponisten og hans tid, men absolut skal smække det op i nu-tid.
Jeg har lige læst i avisartikel, at 2016 skal blive lidt af et Ludvig Holberg år med opførelse af Holberg-komedier i Odense, i Rønne og på Folketeatret i København. Holberg skulle altså have fået en vis renæssance de senere år. Folketeatret opfører "Jean de France", der blev skrevet i 1723 og selvom en del af sproget er blevet moderniseret i instruktøren Frede Guldbrandsens udgave, har instruktørens mål faktiskt været, at det skal føles, som om teaterbesætningen og scenografien er fløjet direkte ind fra 1723. "Mange har i tidens løb forsøgt at tviste Holberg ind i vores tid, men jeg synes, at Holberg skal spilles klassisk og generøst. For det holder stadig og jeg tror også, at mange efterlyser en autentisk oplevelse, når de forlader deres små skærme for at gå i teatret" siger Frede Guldbrandsen.......Kan det siges bedre ? Nej.
Men alt i alt en hyggelig aften i dejlige menneskers selskab.
Det lyder som I har gode stunder alle 4. Enig i at det er bedst at lade teaterstykker m.v. være som de var. Det giver bl.a. et tidsbillede.
SvarSletJeg kender godt O mio babbino caro, som jeg vil høre på en anden komputer om et øjeblik.
Fint med Johannes Larsen øverst.
Ja - Johannes Larsen billedet er sublimt og her i udsnit som Header-billede.
SletJeg undrer mig noget over den opfattelse, du havde af Puccini indtil du så Il Trittico. De fleste af hans operaer ender jo med at mindst en - ofte heltinden - dør, og selv om han faktisk er min yndlingsoperakomponist, nægter jeg at se Tosca mere, simpelthen fordi den er for barsk.
SvarSletI Operaen kommer jeg ikke mere - af to grunde:
- Bygningens fabrikshalagtige indre virker deprimerende på mig. Det skal være festligt at gå i teatret!
- Jeg kan ikke holde de moderne opsætninger ud.
- - - - -
I den sidste tid har jeg siddet i busserne og stirret forarget på Folketeatrets reklame for Jean de France, hvor der står, at stykket er oversat!
Det er simpelthen en skandale, at man ikke lærer at læse og forstå ældre tekster i folkeskolens ældste klasser. Resultatet er jo, at fremtidens danskere bliver afskåret fra størstedelen af vores litterære kulturarv!
Hej Rasmine
SletJeg skal gerne indrømme, at jeg slet ikke er kender af Opera som dig. Den smule jeg kender til Puccini (og andre italienske komponister) er at de er lette og fyrige/glade i deres musik. Jeg er ikke god til at beskrive det. Måske er det bare fordi man altid husker "slag-numrene".
Ved du om Puccini skrev disse 3 en-aktere som om de skulle hænge sammen og præsenteres/fremføres som sådan eller er det først kommet senere og så under navnet Il Trittico ?
Om bygningen bliver vi ikke enige; jeg synes den er flot udvendig som indvendig og også bare forhallen med den buede træ-væg indtil salen og med Olafur Eliasson's 3 flotte lyse-kroner. Den ene veninde kaldte dem for "Disko-kugler" :-D
Og ja - vi er enige om at de unge i dag ikke lærer vort sprog rigtigt at kende....og ej heller får lov til - i folkeskolen - at snuse til svensk og norsk som vores generation vel gjorde.
Tillæg:
SvarSletJeg menernaturligvis ikke, at den store sal ligner en fabrikshal, men den er også - så vidt jeg husker fra rundvisningen - den eneste undtagelse.
Puccini skrev dem som en slags tredelt opera med en linje fra det dystre til det lysere og insisterede på, at de skulle opføres samlet - hvilket de for det meste ikke blev, da han ikke længere kunne protestere, fordi det kun er store teatre, der magter det.
SvarSlet