På hockey-tur....

Søndagen i går var lidt anderledes end den plejer at være: Jeg var på Hockey-tur til Odense. Årsagen var den, at min knægt jo, efter sit ishockeyspiller-karriere-stop i sommers, er gået hen og blevet (kapret til) Hoveddommer i bedste række herhjemme. Noget af et spring må man sige; han spillede med og mod de spillere, som han nu dømmer for, for bare et halvt år siden.

Men altså; han skulle dømme i Odense kampen mellem Odense Bulldogs og SønderjyskE og den skulle starte kl. 16,00. Forinden var han blevet bedt om (inviteret af) at holde et lille foredrag for Odense's supportere i deres klubhus. Foredraget skulle være om hans overgang fra spiller til Hoveddommer. Jeg havde fået nasset mig med på turen og vi blev hentet kl. 12,00 af den ene af hans Liniedommere, Niklas. Den anden Liniedommer kom fra Fyn og den anden Hoveddommer kom fra Herning. Vi kørte standsmæssigt afsted. Liniedommer Niklas kørte i farmands (ene) bil, en Audi A4 Stationscar.

Vel ankommet til Odense, gik vi straks - efter at have "smidt" deres udstyrstasker i dommerrummet i skøjtehallen - til supporternes klubhus kaldet "Hundehuset". Her blev vi straks trakteret med julemad = et par tykke skiver flæskesteg med svær, brune og hvide kartofler, rødkål og sovs der hang ved. Lidt af en overraskelse, men ned gled det....uden besvær endda.

Derefter blev Junior officielt budt velkommen og præsenteret for de omkring 50 supportere der var mødt op til spisningen. Der var en del der kunne huske ham fra da han spillede for Odense Bulldogs for små 6 år siden. Han fortalte så om "overtalelsen" fra Unionens side til at blive Hoveddomer, hans overvejelser for og imod og så beslutningen om at tage udfordringen/handsken op. Og så lidt om de første kampe o.s.v. Derefter stillede supporterne så nogen spørgsmål om det her med at dømme folk som man havde spillet med (på landsholdet og et par klubber)) og imod (de andre klubber).

Herunder ses han, på vej tilbage til sin plads, svare en supporter på et spørgsmål. Bemærk ham supporteren der sidder med ryggen "mod os".....Skinke bliver han kaldt....og han lignede også sådan en.

Så var det tid til at komme tilbage til Skøjtehallen. Nedenfor ses Junior og Niklas på vej mod hovedindgangen til "Bryggeriet VestFyens Arena" som skøjtehallen er døbt. Den grå venstre del er en "ny" hal som Liga-kampene (og landskampe) spilles i. Den gule murstensdel til højre er den gamle skøjtehal.

Herfra skiltes så vores veje. Dommerne skulle til at "lade op" , holde "taktik-møde og klæde om. Der var et par timer til kampstart. Jeg skulle lige ryge færdig før jeg gik i hallen, så jeg gik lidt rundt og omme bag hallen fandt jeg Junior og den anden hovedommer Jan stående ved SønderjyskE spillerbus i samtale med en spiller fra SønderjyskE. Det skal lige puttes ind her, at Junior med en anden Hoveddommer om Fredagen havde dømt SønderjyskE i Vojens mod Frederikshavn.....så det var nok noget der var sket der, som de lige talte om.

Man kan så gisne på, hvad de forskellige fagter så egentlig betyder.......

Hele området er jo et gigantisk Idræt- og sportsområde. Herunder ses en plan over hele området, der indeholder Odense Fodboldstadion, hvor OB spiller sine hjemmekampe, en atletikstadion, der også kan spilles fodbold på, en kæmpe håndboldhal, en stor gymnastik hal, cricketbane, cykelbane, Bowlinghal og 2 Skøjtehaller:

Herunder ses en detail-plan af de 2 skøjtehaller, der er bygget sammen. Den ny store hal er den øverste:

Når man står inde i foye'en mellem de 2 haller, så ser man ud på atletikstadion og bagved denne ligge selv Odense Fodboldstadion med de store Lysmaster i baggrunden.

Den anden, når man står i foye'en der indeholder cafeteria og adskillige udskænkningssteder, er Hovedskøjtehallen til højre og den gamle hal til venstre. Her er publikum ved at fylde pænt op.

Fra Foye'en kan man se ned i den gamle skøjtehal, hvor der var offentligt skøjteløb:

Når man, som jeg er, gammel i ishockey-gamet på lederplan - ca. 25 års tjeneste for Herlev Ishockey Klub..kaldet Herlev Eagles - så finder man hurtigt nogen, man kender og falder i snak med. Det gjaldt både folk fra Odense og folk fra SønderjyskE, så tiden gik hurtigt. Jeg havde fået VIP-plads o.s.v. men jeg foretrækker at se ishockey stående så jeg listede ned ved SønderjyskE-tilhængerne ved det ene mål...der hvor jeg plejer at stå. Odense's entre på banen i den mørke hal, er noget med høj musik, bulder og brag og nedtælling og lysglimt i en "tunnel" der er trukket ud på isen og når spillerne kommer ud "eksplodere" det i fyrværkeri og farver - mægtig imponerende.

Om kampen er der ikke så meget at sige, andet end at SønderjyskE var dominerende selvom også Odense havde sit. Kampen var god i et højt tempo, saft og kraft i tacklingerne men fair spillet, da der kun var sammenlagt 5 udvisninger i alt....hvoraf den ene var for at skyde pucken ud af banen. Jeg syntes dommerne havde rigtig godt fat i kampen og dømte godt. Herunder ses Junior stå klar ved en Face-off i SønderjyskE's mål i 2. periode.

Kampens dramatiske højdepunkt kom dog allerede iefter bare 10 minutters spil i 1.periode. Den ene liniedommers skøjte sad ved en face-off ligespm fast i isen, da han skulle dreje væk med det resultat at han vrikkede om på foden. I faldet tog han fat i en spiller for netop IKKE at falde, men rev desværre denne spiller med i faldet, så spilleren landede ovenpå hans "låste" ben så også knæet blev vredet. Altså 2 slemme skader i samme moment. Surt show. Liniedommeren blev lidt behandlet der på isen og så hjulpet ud. Reglerne foreskriver så, at der skal være 2 Liniedommere, så Junior tog så tjansen - han er den hoveddommer med mindst ancennitet af de 2 hoveddommere - i resten af perioden og gjorde også dette udmærket.

Periode-pausen mellem 1. og 2. periode (der er jo 3 perioder i en ishockey-kamp) blev forlænget med 5 minutter så en hasteindkaldt liniedommer, der var der som almindelig tilskuer, kunne nå at blive omklædt og varme lidt op, så resten af kampen, altså 2. og 3.periode var med fuldt dommermandskab og Junior igen som Hoveddommer.

Herunder 2 billeder med tilskuere; det første med SønderjyskE tilskuere og det andet, dem i den modsatte ende, Odense's "hardcore" supportere....Der var faktisk kun ca. 986 tilskuere til den kamp, men de lød af det 3 dobbelte p.g.a. supporternes - i begge ender - medbragte trommer som de tævede lystigt løs på.

 

 

I periodepausen mellem 2. og 3. periode fik jeg en af de legendariske Flæskestegssandwich'es som Odense Skøjtehal er så berømte for. De kan kraftigt anbefales.

Kampen sluttede, efter forlænget spilletid, med en fuldt fortjent 3-2 sejr til SønderjyskE. Sjovt nok scorede en og samme spiller alle 3 mål for SønderjyskE og endnu mere sjovt nok, så scorede en Odense-spiller også begge Odense's 2 mål.

Kampen sluttede ved 18,30-tiden og vi kom første afsted - for pokker hvor den knægt af min kan "falde i snak" med mennesker hele tiden - ved 19,50-tiden. Da Junior og Liniedommer Niklas var sultne på hjemvejen, så var vi lige et smut inde omkring en Burger-King syd for Køge, så vi var først hjemme omkring 21,45. En lang og sjov dag var slut. 

Lidt trist at det nu er slut

Ja sgu' - det er sgu' en trist, vemodig og alligevel en god dag. Min knægt har offentliggjort sin beslutning om at stoppe med at spille ishockey. Efter godt 16 år med Top-ishockey som professionel har han valgt at stille skøjterne på hylden i en alder af "kun" 34 år. Han har jo i de sidste par år vidst at tidspunktet jo måtte komme og så haft tid til at vænne sig til tanken........men alligevel; det har jo været hans "liv" i de godt 16 år, han har levet af det, han har levet og åndet for det, han har forsaget mange ting men han har også haft mange gode oplevelser, som f.eks. rejser med landsholdet og spille i lande som USA, Canada, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Rusland, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Japan, Rumænien, Ungarn og sikkert flere lande endnu som jeg ikke lige kan komme på....sågar Nord-Irland har han spillet i med sin dengang svenske klub (Troja-Ljungby).

Han startede som 18-årig og det føles som længe siden. Hans hjerteklub (og ungdomsklub) har altid været Herlev, men han har også spillet for Herning Bluefox, Odense Bulldogs og Hvidovre herhjemme samt Troja-Ljungby, Gislaved og Arboga i Sverige. Han har spillet over 500 klubkampe og dertil kommer så trænings og pokalkampe og 185 Landskampe.....hvilket bringer ham op blandt de 10 der har spillet flest landskampe for Danmark overhovedet. Han har været kaptajn for både Herning, Hvidovre og Herlev og mig bekendt er der ingen andre danske spillere, der har prøvet det. Og nu er det slut. Herunder lidt tilfældige billeder fra en lang karriere: 

 Præsentationsbillede til landsholdet.

 

Herunder ses han i kamp mod Sverige. Han spillede sin allersidste ishockeykamp på Top-niveau netop mod Sverige under VM i Stockholm her i foråret. Som han siger nu: "Det er ikke alle beskåret at spille afskedskamp mod Sverige i en udsolgt Globen Arena (14.000 tilskuere)." 

  

 

 Ovenover Landsholdet, vistnok fra 2010, som har betydet meget for ham.

 

 

 Herover er han kommet i gode hænder ...eller hvad det nu er....mellem et par tjekkiske spillere under et VM. Og nedenunder er det fra en kamp mod Letland: 

 

 Og herunder et par billeder fra sin sidste sæson i Herlev's sort/gule spilledragt:

 

 

Og herover jubel efter han (# 17) har scoret i en kamp mod Esbjerg i hans sidste sæson.

 

Skader har han selvfølgelig haft en del af; forvridninger og forstrækninger, masser af blå mærker, fået slået tænder ud eller fået dem knækket, knæ-operation (kikkert-operation og han spillede landskamp 10 dage efter), lysken-operation, adskillige syninger i ansigtet/hovedet. Engang ringede han til mig og fortalte han sad på sygehuset og ventede på at blive syet og om jeg gad komme og hente ham. Jeg mødte op og han sad på en briks inde på skadestuen og ventede på at blive syet. Vi sad så og snakkede da lægen og en turnus-kandidat kom til ham. Lægen undersøgte såret og forklarede kandidaten hvad der skulle ske og så opdagede han lige pludselig et ar....og et til. Han kiggede nærmere på hans ansigt og sagde så til kandidaten at knægten havde nogen ar og om kandidaten kunne se hvormange. Denne tog et tæt "kig" på ham og sagde så: " 5 ar". Lægen grinede og sagde:"Næh, - der er 8 ar".......hvortil knægten sagde, at der måtte være 12 ar, men nogen af dem sad nok oven i hinanden, så de kunne være svære at se....... Mange af de syninger i ansigtet er ordnet under kamp; det tager jo kun et par minutter at sy en flænge og så er det ind og spille igen.

 

Engang under et VM i Wien sad Lillemor og jeg derhjemme og så kampen direkte/LIVE på TV. Han kørte frem mod en modstander der havde pucken. Så skød modstanderen på et par meterafstand pucken lige op i ansigtet på knægten som gik i isen med brag. Han sprællede lidt og holdt sig for hovedet mens der bredte sig en pæn blodpøl på isen under hans hoved. Lillemor råbte Åh Gug, åh Gud hvad skete der ? Jeg rykkede lidt frem i stolen og sagde så, at nu havde han nok fået ryddet munden (for tænder). En puck er en komprimeret massiv gummiskive på 175 gram. Spillet blev stoppet og et par terapeuter og en læge fra holdet kom løbende ind til ham. De kiggede på ham og gav ham et håndklæde og fik ham op at stå. Så kørte han foroverbøjet med håndklædet for ansigtet/hovedet ud i spillerboksen og gik så helt ud af hallen til omklædningsrummet med hjælperne. Uha tænkte vi, hvad mon der så var sket nu. Nåh - isen blev renset for blod og spillet sat igang igen uden ham. Knap 20 minutter efter ringede vores telefon. Det var ham. Han sad i en ambulance på vej til hospitalet. Lægerne i hallen ville ikke sy ham, de sendte ham på et hospital hvor specialister i kosmetiske operationer ville ordne ham. Han havde set skuddet/pucken komme og nået at dreje ansigtet, så pucken havde ramt på siden af hovedet på øret, så hele øre-flippen (den nederste del af øret) var skudt af og iøvrigt var der også hul i øret. Det var ikke så slemt....sagde han, bare meget blod. Herunder ses et billede af ham med 17 sting i øret. Flot ikke ? Det var jo fint broderi de lavede for man kan næsten ikke se noget idag. Iøvrigt spillede han kamp næsten dag - no problemos.

 

Han har også fået brækket anklen og knysten. Det skete i december 2011 og han spillede igen i Marts 2012. De satte en skinne ind og skruede den brækkede knogle sammen, ligesom de skruede en skrue igennem han flækkede knyste. Det eneste problem han havde - og stadig har...han har jo stadig de der ting siddende i benet/anklen - er, at han ikke kan stramme skøjten så meget om det ben som han kunne ønske sig. OK - han har trods alt spillet en hel sæson og et VM her i 2013 med det metal der i benet. 

 

 

 

Herunder for resten et billede fra hans 2. år i Herning Bluefox, hvor han var kaptajn for holdet. Det første år fik de sølv og det andet år fik de bronze. 

......og nu takker han så af. Herunder hilser han ud til publikum under en landskamp i Vojens i foråret, hvor han spillede sin landskamp nr. 175 og fik blomster. Han fik 10 landskampe til før end det nu er slut. 185 landskampe for Danmark (han har i øvrigt nok spillet godt 25-30 ungdomslandskampe før Senior-landsholdet) er vel ikke ringe, vel ?

Herunder et af de bedste billeder - det er fra tidligt i karrieren - af ham synes jeg. Det var midtersiden - altså dobbelt op - i et hockeymagasin som ikke eksisterer mere.

 

Og nu er det slut. Så er det tid til at tænke på den uddannelse som fysioterapeut han er igang med.

 

Jeg synes sgu' at han har gjort det rigtigt godt. Lillemor og jeg er faneme stolte af ham og glade for den beslutning han nu har truffet.