Viser indlæg med etiketten Herning Bluefox. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Herning Bluefox. Vis alle indlæg

søndag den 4. september 2016

Lille smuttur til Esbjerg...ishockeykamp og Vadehavsfestival 2016...

Her i weekenden - fra Fredag til Søndag - var Lillemor og jeg lige en smuttur i det jyske for at besøge knægten og svigerdatteren.
Dog startede vi med at køre hjemmefra og direkte til Herning, idet Esbjerg Energy - hvor vor søn er assisterende træner - skulle spille ishockeytræningskamp i og mod Herning Bluefox. Herunder ses et enkelt snapshot af opvarmningen før kampen.
Efter kampen mødte vi knægten i cafeteria'et og han kørte så med os hjem til Esbjerg, mens resten af holdet kørte med spillerbussen. Vi var i Esbjerg ved ca. 23,30.

Næste morgen aftalte vi, at vi ville spise hjemme for en gangs skyld, idet jeg skulle stå for hovedretten - min super frikadeller med brun sov og kartofler (de 2 sidstnævnte ting stod knægten for) - og svigerdatter og Lillemor stod for desserten i form af Hindbærtærte lavet fra bunden af. Søn, svigerdatter og Lillemor gik ud og købte ind og jeg frekventerede lige de 2 lokale boghandler og fik da købt lidt. Efter indkøb kørte vi afsted til Blåvand (-s Huk), fordi jeg havde set, at der var Vadehavsfestival 2016 og at et af de mange arrangementer var, at der ved Blåvand var en kunstudstilling af landskabsskulpturer ved havet/på stranden.
På ved mod Blåvand passeres i udkanten af Esbjerg Svend Wiig Hansen's 4 kæmpestore hvide mandsskulpturer; med lokal Esbjerg-lune i daglig tale kaldet "4 hvide mænd på lokum".
Vel ankommet til Blåvand Fyr gik vi op i klitterne for at komme ned på stranden. Oppe fra klittoppene kunne vi se en del af de omhandlede strandskulpturer:


Disse store gymnastikbolde - Pilates bolde ? - var inde i et gitter som med en kæde var forankret i sandet, således at man kunne rulle gitret med bolden i i en cirkel. Det gav et flot mønster. Folk gik rundt og trillede boldene rundt. Et sted var vi i nærheden af nogen af de mange Bunker's, der er tyske efterladenskaber fra 2. verdenskrig. På en af dem var malet en stor abe-lignende figur (husk at trykke på billederne for at dem i større størrelse).
At en del af stranden er militært område ses af de mange skilte der adskiller den almindelige strand fra det militære område.....som man dog gerne må gå på når der ikke er skydeøvelser:
Som sagt var der mange landskabsskulpturer. Herunder ses en 4-del af en landskabsskultur i klitterne bestående af hvide plasticvandkander sat på pæle. I kan måske (gen-)kende de nærmeste; vi har sådan en vandkande i en anden farve:
Oppefra fik man et bedre overblik over nogen af de på stranden værende landskabsskulpturer:
I et gammel bunkersfundament var der nedsat 1.040 tome syltetøjsglas på hovedet. Hvert glas indholdt et stykke papir med vistnok nogen bevingede ord på:
Vi sluttede vores vandretur ved Blåvand Fyr. Knægten og svigerdatteren skulle selvfølgelig op og se udsigten. Vi "gamle" blev på jorden og nød det gode vejr og udsigter. Vi fik at vide, at der var 170 trin op i fyret.
Fra Fyret's fod var der flot udsigt over Kallemærsk Hede som området bag Fyret hedder. Der var en del Bunker's at se rundt omkring i landskabet.
Herunder kan ses nogen af de andre Bunker's nærmere ved stranden. For resten kunne man langt ude se Havvindmølleparken ved Horns Rev og bag disse nogen Olie-/Gas Borerigge hvilket var ret interessant.
Herefter kørte vi tilbage til selve Blåvand By og spiste sen frokost på Røgeri med kæmpe tag-selv-silde- og fiskebord. Det var satans lækkert. Og øllet vi fik til...jamendaogså....Vesterhavsbryg.....det kunne ikke blive bedre.:
Bagefter tog vi tilbage til Esbjerg og slog så mave et par timer og slappede af før end u.t. gik i køkkenet og lavede frikadeller.

Her til morgen spiste vi morgenmad, så forlod knægten os, da han skulle til formiddagstræning med holdet her på en højt hellig søndag. Det er fordi, at Holdet her til aften tager til Schweiz fordi de på Tirsdag skal spille kamp i Champions Hockeyleague mod de schweiziske mestre (Esbjerg er jo danske mestre). I den kommende weekend skal de til Helsinki og spille mod de finske mestre.

Efter at have taget afsked med ham, ryddede vi op og pakkede sammen, sagde farvel til svigerdatter og kørte så mod Herlev. Hold da kæft hvor det pis-øs-regnede hele vejen hjem. På Fyn fik vi et stenslag på forruden nede i højre side af forruden; ikke bare en "stjerne" med en revne der gik ind fra siden og ned mod motorhjelmen.  ÆV.

mandag den 29. juli 2013

Lidt trist at det nu er slut

Ja sgu' - det er sgu' en trist, vemodig og alligevel en god dag. Min knægt har offentliggjort sin beslutning om at stoppe med at spille ishockey. Efter godt 16 år med Top-ishockey som professionel har han valgt at stille skøjterne på hylden i en alder af "kun" 34 år. Han har jo i de sidste par år vidst at tidspunktet jo måtte komme og så haft tid til at vænne sig til tanken........men alligevel; det har jo været hans "liv" i de godt 16 år, han har levet af det, han har levet og åndet for det, han har forsaget mange ting men han har også haft mange gode oplevelser, som f.eks. rejser med landsholdet og spille i lande som USA, Canada, Sverige, Finland, Norge, Tyskland, Frankrig, Schweiz, Østrig, Italien, Rusland, Hviderusland, Ukraine, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Letland, Japan, Rumænien, Ungarn og sikkert flere lande endnu som jeg ikke lige kan komme på....sågar Nord-Irland har han spillet i med sin dengang svenske klub (Troja-Ljungby).

Han startede som 18-årig og det føles som længe siden. Hans hjerteklub (og ungdomsklub) har altid været Herlev, men han har også spillet for Herning Bluefox, Odense Bulldogs og Hvidovre herhjemme samt Troja-Ljungby, Gislaved og Arboga i Sverige. Han har spillet over 500 klubkampe og dertil kommer så trænings og pokalkampe og 185 Landskampe.....hvilket bringer ham op blandt de 10 der har spillet flest landskampe for Danmark overhovedet. Han har været kaptajn for både Herning, Hvidovre og Herlev og mig bekendt er der ingen andre danske spillere, der har prøvet det. Og nu er det slut. Herunder lidt tilfældige billeder fra en lang karriere: 
 Præsentationsbillede til landsholdet.
 
Herunder ses han i kamp mod Sverige. Han spillede sin allersidste ishockeykamp på Top-niveau netop mod Sverige under VM i Stockholm her i foråret. Som han siger nu: "Det er ikke alle beskåret at spille afskedskamp mod Sverige i en udsolgt Globen Arena (14.000 tilskuere)." 
  
 
 Ovenover Landsholdet, vistnok fra 2010, som har betydet meget for ham.
 
 
 Herover er han kommet i gode hænder ...eller hvad det nu er....mellem et par tjekkiske spillere under et VM. Og nedenunder er det fra en kamp mod Letland: 
 
 Og herunder et par billeder fra sin sidste sæson i Herlev's sort/gule spilledragt:
 
 
Og herover jubel efter han (# 17) har scoret i en kamp mod Esbjerg i hans sidste sæson.
 
Skader har han selvfølgelig haft en del af; forvridninger og forstrækninger, masser af blå mærker, fået slået tænder ud eller fået dem knækket, knæ-operation (kikkert-operation og han spillede landskamp 10 dage efter), lysken-operation, adskillige syninger i ansigtet/hovedet. Engang ringede han til mig og fortalte han sad på sygehuset og ventede på at blive syet og om jeg gad komme og hente ham. Jeg mødte op og han sad på en briks inde på skadestuen og ventede på at blive syet. Vi sad så og snakkede da lægen og en turnus-kandidat kom til ham. Lægen undersøgte såret og forklarede kandidaten hvad der skulle ske og så opdagede han lige pludselig et ar....og et til. Han kiggede nærmere på hans ansigt og sagde så til kandidaten at knægten havde nogen ar og om kandidaten kunne se hvormange. Denne tog et tæt "kig" på ham og sagde så: " 5 ar". Lægen grinede og sagde:"Næh, - der er 8 ar".......hvortil knægten sagde, at der måtte være 12 ar, men nogen af dem sad nok oven i hinanden, så de kunne være svære at se....... Mange af de syninger i ansigtet er ordnet under kamp; det tager jo kun et par minutter at sy en flænge og så er det ind og spille igen.
 
Engang under et VM i Wien sad Lillemor og jeg derhjemme og så kampen direkte/LIVE på TV. Han kørte frem mod en modstander der havde pucken. Så skød modstanderen på et par meterafstand pucken lige op i ansigtet på knægten som gik i isen med brag. Han sprællede lidt og holdt sig for hovedet mens der bredte sig en pæn blodpøl på isen under hans hoved. Lillemor råbte Åh Gug, åh Gud hvad skete der ? Jeg rykkede lidt frem i stolen og sagde så, at nu havde han nok fået ryddet munden (for tænder). En puck er en komprimeret massiv gummiskive på 175 gram. Spillet blev stoppet og et par terapeuter og en læge fra holdet kom løbende ind til ham. De kiggede på ham og gav ham et håndklæde og fik ham op at stå. Så kørte han foroverbøjet med håndklædet for ansigtet/hovedet ud i spillerboksen og gik så helt ud af hallen til omklædningsrummet med hjælperne. Uha tænkte vi, hvad mon der så var sket nu. Nåh - isen blev renset for blod og spillet sat igang igen uden ham. Knap 20 minutter efter ringede vores telefon. Det var ham. Han sad i en ambulance på vej til hospitalet. Lægerne i hallen ville ikke sy ham, de sendte ham på et hospital hvor specialister i kosmetiske operationer ville ordne ham. Han havde set skuddet/pucken komme og nået at dreje ansigtet, så pucken havde ramt på siden af hovedet på øret, så hele øre-flippen (den nederste del af øret) var skudt af og iøvrigt var der også hul i øret. Det var ikke så slemt....sagde han, bare meget blod. Herunder ses et billede af ham med 17 sting i øret. Flot ikke ? Det var jo fint broderi de lavede for man kan næsten ikke se noget idag. Iøvrigt spillede han kamp næsten dag - no problemos.
 
Han har også fået brækket anklen og knysten. Det skete i december 2011 og han spillede igen i Marts 2012. De satte en skinne ind og skruede den brækkede knogle sammen, ligesom de skruede en skrue igennem han flækkede knyste. Det eneste problem han havde - og stadig har...han har jo stadig de der ting siddende i benet/anklen - er, at han ikke kan stramme skøjten så meget om det ben som han kunne ønske sig. OK - han har trods alt spillet en hel sæson og et VM her i 2013 med det metal der i benet. 
 
 
 
Herunder for resten et billede fra hans 2. år i Herning Bluefox, hvor han var kaptajn for holdet. Det første år fik de sølv og det andet år fik de bronze. 
......og nu takker han så af. Herunder hilser han ud til publikum under en landskamp i Vojens i foråret, hvor han spillede sin landskamp nr. 175 og fik blomster. Han fik 10 landskampe til før end det nu er slut. 185 landskampe for Danmark (han har i øvrigt nok spillet godt 25-30 ungdomslandskampe før Senior-landsholdet) er vel ikke ringe, vel ?
Herunder et af de bedste billeder - det er fra tidligt i karrieren - af ham synes jeg. Det var midtersiden - altså dobbelt op - i et hockeymagasin som ikke eksisterer mere.
 
Og nu er det slut. Så er det tid til at tænke på den uddannelse som fysioterapeut han er igang med.
 
Jeg synes sgu' at han har gjort det rigtigt godt. Lillemor og jeg er faneme stolte af ham og glade for den beslutning han nu har truffet.

tirsdag den 27. september 2011

En notits i "den lokale" om Ishockey = en udvisning til sønnen.

I vores lokale uge-avis, Herlev Bladet, er der selvfølgelig en sportssektion (en enkelt side), hvor der er lidt referater fra diverse fodbold-, håndbold- og ishockeykampe. Vores lokale ishockeyklub har rimelig god - den største - dækning, da det er den største (= højst rangerede) idrætsgren i kommunen her. Udover referat af seneste kamp var der idag en særskilt notits om at sønnen min havde fået en sjælden udvisning på 2 + 10 minutter for "Checking from behind" (Tackling i ryggen). Udvisningen er ikke sjælden i sig selv - den slags sker stort set i alle kampe, men at det var sønnen der pådrog sig den var sjældenheden. Det er hans anden (2.) 10 minutters udvisning i hele hans karriere som Senior-spiller/seniorkampe....d.v.s. på godt 16 år. I notitsen stod der i mere end 500 kampe.
Den oplysning, de mere end 500 kampe, sad jeg og funderede noget over. Jeg har aldrig lige tænkt på hvor mange kampe han egentlig har spillet i Senior-regi, så jeg gav mig til at undersøge det lidt nærmere.

Der er megen statistik i ishockey og der er internationale web-sider der holder styr på sådan noget, så jeg"checkede ham lige ud" på diverse sider; bl.a. fandt jeg ud af, at der mangler statistik-tal f.s.v. angår antal spillede kampe for hans 2 første år i Senior-regi. Det må dreje sig om mindst 50 turneringskampe...formentlig snarere 60-65 kampe der mangler, men jeg har valgt at sætte dem til 2 x 25 kampe, ialt 50 kampe for de 2 år sæsonerne 1995/1996 og 1996/1997.

Lægger jeg tallene sammen for alle årene indtil (før) denne sæson, så har han spillet 609 turneringskampe, mindst 20 Pokal-kampe og 163 Landskampe, ialt 792 Seniorkampe. På en måde overraskede det mig noget og så alligevel ikke. Det er mange kampe; 49,5 kamp pr. sæson og en sæson er på ca. 6 måneder, hvilket giver lige over 8 kampe pr. måned eller mere end 2 kampe om ugen.

Og så kommer der vel omkring små 100 træningskampe oveni for hele perioden = 16 år. Men de er heller ikke talt med.

Juniorlandskampe (d.v.s. som 17-18-19 årig) og som han spillede samtidigt mens han på klubplan spillede Seniorturneringskampe i de 2 første år, udgør ca. 40 stk., men disse er ikke talt med, da de som sagt er Juniorlandskampe.

Han har godt nok haft travlt.........og i dag, stadig aktiv, som 32-årig, er han begyndt at kunne mærke det; han mener selv, at han har måske 2 gode år i sig endnu på top-plan.

Og så tror jeg, at han har sat en uofficiel DK-rekord, idet han i år er Holdkaptajn (anfører) for Herlev Eagles. Sidste år var han holdkaptajn for Hvidovre Ligahockey og året før holdkaptajn for Herning Bluefox. Jeg tror ikke, at der nogensinde i dansk ishockey har været en spiller, der har været holdkaptajn/anfører for 3 forskellige Elite-liga hold før.

onsdag den 14. april 2010

Den anden ungdom ?? :-D

Der er lige nu U 18 VM i Herning og Dansk Ishockey Union har i den anledning lavet en flot plakat til lejligheden.

U 18 betyder, at spillerne er UNDER 18 år (må godt fylde 18 inden sæsonudløb)....og efter gældende regler, skal spillere under 18 år bærer fuldt dækkende ansigtsbeskyttelse i form af et gitter fastmonteret på hjelmen. Alle spillere ved et U18 VM SKAL bære gitter uanset at de lige er fyldt de 18 år.

På Unionens flotte plakat til dette VM ses så 2 SENIOR-SPILLERE...altså spillere uden gitter...og for at det ikke skal være løgn, så er ham i rødt - danskeren - min søn på 31 år :-D Billedet er fra en Landskamp mellem Finland og Danmark ved et tidligere Senior-VM.



...så godt nok er han lige nu afsted med Landsholdet...Senior-landsholdet...i Slovenien...men at reklamere for et U 18 VM er jo heller ikke så dårligt, vel ?

lørdag den 10. april 2010

Bronce og 3.plads til Herning Bluefox

Ja - så fik Herning Bluefox i sæsonens sidste kamp deres overraskende Bronce-medaljer. Broncekampen, der spilledes over 2 kampe; igår Fredag d. 9/4 i Herning endte med en Bluefox sejr på 6-1 og i returkampen idag d. 10/4 i Frederikshavn endte med Bluefox sejr på 6-3 og dermed samlet 12-4 til Herning Bluefox over Frederikshavn Whitehawks.

Det var så samtidigt sønnens sidste kamp for Herning Bluefox, hvor han har været kaptajn for holdet.

Efter 2 sæsoner i Herning og 1 sæson i Odensen, vender Rie og Thor nu hjem/tilbage til deres rækkehus i Herlev. Han er gået hen og blevet 31 år og er dermed - i dansk ishockeymæssig forstand - en ældre Herre. Hvad fremtiden bringer, må guderne vide. Han har snakket om at gå igang med en Fysioterapeut-uddannelse for, som han siger, han har jo haft alle slags skader, så han ved hvordan de skal behandles......tsk..tsk...Han har kun en "Studenter-eksamen", der nok er en del out-dated. Han har jo levet af det her ishockey-halløj i ca. 11-12 år nu heriblandt 3 år i Sverige....så det er vel på tide at blive noget rodfast. Rie er uddannet børnehave-pædagog og har arbejdet med det de sidste 5 år.

Han siger selv, at han har 1-2-3 år i sig endnu som ishockeyspiller, så han håber på at kunne spille på deltid et-eller-andet sted her i Stor-Københavnsområdet. Det bliver spændende, for tiderne er ikke gunstige m.h.t. ishockey-klubbernes økonomi. Alle sjællandske klubber har været på røven, så det klodser, i denne sæson. Og de fleste af dem satser nu på unge og dermed billige spillere. Nåh - vi får at se.

Han mangler nu kun "at spille sig af landsholdet". Han har trods alt spillet næsten 140 landskampe og er udtaget til brutto-truppen, der imorgen Søndag d. 11/4 smutter til Slovenien til 2 landskampe. VM, som foregår i Tyskland, starter 8. Maj og han vil da trods alt gerne med igen, men er også klar over odds'ne er imod. Der ER mange gode unge/yngre spillere, så konkurrencen er skærpet.

søndag den 14. marts 2010

Hæ...

Har lige været på mini-weekend hos svigerdatter og søn i Herning. Mini-weekend fordi den var noget roligere end ellers, for sønnen er jo gået i "slutspils-mode" og det skal der tages hensyn til.

Nåh - men altså, vi skulle jo også hjem derovre fra. Lillemor og jeg har altid kørt på den måde at hun starter og så skifter vi - f.eks. til Herning eller hjem på halvvejen ca. i Nyborg - sådan ca. hver 1½ max. 2 timers kørsel. Lillemor startede altså. Vi har jo kørt den vej en del gange efterhånden men alligevel lykkedes det hende efter bare 5-600 meters kørsel af køre forkert ud af en rundkørsel, så vi måtte tage en omvej. Nåh - men altså vi ko på motorvejen og afsted mod Vejle. Jeg blundede lidt på et tidspunkt, åbnede øjnene og kunne ikke genkende omgivelserne hvilket jeg også sagde og Lillmor svarede bare "Nå-nå"......og få 100 meter længere henne stod vejskiltet "Horsens 5 Km" !!!!!! Så var det derfor jeg ikke kunne genkende landskabet. Hun havde misset et vej-kryds (uden at ane det) og højresving og åbenbart fortsat ligeud.

En gang under en ferie i Paris blev hun pisse-sur på mig fordi jeg altid tog teten, når vi skulle nogen steder. Så en dag lod jeg hende føre an. Vi kom til den rigtige Metro, tog det rigtige Metro-tog og stod af på den rigtige Metro-station. Da vi kom op fra stationen marcherede vi straks og målbevidst afsted........i den stik modsatte retning af hvad jeg ville være gået. Men jeg holdt kæft og vi vadede afsted. Efter 20 minutters vandren begyndte hun at kigge på Vejskiltene. Lidt på kortet OG vejskiltene men vi fortsatte lidt videre indtil et stort kryds hvor hun virkelig satte sig for at finde ud af hvor vi var. Da det gik op for hende.......så fik jeg en skideballe til :-) Det prellede dog noget af, da jeg ikke kunne holde mig for bare grin...og så begyndte hun også at grine.

Siden har jeg altid "foreslået" en retning ;-)

Hvad er det med kvinder og retningssans ?

onsdag den 3. marts 2010

Så blev spændingen (!) udløst....

Sidste spilleomgang overstået. Herning Bluefox vandt sin sidste kamp (4 i træk iøvrigt) i grundspillet mod konkurstruede Rungsted Cobras med 3-2. Knægten scorede 1. og 3. mål for Bluefox og blev dermed matchvinder. Mon han er ved at komme i topform eller få sin anden ungdom ???? Nåh - lodtrækningen til kvartfinalerne blev, at Herning skal møde Esbjerg i en kvartfinaleserie på bedst af 7 kampe og hvor Esbjerg som bedre rangerende får hjemmebane i en evt. afgørende 7. kamp. De lægger ud nu på Fredag d. 5/3 i Esbjerg. Kampstart er kl. 21,00 fordi kampen vises direkte på TV2Sport.

torsdag den 17. december 2009

En Julehilsen.....

En anderledes Julehilsen, hvor knægten min indleder.....

Har spurgt ham om hvorfor de ikke synger en Jule-salme i kor til sidst........hvortil han svarede, at folk jo gerne skulle bevare det gode Jule-humør...:-D

onsdag den 18. november 2009

En udmærket aften d. 17/11..

Ikke så mange dikke-darer der. "Mit" parti fastholdt positionen her i kommunen og fortsætter 4 år endnu på borgmesterposten. 11 (+/- 0) ud af 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer er vel ikke så ringe endda, vel ? Og SF fik 4 (+1). Radikale røg ud, venstre mistede 1 (har nu 1), DF beholdt deres ene og Konservative beholdt også deres 2.

Og Herning Bluefox "lamme-tævede" Hvidovre med hele 2 - 1.......og knægten min scorede begge Herning-målene.....

Så alt i alt en udmærket aften.