Det var radioens symfoniorkester og koncertkoret der stod for det musiske under ledelse af Manfred Honeck. Og det var flot. Stort orkester og stort kor ER sagen.
I Requiem er der fire solister; en sopran, en alt, en tenor og en bas. Sidstnævnte var kineseren Liang Li.......og i programmet står der, at han er Wagner-specialist......OK - jeg plejer ikke at forbinde kinesere og Wagner med hinanden, men sådan er der så meget :-)
Koncertens 1.del var Mozart's Symfoni nr. 39. Det er den 3.sidste symfoni han skrev. Flot og fejende og blid og æggende. Sådan som man kender Mozart. 2. del indledtes med 2 små stykker for derefter at gå over til selve hovednummeret Requiem. Sidstnævnte var i den originale version, hvilket vil sige, at Mozart døde før end han fik den skrevet færdig. Det kan man godt mærke, da den ender noget brat. Efter hans død fik hans enke Constance overtalt et par af Mozart's venner, nemlig Eybler og Süssmayr, til at fuldføre requiemet således at hun kunne få honoraret udbetalt. Det er denne version man oftest hører men altså ikke i aften.
Det musikalske var kanongodt.
Mennnn........efter pausen satte jeg mig ikke ind på min plads. Jeg sad på trappen og hørte 2. del af koncerten der. Jeg har p.t. et problem med min venstre fod og ben, så jeg har svært ved at sidde med det bøjet for længe; det skal bare være udstrakt. Og jeg vidste at jeg ville få problemer derinde før vi ankom.
Det undrer mig, at man bygger et flot Koncerthus med et flot indre og fed/fantastisk akustik til mange 100 millioner og så lader stole-rækkerne være noget lort. Og det er de ganske enkelt. Jeg er bare 180-182 cm høj. Når jeg sidder i stolen, så peger mine knæ opad og mine tæer rammer ryglænet på stolen foran mig. Stolene er ganske enkelt for lave og rækkerne for tæt på hinanden. Hver gang vi har været der, har jeg bemærket, at mænd på min højde og højere alle sidder og vender og drejer sig hele tiden fordi der ikke er plads nok til ben og fødder. Idag, da jeg sad på trappen, bemærkede jeg - måske inspireret af mig - at der var flere mænd der satte sig ud på trapperne hist og her.
Det er altså utroligt at man laver sådan noget lort for skatteydernes penge.
