Viser indlæg med etiketten koncerthuset. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten koncerthuset. Vis alle indlæg

søndag den 19. januar 2014

Hit's eller Tags eller søgeord er gode.........

Hæ - der har her til aften kl. 20,00 været et program på DR K Klassisk : "Nyd Vivaldi" fra DR Koncerthuset i DR-byen ude på Amager.

Jeg havde ikke opdaget programmet - faktisk havde jeg sat fingeren på amerikansk fodbold kl. 20,30 på TV3, så da jeg tændte TV'et, så stod det på DR K (et program jeg ser meget) og der var så den den Vivaldi koncert. Vivaldi er en jeg holder meget af og det ærgrede mig lidt, at jeg ikke havde set, at det program var der, for så havde jeg set det. Nuvel - jeg så og nød så lige de 5-6 minutter jeg kunne se inden den amerikanske fodboldkamp kom og jeg bemærkede at der i orkestret var en der spillede på Theorbe; det her pragtfulde strengeinstrument i familie med Lut'en. Jeg tænkte tilbage på, at jeg for omkring 2 år siden var til Koncert i DR-Koncerthuset og netop der havde stiftet bekendtskab med en Theorbe - sådan rent fysisk i hvertfald - for første gang og havde skrevet et indlæg her på bloggen om den oplevelse.

Og så - her til aften ca. kl. 22,00 da jeg tænder for PC'en og "tuner ind" på denne, min blog, så ser jeg på min "Hvem-har-senest-set-med-på-bloggen-her"-applikation, som jeg har nederst til højre på bloggen, at der har været mindst 8 personer, der siden ca. kl. 20,15 har været inde og se/læse mit blogindlæg fra 12. Februar 2011 "Apropos gårsdagens koncert..." og det var jo det indlæg der omhandlede Theorbe'n. Der har altså været tv-seere, der har set denne aftens Vivaldi-koncert og der stødt på denne Theorbe  (måske er den blevet omtalt i udsendelsen - jeg ved det ikke, for jeg så jo kun ca. 5-6 minutter af den) og så derefter har "Googlet" den og så, på grund af de søgeord jeg satte på mit indlæg dengang i 2011, har fundet frem til netop mit indlæg, hvor der jo er beskrevet lidt om Theorbe og Lut.

Herligt.

Så kan man da virkelig se, hvorfor det er nødvendigt at sætte de rette "Tags", søge-ord for det har jo helt klart givet en stribe hits her på bloggen :-)

fredag den 4. marts 2011

Beethovens 5. i Koncerthuset.

Lillemor og jeg var i går i DR's Koncerthus og bl.a. høre Beethovens 5. Symfoni - også kaldet "Skæbnesymfonien".
Det var et imponerende orkester til lejligheden. 68 medlemmer fordelt på 36 strygere (vistnok som jeg så det 24 violiner og 12 bratcher), 8 cello'er, 6 kontrabasser, 1 paukist, 2 Trækbasuner, 2 trompeter, 3 valdhorn, 2 obo'er, 2 klarinetter, 2 fagot og 1 bas-fagot, 2 tværfløjter og 1 piccolofløjte.
Dennegang sad vi på Orkester A pladser. På billedet er plads/terrasse der ses lige over orkestrets venstre del; vi sad således og havde dirigenten og halvdelen af orkestret forfra. Men godt hørte man der.
Dette "s/h" mobilfoto er taget før koncerten fra min plads.
Dette er også et mobilfoto (3,2 megapixels) er hvor jeg prøver at få et billede af væg/loftskonstruktionen med buerne med.
Nåh - Beethovens symfoni tager kun 31 minutter og var efter pausen. Før pausen var der et stk. yderst moderne 8 minutters værk. Jøsses - det var noget lort og jeg er glad for at have glemt hvem og hvad det var.
Desværre har jeg også glemt hvad cello-koncerten der fulgte var for en. Med en berømt kvindelig cellist som jeg også har glemt hvad hedder. DET var til gengæld udmærket.




fredag den 11. februar 2011

Viva Vivaldi

Her til aften, mens X-factor har kørt i de fleste hjem og det ganske, danske land, var Lillemor og jeg i DR Koncerthuset til koncert med Vivaldi-musik.

Hvis I trykker på linket i linien ovenfor, så kan I se programmet. OK - Vivaldi har skrevet meget musik og jeg har kun hørt et hjørne af det (jeg tror alle kender "De 4 Årstider" om ikke andet så af navn) men jeg kunne kun genkalde mig afslutningnumret "Gloria" og det var for mig et rigtigt Vivaldi-nummer (og Barok-nummer).

Nåh - musik er smag og behag (Mozart, Bach, Haydn er mine klassiske favoritter især Mozart) og det er så det.

Men Koncerthuset....koncerten blev afholdt i den store koncertsal og flot og speciel er den.

Men resten ???? (Jeg har ikke set de andre sale/studier).........Hold da op noget l... . Hvordan ind i helvede har den kunne overskride budgetterne og koste så meget som den gjorde. Den er - min mening - en ganske forfærdelig bygning i dårlige materialer og dårlig planlagt/indrettet. For det første er toiletforholdene ad helvede til. Lige i underkanten af plads hvis man er mand, men for kvinderne er der ganske enkelt for lidt plads. Køerne er enorme og adgangsforholdene ikke gode.

Og materialevalget er stort set overalt kun malet beton og plastic-kasser til lys....altså ikke i salen(e).

For pokker, den er skuffende og så er jeg ligeglad med at det er en eller anden verdensberømt arkitekt, der har tegnet/lavet den.

Men musikken var god.