Viser indlæg med etiketten tv. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten tv. Vis alle indlæg

søndag den 19. januar 2014

Hit's eller Tags eller søgeord er gode.........

Hæ - der har her til aften kl. 20,00 været et program på DR K Klassisk : "Nyd Vivaldi" fra DR Koncerthuset i DR-byen ude på Amager.

Jeg havde ikke opdaget programmet - faktisk havde jeg sat fingeren på amerikansk fodbold kl. 20,30 på TV3, så da jeg tændte TV'et, så stod det på DR K (et program jeg ser meget) og der var så den den Vivaldi koncert. Vivaldi er en jeg holder meget af og det ærgrede mig lidt, at jeg ikke havde set, at det program var der, for så havde jeg set det. Nuvel - jeg så og nød så lige de 5-6 minutter jeg kunne se inden den amerikanske fodboldkamp kom og jeg bemærkede at der i orkestret var en der spillede på Theorbe; det her pragtfulde strengeinstrument i familie med Lut'en. Jeg tænkte tilbage på, at jeg for omkring 2 år siden var til Koncert i DR-Koncerthuset og netop der havde stiftet bekendtskab med en Theorbe - sådan rent fysisk i hvertfald - for første gang og havde skrevet et indlæg her på bloggen om den oplevelse.

Og så - her til aften ca. kl. 22,00 da jeg tænder for PC'en og "tuner ind" på denne, min blog, så ser jeg på min "Hvem-har-senest-set-med-på-bloggen-her"-applikation, som jeg har nederst til højre på bloggen, at der har været mindst 8 personer, der siden ca. kl. 20,15 har været inde og se/læse mit blogindlæg fra 12. Februar 2011 "Apropos gårsdagens koncert..." og det var jo det indlæg der omhandlede Theorbe'n. Der har altså været tv-seere, der har set denne aftens Vivaldi-koncert og der stødt på denne Theorbe  (måske er den blevet omtalt i udsendelsen - jeg ved det ikke, for jeg så jo kun ca. 5-6 minutter af den) og så derefter har "Googlet" den og så, på grund af de søgeord jeg satte på mit indlæg dengang i 2011, har fundet frem til netop mit indlæg, hvor der jo er beskrevet lidt om Theorbe og Lut.

Herligt.

Så kan man da virkelig se, hvorfor det er nødvendigt at sætte de rette "Tags", søge-ord for det har jo helt klart givet en stribe hits her på bloggen :-)

mandag den 1. august 2011

Danske slotte....DR2's Tema-aften om lørdagen

Det er ikke meget TV jeg ser. Faktiskt er det jeg ser på kanalerne DR2, DR K, DK4 (ja, - alderen er ved at være der), History Channel og Kanal Hovedstaden samt lidt på andre kanaler såsom svensk og norsk TV. OK - lidt sport ryger  med fra hist og her, men mest er altså kultur, natur, kunst, historie, politiske debatter herunder Presse-logen på TV2News.. Meget meget sjældent en film og slet ikke fortløbende serier. OK - jeg kan dog  finde på at se enkelte afsnit af f.eks. Barnaby, Sherlock Holmes, Miss Marble eller Hercule Poirot, men så er det også det.
Dog er jeg faldet for DR2 Tema-aften om Danske slotte med Anne Hjernøe og Anders Agger; dennegang en serie på 4 udsendelser. 2 timer hver lørdag  i deres selskab er ganske enkelt en nydelse. Enkelt lavet men utroligt vidt-spændende og favnende. Simpelt og godt. Det er lige min kop the, det der.
De - Hjernøe og Agger - lavede for et stykke tid siden en tilsvarende udsendelsesrække dog om danske bade-hoteller og den var i samme klasse.
Måske er jeg bare kedelig, men i så fald nyder jeg det :-D
Når jeg sidder på arbejdet med mine kolleger, så undres jeg over hvormeget TV de ser. Samtidigt undres DE over at jeg ikke kender denne eller anden serie, X Factor, Robinson o.s.v., o.s.v. De her såkaldte "Reality-serier" hvor menigmand udstiller sig selv og får sine "15 minutes of fame"........jeg ser dem aldrig, gider ikke følge med, livet er for kort til disse hjernedøde programmer. Synes jeg.
Nåh - men danske slotte....på Lørdag kommer - desværre - sidste program. Se det.

søndag den 9. januar 2011

SPORT 2010 i Herning..pampernes indtog....

Har lige snakket med min søn. Han havde, sammen med de andre fra ishockeylandsholdet, fået en invitation (nærmest en ordre) til at deltage i dette store årlige show, idet ishockeylandsholdet jo nåede - meget overraskende - kvartfinalerne ved VM i 2010, hvor de tabte til Sverige (efter de havde slået USA, Finland, Slovakiet bl.a.).

Nåh - de mødtes derovre, spillerne og Dansk Ishockey Unions Bestyrelse med koner (spillerne måtte IKKE have koner/kærester med) og blev pænt trakteret med mad i en hal ved siden af den ny og store Multihal i Herning, Jyske Bank Boksen hedder den Multi-hal. De var udstyret med VIP-kort, men som en af dem sagde: "VIP-KORT ???? Der er sgu ikke meget VIP over det, når alle 2.000 gæster har VIP-kort også.".

Da de kom ind i hallen var der foran scenen en hel del runde borde og uden om disse de almindelige tilskuer-rækker. Der var 10.000 mennesker ialt i Multi-hallen, blev det fortalt af konferencieren under showet.

Det viste sig, at kun 2 spillere fra hvert eneste landshold (fodbold, håndbold, Badminton, tennis, svømning, basketball, cykling o.s.v.) måtte sidde ved de forreste runde borde + dem, der var nomineret i de enkelte kategorier. Resten af de forskellige spillere, atleter blev smidt ud på de almindelige tilskuerpladser.......og så er det, at en af ishockeykammeraterne opdager og højlydt fortæller og peger for dem, at deroppe ved de runde borde foran scenen, der sidder faneme de enkelte unioners bestyrelser inkl. koner og mæsker sig i vin, øl, vand m.m. ......

Det griner de først af - spillerne altså - men heller ikke mere. Faktiskt er der nogen af dem, der bliver lidt små-forarget, for var det ikke DEM, spillerne, der skulle hædres og som burde sidde deroppe istedet for Pamperne fra bestyrelsen og deres koner ? Jo - men sådan er det. Pamperne kommer altid frem på bekostning af dem der laver noget. Hvad nyt er der i det ??

tirsdag den 1. december 2009

2 måneder....

Så rundede vi d. 1.December og det betyder at vi nu har boet i vores nye hus i 2 måneder. Lillemor og jeg snakkede her forleden om at det nu var vores hjem. Hun tænkte ikke på det gamle hus mere; når hun tænkte på hjem, så var det der her, der var/er hjem. Jeg er bestemt glad for det, men har det nok lidt som de andre 3 gange vi er prøvet at flytte; der går lige lidt tid inden den her hjem-følelse er helt normal. Endnu er jeg da ikke gået eller kørt den forkerte vej når jeg har skulle hjem.

Og pokkerme om ikke "Yousee" har fundet ud af, at JEG havde ret. At jeg godt nok var tilmeldt og skulle betale for Fuld-pakken....men at jeg IKKE fik den. Nu var der (igen) en tekniker på besøg her og han konstaterede med det samme i Fordeler-skabet ude på vejen, at jeg IKKE havde Fuldpakken, men kun Mellem-pakken. Det fiksede han lige i løbet af 5 minutter og nu spiller maskineriet som det skal.

Iøvrigt - med de mange og de nye kanaler der kom her d. 1/11 så har jeg virkelig fundet og genfundet nogen Perler: Kanal Hovedstaden, DR K(ultur), DR 2, DK4, Sverige 1 og 2 samt Norsk RiksKringkasting (NRK 1). De 3 førstnævnte kanaler er rimeligt meget kulturelle, altså der vises dels kulturelle, men også en del historiske programmer og det er lige mig. Jeg kan mærke, at jeg virkelig har savnet at se de 2 svenske og det norske program. Det er rart at se og høre dem igen. For mange år siden, da vi boede i lejlighed og havde hybrid-net(kabel-tv), regnede Lillemor og jeg ud, at vi nok så ca. 75 % svensk TV, 20 % dansk TV og de sidste engelsksproget TV. Mærkligt, ikke ? Men det skyldes jo nok, at vi har familie i både Norge og Sverige og altid har holdt og stadig holder megen ferie i de 2 lande ligesom jeg jo ofte er derovre....fuglekiggeri i Skåne - det tager jo kun 35-40 minutter, så er jeg "hinsidan".

Apropos familie, så var min mormor norsk. Hendes forældre var fra Bergen og hed Thuesen (hvorfra jeg har mit mellemnavn = Thue). Min mormor var altså født Dagmar Elvira Atlanta Thuesen. Navnet Atlanta fik hun fordi hun var født midt ude på Atlanterhavet, fordi hendes forældre (min Oldeforældre, altså nogen af dem) da havde arbejde som henholdsvis Bådsmand og Kahytsjomfru på et af de der Emigrantskibe, der sejlede emigranter fra Skandinavien til USA der i slutningen af 1800-tallet. Spøjst, synes jeg.

Nåh - det er snart jul og det er jo en tid der er til megen glæde........og irritation. Irritation fordi jeg synes at det er ved at tage overhånd. Jeg synes sgu' at folk stresser lidt vel meget rundt og rundt og rundt. Bare det kunne blive noget mere simpelt det hele.