I biografen og se filmen "Kongens valg"...eller på norsk "Kongens nei"....fantastisk god film

I går Fredag fik den norske film "Kongens valg" (originaltitel "Kongens nei"), med danske Jesper Christensen i hovedrollen som norske Kong Håkon VII, premiere herhjemme og i dag Lørdag d. 04.02.2017 var lille mor og jeg i biografen og se filmen.

Den går forskellige steder, men vi valgte at se den i Grand Teatret, der ligger i Mikkel Bryggers Stræde, en sidegade til Strøget.

Det sjove ved Grand Teatret er, at det teater faktisk er sammenbygget med det statelige hotel Palace Hotel, der ligger ud til Rådhuspladsen. Herunder ses Palace Hotel med det spidse tårn lige til venstre for Københavns Rådhus. Hotellet og teatret er opført i Jugendstil i starten af 1900-tallet og ret flotte at se på. Foran hotellet står for resten statuen "Lurblæserne" på den høje sokkel :-)

Det var et - skal vi sige - modent publikum, der var inde og se filmen. Bevares - der var da nogen få unge på 50 år og derunder, men mest os modne :-) Om det var af den årsag ved jeg ikke, men scenetæppet var oplyst af en hjerte-projektør. Jeg tror næsten der var udsolgt.

Lad det være sagt med det samme: Det er en fantastisk flot fil de nordmænd har begået. Spændende og kanon flot skuespil af alle. De 2 hovedpersoner i filmen er danske Jesper Christensen som Kong Håkon VII og (norske selvfølgelig) Anders Baasmo Christiansen som Kronprins Olav. De ses herunder.

Man følger kongen med familie, regering og den tyske Gesandt (Ambassadør) fra d. 8.april 1940 om eftermiddagen til 3-4 dage efter angrebet på (Danmark og) Norge d. 9.april om morgenen. Den norske regering med stor skepsis og at de vil forhandle. Den norske Kronprins der vil have mobiliseret hæren - og det har han ville have gjort allerede måneder tidligere - samt Kongen, der er interesseret i at følge den norske grundlov, den norske regering og det demokratiske styre og regler men som alligevel er i tvivl om hvad der skal, kan og må gøres. Det norske kongehus er ligesom det danske et konstitutionelt Monarki og som sådan uden egentlig reel magt. Og så den tyske Gesandt, der formentlig af bedste vilje prøver at få tingene til at gå efter de diplomatiske spilleregler, men bliver modarbejdet - og sat på plads - af den tyske værnemagt.

Altså de kaotiske tilstande ligefør angrebet og så de første dage, hvor den norske konge med familie samt regering er taget afsted fra Oslo og op nordpå mod Elverum og hvordan de bliver forfulgt og beskudt og bombet af den tyske Værnemagt og Luftwaffe.

Som sagt; tyskerne angriber Norge ved at besætte forskellige store norske byer fra kysten af. Angrebet på Oslo foregår ved at en tysk eskadre med de svære/tunge Krydsere Blücher og Lützow og den lette krydser Emden med eskorteskibe, totalt mørklagte sejler op gennem Oslofjorden. Den opdages undervejs og der er lidt skyderi - meget lidt, et par skud fra nogen enkelte batterier sydpå - før end den "gen-"opdages ved det smalleste sted i Oslofjorden ved Drøbak. Her ligger et fort, Oscarsborg, der har 2 stk. 28 cm kanoner (fra vistnok 1915 af) samt en torpedostation. Fortet kommanderes af den gamle Oberst Birger Eriksen, som ligner en man absolut ikke skal sige imod. Kl 04,20 om morgene opdages den tyske eskadre og Obersten kommanderer FYR og 2 skud af kaliber 28 cm rammer Blücher, der bryder i brand bl.a. fordi noget af den eget ammunition eksploderer. Få sekunder efter bliver der afsendt 2 torpedoer, der begge rammer Blücher. Samtidigt er et andet batteri på den anden side af fjorden begyndt at skyde med sine 15 cm kanoner og får ramt Lützow adskillige gange. Det ender med at Blücher synker og tager mellem 600 og 800 mand med sig i dybet. Lützow og de andre skibe trækker sig tilbage. Denne forsinkelse af angrebet på Oslo, gør det muligt for Kongen, hans familie og regeringen at flygte afsted fra Oslo og nordpå.

Herunder ses en af de 28 cm kanoner på Oscarsborg:

Herunder 2 "stills" fra filmen, det første hvor Oscarsborgs kanoner skyder:

..og det andet hvor Blücher brænder lige inden det rammes af de 2 torpedoer:

Herunder et foto af den svære krydser Blücher. Den blev færdigbygget og overdraget til den tyske Krigsmarine d. 20. september 1939. Efter små-justeringer blev den taget i brug i Krigsmarinen i November måned 1939 og brugte så et par måneder i Østersøen til afprøvning af motorer og kanoner m.m. og til at træne mandskabet i. Den 5. april 1940 fik den besked om at være klar til afsejling for den tyske invasion af (Danmark og) Norge  d. 9. april...Operation Weserübung.

(Blücher tilhørte den svære Admiral Hipper-Krydserklasse og bestod af de svære krydsere¨Admiral Hipper, Prinz Eugen, Blücher, Lützow og Seydlitz. Prinz Eugen var sammen med slagskibet Bismarck da sidstnævnte blev sænket).

Herunder ses Blücher med slagside lige før den synker:

I dag ligger Blücher stadig i Oslofjorden på ca. 70 meters dybde.

I starten af Oktober 2014, var Lillemor og jeg i knap en uges tid i Oslo. En af dagene gik vi ad Akerbrygge ind mod Oslo Rådhus. På et tidspunkt passerer vi et stort anker, som jeg synes ligner et krigsskibsanker, hvorfor jeg lige må hen og se hvad det er. Det viste sig at være et af ankrene fra krydseren Blücher, som man havde hævet - altså kun ankeret - for et par år siden og det stod nu her som et Krigsmindesmærke. Det fotograferede jeg og det ses her under:

Men altså......gak ind og se filmen, den er ganske enkelt knaldgod.

Niecen 40 år i dag.....

Tiden går sgu'.

I dag bliver min niece hele 40 år og stort tillykke til hende.

I den anledning sad jeg her i morges og kiggede i gammelt fotoalbum efter billeder fra omkring hendes fødsel. Den gang havde jeg et fotografiapparat af mærket Kodak Instamatic. Det var dengang, i slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne, et mægtig populært kamera. Lige præcis som det nedenfor viste, var mit; dog havde jeg en lædertaske der passede der til.

Det var meget enkelt. Man satte ganske enkelt en kassette med 12, 24 eller vistnok 32 (?!) billeder i kameraet.

Der efter satte man indstillingen foran på kameraet på sol eller overskyet/blitz og trykkede så af og spolede så frem til næste billede. Når filmen var færdig pillede man kassetten ud og afleverede den til fotohandleren og så gik der vel en uges tid eller mere, hvorefter man kunne hente en kuvert med billeder plus negativerne.

Mit Kodak Instamatic kamera var nok det billigste og primitiveste der fandtes. Min mor havde et lidt mere avanceret, hvor der var lidt flere indstillinger og med blitz-funktionen indbygget i kameraet. På mit kamera kunne foroven monteres en kube med 4 blitz-pærer, som man drejede en kvart omgang hver gang man havde taget foto med blitz. Der kunne også monteres en lille holder hvori man placerede en blitzpære, altså til et billede. Så skulle man skifte pære efter hvert blitz-foto.
Det var såmænd ganske udmærket kamera. Ikke megen dybde eller skarphed, men udmærket til hus-behov, men man kunne som regel se hvad det forestillede, det man nu havde fotograferet.

Herunder et enkelt affotograferet billede af mig der fra 1976, hvor niecen er nyfødt. Det er mig og hende, nok lige første gang vi ser hende. Man kan ikke se meget af hende. Derimod bemærkede jeg min frisure.....sådan lidt langt og mørkt hår.

Sjovt som man har set ud i hine tider. Jeg fandt også dette foto af mig, nok fra efteråret 1974, siddende på min skibsbriks hjemme i "opværkstslejligheden" på Kobbelvænget i Husum/Brønshøj, med fyr på piben (om der var andet en ren tobak i, skal jeg lade være usagt.....men muligheden for "lidt blanding" er sandsynlig) . Når jeg gætter på 1974, så er det fordi der på samme film også er et billede fra Lillemors og min lejlighed på Boeslundevej, hvor vi flyttede sammen mellem jul og nytår i 1974. Jeg er nok rimeligt nyklippet, da billedet må være taget efter min 19-års fødselsdag og lige før jeg flyttede sammen med lillemor:

Det kunne have været sjovt at se min fødder på billedet, for jeg er sikker på, at der sidder et par argentinske cowboy-læderstøvler, for sådan nogen gik jeg meget med de år.

Kameraet fik i øvrigt en sjov skæbne. I efteråret 1977 var jeg sammen med sportsklubben på mit arbejde på besøg i vores norske venskabskommune, Nesodden, beliggende lige udenfor Oslo. Vi var sejlet derop med DFDS og fik så efterfølgende en sejltur med en mindre turistbåd rundt om Nesodden Tangen sammen med Nesodden Kommunes mandskab. Ja - vi var IKKE ædru, da vi kom i land i Oslo og vi var heller ikke ædru på den der turistsejltur.......faktisk var vi ikke ret meget ædru på den tur......men altså, jeg gik op ad en trappe på turistbåden, da jeg så en sort æske/boks eller lignende hoppe på dækket foran mig for derefter at hoppe ud over siden og forsvinde i vandet. Lige da opdagede jeg, at det var mit kamera i lædertasken. Jeg havde stadig stroppen om mit håndled, så låsen på kameraet eller vel nærmere øjet som stroppen sad i, måtte være knækket, så kameraet røg i dørken.....og derefter i vandet. Nu ligger mit Kodak Instamatic kamera så der, på adskillige favne vands dybde, i Oslo-fjorden.

I øvrigt var det en god tur. Vi havde jo købt og medbragt "pæne mængder" med øl og spiritus til turen og vores norske værter hjalp med at tømme flaskerne, så vi ikke skulle belemres med dem på hjemturen. Vi vandt vores kamp - med besvær - og uden væsentlige skader.

En Oslo-tur med kunst, historie og ballet.....

Lillemor og jeg trængte til noget afslapning og ferie; dels fordi vi i år holdt tidlig sommerferie (vores tur til den engelske kanal-kyst i midten af Juni) og dels fordi vi begge på vores respektive arbejdspladser har været igennem store omvæltninger og re-organisationer (som vi begge stadig mærker psykisk). Vi havde talt om at smutte til Sønder- eller Vestjylland igen eller endog til det nordlige Midt-Jylland som vi aldrig rigtig har dyrket, så Lillemor gik i gang med at surfe på nettet og kom så og fortalte om et knald-tilbud hun havde fundet.......en 5-dages tur til Oslo med fly t/rt og ophold på Radisson Blu midt i Oslo Centrum !!! Oslo ??? Hmmm....OK - jeg har været der et par gange og vi har kørt igennem/udenom Oslo også et par gange (på vej nordpå eller på vej hjem fra Nord)......men alligevel....Oslo.....hmmmm......sidst jeg var i Oslo på decideret ophold i år 2000 hvor vi på hjemvejen fra Nordkap ville have nogen dage der....og det var ikke nogen succes.

På vejen hjem fra Nordkap havde vi et par overnatninger på et fjeldhotel i Mysuseter i Rondane Nationalpark, som ligger i den nordlige del af Gudbrandsdalen som nabo til Jotunheimen. Den ene dag hvor vi var ude at gå i fjeldene, havde jeg glemt at få mine rigtige vandresokker med, så jeg havde bare et par almindelige hvide tennissokker på i mine vandre-støvler. Det føltes ikke godt; det var ligesom om at strømperne foldede og/eller drejede i støvlerne og jeg rettede hele tiden på dem og strammede og løsnede støvlerne med jævne mellemrum. Det var også varmt så jeg svedte om fødderne samtidigt. Om aftenen hjemme på fjeldstuen konstaterede jeg en masse små hvide vabler, som jeg prikkede hul på med en nål. Der var mange og der lidt hvidt puds/betændelsesagtigt stof ud af dem. Det fortsatte næste dag - prikke hul med nål - og også første dag i Oslo. Dog var de der vabler nu blevet større og pudsede/betændelsen bogstaveligt talt flød ud af sig selv. Når jeg gik, så var det som at træde på glasskår (det gjorde ondt af helvede til) og jeg måtte klippe et par indkøbte tøfler i stykker for at kunne få noget på fødderne. Mine strømper var helt gennemvæddet af det der puds/betændelse så jeg måtte skifte hele tiden. Hver gang jeg trådte på foden, så sprang de der vabler og pudset/betændelse flød og som sagt, det var som at gå på glasskår. Om aftenen var jeg helt færdig; fødderne gjorde ondt, det snurrede i benene og jeg havde fået små-feber. Næste dag kørte vi hjem direkte fra Oslo. Jeg havde feber og frøs som ind i helvede og havde det ad helvede til; sad/lå bare i bilen og kunne ikke noget. Da vi kom til Sjælland/Helsingør med færgen, så syntes Lillemor at vi skulle omkring skadestuen på Herlev Hospital. Selv ville jeg bare hjem, men hun insisterede. Da jeg kom ind på skadestuen - det var højsommer og omkring 25-30 grader varmt - havde jeg trøje og jakke på og tæppe omkring mig for jeg frøs og rystede af pokker til. De kunne se at jeg ikke havde det godt og fik mig ind på en briks hvor de pillede strømperne af mig og kunne se, at fødderne aldeles ikke så godt ud. Så bad de mig om at tage bukserne af. Ved fælles hjælp fik jeg liggende pillet bukserne af og så kunne det ses, at jeg fra anklerne af og op til lyskerne - altså begge ben - havde tykke kraftige røde striber...og at mine lymfekirtler i lyskerne var store som æg. Fluks blev jeg hevet ind i et rum ved siden af og straks fik jeg indsprøjtninger og drops i begge arme med 2 forskellige slags penicillin og badet fødderne i noget "rense-væske" og så penslet med noget rødt stads. Jeg kunne forstå den var helt gal med blodforgiftning der var løbet løbsk. Jeg var indlagt i 5 dage og blev behandlet både på Herlev og Gentofte Sygehus. Alle mulige prøver blev taget, men de fandt aldrig ud af hvad der var sket/hvad jeg fejlede. Jeg fik penicillin i  piller i lang tid bag efter og skulle også bade mine fødder hver dag i noget speciel rød væske. Det samlede resultatet var, at mine fodsåler revnede og "faldt af" og siden dengang har mine fødder aldrig været gode. Ikke mere fjeldvandring til mig. Idag kan jeg maksimalt gå 10 km men så er mine fødder også slut; jeg bliver så uendelig træt indeni fødderne og har stadig hudproblemer som behandles med diverse cremer. For at det ikke skal være løgn, så var jeg stort set igennem samme affære igen i 2003, denne gang bare med hænderne og armene men heldigvis ikke så slemt som i 2003, for klog af skade kom jeg i behandling hurtigere end sidst. Idag har jeg stadig "små-problemer" med fødder og hænder, men det er trods alt til at leve med.

Så Oslo.....hmmmm....ikke god erfaringer....men faneme, afsted det skulle vi. Det var jo trods alt en dejlig by.

Altså - vi fløj med Norwegian og var i Oslo, Gardemoen Lufthavn, kl. 15 og tog fly-toget ind til Oslo - 23 min. - indkvarterede os på Hotel Radisson Blu lige i centrum ved Banegården med flot udsigt fra 17. etage ud over Oslo Fjord. Vi gik tur om eftermiddag/aften og spiste på en italiensk restaurant. Lad det være sagt med det samme. Oslo/Norge er et helvedes dyrt land. En øl - en helt almindelig en - koster kr. 83 på en alm. restaurant.

Om morgen tirsdag købte vi såkaldte Oslo-Pas til kr. 520 pr. snude for perioden tirsdag-fredag. Det gav gratis kørsel med alle busser, Tunnel-bane og Sporvogne, ligesom det gav gratis adgang til alle museer. Når en enkeltbillet til de offentlige transportmidler koster min. kr. 30 og entre til museer ligger på mellem 80-110 kr. så var de hurtigt tjent ind.

Nede foran Oslo Rådhus ud mod havne ligger en plads, hvor der er en stribe statuer i norsk granit. Alle sammen nøgne damer og det er jo ikke så ringe endda. Den nedenfor viste var jeg helt forgabt i; kraftig bygget men slank dame og med en frisure fra 1920'erne af. Hendes positur og udstråling og holdning og det hele....den er faneme flot....og selve figuren uden sokkel nok 3 meter høj.

Vi nappede en færge - linie 91 - ud til Bygdøy. Herunder ses Lillemor på færgen med Oslo Rådhus i baggrunden. Vi havde godt vejr som det ses på billederne; ca. 18 grader hver dag og uden regn.

På Bygdøy besøgte vi FRAM-Museet. FRAM var det skib som Roald Amundsen brugte under sin ekspedition til Sydpolen i 1910-11. Faktisk var det bygget af/til Frithiof Nansen som brugte det til tur over Nordpolen i 1890'erne. Altså et skib der har været med ved de 2 Poler. Vi var der - på museet altså - i 2000, men af gode grunde kan jeg ikke huske så meget fra det besøg.

Derfra kørte vi med bus hen til Vikingeskibsmuseet og genså  Vikingeskibene der. De er ganske enkelt imponerende at se. Det er stort set hele vikingeskibe fra 900-tallet brugt som grav-skibe. Der var også en masse grav-gaver med og også disse ganske imponerende. Museet i Roskilde, som kaldes Vikingeskibsmuseet, er jo ingenting i forhold til det her museum. Det i Roskilde har jo kun lidt planker fra de 5 Skuldelev-skibe, men her er 3 hele vikingeskibe og en masse grav-gaver.

Det er utroligt flotte linier sådan et vikingeskib har. De 2 billeder her er af det såkaldte Gokstad-skib. Bemærk profilen på billedet nedenunder.

Om eftermiddagen gik vi tur i Oslo og bl.a. ned til det ny Opera-hus, fordi vi gerne ville finde en vej derned til, idet vi havde købt billetter til en balletforestilling næste aften. Derefter stod den på afslapning og aftensmad på "The Scotsman" på hovedgade Karl Johan.

Næste dag Onsdag, ville vi på Munch-Museet. Også her havde vi været i 2000 men .....ok ?
Da det først åbnede kl. 12,00 besluttede vi, at tage op til ski-bakken Holmekollen. Vi tog Tunnel-banen derop; d.v.s., at efter 5 stationer kom vi op fra undergrunden og kørte nu opad, da Holmekolle-stationen ligger i 278 meters højde. Det er en imponerende udsigt man deroppe fra ud over Oslo-fjorden.

Det er jo en ny ski-hopsbakke der er kommet som erstatning for den gamle. Den gamle var jo af beton og stod højt oppe på fjeldet deroppe og man kunne se den klart og tydeligt når man kom sejlende til Oslo. Den ny er en jern-/stålkonstruktion som ligger lidt anderledes end den gamle (som nu er revet ned).

Der er meget byggeri deroppe. Det er jo et helt nyt ski-sportsområde der (genop-)bygges deroppe, med langrendsløjper og ski-skydningsstadion o.s.v. Imponerende. Man kunne komme op i hop-tårnet, men det fravalgte vi. Der var også en ski-simulator deroppe; den prøvede vi heller ikke.

Fra Holmekollen tog vi Tunnelbane-toget tilbage igen og gik så på Munch-Museet. Munch er speciel og meget farverig. Han har lavet mange gode ting, men selvfølgelig var "high-ligh'et" jo "SKRIKet", som ses herunder. Jeg vidste det godt, men jeg tror ikke Lillemor vidste det, men der findes faktisk 3 malede versioner af dette maleri. Det ene ejes af Munch-museet, det andet af Nasjonal-galleriet (norsk er et pragtfuldt sprog; som dansk bare med stavefejl) og det tredje er i privat-eje og blev vistnok sidste år solgt for mange hundrede millioner på auktion. Lillemor følte at det var snyd og svindel, at der findes 3 eksemplarer. De er ikke helt ens; lidt med farverne og figurerne og skibene i baggrunden er forskelligt på de 3 versioner. Der findes en fjerde version dog i tegnet farve-pastel. Derudover findes også flere eksemplarer i træ-snit. Alle lavet af Munch personligt.

Herefter var det hjem på hotellet. Vi havde købt lidt delikatesser og vin og brød og spiste ost, skinke og pølse med brød og vin på værelset. Ulovligt men ganske hyggeligt. Årsagen var, at vi om aftenen var i Oslo's nye Opera og Ballethus liggende i/ved vandet i Bjørvika ved siden af Akershus. Vi kunne se Operaen fra vores værelse..

Det ny Opera og Ballethus er i hvidt Marmor og ligner opskruet is, som det ligger der i vandkanten. Man kan ikke se det på billedet, men man kan faktisk gå op på taget af de skrånende marmorflader - og det er tilladt og selvfølgelig var vi også deroppe. God udsigt deroppe fra. Som det også ses, er der en stor glas-facade.

Inde i forhallen er der et trappetårn der meget ligner Guggenheim museet i New York eller trappen i Aros i Århus. Dog er denne - i Oslo - i træ. Det er svært at se på nedenstående foto, fordi den "rezising" af billedet jeg benutter her til bloggen får nogen bølge-linier frem. Jeg synes det er ret flot i virkeligheden.

Også indvendig er der træ-beklædning, men det nærmer sig ikke i udseende og kvalitet vores egen Opera på Dok-øen eller det ny Koncerthus i Ørestaden. De er meget flottere og selve rummene er også større end Oslo's. Men flot alligevel. Billedet nedenunder er taget med mobiltelefonens kamera.

Vi så en ny norsk ballet, "Gjengangerne" skrevet over Henrik Ibsens skuespil af samme navn. Enkelt og moderne ballet med 9 dansere. Meget moderne rytmisk musik, sådan lidt staccato-agtig. Jeg synes det var kanon det hele. Lillemor mindre begejstret for musikken. Men dejlig aften var det. Jeg bliver sgu' altid betaget af ballet-danseres dygtighed og det her med, at de kan huske alle trin og bevægelser i en sådan forestilling. Denne varede 1 time og 20 minutter uden pause. Det er sgu' imponerende.

Næste dag var Torsdag og vores sidste hele dag i Oslo. Vi havde været på Karl Johan - hovedgaden - et par gange og gået forbi Stortinget (det norske folketing) et par gange, men jeg ville godt gå hele turen fra Slottet af ad Karl Johan og ned til Stortinget. Vi tog tunnelbanen og ved slottet konstaterede vi en masse afspærringer sat op. De gik hele vejen ned ad Karl Johan til Stortinget. Der gik også nogen norske soldater og talte skridt op og satte kridt-mærker på kant-stenene. Vi spurgte et par soldater hvad der foregik/skulle foregå og fik at vide, at Stortinget åbnede i dag og der ville være parade o.s.v.

Herover Kongeslottet og nedenunder Stortinget...og Lillemor i rød jakke.

Nåh - vi gik i nogen forretninger i stedet for, for vi ville ud på Aker Brygge til et Astrup-Fearnley Museet for Moderne kunst, men da det først åbnede kl. 12, gik vi altså i forretninger i stedet for. Og så kom hele musikken. Faneme om ikke hele den norske hær ( ! ) kom marcherende på Karl Johan med heste-politi og musik orkestre og det hele. OK - så tog vi lige det med. Det var lidt imponerende. Der var rigtig mange soldater fra alle værn. Først de almindelige soldater med "Bowler-hatte med heste-hår" - de er lidt spøjse. Et par regimenter af dem. Så soldater i gråt fra flyve-våbnet, så Marine-soldater/matroser og endelig til sidst nogen i kamouflage-uniformer. Jeg lagde mærke til mange kvinder i rækkerne og også ret mange af anden etnisk herkomst.

Stortinget er lige til venstre og Kongeslottet ses oppe for enden. Soldaterne tog opstilling langs hele ruten på begge sider af Karl Johan og foran Stortingets indgangsparti.
Lige da de havde taget opstilling begyndte en masse Corps Diplomatic-biler - sorte med landefalg på kølerne - at ankomme. Det var ambassadørene fra de forskellige ambassader/lande der var indbudt til åbningen. Vi ventede ikke til at se Kong Harald og Dronning Sonja. Men en sjov oplevelse var det.

Vi kørte med bus til enden af Aker Brygge. Jeg kan huske Aker Brygge fra gamle dage, hvor det var en rigtig havn og hvor kajerne var med lager- og pakhuse, shippingfirmaer, rederier, skibsprovianteringshandler og enkelte knejper og værtshuse. Nu er det hele revet ned og alt er ny-bygget i stl, beton glas og træ. På afstand ikke særligt pænt, men når man først er der, så er det så sandelig en spændende ny by-del med moderne arkitektur og kanaler og det hele og hele bryggen, altså kajerne mod vandet, er den ene cafe eller restaurant efter den anden og der er et mægtig liv der. En ordentlig omgang moderne Nyhavn, hvis jeg må sige det sådan.

Selve Astrup- Fearnley museet's samling var lidt skuffende; OK - der var en del Damien Hirst ting der (han er altid værd at se) og også lidt Jeff Koons ting (han er også værd at se på), men resten var ikke imponerende. Selve bygningen var dog spændende idet den var 2 delt med en lille kanal imellem de 2 dele. Vi fik kaffe og kage i cafeen bagefter.

Et kig mellem de 2 dele ned ad Aker Brygge mod Oslo Rådhus (de 2 tårne man kan se i baggrunden) på billedet nedenunder..

Ellers et par eksempler på byggeriet derude. Det er spændende synes jeg.

...og så ligepludselig står der et stort anker der som et monument. Et moderne et endda. Mystiskt.

Mig hen og kigge på plakketerne der sad på ankeret:

.

Okay - "Blücher's anker" - javelja. Interessant. "Blücher" var en tysk svær krydser af "Admiral Hipper"-klassen og søsat i som splinterny i september 1939. Deltog i invasionen/besættelsen af Norge den 9.april 1940 (som også Danmark blev).

Det blev sænket af norske sø-kanoner fra et fort ved Drøbak ca. 30 km syd for Oslo den dag. Det fik også 2 torpedoer i sig og kæntrerede og gik ned med 600 mand. 500 overlevede sænkningen, altså under halvdelen af skibets besætningen overlevede.

Altså en meget kort levetid for den Krydser; fra September 1939 til April 1940.

Fra Aker Brygge gik vi til Nasjonal Galleriet og beså deres samling der, især det der svarer til den norske Guldalderperiode (de fleste malere var jo uddannet i Danmark) og op til 1930'erne og herunder bl.a. Galleriet's version af Munch's "Skriket". Der var ogs lidt danske malere der som Eckersberg, Købke, Rørbye og Hammershøj. Et dejligt museum med en dejlig samling.

Om aftenen spiste vi på et Brasserie ved navn "Christiania" beliggende ved Stortinget. Rødfisk og Creme Brûlee samt vin stod den på.

Næste dag brugte vi formiddagen med lidt små-shoppen (lillemor) og så ellers afsted igen med Fly-toget til Gardemoen og så hjem til sognet her ca. 18,30.

Det havde været en dejlig lille mini-ferie.

Breivik-retssagen....et "show" ? Følelsesporno....??

Her i de seneste par dage, så har jeg bemærket, at retssagen mod Anders Behring Breivik har taget en drejning henad det - i min optik - det absurde.

Der skal ikke herske tvivl om, at jeg mener at manden skal idømmes et-eller-andet meget langvarigt i ene-celle.....og så skal man smide nøglen væk bagefter.

Vi kan hurtigt blive enige om, at det han har lavet IKKE kan undskyldes eller tilgives på nogen måde.

Selv kan jeg ikke finde ud af om manden er egnet til straf eller en behandlingsdom. På den ene side så kan al snak om "utilregnelighed i gerningsøjeblikket" forstumme, for den eller rettere de handlinger han har lavet - Utøya og bombesprængningen i Oslo - har krævet lang tids forberedelse og planlægning. Det er en bevidst handling og dermed er utilregnelighed/sindsyge i gerningsøjeblikket udelukket. Omvendt er hans gjorte gerninger og hele hans forskruede verdensbillede så sindsyge, at man ikke kan tro at det er et normalt menneske - og dermed straf-egnet - der har gjort det.

Nuvel - han er erklæret "normal" og dermed straf-egnet og nu kører der så en retssag.....og så er det, at jeg er begyndt at undre mig:

Manden er taget under udførelsen af sine gerninger; han har blankt erkendt og tilstået alle mordene og bombesprængningen, der er vidner på det hele, der er video-optagelser og der er beviser i form af våben, uniformer, fingeraftryk, manifestet og andre skriftlige ting og meget mere. Sagen er altså sole-klar og straf "skal bare idømmes". Punktum. Sådan.

Da det er et demokratiskt samfund så skal der føres en retssag og beviser skal fremlægges for de enkelte udåder som Breivik har lavet og det er vel også i orden, at han nærmest idømmes en straf for hver enkelt ting har har gjort. Det kan ikke være for meget, synes jeg, men.........

.....nu knækker filmen så, synes jeg.

Man er begyndt under retssagen at fremvise baby-, børne- og ungdomsbilleder og (evt.) videoer af hvert enkelt offer og fortælle hvert enkelt offers livshistorie fra vugge til død !!!!!!!!!

Hvor er det lige, at DET hører hjemme i en retssag ? Jeg mener hvem gavner det ? Er det de efterladte det gavner, at de får deres kære's liv og levned oprullet offentligt og udstillet ? Er det for at pine Breivik og hans evt. samvittighed ???? Er det for at vise, at det var mennesker, han slog ihjel ? Nogen, hvis liv knapt var begyndt endnu ?? Eller er det for at vise samfundet, at sådan noget gør man ikke ?? Eller hvordan ?? Eller er det for at det norske folk skal kunne påtage sig offer-rollen som samfund og helhed ?? Og vise verdenssamfundet: "Se, hvor vi har lidt." ?? Eller hvad er det ?

Jeg synes det grænser til offerdyrkelse og følelsesporno.

Men det er nu min ydmyge mening.

Måske jeg får et andet syn om nogen tid.