Viser indlæg med etiketten Bredgade. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Bredgade. Vis alle indlæg

fredag den 23. september 2016

Til Mette Rishøj fernisering hos Galleri Christoffer Egelund

I dag var Lillemor og jeg til fernisering i Bredgade hos Galleri Christoffer Egelund. Lillemor er i en lille biograftursgruppe og en af deltagerne der er kunstneren Mette Rishøj, som altså i dag åbnede udstilling. Her lidt billeder:

Vi parkerede på Grønningen og gik hen til galleriet. Ferniseringen havde været i gang et stykke tid, så nogle gæster stod allerede ude foran med deres vin-glas og røg.

Indenfor var der rigtig mange gæster. Herunder ses Mette Rishøj - med det meget korte hår og i profil med nakken mod glasdøren - stående i samtale med nogle gæster:
Og kender I det det, hvor man står og skal fotografere noget - i det her tilfælde 2 af Mette's malerier - og så kommer "nogen" - i lige netop dette tilfælde Lillemor - vadende ind foran en..... :-)


Det var meget spændende malerier; alle sammen havde en Københavner-bygning som emne som f.eks. herunder Marmor-kirken:
...eller herunder Operaen på Dok-øen med 2 af Olafur Eliasson's lyse-kroner foran...
....eller som herunder Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv....

...og herunder Christiansborg Slot....


...og herunder Rosenborg Slot......
...og her fra Amalienborg Slot med Marmorkirken i baggrunden...
...og Tivoli's hovedindgang.....
...og her af de ombyggede siloer og nu ejerlejligheder fra den hedengangne Soja-kage Fabrik på Islands Brygge....
Spændende malerier synes jeg og et besøg værd.

mandag den 13. juni 2011

En liden eftermiddagstur sammen 1.000.000 andre......

Idag 2.Pinsedag tog Lillemor og jeg lige et sving ind forbi havnen med vores sædvanlige gåtur. Jeg for min del havde troet, at der var mange træ-skibe i havnen, fordi det i lokal-nyhederne havde været annonceret at der i Pinsen var stævne med op til 112 gamle træ-skibe. Nu var der kun en pæn håndfuld - bl.a. Fulton - tilbage; de andre må være taget afsted Søndag eller til formiddag. For Lillemors del tror jeg bare det var gå-turen i det gode vej samt ikke mindst en kæmpe-isvaffel i Nyhavn der trak.

Ud for Toldboden lå Kongeskibet Dannebrog for anker. Det slår mig hver gang, hvor lille den egentlig er i virkligheden. Men flot er den, som den lå der.
Der var en million mennesker ude at gå. Mange af dem - vel de fleste - var turister og især mange japanere. OK - de trænger vist også til at komme lidt væk fra de sørgelige begivenheder hjemme.

I Nyhavn oplevde det udsæfvanlige at se broen - den eneste der er over Nyhavn - ved Toldbodgade gå op. Ud sejlede en lille 1 mastet fiskekutter - velholdt selvfølgelig.

Og sandelig om der ikke kom en anden ind i Nyhavn lige bagefter. Det sker efter devicen 1 ud = 1 ind. Der er jo ikke så meget plads, men flot at se alle de sædvanlige mange træskibe der altid ligger i Nyhavn.
Billedet ovenfor illustrerer et vue ned ad Nyhavn og hvor man kan se de mange mange master til højre. Til venstre ses parasollerne fra alle fortorvsrestauranterne som var totalt fyldte i det gode vejr. Sjovt nok virker det ikke som om der var mange mennesker på billedet.....men det var der.

Oppe ved Kongens Nytorv valgte vi turen gennem Bredgade og ned til Kastellet hvor vi altid parkerer.

Der er mange flotte huse i Bredgade. Kvarteret kaldes jo for Frederiksstaden fordi det ligger omkring Amalienborg. Flotte palæer og ny-klassicistiske huse og flotte Borgerhuse er der næsten hele vejen.
Billdet ovenfor - detaljerne kan nok desværre ikke ses godt nok - er af et hus lige over for den Romersk-Katolske Hovedkirke (Domkirke ?) i Danmark. Der er søjler og kapitæler og snirkler og forsiringer og figurer og alt muligt på det.  Det er det her med at kigge op når man går i byen.

En dag skal jeg prøve at tage nogen biller af en Teknisk Skole ved Nørreport. Oppe under tag-udhænget er der en helt fantastisk frise, der er værd at studere.


Billedet ovenfor her, er til gengæld af den Russiske Kirke i Bredgade - den græsk-ortodokse hovedkirke i Danmark. Kuplerne øverst oppe er forgyldte og glimter vidt omkring. Sjovt iøvrigt at begge de katolske kirkers hovedsæder ligger i samme gade og skråt overfor - med lidt afstand altså - for hinanden.

Nedenfor er en af bygningerne der udgør Østre Landsret. Man kan ane det flotte murstens-mønster i bygningens facade.


Det var vores lille gå-tur idag. Iaften kommer sønnike og svigerdatter og skal affodres. Den står på gris på grillen - kamsteg - og så ellers nye kartofler med dild på og kold sauce med dild i. DET er guf for mennesker.

lørdag den 1. januar 2011

Tur 1. Nytårsdag 2011 i Københavns Havn

Lillemor og jeg har en københavner-tur vi går en eller to gange om måneden og det året rundt. Idag d. 1. Januar 2011 - Godt nytår til alle forresten - tog vi afsted for at se om havnen stadig var islagt. Vi parkerer altid ved Kastellet og går så ud gennem porten ved Nordre Toldbod. Jo - der var masser af is i havnen.

Først så vi en der skulle spille smart ved havne-bussens (vi har i Københavns Havn nogle havnebusser som sejler rundt i havnen som busser og hvor almindelige buskort, billetter, klippekort skal bruges) anløbningstoppested. Han skulle lige prøve om isen kunne bære.
Lige overfor Toldboden ligger Holmen - flådens gamle havneområde. Her ligger en af de udrangerede Fregatter, Peder Skram, nu som museumsskib. Der er også en U-båd og en Motor-torpedobåd som museumsskibe. I billedet ses også den gamle maste-kran.
Som sagt masser af is. Det kan ikke ses rigtigt, men isen - de flager man kan se - er ca. 20 cm. tykke og selv om det ser brudt ud, så er det en fastfrosset masse eller is-flade. Mægtigt flot.
På turen langs kajerne kommer vi forbi Amalie-haven og Amalienborg Slot. Jo da - flaget var oppe så Dronningen var hjemme. Vi var ikke inde og hilse på - hun havde vist kur af en slags.
Der findes jo 2 sejl-skole-skibe i Danmark. Skoleskibet Georg Stage ligger altid i vinter-hi her i havnen ved Holmen. Det andet skoleskib - Danmark - ligger i Frederikshavn.
Her ses mere is og en "Is-måge" .......;-)
Turen fortsætter ned mod det ny Skuespilshus og rundt om dette. Herfra er fotograferet ud mod havne-indløbet. Man kan se Fregatten Peder Skram og Operaen til højre. Til venstre ligger Amalie-haven og Amalienborg.
Her er fotograferet over mod en af kanalerne ved Christianshavn. Der ligger en masse gamle små-færger og andre gamle skibe i hele området.
Lige overfor Nyhavn ligger Nordatlantens Brygge. Pakhuset med gavlen imod os til venstre er Nordatlantens Hus. Deri ligger Islands Ambassade samt også både Færøernes og Grønlands "ambassader" eller repræsentationer for deres Landsstyre eller Hjemmestyre. I huset - som er et gammelt Pakhus - er der også skiftende udstillinger af nordatlantiske kunstnere. Meget interessante. Også der ligger en masse gamle skibe, der sejlede på Grønland, Island og Færøerne i gamle dage. Derovre fra afsejlede fragt- og passagerskibene og også Grønlandsekspeditionerne Nordpå i gamle dage.
Ved indløbet til Nyhavn ligger på den ene side et hotel i et gammel pakhus og på den anden side ligger "Navigatørernes Hus" med et flot rundt hjørne og kupel på taget.
I den første sidegade, Toldbodgade, ligger det hus, som det gamle Bjærgningsselskab Svitzer boede i. Der er en afstøbning bronze af en gammel Dykker Maske mellem dørene. Bemærk forneden på øverste trin mellem dørene 2 "jern-himstre-gimster". Det er 2 sko- eller støvlerenser-jern fra gamle dage, da ikke alle gader var brolagte og hvor man så lige kunne tørre sine sko-/støvle-såler af på, så man ikke svinede (tog heste-pærer, mudder, hunde-lorte m.m. med ind). Sådanne rense-jern ses ved mange gamle huse i København endnu.
Her ses også bare et gammelt hus i sidegaden ved Svitzer's hus.
Jeg har med vilje ikke taget billeder i Nyhavn. Dels kender I dem fra alle mulige turistbrochurer o.s.v. og dels er det efterhånden blevet for kulørt og cafe- og tivoliseret efter min smag.
Ærgerligt, for der er mange gamle huse der - det ældste vistnok fra 1698 - og interessante er de da, men desværre er mange af stue-etagerne idag indrettet som cafeeer og restauranter. Slet ikke som i gamle dag hvor Kap Horn og Nyhavn 71 o.s.v. stadig var værtshuse med sav-smuld eller sand på gulvet, spytbakker ved baren eller i hjørnerne, jern-kakkelovne o.s.v. Jeg kom der nogen gange i mine unge dage, den gang det stdig var værtshuse af den "mindre pæne slags" og da var der stemning, sømænd, gadepiger..........og øretæver i farvandet, hvis man ikke opførte sig ordentligt.
For enden af Nyhavn ligger Kongens Nytorv. Her går vi enten ned ad Bredgade eller af Store Kongensgade tilbage til Kastellet. Idag valgte vi Bredgade. Vi startede på solsiden, men da jeg oppe fra husene tag-render kunne se dels is og dels sne hænge ud over netop tag-renderne, syntes jeg vi skulle gå over på skyggesiden. Og tak og lov for det. Lige da vi skulle gå over kom der et par kæmpe is-stykker drønende ned og smadrede med ordentlige brag i fortorvet. Hold da op - tænk hvis man var blevet ramt af de stykker, der kommer ned fra 5-6-7 sals højde, så havde man ikke overlevet.
Altså vi smuttede over på skygge-siden af gaden, der hvor tagene ikke var blevet opvarmet af solens stråler endnu. Og lidt længere henne så så vi stykker på størrelse med bordplader komme drønende ned og splintres på vejen.....heldigvis uden at ramme mennesker eller biler da de ramte asfalten/fortorvene. Det er simpelthen livsfarligt at gå derinde for øjeblikket.
Det var vores søndagstur.