2. Juledag er hellig.....i den forstand, at min bror har indkaldt til den årlige jule-frokost på denne dag. Traditioner - især de gode - må overholdes og visse ritualer må følges slavisk (masser af sild, rejer, laks, lune retter o.s.v., oste og Jule-mumme (øl) og Linie-akvavit. Mægtig hyggeligt og langvarigt. Og de sædvanlige gæster/deltagere. Vi er 8 i alt.
Jeg har tidligere omtalt, at min bror er "lidt af en jernbane-nørd" og altid har været det. I vor barndom havde vi elektrisk tog af mærket "Märklin". Jeg havde sådan et begyndersæt + nogle ekstra skinner og et skiftespor samt en overkørsel med bomme. Endvidere havde jeg også et par godsvogne, bl.a. en fladvogn, en brun boks-vogn og en benzin-vogn af enten SHELL eller BP....jeg kan ikke lige huske det. Min brors var meget mere avanceret; mange flere lokomotiver, små og store passager-vogne og masser af godsvogne og især masser af skinner til avanceret bane-bygning, skiftespor ligesom han også selv havde bygget mange små og store huse, der passede til. Jeg kan huske at han jævnligt havde sit tog fremme inde på hans værelse eller i stuen på gulvet. Vist havde jeg også en gang i mellem mit fremme, men kan mest huske hans, der var meget avanceret.
Da jeg flyttede hjemmefra som 18-årig, var det der begynder-togsæt ikke det første jeg tænkte på at tage med.....faktisk har jeg nok ikke skænket det en tanke.....at jeg havde det. I dag har jeg lidt bøger om lokomotiver m.v.
I dag er min storebror stadig "jernbane-nørd", men nu mere avanceret; han har ingen bane. Til gengæld har han en hel del gamle og sjældne lokomotiver og passager-vogne stående udstillet i skabe og på hylder. Han har også en del relikvier fra gamle lokomotiver m.v. stående/hængende hist og pist. Og så har han en forfærdelig masse litteratur om tog og jernbaner. Og så er han selv forfatter af bøger om lokomotiver m.m. Han har fået udgivet en del (jeg har selvfølgelig nogen af disse) og arbejder altid på et eller andet projekt desangående. Han arbejder - som frivillig - også for DSB's Jernbanemuseum i Odense (har vistnok siddet i bestyrelsen der...eller gør det stadigt ?) og holder foredrag om tog og jernbaner over det ganske danske land.
Men nu mit begynder-tog-sæt ???.......altså....for en del år siden, spurgte jeg ham, om han stadig havde det. Næhhhh - det havde han da solgt/skaffet sig af med for mange år siden; sikkert da han solgte en del af sit eget og så røg det med, da jeg jo aldrig havde savnet det eller spurgt til det. Det fortaber sig lidt i historiens tåger. Men en gang imellem, så har jeg da - i spøg, skal bemærkes - ladet ham høre for det.
Min bror har det altid sådan - han er jo militærmand - at der nærmest holdes appel/parole før end bordet indtages og der gives oplysning om hvad der kommer på bordet og i hvilken rækkefølge. Det gentog sig traditionen tro i år, dog oplyste han, at vi - han og jeg - jo ikke var på julegaver sammen mere, men at han alligevel i år havde en mindre gave til mig og der ved bordet overrakte mig en pæn stor og tung pakke. Lidt benovet og forvirret pakkede jeg den op og .......tada...................der var ud over 2 gamle jernbanebøger, denne her i:
....et rigtig gammelt "Märklin-begynder togsæt"..........Holy Moses......det kan nok være jeg gloede noget, forvirret og forbavset.........
(Jeg har smidt en cigaret-lighter ved siden af de fotograferede objekter for at vise størrelsen. Husk at man kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse.)
Da låget kom af, så var det fuldstændig som jeg huskede det :-) ; et lille lokomotiv, 2 gammeldags passager-vogne, 10 skinner nok til at lave en lille oval bane og en transformator:
Min bror har en bred "jernbane-nørde" omgangskreds og der i blandt også en, der har sin egen forretning med alt muligt jernbane- og tog-halløj, og sidst han var ude hos ham (vistnok i Hellerup ?) havde han opdaget, dette gamle begynder-sæt, så det MÅTTE han have......til mig.
Nu er jeg så, som 61-årig, indehaver af et begyndersæt :-)
Om de 2 bøger forklarede han, at den ene, "Lokomotivets mænd" er en bog udgivet af en fagforening og hvor det er de gamle, lokomotiv-folk m.m. der med egne ord fortæller historier fra gamle dage.
Den anden bog skulle være fyldt med kanongode foto's af de gamle lokomotiver. Nu er der således lidt mere læse-stof til de lange vinteraftener.
I øvrigt har jeg lige tilmeldt en enkelt forelæsningsrække her i foråret på Folkeuniversitetet, nemlig "Mod det uendelige univers" med foredrag som f.eks. om universets oprindelse, kosmiske stråler, kvante-mekanik og kvante-teknologi og mørkt stof og sorte huller.....o.s.v. Det bliver spændende.
Det er nu en festlig historie om en omsorgsfuld bror, der passende synes du skulle have et begyndersæt, når han nu engang havde solgt dit uden tilladelse.
SvarSlet