En mosetur...

Vi var lige en smut nede og vende i vores lokale mose, Smør- og Fedtmosen, som nærmest ligger i vores baghave....d.v.s., at vi stort set går tur dernede en til to gange om ugen. "Vores" mose er karakteriseret ved, at der er en masse små søer og mosehuller, en masse trætykninger (ikke stor nok til at kalde skov alle sammen) og så åbne marker med økologisk landbrug, samt marker med Geder, Får og Køer. Sidstnævnte er f.eks. Skotsk Højlandskvæg nogen steder, andre steder Hereford og andre steder Simmelman's køer. Der er også et par rideskoler i området ligesom der også er en Hjortefarm (Dådyr).

Vejret var pragtfuldt, høj sol og varmt, og masser af fuglelyd. Og alt blomstrer jo mere eller mindre nu som f.eks. Gulregn og Blåregn som ses på de 2 billeder herunder:

Også tjørnene blomstrer og sikke de dufter. Herunder ses stien omkranset af sådanne ligesom der i baggrunden kan anes en "hæk" af Tjørn:

Masser af fuglelyd er der også; Havesanger, Munk, Gærdesmutte m.fl. og Gøg i det fjerne. På himlen drøner både By- og Landsvaler rundt og også lavt over de økologiske marker. Langs åen og ved nogen af vandhullerne ses Gul Iris. Nøkkeroserne er på vej kan man se. Der er flot.

Ved fugletårnet sås og hørtes både Rørsangere og en af mine favoritfugle, nemlig Nattergalen.

Nattergalen har simpelthen en fantastisk sang. Tryk på linken og tryk så igen på knappen med trekanten til venstre for navnet Nattergal; lyt og nyd.

Ved Herlev Kommunes Naturskole Kildegården så vi det udskårne minde, et Firben skåret med motorsav ud af en stor træstamme, efter kommunens mangeårige Naturvejleder Torben Juhl. Torben var en herlig fyr. Han var kun 2 år ældre end mig. I sin tid gik til Fødselsforberedelse sammen, da vores koner var gravide. Vi boede også overfor hinanden i bebyggelsen og vores unger legede sammen. Sidenhen blev sjovt nok genboer igen, da vi købte vores første hus. Vi tilbragte mange timer sammen. Torben døde desværre for ca. 1 år siden af kræft i halsen.

...og da vi gik af en sti afsted hjemad mellem markerne, bemærkede jeg, at kornet så sandelig er plantet meget præcist i lange rækker; det bemærker man ikke lige når man bare går der, men sjovt så det ud.