Vel ankommet til Operaens forplads - vi var der ca. en time før start - var der allerede pænt med mennesker, der solede sig hist og pist. Der er jo en flot udsigt "op og ned" af havneløbet i København.
Herunder har jeg fotograferet (alle foto's taget med mobiltelefonens kamera og husk at I kan trykke på dem for at se dem i en større størrelse) ud mod havneindløbet mod Langelinie. Man kan til venstre se fregatten Peder Skram, Kongeskibet Dannebrog samt til venstre skimte et udenlandsk flådefatøj til kajs ved Langelinie af.
Indenfor - det var en af årsagerne til at vi var der tidligt - overværede vi en introduktion til aftenens forestilling (sådan en er der til hver forestilling 45 minutter før) og denne blev holdt af fhv. Solodanserinde og nuværende Karakterdanserinde Mette Bødtcher og det gjorde hun godt og informativt. Til oplysning så bliver man pensioneret som balletdanser (Korpsdanser (menig), solist (officer) og Solodanser/-inde) som 40-årig, hvorefter nogle få af dem - hvorledes de udvælges/vælges/antages, ved jeg ikke - kan blive ansat igen eller overgår til Karakterdansere. Det er de ældre personer på scenen som ikke danser, men "som bare" er der og fører sig frem som f.eks. forældre til hovedpersonerne og lignende.
Hun er faneme stadig en flot sild henne Mette Bødtcher, som jeg vi har fulgt og set i mange år. Men altså; hun fortalte at balletten var lavet af en amerikansk kvindelig koreograf Twyla Tharp (ja, - sådan staves hendes navn). Hun havde tidligere lavet nogle små-balletter med nogen af Frank Sinatra's numre som underlag og så i 2010 havde premiere på Broadway med denne nyskrevne ballet md 32 numre af/med FRank Sinatra. Hun havde tidligere fået ros af Frank Sinatra for sine ting og han havde endda bedt hende om opførelse af nogen af de andre små-ting hun havde lavet ved forskellige lejligheder for ham. Derfor fik hun lov af rettighedsindehaverne af Sinatra's musik og af hans arvinger, lov til at få/låne hans sangstemme (hvordan de har fået fjernet musikken, så man kun har hans stemme er mig lige en gåde. Måske har man på pladeselskaberne haft råbånd med kun hans stemme), idet man under forestillingen har et stort Big Band der LIVE spiller hans musik med hans sang ind over. Det er som at overvære en Frank Sinatra koncert i virkeligheden. Hele balletten foregår på en natklub og bagerst på scenen, på en forhøjning sidder orkestret og spiller løs alt det de kan. Hele musikken ledes af jazz-bassisten Chris Minh Doky og det er bare så fantastisk at overvære. I øvrigt er balletten om 4 pars forhold denne aften på en pænt besat natklub i New York. Alle danserne gjorde det godt og sprudlende. Det er jo Modern Ballet og disse klassiske balletdanserinder danske altså i højhælede sko og det havde under træningen kostede nogen ømme lægmuskler. Dog vil jeg fremhæve 3 dansere, nemlig Amy Watson, Caroline Baldwin og Charles Andersen. For pokker da, hvor de har udstråling på en scene. Vi sad på 1 Balkon på tredie række, som det ses på nedenstående foto og havde virkelig godt udsyn til scenen. Og så er der rigtig god benplads for os voksne mænd.
Første afdeling før 20 minutters pause, indeholdt 17 musiknumre som bare kom efter hinanden uden pauser. Det var fantastisk at overvære. Jeg var helt i syvende himmel. Efter pausen kom de resterende 15 numre. Alle Frank Sinatra's klassikere var der og det sluttede af med New York, New York for fuld udblæsning og under slutstroferne dukkede Sinatra's kontrafej op på bagtæppet.
Efter mange fremkaldelser, publikum var ellevilde klappen og hujen og piften og råben var en dejlig forestilling til ende. Personligt var jeg helt sagelig. Herhjemme hører jeg jo - og har gjort det i mange, mange år - Frank Sinatra CD'er mindst en gang om ugen. Hjemturen gennem mellem glade mennesker på de stadig fyldte fortorvsbeværtninger var dejlig. Folk hyggede sig uden ballade at se nogen steder.
En herlig aften og stor oplevelse var slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar