Så er der taget hul på "de sidste 3,5 meter hyldeplads"......

Som jeg skrev i forrige indlæg er der investeret i nye/flere reoler og at der var ca. 3,5 meter fri hyldeplads. Dem er jeg allerede begyndt at tage hul på.

Også som tidligere omtalt "er jeg på Facebook" og der - udover at have lidt venner og bekendte - er jeg med i en del grupper og også "følgende" (det hedder det, når man ikke kan blive ven med eller der er en gruppe for) en række institutioner, museer, medier, o.s.v., o.s.v. En af dem jeg følger er Ribe Kunstmuseum og de havde et opslag d. 25. november om at de have en form for jule-udsalg med pæne rabatter på mange af deres publikationer og bøger og andet. Der var lagt en liste ud og 3 bøger fandt jeg interessante og sendte en bestilling afsted samme dag på:

en bog om guldaldermaleren Johan Thomas Lundbye (1818-1848) og skrevet af Bente Bramming, Ettore Rocco samt sidt, men ikke mindst Hans Edvard Nørregård-Nielsen. Sidstnævnte er den ene af Danmarks 2 ypperste Guldalder-kendere (den anden er Kasper Monrad på Statens Museum for Kunst). I øvrigt burde Hans Edvard Nørregård-Nielsen være i gang med en ny kæmpe-biografi om Johan Thomas Lundbye a la den han udgav for en del år siden om Christen Købke.

Den anden bog er

om (også) guldaldermaleren Vilhelm Kyhn (1819-1903). Når jeg i parentesen skriver "også", så er det fordi, at han levede og virkede langt udover Guldalderens ende - som jeg sætter til ca. 1853 med C.W. Eckerberg's død - og som oplevede både den ny realisme og impressionismen i malerkunsten. Han var født året efter Johan Thomas Lundbye og de har frekventeret Det Kongelige Kunstakademi på Charlottenborg i samme periode og må have kendt hinanden.

Den tredje bog er

om (igen også) om guldaldermaleren Thorald Brendstrup (1812-1883). Jeg er nok stødt på ham før, men ellers siger han mig intet. Han er født 2 år efter Christen Købke og 6 år før Johan Thomas Lundbye. Han må have kendt dem begge. OK - der er mange mindre kendte eller nærmest ukendte guldaldermalere, men det gør ikke noget - synes jeg - at udvide kredsen og da denne bog om en maler jeg ikke umiddelbar kender var til salg og så endda halv pris så var der ikke så meget at betænke sig på.....synes jeg.

De 3 bøger koster i almindeligt salg tilsammen kr. 497. Her - med Jule-rabat - koster de tilsammen kun kr. 323, så der er virkelig tale om en god investering.

Jeg har også tidligere omtalt, at Danmarks største og bedste antikvariat (2 forretninger i Fiolstræde og en forretning på Kultorvet), nemlig Vangsgaards Antikvariat, er gået konkurs. Søren Vangsgaard, som personligt ejer antikvariatet, har af Sø- og Handelsretten eller boets kurator, fået lov til at lave en form for realisationsudsalg for at minimere tabet/konkurs-tabets størrelse. Det realisationsudsalg startede den dag vi tog til Paris og derfor var jeg ikke derinde før end det havde været i gang i en små 10 dages tid. Jeg har været der 2 gange og 2.gang var i dag og der var der bid og jeg købte 3 bøger. Alle bøger sælges til halv pris.

Den første bog er

en bog fra 1920, nemlig Johannes Larsen og hans billeder skrevet af hans gode ven, digteren og forfatteren Johannes V.Jensen (Johannes Larsen levede 1867-1961 og Johannes V.Jensen levede 1873-1950). Jeg har skrevet så tit tidligere, at Johannes Larsen nok er den maler jeg beundrer mest i kombinationen maler, naturskildrer og menneske. Denne bog fik jeg får kr. 75. Der findes en udgave fra 1967 - altså 47 år efter førsteudgaven - hvori der skulle være et kapitel af hans erindringer inkluderet. Den eneste erindringsbog jeg kender, som Johannes Larsen har skrevet er den lille "Jeg kan huske..." som omhandler hans barndom og tidlige ungdom og hvis det er et kapitel herfra, så.....

Den anden bog er

...også om guldaldermaleren Dankvart Dreyer (1816-1852) og skrevet i 2 bind af Susanne Ludvigsen. Dankvart Dreyer var af en del af samtiden spået en pæn karriere, men der var også en del kritikere. Han fik ikke rigtig gang i karrieren bl.a. p.g.a. svagelighed eller sygelighed og valgte derfor ret  tidligt at opgive maleriet og flytte hjem til Assens, hvor han drev lidt små-landbrug og samtidgt malede lidt fra lokalområdet. Han var rigtig gode venner med Johan Thomas Lundbye og P.C.Skovgaard. Denne bog fik jeg får sølle 125 kr.

Den tredje bog er

en mindebog om billedhuggeren Gerhard Henning (1880-1967) skrevet af Haavard Rostrup og udgivet i anledning af 100-året for Gerhard Henning fødsel 1980. Jeg har en forkærlighed for "store/kraftige frodige" damer i billedhuggerkunsten. Gerhard Henning er en af repræsentanterne for denne type og I kender helt sikkert en stribe af hans figurer som står rundt omkring i Danmark og i Sverige/Norge. Bogen kostede en flad 50'er. Et par eksempler vises herunder:

....og Gerhard Henning er bare en af de billedhuggere, der har arbejdet i denne genre; Astrid Noack og Keld Moseholm er andre.

Frits Syberg på Ordrupgaard....næsten i Grevens tid :-)

Jeg har det med at lave lister over de udstillinger og arrangementer jeg vil se. I dag var turen kommet til Frits Syberg udstillingen på Ordrupgaard. Den slutter i næste weekend, så det var næsten i Grevens tid at jeg nåede den (og ikke som Lerfeldt udstillingen, som jeg nåede på sidstedagen).

Ordrupgaard åbner kl. 11,00 og jeg var der ca. 10,40, for jeg ville lige i det gode vejr gå en lille tur i parken der. Ordrupgaard er jo en stor herskabelig villa bygget i 1918 til sommerbolig for Wilhelm Hansen, der var direktør for forsikringsselskabet Hafnia. Han var en lidenskabelig kunstsamler og undervejs med byggeriet ændrede han mening med Ordrupgaard og fik det ordnet sådan, at det både blev bolig og udstillingssted for hans store samling. I hans testamente var det bestemt, at hus, park og samling tilfaldt Den Danske Stat mod at det hele blev bevaret som et hele og et udstillingssted for hans samling. Som offentlig udstillingssted åbnede det i 1953. Når man ankommer, så ligger fronten af bygningen altid i skygge; jeg kan i hvert fald ikke mindes nogen sinde at have set den solbelyst. Stort set hele fronten er bevokset med en Vin-plante af en art:

(husk at klikke på billederne for at se dem i stor størrelse)

På siden af den oprindelige bygning er opført en ny udstillingsbygning. Der er her et stort glas-indgangsparti  og som regel med udstilling i store bogstaver påklisteret. Herunder ses dette indgangsparti og "jeg har sørget for" selv at stå under S'et i Syberg.....en art selfie eller noget:

Jeg ville jo se parken og nogen af de skuplturer der er udstillet der, så jeg gik omkring bygningen og den første skulptur er en Spejl-skulptur - en slags labyrint af lodretstående smalle 205 meter høje spejle i 4 cirkler man kan gå i. En meget speciel oplevelse. Foto'et herunder levner ikke rigtig skulpturen retfærdighed:

Det næste man møder er en kæmpe Magnolie; den største jeg har set herhjemme og nærmest som en busk. Dem jeg har set har altid været som træer. For pokker den var flot - og stor.

Herunder Hovedhuset med Magnolien ude til højre. Bemærk, at noget af huset beklædt med Vinen og at der er træ-espalier til yderligere bevoksning på væggene.

I parken er der som nævnt forskellige skulpturer som f.eks. denne kæmpekugle:

...og denne kæmpe-svamp. Bemærk at man kan se svampens lameller på hattens underside. Den er vel en 3 meter høj:

Herunder et foto fra "bunden" af den nærmeste park med en næsten udsprunget Blodbøg til venstre og Magnolien længere oppe til højre.

Men selve udstillingen......man må jo ikke fotografere derinde, så I slipper for en masse foto's af fede malerier. Men den levede så sandelig op til min forventning. Syberg levede jo fra 1862 til 1939 og var aktiv som maler fra ca. 20 års alderen og lige til sin død. Han var bedste-ven med maleren Johannes Larsen i Kerteminde - de blev nærmest naboer der - og også med digteren Johannes V. Jensen. Man kan virkelig se en udvikling i Syberg's måde at male på i hele hans levetid. Jeg synes bedst om starten af karrieren og op til midten af 1920'erne. Der er virkelig mange perler imellem.

En af perlerne er et maleri af en frokost. Historien er, at Johannes V.Jensen skrev et digt i 1901 om frokostens lyksaligheder og dette omsatte Syberg til et maleri i 1906. Digtet er på (mindst) 12 vers og jeg sætter lige de første  4 vers på under maleriet:

VED FROKOSTEN af Johannes V. Jensen.

Cafe'en skal være velsignet!
Gud ske Lov for Sofahjørnets Fløjl!
Jeg omfatter min Kellner med Sympati,
jeg sidder sval og barberet ved Bordet,
finder Stangen under det med Fødderne
og spiler Næsen mod Dugens kyske Klorlugt.

Giv mig en Bajer!
Jeg vil berømme det ravgule Øl fra Fad.
Det er isafkølet, og det fraader af Kulsyre,
Død og Djævel, hvor mine Tænder længes efter det!
Mit Svælg drikker, allerede naar jeg ser det paa Afstand!
Jeg vil begrave mig i en Slurk …
Jeg var tørstig … i Aftes, hvordan var det?

Nu har jeg det godt.
Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild –
O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier, udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit Hjærte.

Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen,
som jeg har skænket mig af den iskolde Flaske.
Se den spiller, den ler klart,
Jeg holder den op som en stor levende Diamant,
Kornbrændevin, kort sagt, Danmark!
Her sidder jeg og bereder mig paa det bedste Øjeblik.
Her er godt. Hatte passerer Vinduet, meget Folk færdes paa Gaden.
Jeg har sagt til mig selv, at Livet og Solsystemet gaar glimrende.

Skaal!

 

.....og bagefter gik turen hjem til græsslåning - årets 2. slåning - og kantklipning. Og herunder ses så lige vores eget lille Rhododendron-bed, hvor den lille blå, den lille røde og den lille hvide Rododendron nu er sprunget ud. Kun den store bagerste mangler nu at springe ud. Ærgerligt at de er så tidlige på den i år.

For resten er alle fotografier (undtagen frokosten, som er hugget fra nettet) taget med min mobil-telefon og deraf kvaliteten...eller mangel på samme.

....og nu står den så på 2 vm-ishockeykampe i træk resten af dagen/aftenen. God søndag til alle.