Viser indlæg med etiketten flytning. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten flytning. Vis alle indlæg

onsdag den 21. oktober 2009

Stadig under flytning..sådan da.

Vi har fået tømt og rengjort vores gamle hus og også underskrevet salgsskødet. Nu mangler bare over-/afleveringen af nøglerne til de nye ejere.

Og det nye sted ? Jo da - vi er næsten, men også kun næsten, kommet iorden. Alle flyttekasser tømt. Kun nogle små-bunker mangler at blive placeret. Ellers lidt utroligt. Vi er flyttet fra 92 kvm til 105 kvm...og synes der mangler lidt "deponeringsplads". Vi har så været i Ikea et par gange og købt reoler, skabe og lidt lamper o.s.v. Jo - vi er kommet på fornavn med ekspedienterne derude...ligesom på man bliver hilst med genkendelse på Genbrugsstationen af personalet; man bliver anset for "en af de gamle"...man ved jo nok hvor hvad skal smides o.s.v.

Og vores ny spisebord og spisebordsstole er ankommet, vældig flot må jeg sige.

Nu mangler vi bare at "YOUSEE" kommer i omdrejninger og lever op til deres "lovninger". Vores Fuld-pakke virker ikke (har kun ca. halvdelen af programmerne) og internettet er jeg endnu ikke kommet på derhjemme endnu.

...men det er sgu' rart at bo i noget helt nyt.

Glæder mig til det er færdigt, det her. Har ikke holdt rigtig weekend den sidste månedstid ligesom man hver eftermiddag/aften lige skal lave noget....

onsdag den 30. september 2009

Så er den små-travle periode begyndt.

Idag var jeg og Lillemor til bryllup. Jeg fik bortgiftet min bror. Hans datter tillod sig at melde afbud til sin Fars bryllup - hun lå nemlig på fødselsgangen igang med at føde hans barnebarn nr. 2 - en OK begrundelse synes vi.

Og imorgen Torsdag d. 1.Oktober får vi nøglerne til vores ny hus og så går det ellers igang med at flytte alt tingel-tangelet. Vi skal selv være ude af vores hus d. 31.Oktober, så vi har heldigvis ikke noget større pres med det.

Det bliver helt rart at flytte ind i noget splinternyt. Ikke noget med at male eller reparere noget. Bare smække indboet ind, sådan. D.v.s. at vi dog har sorteret og "smidt" en hel del ud inden flytningen. Og Lillemor har i bedste Egon Olsen stil lagt planer for det hele, så det skal nok gå....tror jeg nok :-D