Viser indlæg med etiketten dagbog. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten dagbog. Vis alle indlæg

lørdag den 16. januar 2010

X-factor og psykisk syge, der udstilles

Der klages over, at DR udstiller psykisk syge i X-factor. Deri må jeg give klageren ret. Alle deltagere har - mener jeg - en psykisk brist i form af higen efter deres "15 minutes of fame". Nogen har nok papir på det - altså at de er psykisk syge - hovedparten har ikke.

Jeg undrer mig en gang imellem over denne her lyst til at fremstille sig selv i TV. Helt grelt var det, synes jeg, det program hvor folk udstillede deres beskidte hjem for at få hjælp til en gang rengøring af de større. En ting er at bo ulækkert og uhygienisk, men ligerem udstille sig for befolkningen ?????? Hvad sker der lige i hovedet på folk ? Ligesom Robinson-deltagere, der bagefter klager over psykisk pres o.s.v. For fanden da, det er jo frivilligt for idioterne at stille op.

Det er kort sagt utroligt hvad visse folk gør for "15 minutes of fame"....

(Og så er det jeg kommer til at tænke på mig....eller snarer os Bloggere. Hører jeg/vi under samme kategori ?? Selvfølgelig gør jeg/vi det, men selvfølgelig også i en helt anden målestok end de omtalte personer ovenfor, for VI har styr på det, ik' ? . Nåh - spøg til side, men en gang imellem tænker jeg lidt over det her med at sidde her og skrive om alt muligt....sådan offentligt...Jeg læste et sted om en der satte lighedstegn mellem Blogger og Blotter....Njahhhh - sådan er vi slet ikke)

Jeg har det sådan med MIN blog, at jeg skriver - mestendels - for og til mig selv, men at det så sandelig ikke gør noget (tværtimod) at andre og især at I, læser den...og kommenterer den...bare en gang imellem ;-) . Jeg hygger mig med den ligesom jeg hugger mig med at læse andres blogge.

Ha' en fortsat god weekend derude i blogland.