tirsdag den 1. marts 2016

Til foredrag om Guldalderens musik

Den 28. December 2011 læste jeg i vores Lokalavis en lille notits/artikel med overskriften "Den danske guldalder set fra musikkens verden". Den handlede om en ny bogudgivelse - "Musiklivet i den danske Guldalder" - skrevet af en lokalmand Helge Schlenkert. Nedenfor ses den udklippede artikel som jeg har gemt.

Jeg købte bogen dagen efter. Prisen var kr. 290 og bogen er på 323 sider. Først er der en gennemgang af musiklivet i Danmark fra starten af 1800-tallet og frem til 1899 og dernæst små biografier og diskografier over ca. 35 komponister i den periode, komponister som Weyse, Kuhlau, Hornemann, Hartmann, Neruda, Gade o.s.v. Bogen slutter med en årstalhistorisk gennemgang af 1800-tallet. Jeg læste bogen med det samme og har siden brugt den som opslagsbog/leksikon.


Så her, for noget tid siden, dukkede denne plakat - og en notits i den lokale avis - op:


Af notitsen i avisen fremgik det, at foredraget blev holdt af forfatteren Helge Schlenkert på baggrund af hans bog fra 2011 "Musiklivet i den danske Guldalder" som jeg jo havde. DET foredrag måtte jeg overvære. Selvom der var gratis adgang. krævedes der billet, så den skyndte jeg mig på biblioteket for at få.

I dag var jeg så til foredraget sammen med 20 andre tilhørere. Og sikke en service biblioteket ydede; der var gratis kaffe og småkager :-)

Det var et herligt og et godt foredrag og tiden fløj afsted. Det varede 1,5 time. Foredraget blev fremført i munter stemning og krydret med mange små anekdoter og ind i mellem blev der fra CD'er afspillet små musikstykke som illustration for det sagte. Dejlig musik af f.eks. Gade, Neruda, Hornemann m.fl. Herunder ses Helge Schlenkert under foredraget: 

Kort sagt en glimrende og underholdende aften som jeg ud over at blive (mere) klog af også blev i godt humør af. 

4 kommentarer:

  1. Skulle man virkelig anskaffe sig endnu en papirbog?

    SvarSlet
  2. Tjah....du kan vel starte endnu en række i vindueskarmen ?

    Mon ikke den kan lånes på biblioteket, så du kan se om den er noget for dig ?

    SvarSlet
  3. Jeg vil hellere købe bogen end låne den på biblioteket. Det sidste har det med at blive for dyrt i bøder :-(

    SvarSlet
  4. Herligt at bive i godt humør. Herlig vi stadig har et velfærdssamfund.

    SvarSlet