Jeg havde fået et tip om Skovhornugler i nærheden.
For nogen år siden, var der en lille flok på en 8-10 stk. også i nærheden, som havde sit dagsopholdssted lige på den anden side af kommunegrænsen. Dette sted var til start hemmeligt - træet stod i en privat have i et villakvarter - men blev åbenbart af nogen lækket, således at der, og det er IKKE løgn - kom busfulde af folk for at se Skovhornhornuglerne.....stakkels beboere. Iøvrige medvirkede dette sammenrend af folk, at Skovhornuglerne til sidst forsvandt fra deres fast "overnatningsplads". Skovhornugler er nataktive og raster/sover/hviler om dagen....som de fleste andre ugle-arter gør...men det sjove er, at de finder sammen i små-flokke og overnatter sammen oftest i et Nåle-træ...vistnok Fyr eller lærk...eller noget...jeg er ikke så stiv i de der nåle-træer.
Altså - jeg startede dagens tur med at gå mod dette Skovhornugle-træ, hvor der efter sigende skulle være 4 stk. Det ligger så bare 2,6 km fra hvor jeg bor. Og i et nåletræ i en villahave...og som med Lærke-reden I ved, så siger jeg ikke hvor. Og ja - efter at have glanet et stykke tid på det udmeldte træ, så opdagede jeg en enkelt godt gemt. Sådan er det. Skovhornugler sidder altid godt gemt i træet. Herunder et udsnit af et foto jeg tog. Sådan ca. midt i billedet kan I se - med lodrette bryst/mavestriber - Skovhornuglen sidde. Man kan endda se det ene "Horn" rejst en smule. Derfra og i yderst godt humør, gik jeg så videre på min vante tur.
(Husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse).
Og i dag var alle Dådyrene på Hjortefarmen at se. De var lige blevet fodret af nogle børn i følge med deres Bedsteforældre.
I dag hørte jeg kun Spætmejse hist og pist, ligesom jeg kun kort så en Stor Flagspætte flyve fra et træ. De sædvanlige Kernebidere var der, 5 stik. i dag og på "mit" sted så jeg både en lille flok på 6 stk. Halemejser fouragere forbi ligesom jeg så "mine" Dompaps, ca. 8 stk. Herunder både en hhun (øverst) og en han (nederst).
Omkring slutningen af min tur passerer jeg forbi nogen hestefolde. Herunder ses dagens heste. Nede bag de bagerste heste ligger "mit sted" Lindholm Sø.
Og den lokale Musvåge - den ene af dem - sad på plads i et af de høje træer og kaldte på magen. Herunder et udsnit.
Jeg troede, at jeg kunne liste mig nærmere på den. men uanset hvor meget jeg sugede kinder og mave ind, så opdagede den mig og lettede. Den ses "klart og tydeligt" på billedet herunder :-D
Slut på endnu en dejlig tur i et dejligt vejr.
Ugler har jeg hverken hørt eller set ret meget til siden barndommen. I Vemmetofte kunne de ofte høres vinteraftener. I Dyrehaven sad ofte en ugle i et hul i et træ. Dette træ er nu forsvundetPå turen i dag så jeg en flok et eller andet på 10-15 fugle, men de fløj hele tiden længere væk. Tanken var stillits, men jeg har nu ingen ide om det kan være sådan.
SvarSletHej Jørgen.
SletHerligt med dine erindringer om ugler i gamle dage :-) Natuglen er den mest almindelige art herhjemme med lidt over 3.000 ynglepar og den høres ofte i denne tid som du skriver. For nogen år siden havde vi et ynglepar her i sognet, som fik hele 5 unger på vingerne (dog fandtes den ene død noget efter den var blevet flyvefærdig). Jeg kan huske, at jeg fik et herligt foto af dem siddende på 3 grene i samme træ :-) Jeg kan også huske, fra min start her i sognet, hvor der var lidt landligt her i Hjortespring, at der sad ugler og tudede ved nogen lader ved den stoute gamle gård Lille Birkholm. Nu er lader og Gården væk og der er bygget række- og etagehuse i stedet for.
Sad de der små-fugle lavt...altså på krat/buske, tørrede frø-stande ? Så var det sikkert Stillits. Dog - der er masser af små-flokke af både Grøn- og Gråsiskener rundt omkring; jeg ser dem, oftest Gråsiskener, næsten dagligt :-)
Man opdager mange fugle, når man kigger efter dem, ik' ?