Brordag nr. 3 :-) ...en tur med Sporvognen...

I dag var min bror og jeg sammen på tur til Sporvognsmuseet i Skjoldenæsholm på Midtsjælland. Vores hustruer/koner/ægtefæller er også sammen; de er nemlig på fjeldvandretur sammen på Kungsleden i Nordsverige :-)

Vi ankom til Skjoldenæsholm ved 10,50-tiden. Fra P-Pladsen kører man nemlig med sporvogn hen til selve sporvognsmuseet. (Husk at klikke på billederne for at se dem i større størrelse; gælder især billede/tegning nr. 2)

Det er et imponerende område, de har fået banket op dernede. Man har nogen enkelte gamle remiser, men er ved at skulle opføre nogle flere, da man dels er ved at hente materiel (sporvogne og busser og meget mere) til museet i stedet for at have det opmagasineret rundt omkring i landet.

Ankommet til museet kunne vi straks se en masse sporvogne holde ude:

Noget af det første jeg bemærkede var den gamle Valby Remise, som ses herunder. Da den i sin tid var færdig som remise og skulle rives ned, blev den købt af en lokal Herlev-matador Vilhelm Bang, som fik den revet nænsomt ned og flyttet ud og genopført i Herlev på Marielundvej og anvendt som Bangs Tømmergaard. I 1994 blev den købt af Sporvognsmuseet og flyttet til Skjoldenæsholm og genopført og indviet i 1995. Jeg kan huske den fra Herlev-tiden, hvor det var man handlede ting og sager, som man i dag gør i Silvan, XL-byg og hvad det nu hedder alt sammen. Jeg kan huske dengang, at jeg - når jeg var der - beundrede bygningen og undrede mig over byggestilen uden at vide at det havde været en sporvognsremise.

Som sagt, det var ren nostalgi at gå rundt dernede og se alle de gamle sporvogne, være oppe i dem o.s.v. Min storebror, som jo er en stor tog-nørd og udover at skrive bøger om lokomotiver m.m. også er kraftigt involveret i DSB's Jernbanemuseum i Odense, er også rigtig meget vidende om sporvogne....han har også rodet med det i sine yngre dage....og han kunne fortælle mig om mangt og meget fra gamle dage. Det skal lige her indskydes, at vores morfar Christian Ludvig Hansen, som var uddannet i Ingeniørtropperne før og under 1. verdenskrig efter soldaterkarrieren blev ansat som teknisk fuldmægtig i Københavns Sporveje i midten af 1920'erne inde på Skinne-pladsen på Borups Alle, hvorfra han blev pensioneret fra i Maj 1961. Jeg kan svagt huske at vi har besøgt ham inden på Skinnepladsen og min bror kan selvfølgelig huske mere ligesom han formentlig har snakket mere med morfar om sporvogne. Så ja - der er lidt sporvogn i blodet om jeg så må sige.

Herunder følger så bare lidt forskellige billeder dernedefra:

...som f.eks. denne version af en tysk "Düsseldorf" sporvogn som kom til landet på prøve, men som ikke blev indkøbt. Man fortsatte med den version man havde.

....og herunder sporvognen med kælenavnet "Dukke Lise" som udelukkende kørte som linie 2 i perioden 1949-1967. Der blev kun bygget 8 stk. Denne kan jeg huske, fordi det ofte var med "Dukke Lise" vi kørte med, når vi skulle besøge vor morfar.

Herunder skal man bemærke alle luftledningerne og kablerne der holdt luftledningerne. 

Jeg kan huske som barn, når man stod på Trianglen på Østerbro eller et andet sted, hvor mange sporvognslinier mødtes/krydsede hinanden, det virvar af luftledninger og kabler der holdt dem, svævende deroppe i luften. 

Herunder de linie-strækningsskilte, der sad på de rigtig gamle sporvogne:

Sporvognsmuseet har sandelig også en hel del busser. Der er nogen få, der er køreklar men der er sandelig mange, der kræver en kærlig hånd - det gælder i øvrigt også for mange sporvogne. Der er en kæmpestor remisebygning, der er fyldt med disse gamle klenodier.....eller vrag om man vil...som jeg tænkte. Det virker uoverskueligt med de mange sporvogne og busser der står der, som det åbenbart er meningen at sætte i stand. Som en af de ansatte sagde, så er problemet, at det er "lutter gamle mænd" der er der og når de dør, så forsvinder en masse viden og erfaring.

I den remise med "vrag" til renovation opdagede min bror en gammel bus (dog ikke helt så gammel som jeg husker dem) fra de hedengangne "Herlev-Ruterne". Det var røde busser med sort tag. Den ses herunder og som sagt, så er det ikke en af de ældste som jeg kørte med i sin tid. Men herligt at gense farvekombinationen, ruteskiltet....og Jolly Cola reklamen :-) 

...og så har min bror en ufattelig evne til "at falde i snak" med andre mennesker. Som sagt har en stor viden og interesse for mange ting (sjovt nok, har jeg det også), men han har også den her ufattelige evne til at falde i snak "med de rette folk". Herunder ses han - med rygsæk på i blå polo-shirt - i snak med konduktøren og kudsken på en heste-trukken sporvogn. Da vi kørte med de almindelige elektriske sporvogne, stod han og snakkede med sporvognsføreren.

Hvad der også er sjovt ved sporvognsmuseet er, at der er mange gamle ting fra by-billedet. Mange ting som jeg kan huske fra barn- og ungdom i "Kongens Kjøbenhavn". Herunder en af de gamle rigtige telefonbokse med en reklamesøjle bag ved.

Herunder en gade-vandpost. 

Herunder et af de gamle sporvognslinieskilte:

Herunder en gammel Politi-alarm stander:

Kan I huske dem her ? Sådanne "Helle"-standere stod der mange steder ved vej/gade-kryds og fodgængerovergange: 

Herunder en gammel Brandalarm, hvor man skulle smadre glasset og trykke på knappen. 

Herunder en Taxa-telefonskab. De stod ved alle autoriserede Taxi-vente-holdepladser.

Herunder en gammel vandpost, hvor man kunne slukke tørsten:

Herunder en anden slags kombineret sporvognsstoppesteds- og reklameskiltestander:

Og endelig en Sikringsstander til sporvognenes elektriske systemer/ledninger. De stod lidt anonymt mange steder, men ganske flotte i sin udsmykning:

Efter vi havde set os mere eller mindre mætte i sporvogne, så kørte vi der fra og op mod Hornsherreds, hvor vi fortsatte Skibby m.m. og kørte over den gamle bro oppe ved og til Frederikssund. Her, ved brofæstet, indtog vi frokosten (ristede Frankfurtere med brød og Cocio'er) med udsigt over Roskilde Fjord, inden vi kørte hjem ad den gamle Frederikssundsvej.

Endnu en dejlig tur med bror i det dejlige ganske danske sjællandske landskab.