Normandiet og Bretagne 13.-20.juni 2016

Mandag d. 13.Juni tog vi til Kastrup Lufthavn, hvorfra vores ferie skulle starte. Vi fløj med Easy-jet til Charles de Gaulle Lufthavnen ved Paris hvor vi landede ved 13,30 tiden. Hen til Europcar og hente vores bil. Vi havde som vanligt bestilt en lille bil med GPS. Den rodede de rundt efter for at finde, altså en lille bil med GPS. Vi fik en VW GOLF Blue motion med Dieselmotor i stedet for, en ret stor GOLF af en sådan en at være. Prisen var dog til den vi havde forudbetalt for den lille.

Afsted gik det så ved hjælp af GPS gennem Paris' yderområder - og det i usædvanlig heftig trafik - og mod hovedvej/motorvej A13 til Normandiet via Rouen og Caen til vores bestemmelsessted, den lille hyggelige by Bayeux. Her ankom vi ved 18-tiden og checkede in på Hotel Lion d'Or, et mindre nyrestaureret hotel i centrum. Det var virkelig high-class og hyggeligt. Sjovt nok var der ikke elevator og vi skulle bo på 3. etage. På billedet nedenunder ses vores værelse "på taget" over den hvide facade.
(Husk at man kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse).

Vi skulle bo der 3 nætter. Den anden aften havde vi en tankevækkende oplevelse der på hotellet. Kl. 23,30 gik brandalarmen. Vi røg op, fik noget tøj på og pakket et par rygsække med det vigtigste (rejsepapirer, billetter, mobiltelefoner o.s.v.) og så hurtigt ned ad trapperne. Nede i receptionen blev vi modtaget af et par personaler, der oplyste at det var falsk alarm, at det var en alarm i køkkenet der var gået i gang uden årsag. OK - vi kunne gå roligt op igen. Det tankevækkende var - og det gav personalet os medhold i - at vi var de eneste gæster, der havde reageret og kommet ned. Faktisk lidt uhyggeligt at tænke på, for der boede en del ældre gæster på hotellet.

Næste dag startede vi med at gå på museum for at se det verdensberømte - tror jeg nok - Bayeux-Tapet. Det er et 68,50 meter langt og ca. 65 cm højt billedtæppe, der blev lavet i tidsrummet omkring år 1077-1082 i anledning af Vilhelm Erobrerens erobring af England i slaget ved Hastings i år 1066. I Juni 2014 var Lillemor og jeg i England fra Dover til Lands End og besøgte bl.a. slagmarken for Slaget ved Hastings (som rent faktisk fandt sted ca. 15 km fra byen Hastings ved en lille by ved navn Battle) og dengang snakkede vi om at vi måtte se det Bayeux-tapet engang.  Tapetet befinder sig på en gammel klosterskole. Det er udstillet i et langt buet rum. Det er placeret i en montre og er fuldt udrullet. For en gang skyld tog vi de her små apparater der fortæller om de udstillede ting og det skyldes udelukkende at de havde dem med dansk tale. Det var en rigtig god ting at gøre. Normalt tager vi dem ikke da de normalt beskriver stort set alle tingene på de pågældende museum, hvad vi som regel ikke er interesseret i.

Vi var heldige med at være nogen af de første, så vi kunne se hele tapetet i ro og fred. Øverst på tapetet er med jævne mellemrum skrevet en fortløbende talrække, som man mener tallene er påført i 1880'erne (de ses på billedet nedenunder). Lytteapparatet henholdt sig til disse tal og man fik hele historien om Vilhelm Erobreren, hans slægt, det der gik forud for Hastings samt hvorfor det skete samt ikke mindst hvordan. Det er simpelthen fantastisk at se og høre om. Jeg vil anbefale jer at læse om Tapetet ved at trykke på linket ovenfor.  

For mig var det et ønske der gik i opfyldelse ved at se det. Jeg har læst om det så langt tilbage jeg næsten kan huske. I Museumsshoppen købte vi en bog om Tapetet ligesom Lillemor købte et sy-sæt med et udsnit der kan broderes til en pude. For resten var den billet vi havde købt også gældende til Bayeux's D-Dags Museum og det lokale By-museum.

Bayeux ligger i Normandiet i det Amt der hedder Calvados. Udover brændevinen Calvados, er Normandiet - og Bretagne viste det sig senere - kendt for deres Crepes og Gallettes. Det er pandekager med fyld. Crepes er de søde, dem til desserter og lavet af hvedemel. Gallettes er lavet af Boghvedemel og mørke i både udseende og smag. Vi fik de der Gallettes til frokost nogen gange. Man kan få forskelligt i og på. De smagte rigtig godt. Herunder et eksemplar:

Bayeux er i øvrigt en hyggelig gammel by for så vidt angår cemtrum, der hvor vi boede. En lille flod går igennem byen.

Ved en vandmølle opdagede jeg sørme en Bjergvipstjert. Det er længe siden jeg sidst har set sådan en. De lever af insekter. Herunder ses den sidde på en mos-tot på muren ved Vandmøllen.

Herunder lidt billeder fra byen. Det første er "hovedgaden" som er gå-gade. Om morgenen inden kl. 09 må der køre biler til forretningerne. 



Herunder en anden vandmølle. Vi spiste Gallettes ved en restaurant lige derved.

Herunder Katedralen i Bayeux. Det var vistnok her til at Tapetet var kreeret og hang indtil Napoleons-tiden.

Mange flotte gamle bindingsværkhuse er der. Herunder et og nedenunder igen en detalje fra et andet bindingsværkhus. 

Som nævnt gjaldt billetten også til D-Dags Museet. Vi fandt ud af, at der er mange sådanne museer i hele Normandiet. Mange af dem har en eller flere kampvogne - og kanoner m.m. - stående ude foran. Herunder først en amerikansk Sherman Tank...

...og herunder en tysk Jagd-Panzer. Bemærk, at kanonen er anbragt i selve kampvognen og ikke i et tårn som på en traditionel kampvogn. 

Som sagt er der sådanne museer i alle mange byer. Dette museum i Bayeux indeholdt en masse om D-Dag og om kampene omkring Bayeux. Mange ting derinde af interesse og jeg har mange billeder derfra, men dem skånes I for nu. Vi var også en hurtig tur på By-museet. Om aftenen spiste vi Havtaske på hotellets restaurant. Vi spiste alle 3 dage aftensmad i hotellets restaurant som var virkelig god.

Næste dag var helt helliget et andet af mine store mål for turen, nemlig D-Dags-invasionskysten. Vi startede med at køre mod Omaha Beach - amerikanernes landgangssted og byerne Vierville-sur-Mer, St.Laurent-sur-mer og Colleville-sur-Mer. Vi startede med at besøge D-Dags Museum ved sidstnævnte by. Her igen en masse kampvogne/tanks foran museet og bl.a. denne selvkørende amerikanske kanon.



Det var et imponerende museum, hvor man havde opbygget panoramaer med episoder fra landgangen og de efterfølgende kampe med rigtige kampvogne, biler o.s.v. og mannequin-dukker i originale uniformer. Igen - jeg tog rigtig mange billeder, men viser bare et par stykker her. Herunder 2 billeder af et af de landgangsfartøjer der blev brugt ved invasionen:

Herunder en tysk Panther Kampvogn, en af de bedste kampvogne tyskerne fik produceret under 2. verdenskrig. Man kan se en amerikansk Sherman-kampvogn i baggrunden.

Herunder 2 billeder af en tysk kamvogn, Panzer IV, som var den mest benyttede tyske kampvogn under krigen.

Efter dette museumsbesøg tog vi ud til selve Omaha Beach, hvor den amerikanske landgang fandt sted. Når man ser originale film/reportager/dokumentarudsendelser om invasionen, så er det stort set altid med optagelser fra denne strand. Amerikanerne led frygtelige tab her. Herunder en oversigtsplanche ved stranden, hvor man kan se de enkelte sektorer stranden var delt ind i. 

Vi havde jo flot vejr da vi var der, men alligevel fik jeg kuldegysninger af at være der. Herunder står jeg på en af tyskernes bunkre og fotografere ned over stranden. Har man set de dokumentarudsendelser eller set filmen "Saving Private Ryan", så er det lige her det skete. Nu ser det fredeligt ud, selvom der ligger resterne af et par bunkre på stranden. 

Herunder er vi nede på stranden og kigger mod vest mod Pointe du Hoc, det sted de amerikanske Rangers skulle kravle op ad som bjergbestigere for at erobre nogen kanoner. Da de kom op, var bunkerne tomme og ingen kanoner. Pointe du Hoc er den lille grønne stribe man kan se længst bagerst i billedet, hvor klipperne går i havet.

Herunder har jeg fotograferet fra stranden op mod de tyske Bunkers og forsvarsværker på bakken der. Der ligger stadig en del betonbunkers der. Amerikanerne skulle altså hen over stranden, som var spækket med forhindringer og miner før end de kunne angribe op ad bakken (ca. 20-30 meter høj) og den var ligeledes spækket med pigtråd, miner, manskingevær-reder og bunkers med kanoner m.m. Når man står der nede og ser det, så virker det ufatteligt at det kunne lade sig gøre at komme i land der.

Herfra kørte vi så hen og så et andet museum, Omaha Beach Memorial, hvor der også ligger både den amerikanske og den tyske krigskirkegård. Det museum var ligesom de 2 foregående vi havde besøgt; mange kampvogne, våben og originaluniformer. Derfra kørte vi så langs kysten mod øst mod de andre invasionsstrande. På vejen besøgte vi et tysk Batteri ved byen Longues-sur Mer (det var sådanne tilsvarende de amerikanse Rangers skulle erobre ved Point du Hoc, men hvor kanonerne viste sig at være væk). Disse kanoner, eller dette Batteri - der er 4 store bunkers - blev erobret af englænderne. Kanonerne står stadig i de 4 Bunkers. På det nederste kan man se de skader, som englændernes angreb forårsagede. Sådanne Batterier lå mange steder og det var dem man prøvede at bombe i stykker inden invasionen. Der er brugt rigtig meget beton til dem.

Herunder har jeg fotograferet fra den 4 Bunker mod de andre 3.

Herfra fortsatte vi mod øst mod byen Arromanches. Under invasionen havde de allierede ikke adgang til nogen havne, så man byggede i England inden invasionen nogen kunstige beton sænkekasser, som man fragtede over kanalen og grundsatte. Herfra byggede man så pontonbroer ind til stranden. Skibe kunne nu lægge til ved disse kunstige havnekajer - kaldet Mulberry havne  efter opfinderen - og losse forsyninger i land. Herunder har jeg fundet et godt sted med overblik, så man kan se resterne af disse betonklodser, som stadig ligger der. Se det i større størrelse; der er nok 5-8 km hen til dem fra hvor jeg står:

Næste dag var det tidligt afsted. Selvom vi havde boet i den del af Normandiet, der hedder Calvados, havde vi kun smagt dette i dessert. Turen gik nu mod Bretagne og via bl.a. Rennes nåede vi frem til bestemmelsesstedet Vannes, som er en kystby beliggende mellem Lorient (nordfor) og St. Nazaire (sydfor). Hertil nåede vi ud på eftermiddagen og tog ophold på et Best Western Hotel lige tæt på Domkirken. Vannes skulle efter sigende være en af de smukkeste og bedst bevarede middelalderbyer i Frankrig og hvorvidt det er sandt ved jeg ikke rigtig, idet vi har været i mange små byer der er virkelig gamle og flotte. Vi startede med at gå til Centrum hvor vi på en Lille plads blandt mange bindingsværkshuse indtog sen frokost....hvilket var Gallettes. Herunder sidder Lillemor på cafe'en hvor vi spiste.

Og ja - ved tur rundt i den gamle by-del, så var der mange flotte gamle bindingsværkhuse og gamle stenhuse.

Den obligatoriske katedral manglede heller ikke. Sjovt er det tit, at de er svære at fotografere, da de ofte ligger midt i gaderne og ikke med megen plads foran sig.

Et sted vi passerede hver dag, var der denne hjørnebygning. Jeg kunne ikke finde noget om den, men den virkede sådan lidt Art Deco agtig.

Og selvfølgelig var der et område, hvor den gamle by-mur stadig er bevaret. Der er anlagt flot have/park der.

Nede ved havnen var det mest lystbåde der lå. Sjovt nok var byens Turistinformation, der lå der, lukket midt på dagen......!!!

Hist og her sås nogle af de stadigt bevarede gamle by-porte. Billedet ovenover og billedet nedenunder er taget samme sted, hvor ge bare har vendt mig 180 grader.

Næste dag kørte vi til et af vores forudbestemte mål, nemlig den lille by Carnag. Ud over at have læst om den, så havde vi på TV2fri set en udsendelsesrække med Jørgen Leth og Hans Pilgaard på rejse rundt i Frankrig ("Mit Frankrig" hed den) og i en af udsendelserne havde de besøgt Carnag, hvor Jørgen Leth havde været virkelig euforisk....og jeg forstår ham. Vi har set store gravhøje eller templer i Irland (bl.a. Newgrange), i England (bl.a. Stonehenge), i Sverige (bl.a. Upsala) og mange Runesten rundt omkring men dette er så meget anderledes. Det er såkaldte "Megalithes" eller netop Bautasten (Asterix og Obelix kommer jo fra det område vistnok) som står i tusindvis der på mange marker og i lange rækker. Man ved ikke så meget om dem; der er fundet lidt stenøkser hist og pist, så man daterer dem til ca. samme alder som f.eks. Stonehenge i England og Newgrange i Irland, altså ca. 3.000 år før vor tidsregning. Der er et lille visitorcenter der og de arrangerer guidet tur som kun er på fransk. Vi fik dog et lille kort, så vi gik rundt i området og ellers kørte hen til andre marker i nærheden. Alt sammen inden for få km afstand af hinanden. Det er ganske enkelt imponerende. Første billede er taget fra Visitorcentrets tag:

Som sagt er der mange marker, nærmest i forlængelse af hinden. Ved et sted står resterne af et gammelt tårn eller mølle, som man kan gå op i - bare 5 meter højt - og få et flot overblik over 2 af markerne. Man kan se rækkerne står nærmest snor lige. Stenene på nogen marker starter i den ene ende med at være ca. 1 meter høje for så at blive større og større mod den anden ende til ca. 3 meters højde. Hvorfor de er det vides ikke.  

Et enkelt sted var der en kammegrav ligesom vores Jættestuer:

Et andet sted og lidt for sig selv, stod denne 6 meter høje Bautasten. Det er der står til venstre på billedet:

Det var ganske enkelt betagende at gå der blandt de marker og sten. Mange tanker om hvem der har lavet dem, hvorfor de er lavet og til hvilket formål og over hvor lang periode de er rejst, ja - det er tanker man tumler med der. Meget spændende og fascinerende.

Næste dag tog vi til en lille by som mange der interesserer sig for fransk impressionistisk kunst kan genkende, nemlig Pont-Aven. En lille flække ca. 50 km nord for Lorient. Her boede i nogle sommermåneder hvert år i en årrække bl.a. malerne Paul Gauguin, Sisley, Camille Pissarro (dansk statsborger, født på Sct. Croix men opfattes som fransk) og mange flere herunder bl.a. vores egen J.F.Willumsen.  

Vi fandt en lille P-plads ved den lille flod der går gennem den lille by. Her var der et toilet med et tilhørende pissoir som jeg besøgte og her er foreviget af Lillemor.

br />

Som sagt lå P-pladsen - 8 pladser - lige op af den lille flod og her opdagede jeg en Bjergvipstjert. Herligt. Vi havde jo også set sådan en i Bayeux (hvor vi for resten også havde set storke flyve rundt i landskabet).

Herunder ses en anden udgave af et toilet. Den lille bygning lå direkte over vandet. Hvorvidt den var kloakeret på forsvarlig vis indenfor kan man jo kun håbe på.

På rundtur i den lille by var vi ved en vandmølle. Her så vi sørme 2 Bjergvipstjerter og også deres redeplads bag en stor vinplante på en gammel stenvæg. Herunder ses den stå på en sten i den fossende flod. Den dykker ikke som Vandstæren men flintrer rundt på stenene efter insekter.

Den lille flod munder ud i en lille havn. 

Herunder en detalje af et hushjørne i byen på byens lille plads, hvor vi spiste frokost; et par elendige croque-monsieur (Pariser-toast).

Ud over de franske kunstmalere er byen kendt for sine mange gallerier af nutidig kunstnere og for sine smørkiks. Der er mange mange forretninger, der sælger disse "delikatesser" i farvestrålende dåser: 

Og selvfølgelig var vi på byens kunstmuseum hvor der var en flot udstilling af impressionistisk kunst og hele den kunstnerkoloni i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet:

Efter 3 overnatninger i Vannes sluttede vi af med at køre hele vejen gennem Bretagne og Normandiet på en dag til Rouen, hvor vi tog ophold på et andet Beste Western hotel i centrum af den gamle bydel lige ved den gamle markedsplads. Også i Rouen er der mange bindingsværkhuse. Herunder vores Hotel, som lå i skal vi kalde det 3. baggård.

På den gamle markedsplads lå denne bindingsværksbygning som efter sigende skulle være Frankrigs ældste eksisterende værtshus/restaurant fra ca. 1570.

Herunder noget af den gamle markedsplads med ruinerne af enten det gamle rådhus eller en gammel kirke; vi kunne ikke finde ud af hvad det var for en af delene det var.

På pladsen er også denne moderne bygning, som er et mindesmærke og kapel viet til Jeanne d´Arc som blev brændt på pladsen.



Vi indtog turens absolut dårligste frokost der på pladsen på en italiensk restaurant. Her ses Lillemor meget skeptisk betragtende spisekortet. En ting er hvad der står på sådan et, en anden ting er så hvad man får serveret; det var rigtigt skuffende.

På pladsen er dette høje kors rejst på det sted hvor Jeanne d'Arc blev brændt.

Der er en plade, der oplyser at hlige netop her var det at bålet var. Bemærk at der står at det var her "fut brúlée" skete. Hmmm....fut......og så brulée.....det kommer jeg til at tænke på, næste gang jeg spiser den vidunderlige dessert "Creme Brúlée" .....

Katedralen i Rouen er imponerende. Dog trænger den til en rensning.

br />

Herunder et berømt ur, som sidder i et tårn man går igennem på "hovedgågaden" i Rouen.

Næste dag var det afsted mod Charles de Gaulle lufthavnen og så hjem hvor vi så ankom ca. kl. 21,00. En dejlig ferie var slut. Den havde på mange måde været tankevækkende.