torsdag den 26. november 2015

Bøger....og mange af dem......



 Som det vil være bekendt i de 2 foregående indlæg, har vi investeret i 2 yderligere reoler.....det her med, at man ikke kan have for mange bøger, kun for lidt reol-/hyldeplads. Vi har opsat reolerne og flyttet lidt rundt på de bøger vi har, bl.a. fordi en del efterhånden lå på tværs ovenpå de allerede stående bøger.

Ude til højre har jeg jeg jo lavet nogen bog-lister over nogen af de interesser jeg har og de er vistnok nu up-to-date. Men der er jo andre bøger end dem bl.a. nogen interesser jeg sådan set ikke har lavet bog-lister over; historie, ballet/musik, Fugle og natur.....og det orker jeg ikke lige gøre :-)

Men jeg har gjort noget andet, nemlig målt op hvor mange meter/centimeter bøger jeg/vi har og er kommet frem til følgende:

Guldalderbøger, biografier og kunstbøger fra den periode udgør ca. 125 cm.

Johannes Larsen og Fynboerne udgør (kun) ca. 58 cm.

Anden kunst 1880-1920 udgør ca. 139 cm.

Nordisk kunst udgør ca. 64 cm.

Udenlandsk kunst udgør ca. 71 cm.

Arkitektur, møbelarkitektur-/design, plakater og design(design = Skønvirke, Art Deco, Art Nouveau, Jugendstil, Arts and Craft) udgør i alt ca. 164 cm.

Polarekspeditioner udgør ca. 25 cm.

Tog (altså gamle damplokomotiver samt MY,MX, MZ etc.) udgør ca. 30 cm.

Civil War (den amerikanske borgerkrig) udgør ca. 291 cm.

Historie (1864, 1. og 2. verdenskrig, Københavns historie, nyere Danmarks Historie, Middelalder, oldtid, Karl d.XII, Napoleon etc.) udgør ca. 202 cm.

Fugle og natur udgør ca. 164 cm.

Skønlitteratur (mest Lillemors for 90% vedkommende) udgør ca. 604 cm.

Kogebøger (Udelukkende Lillemors) udgør ca. 108 cm.

Samlet giver det ca. 20 meter og 80 cm bøger. Lidt overraskende selv....for mig :-)

Det gode ved det er, at der med de nye reoler "kan presses" yderligere 3,5 meter bøger ind :-) Altså ingen umiddelbar fare for at løbe tør for hyldeplads det første års tid........eller mere :-)

Måske man skulle tage og veje dem ;-) ......


6 kommentarer:

  1. Vildt med 20,8 reolmeter bøger, selv kan jeg måske komme op på 4 reolmeter... ;o)
    Men der skal vel også være noget til de lange vinteraftner, nu hvor du har mere tid.

    SvarSlet
  2. Fint med mange bøger, har selv rundt regnet omkring 12 m reolplads, primært fugle- og naturbøger, men også andet...

    SvarSlet
    Svar
    1. 12 meter er faneme også en sjat :-) ....og slæbt helt op på øverste etage :-D

      Slet
  3. Jeg er helt enig - man kan aldrig få for mange bøger.

    Jeg synes det er lidt skørt, at måle sine bøger på den måde. Men ... da jeg læste dit indlæg, kunne jeg naturligvis ikke lade være med at gøre det samme, hahaha.... jeg kom på 24 meter! Men jeg ville selvfølgelig ønske, at jeg havde dobbelt så mange. Ikke bare fordi, at jeg gerne ville have dobbelt så mange bøger. Det er jo ikke antallet det kommer an på. Men - lige som dig - så har jeg jo også en meget laaang ønskeseddel med bøger som jeg virkelig gerne vil læse!

    Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg får aldrig råd til at købe dem alle sammen - men hvis jeg en gang får købt måske 10% af bøgerne på min ønskeseddel, så er det da også en hel del. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at høre fra dig Jens :-)

      Hvad med at lave et indlæg på din blog med din ønskeseddel ? Ku' være sjovt at se hvad den indholdt....altså ønskeseddel vedr. bøger, vel at mærke :-) ...og gerne opdelt :-)

      Slet
  4. Du har ret, Jan, det kunne være sjovt. Men ... jeg tror, at der er 2000-3000 bøger på min ønskeseddel og derfor er jeg bange for, at det ville blive et meget langt indlæg. Det ville også tage temmelig lang tid at skrive. Jeg tror heller ikke, at der er særlig mange, som ville være interesseret i at læse det ... så ... nej, det må jeg hellere springe over. :-D

    SvarSlet