Lillemor er jo på en 9-dages vandretur i Devon i Sydengland i disse dage; fra Lørdag d.17/6 til og med Søndag aften d. 25/6. Derfor har jeg en masse tid alene og derfor besluttede jeg mig for en 14 dages tid siden, til at snuppe en smuttur til Viborg, hvor jeg vistnok har været (på gennemkørsel ?) som lille knægt. Efter lidt søgen på nettet fandt jeg et 2 personers værelse (det var det sidste værelse ledigt) hos City Rooms som jeg så bestilte.
Jeg tog afsted ved 08,15-tiden Mandag morgen og holdt kaffepause ved Kildebjerg Rasteplads knap 10 km efter Odense. På en benzintank lidt før Vejle satte jeg GPS'en til for at komme til Viborg/mit værelse hos City Rooms. Det var faktisk lidt af en overraskende tur indtil da, for trafikken havde bare gledet problemfrit....og det gjorde den også resten af vejen. Lige et par km efter Vejle blev jeg ledt af motorvejen mod Herning og knap 20 km på Herning-motorvejen blev jeg så ledt af på landevej mod Viborg. Undervejs genkendte jeg lidt huse m.m. og kom så i tanke om, at det jo var den gamle landevej, Hovedvej 13, som vi plejede at køre på i gamle dage, når vi skulle besøge familien i Silkeborg/Funderholme/Funder Kirkeby. Herligt, herligt. Jeg holdt en lille pause knap 20 km før Viborg ved en rasteplads ved et pænt stort Hedeområde. Det var utroligt varmt og solen skinnede jo fra en skyfri himmel.
Jeg ankom til bestemmelsesstedet kl. 12,50 efter 322,2 km. Umiddelbart kunne jeg ikke finde et hotel i gaden, så jeg parkerede og begyndte at lede efter det. Jeg opdagede på et lille byhus gavl skiltet City Rooms lejl. 4 - 7 og et telefonnr. man skulle ringe til ved ankomst. Således gjort ventede jeg ca. 5 minutter (egentlig havde jeg oplyst ankomsttidspunktet til kl. 14,00, så jeg var en time for tidligt på den), så kom en herre i korte bukser og t-shirt cyklende; det var vice-værten. Jeg fik nøgle og beså rummet....som viste sig at være underetagen af et halvt byhus. Det havde jeg ikke lige regnet med. Eget pænt stort køkken og pænt stort værelse med stor dobbeltseng, spisestueafdeling og lænestole og TV samt særskilt bad og toilet. Jeg havde jo bestilt og betalt for 1 dobbeltværelse med morgenmad, så havde jeg vidst dette her på forhånd, så havde jeg ikke bestilt og betalt for morgenmad. I øvrigt var morgenmad noget jeg fik i et hus lige om hjørnet hvor der også var denne slags form for B & B.
Herunder ses "mit" hus. Det er mine 3 vinduer til højre i stueetagen:
Herunder ses den tilhørende "have" hvor der var 2 hyggekroge at indtage:
Ved en plads for enden, så var der en kæmpe stor cirkelrund markise med en masse småboder og scene under. Det blev kaldt for "Viborg Streetfood"....åbenbart a la vores "Papirøen" i Københavns Havn.
I denne have står en buste, på en stor sokkel, forestillende Steen Steensen Blicher. På landevejen undervejs havde der været skilte til "Æ Bindstouw" o.s.v. altså jeg var kørt igennem Blicher-land der før Viborg.
Herunder lidt mere af haven:
For resten havde jeg under kørslen også passeret en rasteplads der hed "Grathe Hede Rasteplads". Grathe Hede var jo en gammel slagmark tilbage fra 23. oktober 1157 med d'herrer Svend og Valdemar.
Slaget på Grathe Hede var afslutningen på en borgerkrig om kongemagten mellem Svend, Knud og Valdemar. De 3 havde længe ligget i strid om, hvem der skulle være konge over Danmark. Imidlertid indgik de et kompromis, så Valdemar fik Jylland, Knud øerne og Svend fik Skåne. De afholdt derefter en forsoningsfest i Roskilde, men Svend lod sine mænd overfalde de to andre konger. Knud blev dræbt, mens det lykkedes Valdemar at flygte til Jylland, hvor han fik samlet en stor styrke. Og 23. oktober mødtes hans og Svends hære på Grathe Hede.
Slaget endte med at Svend måtte flygte. Han kom ud i nogle sumpe ved enden af Hauge Sø, hvor han mistede sine våben og rustning. Han blev senere taget til fange og dræbt med et øksehug.
Der er opsat et stenkors på Grathe Hede til minde om begivenheden. Mindestenen markerer samtidig stedet hvor Svend menes at være begravet. Den måtte jeg besøge på tilbagevejen.
Efter havebesøget gik jeg rundt om Domkirken. Her ligger også Bispegården og herunder i 3 fotos ses den og dens gårdplads:
Alle billeder i Kirken er taget uden blitz. Det var lidt svært, fordi der kommer meget stærkt lys ind fra vinduerne som irriterer kameraets lysmåler ret så meget. Jeg tog mange fotos der inde, men her er kun lidt få.
Herunder set fra indgangen op mod alteret. Hele kirken blev jo udsmykket med Fresko-malerier af Joakim Skovgaard i perioden 1901 - 1906, mens loftet, det flade som ses på de 2 fotos herunder - er lavet som oliemaleri i 1913. Det sjove ved dette er, at man lavede et nyt træ-loft, som Skovgaard så malede. Oppe over er det oprindelige loft bevaret.
Herunder alteret:
Næste morgen Tirsdag, var det hen og få morgenmad kl. 08,00. Derefter tilbage og lige rydde lidt op og så afsted ved 09,45-tiden mod Jenle - forfatteren og digteren Jeppe Aakjærs hjem - som ligge nord for Skive ved Limfjorden. Jeg er medlem af Aakjær-selskabet og han har jo skrevet en masse om almuen (fattigfolk) omkring slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Han døde i 1930. Noget I måske kender er hans sange som f.eks. "Ole sad på en knold", "Jeg er havren", "Jens Vejmand" o.s.v. Han var lidt af en rebel dengang og sad bl.a. i fængsel for sine meninger og var bl.a. ophavsmand til "Tyende-lovens" afskaffelse m.m. Jeg tog det stille og roligt med at køre og kom bl.a. forbi "Undallslund Plantage". Det sagde mig et eller andet og så pludselig...jo - det var jo her at 16 dødsdømte blev henrettet efter 2. verdenskrig. Den første blev henrettet d. 8.oktober 1946 og den sidste så sent som d. 12.juli 1949.
Men Jenle altså.....den gård er en ret flot bygning og ligger meget flot med udsigt over Limfjorden:
På det øverste billede af Jenle kan man til venstre ses denne lille klokkestabel. Klokken blev der ringet med 2 gange; første gang når der indkaldtes til frokost- eller aftensmad og anden gang når maden STOD på bordet....
Jeg kørte efter besøget på Jenle tilbage til Viborg, hvor jeg spiste på en kombineret café/konditori. Jeg fin en "Panini" og en dejlig kold Weissbier til. Her oplevede jeg årets bemærkning ved nabo-bordet. 3 damer....ældre end jeg....Damer med stort D.....sad og drak kaffe og spiste konditorkager og snakken gik i blandt dem. Så hørte jeg - lige i det jeg havde det kølige glas for munden og drak med velbehag - den ene dame spørge den anden:
"Er du så lige så gammel som dine jævnaldrende..."
HVAD SAGDE HUN ???....det var lidt pinligt, fordi jeg - af grin - kom til at sprutte noget øl ud over mit bord....
Bagefter gik jeg hen til Skovgaard-museet. Det er helliget hele Skovgaard familien med hovedvægten lagt på guldaldermaleren P.C.Skovgaard og hans 2 sønner, Joakim og Niels Skovgaard, samt deres børn som også blev kunstnere. Sønnen Joakim Skovgaard var jo ham, der havde udsmykket Viborg Domkirke. Det var et meget fint museum med mange flotte malerier, flest af P.C.Skovgaard men også en del af henholdsvis sønnerne Joakim og Niels og så lidt af deres børn. Museet ligger lige ved Domkirken.
Ellers var der mange fine P.C.Skovgaard malerier, kendte som mere for mig ukendte:
Nogen steder var benyttet den gammeldags ophængningsform, når der var tale om forholdsvis små malerier = tæt siddende sammen, som jeg faktisk godt kan lide, når de ikke er større:
Herunder ses et maleri af P.C.Skovgaard forestillende et bondehus ved vejen oppe i Vejlby, hvorpå man kan ane hans gode ven Johan Thomas Lundbye siddende og male.
Som meget unge malere og elever på kunstakademiet, tog Lundbye og Skovgaard en fod tur (man kunne ikke andet den gang) til Vejlby i Nordsjælland. For begges vedkommende er nogen af deres bedste og friskeste malerier/skitser lavet på denne tur....min mening.
Johan Thomas Lundbye var P.C. Skovgaards bedste ven...og omvendt. Sjovt nok, fordi P.C.Skovgaard efter sigende var en ret åben og lys person, mens Lundbye var en tungsindig og stille person. Lundbye var forlovet med en ung dame ved navn Georgia Schouw. Meget hemmeligt var Skovgaard dybt forelsket i samme Georgia uden at hun - eller Lundbye - vidste det. I skæbneåret 1848 meldte både Johan Thomas Lundbye og P.C.Skovgaard sig til hæren for at være med til at bekæmpe oprøret i Slesvig (det der kom til at hedde 1.Slesvigske Krig eller krigen 1848-1850). Lundbye blev antaget mens Skovgaard blev kasseret. Lundbye nåede aldrig at komme i kamp, idet han i en lejr i Sønderjylland blev ramt af et vådeskud i hovedet og døde på stedet. Historien er, at en såkaldt gevær pyramide (3 geværer der står op ad hinanden i en tre-kant = pyramideform) væltede og et af geværerne gik af, hvorved Lundbye blev ramt og døde. Lundbye var - har eftertiden bevist - manio-depressiv og netop i denne periode meget depressiv og nogen kilder nævner, uden at nævne det direkte, at han begik selvmord, men at det for militærets og hans egen og familiens skyld lød bedre som en vådeskudsulykke. Det var en katastrofe, det dødsfald. dels for Lundbyes familie, dels for vennekredsen og dansk kunst, men i særdeleshed for Lundbyes forlovede den stakkels Georgia Schouw. (Når jeg kalder 1848 for skæbneåret er det fordi, at udover at denne krig startede, så døde Lundbye samt hans guldaldermalerkolleger Christen Købke og Martinus Rørbye også i 1848. De 2 sidstnævnte dog af sygdom).
Herunder ses et datidigt portræt af Georgia Schouw:
For Skovgaard var situationen jo meget prekær. Hans bedste ven var død, men hans store kærlighed var nu "fri" på markedet. Skovgaard trøstede Georgia det bedste han kunne og endte med et års tid efter at foreslå giftermål. Georgia var ikke sikker på at hun kunne glemme Lundbye, men efter lidt tid gav hun efter. Herunder ses Skovgaards frierbrev til Georgia. Det er noget af en kærlighedserklæring og bøn, som det er muligt for jer at læse:
Det endte selvfølgeligt med, at det blev et ja og Skovgaard og Georgia blev gift og fik 3 børn sammen (Joakim, Niels og datteren Susette). Herunder ses Georgia Schouw´s brudekjole:
Georgia døde i barselsseng med deres 4. barn som også døde.
På museets loft er der også udstilling af P.C.Skovgaard malerier, ligesom der også kørte en knap 10 minutters film non-stop om Skovgaard.
I kælderen var der også udstilling. Her vistes en del malerier af sønnerne Joakim og Niels. Faktisk synes jeg Niels' ting er flottere eller bedre end Joakim's idet sidstnævntes ting oftest - jfr. Domkirke-halløjet - er præget af religiøse motiver.
Der var også - i kælderen og til min store glæde og overraskelse - en mindre udstilling af "kunstneren/arkitekten/designeren" Thorvald Bindesbøll. Han var samtidig med Skovgaard brødrene og deres ven. Bindesbøll kendes for bl.a. Fiskepakhusene på Skagen Havn. Foran Skagen Museum er der en monumental bust af ham. Bindesbøll gjorde meget i "design" som det hedder i dag. Skønvirke var stilen. Han har bl.a. lavet den klassiske etikette på Carlsberg øllen HOF og meget andet. Herunder et portræt af Thorvald Bindesbøll:
I forrige indlæg nævner jeg et besøg på Koldinghus Slot, hvor jeg købte en helt ny-udgiven (her i foråret 2017) stor bog, 376 sider, af Mirjam Gelfer-Jørgensen om netop Thorvald Bindesbøll, som jeg netop er gået i gang med:
Han gjorde også meget i keramik og sølv og herunder ses nogle eksempler af hans ting i klar Skønvirkestil:
Et skab var dedikeret noget af hans sølvarbejder:
Herunder et forsøg på gennem glas at fotografere en flot stor sølv-krukke:
...og herunder lidt bestik i sølv:
Alt i alt et rigtig godt og flot museum.
Næsten "det bedste" ved museumsbesøget har jeg gemt her til sidst. I et af rummene var 2 konservatorer i gang med at rense og restaurere nogen af malerierne. De var her en uge i et såkaldt "Åbent Værksted-arrangement".
Jeg faldt selvfølgelig i snak med dem. Jeg spurgte en masse og fik en masse at vide. Dels interesserer jeg mig for guldalderkunst og især for malernes forhold dengang og hvordan de lavede deres malerier....hvordan de fik farver, hvordan de selv "rev" (lavede) farverne, hvor de fik olie til blandingen fra, hvilken slags, hvordan de gjorde under deres rejser til Italien (og hvor de nu rejste hen i Guldalderperioden (1810-1853) som f.eks. Martinus Rørbye også til Grækenland og Tyrkiet). De kunne mærke på mig at jeg (uden at prale) vidste noget om det, kom med gode spørgsmål o.s.v. og jeg fik forevist forskellige teknikker og materialer og slæbt hen til færdig-restaurerede malerier for visning og samtale om disse...om malings tørretider...om krakeleringer i malingen...om sprækker...om farvernes lysfølsomhed...om lærreders kvalitet.....ja vi nåede mange områder rundt bl.a. også om konservator uddannelsen.....de var skide søde og meget velvillige til at fortælle og oplyse, så jeg tror vi brugte en times tid os 3 med at snakke og vist.
Efter det gode besøg på museet, så var det hjem og slappe af og så købe lidt ind til aftensmad....jeg var ikke rigtig sulten, i hvert fald ikke sulten nok til at gå ud at spise..så det blev bare som i går noget let delikatessefoder (lidt ost og pølse m.m.)
Næste morgen Onsdag var det hen igen og spise morgenmad "lige om hjørnet". Mens jeg spiste, kørte radioen og det var selvfølge P4 lokalradio for området der hørtes. Der sad 3 unge latiner-agtige unge damer ved et andet bord og jeg prøvede at gætte hvor de kom fra, da deres sprog lød lidt spansk-agtigt men også havde de der kendte bløde s-lyde som portugisere og brasilianere har...men alligevel...det lød velkendt men altså....så hørte jeg lige fra radioen orden Hjerl Hede og noget med øvelse og kl. 12....hmmm...Hjerl Hede Frilandsmuseum var jo mit mål for i dag. Det åbner jo kl 10, så hvad var det der lige ?? Heldigvis var der en ung pige til stede som dels supplerede fade og kaffe op og dels ryddede af efter gæsterne. Jeg spurgte hende om hun havde hørt "det der om Hjerl Hede" og det havde hun da lidt...noget om en brandøvelse og først åbning kl. 12 i dag....vistnok....sådan havde hun forstået det....nok....mente hun...Hmmm.....OK - først åbningstid kl. 12,00 ?? hmmm.....det var sgu lang tid at vente syntes jeg...der var jo ikke lige noget jeg kunne finde på at lave som havde min interesse....hmmm....æv......så tog jeg en hurtig beslutning. Besøget på Hjerl Hede Frilandsmuseum må vente til en anden gang. Jeg spiste færdigt, gik tilbage og ryddede op og pakkede hurtigt. Ventede lige til klokken var over 08,00 så ringede til værtinden og fortalte, at jeg havde nået det jeg ville og at jeg derfor ikke havde brug for den ekstra overnatning og tog hjem i stedet for. Det var hun sådan set glad for at høre, for måske kunne hun nå at udleje værelset/lejligheden, så jeg kunne få min dagsbetaling (ca.500 kr.) tilbage, men kun hvis og såfremt og det var så OK med mig.
Jeg pakkede bilen og tog afsted fra Viborg kl. 08,18. GPS'en ledte mig nu en anden vej hjemad og det via hovedlandevej 26 mod Aarhus. Undervejs kørte jeg langs med Tange sø (den er lang) og nåede så til motorvejen ved Aarhus af. Hold da op, hvor der var megen trafik nu. Og hvor kører folk dog råddent. Overhalinger ud og indenom biler, hurtig ud foran andre biler og hurtigt ind foran en, lastbiler der laver kører i konvoj på op til 8-10 biler tæt på hinanden, mange konvojer på 4-6 lastbiler, lastbiler der prøver at overhale andre lastbiler og som det tager en krig for at gøre og dermed laver store køer. Jeg forstår ikke, at man ikke laver den der motorvej fra grænsen af og op til Frederikshavn 3 sporet i hver retning (der er kun 2 spor i hver retning). I stedet vælger man at lave motorveje til Herning og nu videre til Holstebro, til Hirtshals, endda til Esbjerg, motorveje hvor der stort set ikke er trafik og ej heller i de såkaldte myldretider, for jeg har adskillige gang kørt på de motorveje både i og udenfor myldretid og der er ingen trafik af betydning....faktisk ofte langt mellem både dem på ens egen side af midterværnet og dem på den anden side af midterværnet. Og nu har jeg for nogen år siden hørt, at man vil have motorvej på langs af vestkysten. Der kører stort set ikke en skid på de motorveje derovre, men selvfølgelig.....der er jo nogen gode Venstre-borgmestre og egne valgkredse der skal tilgodeses på bekostning af dels den gamle motorvej fra grænsen til Frederikshavn og dels eller især de motorveje der er på Sjælland og især omkring hovedstadsområdet.....suk. De f...... jyder.
Efter en spisepause ved Nyborg, nåede jeg hjem ved 12,30-tiden.
Alt i alt en dejlig tur med gode besøg på de ønskede steder.
Tak for turen. Mon jeg var i Viborg som barn? Det er lidt svært at huske, men det var dejligt at være med dig på oplevelsestur. I øvrigt har jeg været i Gadebusch, jvf. velgøreren.
SvarSletDet lyder som om man skal undgå trafiktumperne på motorvejen fra Århus og sydpå.
Hej Jørgen.
SletJa - de kører som død og helvede derovre. Det er også i Jylland at man hører om de fleste ulykker på motorveje som på landeveje. De der jyder har en hel anden tilgang til det der me at køre. Jeg tror, at DE tror, at de er udødelige....eller noget.
Min søn har jo bl.a. boet 2 år i Herning. Når han besøgte en kammerat i Aalborg, så overnattede han altid hos ham, for han ville IKKE køre hjem om aftenen af bl.a. landevejene til Herning, for der - ude på landet - kørte de, og det var jo selvfølgelig mest unge mennesker - som om der ingen modkørende var og som om der ingen sving var på vejene.
Ofte - når Lillemor og jeg turer rundt i vores dejlige land - så springer der minder i hu hos mig om genkendelse af et sted...sådan i små-stumper. Som barn og ung knægt var jeg og min bror med vor mor på mange ture rundt i landet. Oftest boede vi hos min mors venner eller hos familie af en art eller hos mennesker hun havde lært godt at kende via sit arbejde. Og så er det jeg, her 50 år efter, lige pludselig kan genkende eller nærmere genkalde mig et besøg her eller der. Men sjovt nok - som dig - så siger Viborg i min barndom mig ikke noget, hvad der undrer mig, da jeg kan huske at have været på steder i nærheden.