Aften- og morgenhimlen netop i disse dage....

HUSK AT TRYKKE PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STØRRE STØRRELSE.


Nattehimlen har altid været interessant for mig at se på - især når den er stjerneklar og uden skyer :-) . De bedste oplevelser har jeg haft enten hvis jeg har været i en skovlysning eller på en mark eller ved havet.....og når det er nat/mørkt vel at mærke.

I mine unge dage, gik jeg og nogen andre engang - jeg kan ikke lige huske anledningen - ude i en skov. Skovvejen kom gennem en stor lysning i skoven og der ovenover os åbenbaredes Mælkevejen som et lysende bånd - virkede det - over os. Det var ganske enkelt en WOW oplevelse af de store. En anden ved havet oppe i "vores sommerhus i Skagen det samme - hold da op, hvor der var mange stjerner hele vejen rundt. At ligge der ude på klitheden og se op på himlen og bare lytte til havets sagte brusen på den anden side af klitrækken....igen WOW. Og så de forvirrede oplevelser på Kreta, hvor stjernebillederne vendte forkert.

Nåh - lige for øjeblikket er der nok at se på. Jeg har lavet et par skitser af stjernehimlen lige nu d. 14./15. Februar 2017 og som viser noget af det jeg kigger på for øjeblikket i disse frostklare aftener og morgener.

Jeg har til min mobil downloaded et gratis-program, en såkaldt Applikation, ved navn Sky Map. Når jeg åbner denne og holder mobilen vandret mod nattehimlen, så får jeg dels vist en Horisont linie og dels en masse stjerne og stjernebilleder og planeter lige netop i den retning jeg holder mobilen. Bevæger jeg den sidelæns eller op eller ned så vises det som en panorering hen over nattehimlen (virker også om dagen ;-) ) Den er simpelthen kanongod.

Lige nu kan man om aftenen mod Syd og Sydvest omkring 18,30-19,00 tiden, se en lysende klar stjerne sådan halvhøjt på himlen. Det er Venus. Hvis man med Venus som centrum i et ur, går en smule op mod kl. 10,30-11,00 ses en lille rød stjerne og det er så Mars.  Rent faktisk, hvis man har et stjerneteleskop, så ville man kunne se planeten Uranus stå halvdækket af og bag Venus. Den burde have et blåligt skin. Selv har jeg ikke set den.

Bliver man stående læne nok (jeg står på min terrasse og har hele horisonten Syd til Nord fri - huset dækker hele øst), så dukker Stjernetegnet Orion op i Syd ved 23-tiden.

På skitsen nedenunder kan man Orion i den tegnede cirkel. Bemærk de 3 stjerner der går skråt (jeg har tegnet dem hældende den forkerte vej); de kaldes for Orions bælte.

Det sjove ved Orions bælte er, at de 3 store pyramider ved Ghiza nær Cairo i Ægypten ligger på samme måde.

I den store pyramide, Keops' Pyramiden, går der en skakt fra et kammer (selve gravkammeret ?) og op gennem pyramiden til ydersiden. Dengang Pyramiden blev bygget, da ville man have kunne se netop Orion og dens bælte. Man kan også via 3 andre skakte se andre stjerner eller stjernebilleder. Da Pyramiden blev bygget ca. 2.650 år før vores tidsregning, altså for ca. 4.667 år siden, så har jordens hældning ændret sig en smule, så man i dag ikke kan se de omtalte stjerner helt nøjagtigt gennem skaktene...men det kunne man dengang.

Ret interessant synes jeg.

Går man fra Orion's nederste venstre stjerne en smule ud ad mod venstre, så ses en lysende stjerne og det er Sirius, også kaldet Hundestjernen.

Ser man fra Orion's øverste højre stjerne længere mod højre (mod Nord) så ser man stjernebilledet Cassiopaia, der står ligesom et noget udfladet dobbelt W (eller et M alt afhængigt hvordan man tolker den). Midt mellem altså den nævnte Orion-stjerne og Cassiopaia ses en let utydelig masse, som er stjernebilledet Syv-stjernen. Den ligner en miniudgave af Karlsvognen.

Man kan vælge at gå i seng eller blive længere oppe, for omkring 05,30-06,30 vil man mod Sydvest se en klart lysende stjerne og det er planeten Jupiter, den stribede planet. Jupiter har vistnok mindst 8 måner (har et sted læst op til 16 stk.) kredsende om sig. Man kan med håndkikkert se de 4 af dem - det har jeg og adskillige andre i hvertfald set. Man kan lige ane dem. De står ikke helt som jeg har tegnet dem; det er bare for at vise at man kan se 4 måner omkring Jupiter.

Jeg synes det er ret fascinerende at se på - himlen, planeterne og stjerne i det hele taget. Det er så ufatteligt stort at man ikke kan forstå det. Der er så mange flotte billeder på internettet af galakser, Dværge (det er en art stjerner), stjerne-tåger, gas-tåger o.s.v. - simpelthen facsinerende og ikke til at forstå at det er så stort og skabt af ingenting. Der findes nogen animerede film på internettet hvor man rejser ud fra vores jord og passerer de forskellige planeter m.m. på vej ud i universet med angivelse af lysår løbende forneden på filmen. Der er også en film der viser hvor stor disse ting er i forhold til vores jord og det er så stort at man - i hvert fald jeg - ikke kan abstrahere/forstå det.

Det har jeg i sinde at gøre noget ved, og har tilmeldt mig en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet netop om universets oprindelse, Big Bang, sorte huller, kosmiske stråler, kvante-mekanik og kvante-teknologi, universets mørke stof og universets udvidelse og mange andre spændende ting. Det glæder jeg mig til. Rigtig meget endda.

Og apropos stjerne-himmel.......så er gode gamle Vincent van Gogh's maleri "Stjerne-nat" bare fantastisk og en anderledes fortolkning af natte-himlen: