Jeg kan se, at jeg sidst har været inde på bloggen d. 27. Marts og det via min mobiltelefon, hvor jeg gav et svar. Lidt mærkeligt, men siden da har jeg ikke så meget som set på bloggen her eller på andres blog-indlæg. Og igen lidt mærkeligt; jeg fik købt en ny PC d. 30. marts. Den gamle gik jo død d. 19. marts og værkstedet, hvor jeg indleverede den til, fortalte mig halvanden uges tid senere, at det ville koste ca. 4.500 at reparere den; noget med en dims der sidder i skærmen og det ville jeg ikke betale, så hellere købe en ny, en Acer et-eller-andet-med-dobbelte-weberkarburatorer-og-overliggende-knastaksler....eller noget. Jeg fik den hjem og fik den konfigureret og installeret anti-virus (Kaspersky) og så videre......og så skulle jeg jo til at prøve at overføre noget fra den gamle til denne her, men jeg kom ikke i gang. Faktisk har jeg stort set ikke rørt PC'en siden, kun lavet lidt bank-halløj. På en eller anden måde, så gav de ca. 10-11 PC-løse dage mig en "anden slags frihed". På en eller anden måde savnede jeg det ikke særligt meget og det er så mere eller mindre fortsat til nu, hvor jeg er gået i gang med at finde de ting frem fra den gamle PC som jeg kan se og kan redde, selvom det er pissesvært, når man på den gamle PC stort set ikke kan se noget på skærmen. Derudover har jeg, synes jeg, haft travlt med en masse ting og sager hvilket bl.a. har indebåret en masse læsning af de bøger jeg har haft "på lager".
Men noget har jeg jo lavet, såsom
...været i Esbjerg et par gange og besøge sønnen og svigerdatteren og selvfølgelig se Ishockey,
...været i Ribe på forlænget weekend med afstikker til Esbjerg/søn/ishockey og bl.a. også Vejen Kunstmuseum, samt ude og se på fugle i marsklandskabet bl.a. Gammel Hviding Engsø og på Rømø,
...været i Sverige, nærmere bestemt Pulken i Øst-skåne ved Kristianstad, sammen med Lillemor, min bror og svigerinde og se på Traner (6-7000 stk. var der),
...fejret Lillemors 60 års fødselsdag, hvor vi var vi havde inviteret 17 personer og var ude og spise og derefter i Det Kongelige Teater og se/høre operaen Figaro's Bryllup. Alle jyderne havde vi indkvarteret på Hotel Phonix i Bredgade, så de havde gå-afstand til Teateret og restaurant på Kgs. Nytorv (jyderne skulle således kun betale transporten herover). Det var dejligt at se dem alle sammen og for en dels vedkommende var det første gang de var i Det Kongelige Teater. Figaro er jo Mozart og det er pisse fint, desværre var det en aldeles moderne opsætning; for det første var personerne i ført nutids-tøj, for det andet var orkestret flyttet op fra orkestergraven op på scenen, hvor de fyldte så meget, at sangerne/historien foregik ude på scenekanten, hvor vi fra vores pladser (vi sad lidt spredt i grupper, da vi ikke kunne få pladser i samlet flok sammen), altså lige der hvor jeg sad, ikke kunne se halvdelen af hvad der foregik. Herunder et foto som jeg tog stående fra min plads:
Altså, når jeg sad ned, kunne jeg ikke se det der foregik fra midt på scenen og ud mod venstre. Ærgerligt...sådan set....men musikken er jo pragtfuld. Det her har bekræftet mig i, at jeg simpelthen ikke mere gider se moderne opsætninger mere.
...at min søn, i hans første år som assisterende træner, blev Danmarksmester i Ishockey med Esbjerg Energy som klubben der i Esbjerg hedder. Holdet blev nr. 3 i grundspillet og de 8 bedste hold skulle så spille kvartfinaler, hvor man spiller mod det samme hold i bedst af 7 kampe.....det betyder, at man skal vinde 4 kampe for at gå videre. Esbjerg spillede mod Rødover i kvartfinalen og vandt med 4-2 i kampe. I semifinalen spillede man mod de sidste 4 års mestre SønderjyskE (tidl. Vojens), som man vandt med 4-3 i kampe og endelig mødte man så Herning Bluefox i finalen og vandt denne med 4-2 i kampe og blev således Danmarksmestre med 4-2 i kampe. Lige herunder sønnen:
...at min søn, i hans første år som assisterende træner, blev Danmarksmester i Ishockey med Esbjerg Energy som klubben der i Esbjerg hedder. Holdet blev nr. 3 i grundspillet og de 8 bedste hold skulle så spille kvartfinaler, hvor man spiller mod det samme hold i bedst af 7 kampe.....det betyder, at man skal vinde 4 kampe for at gå videre. Esbjerg spillede mod Rødover i kvartfinalen og vandt med 4-2 i kampe. I semifinalen spillede man mod de sidste 4 års mestre SønderjyskE (tidl. Vojens), som man vandt med 4-3 i kampe og endelig mødte man så Herning Bluefox i finalen og vandt denne med 4-2 i kampe og blev således Danmarksmestre med 4-2 i kampe. Lige herunder sønnen:
Som mestre får hver mand på holdet guldhjelm samt 2 guldmedaljer; den ene medalje er fra Dansk Ishockey Union og den anden medalje er fra Dansk Idrætsforbund.
Holdet blev behørigt fejret næste dag i Esbjerg med køretur i åben Bus rundt gennem Esbjerg og så med modtagelse på torvet i byen, hvor fans'ne ventede og der blev holdt taler af bl.a. Borgmester. Herunder et billede, hvor de står omvendt på scenen, så man kan se det fyldt torv bag ved dem:
Holdet blev behørigt fejret næste dag i Esbjerg med køretur i åben Bus rundt gennem Esbjerg og så med modtagelse på torvet i byen, hvor fans'ne ventede og der blev holdt taler af bl.a. Borgmester. Herunder et billede, hvor de står omvendt på scenen, så man kan se det fyldt torv bag ved dem:
Jeg tror billedet er taget med en form for fish-eye objektiv, da det virker sådan lidt underligt. Sønnen står til venstre med guldhjelm - som de andre - og rækker højre arm i vejret.
...så har jeg været med Lillemor hos kæbe-kirurg, for hun skal have et implantat i kæben til en ny tand. De måtte nappe noget knoglevæv i bi-hulen til at bygge på i kæben. Kors, hvor så hun sjov ud bagefter. Først hævede hele hendes kæbe og kind op og i dagene efter, hvor hævelsen faldt lidt, så blev den først blå og siden gul. Jeg fik godt nok nogen grine-ture ind i mellem. Jeg måtte desværre ikke fotografere hende....forstå det hvem der kan :-) Nu har hun fået taget stingene og skal nu vente nogle måneder før end de tager mål til tanden og sætter den på den indopererede skrue.
...og så har jeg selv knækket en flig af en kindtand og har over 2 omgange måtte få den fikset.
...og fået skiftet til sommerdæk, heraf 2 nye, på bilen.
...været på en hel del museèr. Kors hvor det kan irritere mig, at man fra 1.juni skal betale for at komme på Statens Museum for Kunst og på Nationalmuseet. Det har jo hidtil været gratis, men Kultur-afviklings-minister Bertel Haarder forlanger jo nedskæringer hos alle kulturinstitutioner med samme %-del. Fuck den regering.....
...og så har jeg gået og ladet mig irritere i al almindelighed over den regering og dens støtte-partier. Miljø min bare..... Bæredygtigt Landbrug min bare....konventionelt landbrug min bare.....hvorfor fatter folk ikke, at der kun findes 2 slags landbrug i Danmark: Økologisk landbrug (hurra) og Kemisk Landbrug (= det de kalder for bæredygtigt landbrug og konventionelt landbrug). Sværere er det ikke. Der findes INTET natur i forbindelse med konventionelt/Bæredygtigt landbrug. Kun pesticider og alt muligt andet lort de hælder ud på marker og dermed i vandløb (som de pløjer helt op til) og i grundvand. Tænk lige på vores børn og børnebørn der skal lide under det.
...og sådan kunne jeg blive ved med den regering, deres politik over det hele, deres nepotisme og kammerateri (der er endnu værre end de rødes) og mig-selv- mig-selv.
Fuck - der er nok at være sur over desangående; forringelser for pensionister, nedskæringer på alle sociale områder og så vil de faneme have skattelettelser. Hvad sker der lige for dem ? Alle der har stemt på de partier burde skamme sig.
...jeg har også været i gang et stykke tid nu på Folkeuniversitetet. Jeg har fulgt en forelæsningsrække om den amerikanske borgerkrig; ikke det om slagene og krudt og kugler, men om alt de politiske og økonomiske, om slaveriet, om litteraturen o.s.v., før, under og efter borgerkrigen. Meget interessant. Alt sammen holdt af lektorer fra Syddansk Universitet. Og så har jeg fulgt, og er stadig i gang med, en forelæsningsrække om Modernismen i dansk kunst i perioden 1900-1940. Altså om Fynboerne, om kubisterne, om symbolisterne o.s.v. altså malere som Weie, Rude, Scharff, Isaksson, Høst, Giersing, Franciska Clausen, Willumsen, om udstillingsgrupperne Grønningen og Den Frie og meget mere. Rigtig, rigtig interessant. Jeg er glad for at jeg stadig har frie hylder, for alt de jeg har hørt om her kræver mere dyberegående læsning :-)
...og så har haven også fået en tur. Kors hvor jeg har revet meget mos sammen, så der næsten ikke var noget græs at se bagefter - det er der stadig ikke ;-) . Blomster har jeg ventet lidt med p.g.a. evt. nattefrost, men nu starter jeg op med dem. Til gengæld kan jeg se at det ser ud til at alle være Rhododendronsbuske alle får blomster i år. Herligt.
...tager snart på forlænget weekend på Bornholm (4 overnatninger på Stammers Halle Badehotel ved Gudhjem).
...skal holde 2 sommerferier i år: dels skal Lillemor sammen med min brors kone afsted på fjeldvandring i knap 14 dage (det er den første ferie) og dels skal Lillemor og jeg (det er den anden ferie) til Frankrig; vi flyver til Paris, lejer bil og har så booket hoteller langs Normandiets kyst og til rundt i Bretagne. Vi skal bl.a. se Bayeux-tapetet (vi så jo slagmarken ved Hastings forrige år, som tapetet handler om) og også se noget af D-dags strandene - især Omaha-beach, og så ellers nyde landskabet, kunsten og vinen og armagnac og calvados og østers og alt muligt andet godt.
...og så kommer sommeren vel forhåbentligt og ikke som sidste år:
...og så kommer sommeren vel forhåbentligt og ikke som sidste år:
...det var så lidt af hvad jeg har lavet og stadig laver.
Velkommen tilbage efter en god pause. Jeg kan med baggrund i egne pauser uden besvær sætte mig ind i at det har været fint at være blogfri i en periode.
SvarSletI kan man jo ikke påstå du har ligget på den lade side i den sidste månedstid. Det er godt at have energi til alle gøremålene.
Kan du ikke forbinde den gamle og nye pc med en ledning af en eller anden art så du kan vise indholdet i den gamle på den nyes skærm og derved lettere overføre det nødvendige?
Hej Jørgen.
SletNu har jeg - med besvær ganske vidst, da det jo er svært at se på den mørke skærm - fået pillet de ønskede billeder og dokumenter ud og lagt på stick og så kopieret ind på den ny PC, så problemet er løst. Selvfølge er der en masse mistet, bl.a. en masse internet-genveje, men det må jeg leve og gendanne efter bedste evne og hukommelse.
Tak for opdateringen og til lykke med søn og hustru - og med, at du nu endelig har fået din computer helt i orden!
SvarSletForhåbentlig lever Folkeuniversitetet op til dine forventninger, men det gør det jo nok, siden du ikke beklager dig. - Jeg må se at finde ud af, hvad modernisme egentlig dækker over, og hvilke navne den omfatter.
Du har ret: De politikere er gale. Jeg har svært ved at tro, at deres vælgere har forudset, hvad der ville ske.
Kæbeoperation - jamen hvad var der dog i vejen?
Stakkels Mozart! Det må efterhånden være en del år siden, at jeg også så en hårrejsende opsætning af Figaros Bryllup på Gamle Scene og brokkede mig over den på min rasteplads. Jeg har længe ikke kunnet forstå, at folk gider betale for den slags, og for den sags skyld, at kunstnerne går med til det, men de fleste er vel tvunget af deres kontrakt. Den tyske bas Karl Ridderbusch fortæller triumferende i sit da capo-interview, at han på et tidspunkt som den eneste sanger i verden havde en kontrakt, som fritog ham for at medvirke i moderne operaer. Desværre kunne han til sin store fortrydelse ikke helt blive fri for moderne opsætninger, som han ikke kunne fordrage.
Hej Rasmine.
SletLillemors kæbeoperation er indsættelsen af en skrue i kæben så der senere skal skues en tand på. Tror det er det de normalt kalder for Implantat. Nu skal skidtet bare vokse sammen og hele - skruen er jo isat i kæben - en 3 måneders tid før end der tages mål til den tand der skal sættes på skruen.
Karl Ridderbusch er/var en klog mand. Jeg skal helt sikkert i fremtiden virkelig granske programmet for netop at undgå de såkaldte moderne opsætninger. DET vil jeg simpelthen ikke udsætte mig for mere - uanset hvor god operaen/balletten er.
Du skrev jo også i første omgang, at det drejede sig om et implantat, men jeg troede ikke, at det normalt var så voldsomt. Der må have været nogle særlige forhold ...
Slet