onsdag den 2. december 2015

Jeg kom lige i tanke om...

...at jeg nu har været pensioneret i 1 måned og 2 dage :-)

Tiden er fløjet afsted. Jeg har ikke på noget tidspunkt savnet mit gamle arbejde, men jeg har savnet kollegerne og især 2 af dem; Jane som jeg har spist frokost med i omkring knap 35 år og Anette, min ex-roomie(kontor-fælle). De 2 er nogen specielle piger, som jeg holder meget af.

Som sagt; tiden er fløjet og jeg forstår næsten ikke hvordan :-) . Når jeg som sagsbehandler tit har talt med borgere, der er blevet pensionister, så har de ofte sagt at de ikke har kunne forstå, at de har haft tid til at gå på arbejde med alt det de nu laver.... :-) ....og der kan være noget om det.

Jeg har stort set lavet et-eller-andet ude af huset hver dag ud over at jeg også har været på ferie i Paris. Jeg har lavet små-indkøb, været inde i København mange gange, været i mange forretninger (læs boghandlere og antikvariater) og snuse, været på lidt udstillinger hist og pist eller bare gået ture.
Vi har også haft weekend besøg af knægten og svigerdatteren. Det var her mens stormen Gorm rasede. De bor i Esbjerg for øjeblikket og skulle hjem mens stormen tog til. De nåede over Storebæltsbroen, men blev fanget inden Lillebæltsbroen og måtte vente på at den åbnede igen.
Og så er jeg ved at vænne mig til at sove længe...eller prøve på det. Og så er jeg god til at nappe en "morfar" om eftermiddagen før end Lillemor kommer hjem. Og jeg får læst en hel del. Og så er jeg begyndt at drikke Te. Stort set ikke kaffe mere andet end det krus om morgenen. I den anledning har vi investeret i en ny Te-kande.Som unge drak Lillemor og jeg meget te og næsten aldrig kaffe. Mærkeligt som det kan ændre sig. Det er nu meget hyggeligt at lave en kande te efter frokost :-)

Fuglekiggeri er det ikke blevet så meget til (vinteren er traditionelt noget sløv hvad det angår) og ej heller så meget med at tegne/male endnu. Dog har jeg fået ryddet op i alt mit malergrej,bl.a. fordi jeg i forbindelse med købet af de 2 reoler også fik købt et nyt skuffedarium til alt tegne/malergrejet. Nogen farver var blevet for gamle og røg ud sammen med for stive pensler og også en del gamle tegninger  og akvareller...eller nærmest skitser af forskellig slags....røg med ud.

Nåh, -men altså.....jeg er stadig i gang med øvelserne i at være pensioneret og det går helt fint med det. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar