søndag den 1. august 2010

Mullsjö i Sverige...på familiebesøg

Lillemor har en hulens masse familie i Sverige. Det startede med en onkel og tante og deres 3 døtre (hendes kusiner), som i midten af 1970'erne emigrede til Sverige på grund af den store arbejdsløshed der var dengang. Nu har kusinerne fået mænd og børn og det er blev en ordentlig flok nu. Vi har mest kontakt med Onkel Arne og han kone Monika, men som det ses andetssteds på siden her, følger jeg ivrigt med i kusine Gitte's ældste søns blog, som er enormt underholdende. Ellers følger jeg med i den svenske families liv på Facebook, som er et godt medie til det.

I Weekenden her var Lillemor og jeg så på besøg hos Onkel Arne og Monika i Mullsjö, som er beliggende mellem Vänern og Vättarn (de store søer) på grænsen mellem Väster Götland og Småland. Arne og Monika er fastliggere på en campingplads der og Lillemor og jeg lejede en campinghytte der.

Arne og Monika' sommerhjem- Der er virkelig gjort noget ud af deres fast plads, som det ses.

Lillemor siddende på terrassen på vores campinghytte. Man kan overleve der ;-)
Vi hyggede og gik tur i de dejlige skove der er i hele Sverige. Nedenfor ses Lillemor, Arne, Monika og cockerspanielen Charlie - en herlig lille hund.


I skovsøerne ser man blandt andet nøkke-roser o.s.v. Her er en af de hvide - næsten lyserøde; der var dog også de gule.
Mens vi gik og kiggede efter Kantareller, fandt vi en død Elg kalv. Den var nok født sidste år eller forrige år og var så bukket under af sult, for der havde været rigtig meget sne der i vinters. Det er hovedet/kraniet, der ligger nederst til venstre. Der var gnave-mærker i knoglerne hist og her.
Som det ses herunder, var der stadig skind-rester på skelettet.
Nåh - men kantareller fandt vi ikke mange af, kun denne lille smule. Jeg har i mine unge dage samlet masser af kantareller (og andre svampe) og så vidt jeg husker er det lidt for tidligt på sæsonen......eller også fandt vi bare ikke de gode steder. Men godt smagte de.
Ved turens slutning kom vi forbi en gammel vandhjuls-smedie. Det er imponerende at se sådan noget gammelt håndværk. I baggrunden til højre kan kan se skovl-hjulet, der drives af åens vand (åen hedder iøvrigt Tidan). På akslen kan man i forgrunden se de store tænder, der løfter hammer-hovedet til venstre op. så det derefter falder ned på ambolten nedenunder. Der må have været en fandens larm der - dels af det brusende vand, det knirkende træ-værk og så hammerens brag på emnet/ambolten.
Her ses bare et af de utallige udgåede træer med Spætte-hakke-huller.
...og så ser man lige pludselig sådan "en karl" på en skov-sti lige ved en stor herskabsbolig, - ja hvorfor ikke.


Men en hyggelig tur var det - kun ca. 300 km her fra sognet, men et totalt anderledes landskab og dyre-liv.

1 kommentar:

  1. Hej jan...der ser hyggeligt ud...Orla og jeg har for en del år siden kørt ned gennem Sverige og boet i campinghytter og det var fint med dem til bare overnatning....spændende oplevelser med den døde elgkalv...smukke åkander...

    SvarSlet