Pokkers batteri........

I gennem tiderne har jeg haft mange kameraer; vist nok 4 forskellige spejlreflekskameraer med diverse telelinser og en 4-5 såkaldte Compactkameraer. I dag kan jeg dog nogen gange godt savne et ordentligt spejlrefleks-kamera med en ordentlig tele- eller zoom-linse. Mit kamera i dag er et lille Nikon S1 kamera med en standard 27-81 mm zoom objektiv samt et ekstra zoom-objektiv på 27-270 mm. For resten kan kameraet også optage videofilm. Det er et handy kamera og i en størrelse der er til at have med at gøre (ture og ferier). Der er en lille taske hvor det hele kan være i.

Herunder zoom-objektivet i ikke udvidet tilstand. Jeg har en modlysblænde der sidder på hele tiden.

Og nu kommer det...i dag....på min daglige tur i mosen, så havde jeg sådan en oplevelse som også golfspillere og lystfiskere kan have. I ved golfspilleren, der går en runde alene og får slået et "Hole-in-one" samt lystfiskeren der helt alene fanger rekordfisken men hvor snøren knækker lige da han skal hive fisken op/iland......hvem pokker vil tro dem ?

Altså....jeg var på vej hjem og gik på en sti hvor denne nærmest er en tunnel, da træernes grene på begge sider af stien nærmest er vokset sammen over en. Jeg kunne høre Musvåge skrig "deroppe et sted". Da jeg kom fri fra stien og skulle over en mark ved rideskolen, så jeg 2 Musvåger - det lokale par - flyve rundt. Hannen lavede flyveopvisning og styrtdykkede mod hunnen som vendte rundt med kløerne opad når hannen kom drønende. Det skete et par gange. På et tidspunkt låste de kortvarigt kløerne sammen og faldt nogen meter nedad men skiltes igen. Jeg tænkte det var lidt tidligt med parringsflugt og måske er det bare en del af at vise deres sammenhold (Musvåger plejer at være monogame og holde sammen for livet) og for at markere deres territorie. Jeg holdt øje med dem mens jeg gik og de satte sig til sidst i de høje træer hvor de oftest sidder, men hvor de sjovt nok ikke har rede - jeg har i hvertfald aldrig bemærket en rede der. De sad så der og kaldte (på hinanden ?) og hoppede rundt på grenene fra træ til træ efter hinanden. De var helt optaget af hinanden.

På bedste indianer-maner, så sneg jeg må så afsted (det er svært på en åben mark) mod træerne og kom tættere og tættere på dem. Til sidst var jeg bare en 5-8 meter fra dem og listede forsigtigt mit kamera frem - zoom-linsen sad jo på  og jeg forestillede mig kanongode billeder af dem - tændte for det.....tændte igen....hvad pokker....ARGHHHH...der var ikke strøm på batteriet !!!!

Øv, øv og 3 gange øv.

Så meget for "Årets billede".......

Til foredrag hos Davids Samling om Martinus Rørbye

Her til aften, var jeg til et foredrag inde på "Davids Samling" i Kronprinsessegade.

"Davids Samling" er jo mest kendt for sine udstillinger af gamle ting og sager fra det gamle Arabien, men de har også en smule dansk kunst, bl.a. en stribe Vilhelm Hammershøj malerier. Jeg tror jeg har været der engang med Mor for rigtig mange år siden - hun døde jo efter et par års sygdom Skærtorsdag i 1973. Men altså nu var det et foredrag, der hed "Martinus Rørbye blandt grækere og muselmænd" og som blev foredraget af Museumsinspektør fra Nivågaard Samlingen Birgitte von Folsach. Hun ses herunder foran et maleri af Rørbye fra Athen.

Foredraget blev holdt i en sal med plads til 80 personer (læste jeg på et skilt ved døren) og jeg tror at vi har været godt 70 mennesker. Sjovt, - men trods mine snart 61½ år, så tror jeg, at der kun var ca. 5-6 personer der var yngre end jeg. Altså et modent publikum. Et udsnit ses herunder i værelset foran foredragssalen; alle malerierne her var af Hammershøj.

Jeg satte med bevidst på en plads ved midtergangen og bagi lokalet, for dels at kunne se bedre på lærredet - se foto nedenunder - og dels fordi der var run på de forreste pladser......det har måske noget med tilhørernes hørelse at gøre ;-)

Foredraget startede kl. 19,00 og sluttede skuffende allerede kl. 19,52. Foredraget var såmænd udmærket indholdsmæssigt; der var næsten intet jeg ikke vidste i forvejen om Rørbye's rejser i Grækenland og Tyrkiet. Til gengæld var der lidt oplysninger om det politiske på den tid som jeg ikke havde kendt før, så det var udmærket. Dog....man skulle tro, at en museumsinspektør, som må have nogen år på bagen som forfatter og "informator", så var det lidt haltende fremført foredraget altså. Ovenikøbet var der gået kuk i hendes over-heads/billeder som skulle vises med foredraget, idet nogen af dem var placeret i forkert rækkefølge, så der var en del bladren frem og tilbage undervejs. Bortset fra det - og den korte tid det varede - så var det såmænd udmærket.

I Lørdags var Lille og jeg i biografen, nærmere betegnet Dagmar Bio inde i Jernbanegade i København (mellem Rådhuspladsen og Axeltorv). Vi tog bilen ned til Herlev S-station for at tage S-toget. På vej derned, opdagede jeg en masse fugle i nogen træer....STOOOPPPPPP.......ind på en P-plads og mig ud og se...i alle træerne sad der masser af fugle og en masse af disse fløj over vejen til et buskads og frem og tilbage. Der har nok været en 2-300 fugle og fuglene var Silkehaler. De her 2 fotos nedenfor er med mobilen. På Facebook lagde jeg en lille video-snut som er - hvis jeg selv skal sige det - rigtig god med lyd på. Silkehalens sang lyder nærmest som en stille ringen af en af de gode gamle cykel-klokker.

Jeg fik nydet dem et par minutter og så afsted igen. Fotoet herunder er et udsnit:

Den film vi skulle se, var "Hidden Figures". Den handlede om 3 såkaldte afro-amerikanere (negre) i starten af 1960'erne, som var ansat som matematiske regne-genier i rumfartsorganisationen NASA i dennes spæde start med opsendelse af raketter - John Glenn I ved - og kapløbet med russerne - Jurij Gagarin I ved.

Det var faktisk en rigtig god film, der viste hvordan USA var den gang med race-adskillelse (separate pladser i busserne, separate toiletter, separate kaffe-kander på kontoret o.s.v.) og den tids syn på negre som laverestående væsener. Desværre viser det sig, at bl.a. disse 3 kvinder viser sig at være de "normale hvide" mandlige matematikere langt overlegne og faktisk er dem, der redder røven på NASA i forbindelse med beregningerne af raketternes omløbsbaner omkring jorden og rum-kapslens hældningsvinkel ved indtræden i jordens atmosfære. Noget sørgelig film, men altså med fantastisk godt skuespil hele vejen rundt.

Lidt senere hen på foråret, skal Lillemor og jeg - igen - en smuttur til London :-) Af det mere underholdningsmæssige indhold, må det siges at være ret blandet: vi starter med en klassisk koncert i kirken Saint-Martin-in-the-Fields, nemlig J.S.Bach's "Johannes Passionen", dagen efter en George Ballanchine Ballet på Royal Opera for dagen efter igen at nappe en Musical udelukkende med Michael Jackson musik :-) Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg vil nyde balletten og musical'en; jeg er mere spændt på koncerten (med kor) i kirken.....2 timer tror jeg den vare. Bach er som regel en komponist jeg nyder, men 2 timers korsang ? - jeg tror det bliver hårdt, men nu får det en chance :-)

Aften- og morgenhimlen netop i disse dage....

HUSK AT TRYKKE PÅ BILLEDERNE FOR AT SE DEM I STØRRE STØRRELSE.


Nattehimlen har altid været interessant for mig at se på - især når den er stjerneklar og uden skyer :-) . De bedste oplevelser har jeg haft enten hvis jeg har været i en skovlysning eller på en mark eller ved havet.....og når det er nat/mørkt vel at mærke.

I mine unge dage, gik jeg og nogen andre engang - jeg kan ikke lige huske anledningen - ude i en skov. Skovvejen kom gennem en stor lysning i skoven og der ovenover os åbenbaredes Mælkevejen som et lysende bånd - virkede det - over os. Det var ganske enkelt en WOW oplevelse af de store. En anden ved havet oppe i "vores sommerhus i Skagen det samme - hold da op, hvor der var mange stjerner hele vejen rundt. At ligge der ude på klitheden og se op på himlen og bare lytte til havets sagte brusen på den anden side af klitrækken....igen WOW. Og så de forvirrede oplevelser på Kreta, hvor stjernebillederne vendte forkert.

Nåh - lige for øjeblikket er der nok at se på. Jeg har lavet et par skitser af stjernehimlen lige nu d. 14./15. Februar 2017 og som viser noget af det jeg kigger på for øjeblikket i disse frostklare aftener og morgener.

Jeg har til min mobil downloaded et gratis-program, en såkaldt Applikation, ved navn Sky Map. Når jeg åbner denne og holder mobilen vandret mod nattehimlen, så får jeg dels vist en Horisont linie og dels en masse stjerne og stjernebilleder og planeter lige netop i den retning jeg holder mobilen. Bevæger jeg den sidelæns eller op eller ned så vises det som en panorering hen over nattehimlen (virker også om dagen ;-) ) Den er simpelthen kanongod.

Lige nu kan man om aftenen mod Syd og Sydvest omkring 18,30-19,00 tiden, se en lysende klar stjerne sådan halvhøjt på himlen. Det er Venus. Hvis man med Venus som centrum i et ur, går en smule op mod kl. 10,30-11,00 ses en lille rød stjerne og det er så Mars.  Rent faktisk, hvis man har et stjerneteleskop, så ville man kunne se planeten Uranus stå halvdækket af og bag Venus. Den burde have et blåligt skin. Selv har jeg ikke set den.

Bliver man stående læne nok (jeg står på min terrasse og har hele horisonten Syd til Nord fri - huset dækker hele øst), så dukker Stjernetegnet Orion op i Syd ved 23-tiden.

På skitsen nedenunder kan man Orion i den tegnede cirkel. Bemærk de 3 stjerner der går skråt (jeg har tegnet dem hældende den forkerte vej); de kaldes for Orions bælte.

Det sjove ved Orions bælte er, at de 3 store pyramider ved Ghiza nær Cairo i Ægypten ligger på samme måde.

I den store pyramide, Keops' Pyramiden, går der en skakt fra et kammer (selve gravkammeret ?) og op gennem pyramiden til ydersiden. Dengang Pyramiden blev bygget, da ville man have kunne se netop Orion og dens bælte. Man kan også via 3 andre skakte se andre stjerner eller stjernebilleder. Da Pyramiden blev bygget ca. 2.650 år før vores tidsregning, altså for ca. 4.667 år siden, så har jordens hældning ændret sig en smule, så man i dag ikke kan se de omtalte stjerner helt nøjagtigt gennem skaktene...men det kunne man dengang.

Ret interessant synes jeg.

Går man fra Orion's nederste venstre stjerne en smule ud ad mod venstre, så ses en lysende stjerne og det er Sirius, også kaldet Hundestjernen.

Ser man fra Orion's øverste højre stjerne længere mod højre (mod Nord) så ser man stjernebilledet Cassiopaia, der står ligesom et noget udfladet dobbelt W (eller et M alt afhængigt hvordan man tolker den). Midt mellem altså den nævnte Orion-stjerne og Cassiopaia ses en let utydelig masse, som er stjernebilledet Syv-stjernen. Den ligner en miniudgave af Karlsvognen.

Man kan vælge at gå i seng eller blive længere oppe, for omkring 05,30-06,30 vil man mod Sydvest se en klart lysende stjerne og det er planeten Jupiter, den stribede planet. Jupiter har vistnok mindst 8 måner (har et sted læst op til 16 stk.) kredsende om sig. Man kan med håndkikkert se de 4 af dem - det har jeg og adskillige andre i hvertfald set. Man kan lige ane dem. De står ikke helt som jeg har tegnet dem; det er bare for at vise at man kan se 4 måner omkring Jupiter.

Jeg synes det er ret fascinerende at se på - himlen, planeterne og stjerne i det hele taget. Det er så ufatteligt stort at man ikke kan forstå det. Der er så mange flotte billeder på internettet af galakser, Dværge (det er en art stjerner), stjerne-tåger, gas-tåger o.s.v. - simpelthen facsinerende og ikke til at forstå at det er så stort og skabt af ingenting. Der findes nogen animerede film på internettet hvor man rejser ud fra vores jord og passerer de forskellige planeter m.m. på vej ud i universet med angivelse af lysår løbende forneden på filmen. Der er også en film der viser hvor stor disse ting er i forhold til vores jord og det er så stort at man - i hvert fald jeg - ikke kan abstrahere/forstå det.

Det har jeg i sinde at gøre noget ved, og har tilmeldt mig en forelæsningsrække på Folkeuniversitetet netop om universets oprindelse, Big Bang, sorte huller, kosmiske stråler, kvante-mekanik og kvante-teknologi, universets mørke stof og universets udvidelse og mange andre spændende ting. Det glæder jeg mig til. Rigtig meget endda.

Og apropos stjerne-himmel.......så er gode gamle Vincent van Gogh's maleri "Stjerne-nat" bare fantastisk og en anderledes fortolkning af natte-himlen:

I biografen og se filmen "Kongens valg"...eller på norsk "Kongens nei"....fantastisk god film

I går Fredag fik den norske film "Kongens valg" (originaltitel "Kongens nei"), med danske Jesper Christensen i hovedrollen som norske Kong Håkon VII, premiere herhjemme og i dag Lørdag d. 04.02.2017 var lille mor og jeg i biografen og se filmen.

Den går forskellige steder, men vi valgte at se den i Grand Teatret, der ligger i Mikkel Bryggers Stræde, en sidegade til Strøget.

Det sjove ved Grand Teatret er, at det teater faktisk er sammenbygget med det statelige hotel Palace Hotel, der ligger ud til Rådhuspladsen. Herunder ses Palace Hotel med det spidse tårn lige til venstre for Københavns Rådhus. Hotellet og teatret er opført i Jugendstil i starten af 1900-tallet og ret flotte at se på. Foran hotellet står for resten statuen "Lurblæserne" på den høje sokkel :-)

Det var et - skal vi sige - modent publikum, der var inde og se filmen. Bevares - der var da nogen få unge på 50 år og derunder, men mest os modne :-) Om det var af den årsag ved jeg ikke, men scenetæppet var oplyst af en hjerte-projektør. Jeg tror næsten der var udsolgt.

Lad det være sagt med det samme: Det er en fantastisk flot fil de nordmænd har begået. Spændende og kanon flot skuespil af alle. De 2 hovedpersoner i filmen er danske Jesper Christensen som Kong Håkon VII og (norske selvfølgelig) Anders Baasmo Christiansen som Kronprins Olav. De ses herunder.

Man følger kongen med familie, regering og den tyske Gesandt (Ambassadør) fra d. 8.april 1940 om eftermiddagen til 3-4 dage efter angrebet på (Danmark og) Norge d. 9.april om morgenen. Den norske regering med stor skepsis og at de vil forhandle. Den norske Kronprins der vil have mobiliseret hæren - og det har han ville have gjort allerede måneder tidligere - samt Kongen, der er interesseret i at følge den norske grundlov, den norske regering og det demokratiske styre og regler men som alligevel er i tvivl om hvad der skal, kan og må gøres. Det norske kongehus er ligesom det danske et konstitutionelt Monarki og som sådan uden egentlig reel magt. Og så den tyske Gesandt, der formentlig af bedste vilje prøver at få tingene til at gå efter de diplomatiske spilleregler, men bliver modarbejdet - og sat på plads - af den tyske værnemagt.

Altså de kaotiske tilstande ligefør angrebet og så de første dage, hvor den norske konge med familie samt regering er taget afsted fra Oslo og op nordpå mod Elverum og hvordan de bliver forfulgt og beskudt og bombet af den tyske Værnemagt og Luftwaffe.

Som sagt; tyskerne angriber Norge ved at besætte forskellige store norske byer fra kysten af. Angrebet på Oslo foregår ved at en tysk eskadre med de svære/tunge Krydsere Blücher og Lützow og den lette krydser Emden med eskorteskibe, totalt mørklagte sejler op gennem Oslofjorden. Den opdages undervejs og der er lidt skyderi - meget lidt, et par skud fra nogen enkelte batterier sydpå - før end den "gen-"opdages ved det smalleste sted i Oslofjorden ved Drøbak. Her ligger et fort, Oscarsborg, der har 2 stk. 28 cm kanoner (fra vistnok 1915 af) samt en torpedostation. Fortet kommanderes af den gamle Oberst Birger Eriksen, som ligner en man absolut ikke skal sige imod. Kl 04,20 om morgene opdages den tyske eskadre og Obersten kommanderer FYR og 2 skud af kaliber 28 cm rammer Blücher, der bryder i brand bl.a. fordi noget af den eget ammunition eksploderer. Få sekunder efter bliver der afsendt 2 torpedoer, der begge rammer Blücher. Samtidigt er et andet batteri på den anden side af fjorden begyndt at skyde med sine 15 cm kanoner og får ramt Lützow adskillige gange. Det ender med at Blücher synker og tager mellem 600 og 800 mand med sig i dybet. Lützow og de andre skibe trækker sig tilbage. Denne forsinkelse af angrebet på Oslo, gør det muligt for Kongen, hans familie og regeringen at flygte afsted fra Oslo og nordpå.

Herunder ses en af de 28 cm kanoner på Oscarsborg:

Herunder 2 "stills" fra filmen, det første hvor Oscarsborgs kanoner skyder:

..og det andet hvor Blücher brænder lige inden det rammes af de 2 torpedoer:

Herunder et foto af den svære krydser Blücher. Den blev færdigbygget og overdraget til den tyske Krigsmarine d. 20. september 1939. Efter små-justeringer blev den taget i brug i Krigsmarinen i November måned 1939 og brugte så et par måneder i Østersøen til afprøvning af motorer og kanoner m.m. og til at træne mandskabet i. Den 5. april 1940 fik den besked om at være klar til afsejling for den tyske invasion af (Danmark og) Norge  d. 9. april...Operation Weserübung.

(Blücher tilhørte den svære Admiral Hipper-Krydserklasse og bestod af de svære krydsere¨Admiral Hipper, Prinz Eugen, Blücher, Lützow og Seydlitz. Prinz Eugen var sammen med slagskibet Bismarck da sidstnævnte blev sænket).

Herunder ses Blücher med slagside lige før den synker:

I dag ligger Blücher stadig i Oslofjorden på ca. 70 meters dybde.

I starten af Oktober 2014, var Lillemor og jeg i knap en uges tid i Oslo. En af dagene gik vi ad Akerbrygge ind mod Oslo Rådhus. På et tidspunkt passerer vi et stort anker, som jeg synes ligner et krigsskibsanker, hvorfor jeg lige må hen og se hvad det er. Det viste sig at være et af ankrene fra krydseren Blücher, som man havde hævet - altså kun ankeret - for et par år siden og det stod nu her som et Krigsmindesmærke. Det fotograferede jeg og det ses her under:

Men altså......gak ind og se filmen, den er ganske enkelt knaldgod.

Cykelløb......i mudder og finregn....

Vejret var her i Sognet ikke det allerbedste i dag; 4+ grader, gråt og kedeligt og fin-regn. Alligevel besluttede Lillemor og jeg at gå en mose-tur, men kun på de autoriserede stier og ikke på de p.t. ret så mudrede jeg som regel også går på.

Da vi gik over vejkrydset ved Klausdalsbrovej og Skinderskovvej, kunne vi høre noget musik og nogen der talte engageret i en højttaler og for enden af Skinderskovvej, der hvor cykelklubben KCK-Herlev har sit klubhus, kunne vi se et værre leben samt at der var masser af biler parkeret ret så ulovligt i græsrabatten. Fremme så vi en masse mennesker - tilskuere og cyklister - i og ved et indhegnet (Mål-)område og i baggrunden en masse Mountain-bike cyklister mosle afsted i landskabet bag og ved siden af cykelklubbens klubhus:

Hmmmm....cykelløb....og med/på Mountain-bikes...Fandens opfindelse for natur-elskere og børnefamilier på (Skov-)tur...hmmm...suk....

Der ved klubhuset, som er den lyse bygning på billedet ovenfor (med Lillemor i rød jakke bag træet), hvor vejen deler sig i Skinderskovvej til venstre og Tibbevangen ned til mosen, holdt mange biler.

Da vi var kommet rundt om klubhuset, sås dette syn: Banen var (også) lavet på marken ned mod Rideskolen og vi kunne se adskillige cykelryttere mosle afsted, rundt og op og ned i området der:

OK - det så ud til at være et begrænset område de kørte på...og ødelagde...med deres hjul, der bare skærer ned i græsset/skovbunden, og som ødelægger dette. Når man så nærmere på de cyklende, var de edderbeskidte og tilmudrede. Især deres cykler og hjul og kæder var mudrede til.

Men altså vi fortsatte og i dagens anledning, havde jeg IKKE taget kikkert med, for Lillemor synes ikke, når vi bare skal gå en tur, at det er sjovt hvis jeg hele tiden lige skal stoppe og se et-eller-andet (= som regel en fugl) i kikkerten. I øvrigt var det jo som sagt kedeligt gråvejr, finregn og med dårligt lys til at kigge i kikkert, så det...

Alligevel registrerede jeg da både Dompap's, Skovskader, Gråsiskener, Kernebider, Spætmejse m.m. undervejs. Vores tur er nærmest sådan en rundtur, hvor vi der, hvor vi er længst væk, kommer op til Klausdalsbrovej ved selve Klausdal. Her syntes Lillemor, at vi skulle lave en afstikker til Bageren, der ligger på den anden side af Hareskovvejen/Hillerødmotorvejen, så vi gik den vej.

Ved opkørslen til motorvejen ses dette (foto meget uskarpt) syn; en masse af de hvide plasticafstandsstolper med gule reflekser på. De står i en lang række med knap 1,5 meter imellem hinanden. Normalt er de jo med 200 meters afstand (mener jeg det er) langs landeveje og motorveje.

De kom op engang i midten af December måned, altså for knap 1,5 måned siden.  Det virker som et "Over-kill" at have så mange stående lige der; der er ståltrådshegn indtil cykelstien til højre for og der er rigtig mange Lys-standere som det også kan ses på billedet, så ud- og oversyn er der masser af. Vi har snakket om, at de nok kom så pludseligt og hurtigt op, at det er fordi, at Vejvæsenet opdagede at de a)havde en masse af dem på lager og/eller b)opdagede at de havde penge på budgettet, som SKULLE opsættes/bruges inden årsskiftet :-) Who knows....men lidt spøjst.

Bagerbesøget gav både 2 stk. Sarah Bernhard-kager og 2 stk. små Studenterbrød :-) og så gik det ellers hjem....til eftermiddagskaffen. Turen gav 11.516 skridt og 8,75 km på skridttælleren :-)

Dagens tur.....med Skovhornugle :-)

Dejligt vejr i dag. Sol og hele + 4 grader.

Jeg havde fået et tip om Skovhornugler i nærheden.

For nogen år siden, var der en lille flok på en 8-10 stk. også i nærheden, som havde sit dagsopholdssted lige på den anden side af kommunegrænsen. Dette sted var til start hemmeligt - træet stod i en privat have i et villakvarter - men blev åbenbart af nogen lækket, således at der, og det er IKKE løgn - kom busfulde af folk for at se Skovhornhornuglerne.....stakkels beboere. Iøvrige medvirkede dette sammenrend af folk, at Skovhornuglerne til sidst forsvandt fra deres fast "overnatningsplads". Skovhornugler er nataktive og raster/sover/hviler om dagen....som de fleste andre ugle-arter gør...men det sjove er, at de finder sammen i små-flokke og overnatter sammen oftest i et Nåle-træ...vistnok Fyr eller lærk...eller noget...jeg er ikke så stiv i de der nåle-træer.

Altså - jeg startede dagens tur med at gå mod dette Skovhornugle-træ, hvor der efter sigende skulle være 4 stk. Det ligger så bare 2,6 km fra hvor jeg bor. Og i et nåletræ i en villahave...og som med Lærke-reden I ved, så siger jeg ikke hvor. Og ja - efter at have glanet et stykke tid på det udmeldte træ, så opdagede jeg en enkelt godt gemt. Sådan er det. Skovhornugler sidder altid godt gemt i træet. Herunder et udsnit af et foto jeg tog. Sådan ca. midt i billedet kan I se - med lodrette bryst/mavestriber - Skovhornuglen sidde. Man kan endda se det ene "Horn" rejst en smule. Derfra og i yderst godt humør, gik jeg så videre på min vante tur.
(Husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse).

Og i dag var alle Dådyrene på Hjortefarmen at se. De var lige blevet fodret af nogle børn i følge med deres Bedsteforældre.

I dag hørte jeg kun Spætmejse hist og pist, ligesom jeg kun kort så en Stor Flagspætte flyve fra et træ. De sædvanlige Kernebidere var der, 5 stik. i dag og på "mit" sted så jeg både en lille flok på 6 stk. Halemejser fouragere forbi ligesom jeg så "mine" Dompaps, ca. 8 stk. Herunder både en hhun (øverst) og en han (nederst).

Omkring slutningen af min tur passerer jeg forbi nogen hestefolde. Herunder ses dagens heste. Nede bag de bagerste heste ligger "mit sted" Lindholm Sø.

Og den lokale Musvåge - den ene af dem - sad på plads i et af de høje træer og kaldte på magen. Herunder et udsnit.

Jeg troede, at jeg kunne liste mig nærmere på den. men uanset hvor meget jeg sugede kinder og mave ind, så opdagede den mig og lettede. Den ses "klart og tydeligt" på billedet herunder :-D

Slut på endnu en dejlig tur i et dejligt vejr.

Dagens tur i lidt halvskidt vejr...

Vejret er i dag aldeles ikke noget at råbe hurra af. Her i sognet totalt gråt uden sol at se, små-dråber i luften, let blæst og ca. 2 graders varme. Men alligevel en hyggelig tur, for jeg oplever altid noget :-)

For eksempel på mit Dompap-sted. Jeg stod og kiggede på et par Dompapper, der sad meget frit fremme. Der var ca. 13 i dag på stedet og 2 af dem, en han og en hun ovenikøbet, sad som skrevet meget frit fremme. Vejret var som sagt gråt og kedeligt, så jeg så kun på dem i kikkerten. Har godt nok en 80-270 mm zoom-telelinse, men lyset til at fotografere var bare ikke godt nok. Desuden har Dompappen en pæn flugtafstand, så man kan ikke komme ret tæt på den (hvis altså man ikke ligefrem sidder i sin stue indendørs og kan fotografere den på foderbrædtet...hvad jeg ikke kan, da de ikke kommer i min lille have).

Men altså, jeg stod der og kiggede. Så kom et ægtepar, der nok var en et par år ældre end jeg. De spurgte hvad jeg så på og jeg fortalte og pegede på flokken af Dompapper og især på de 2 man kunne se frit fremme. De fik lov at kigge i min kikkert og var meget benovede over Dompapperne og især hannens røde bryst. Vi fik en lang hyggelig snak om fugle og mosen her. De havde boet et par år lidt her fra og egentlig aldrig bemærket andet end "små-fugle og skader og krager" på deres ture i mosen. Jeg havde set mig mæt, så vi fulgtes afsted mens vi snakkede om fugle-livet. Undervejs fandt jeg og fik vist dem - i kikkerten - både Kernebidere, Spætmejser, Bogfinker, Grønirisker, Rødhalse, Stor Flagspætte, Gråsiskener, Gærdesmutter, Sjaggere, Vindrosler, Egern samt en lille flok Halemejser der passerede forbi i hastig fourageren. Jeg prøvede at tage nogen billeder, men de der små krabater er altså nogen små vimse fætre, der er i konstant bevægelse i grenene.

Sådan gik tid mens vi slentrede af sted og talte om fugle- og dyrelivet dernede i mosen og hvad man kunne se på de forskellige årstider. Vi kom også forbi Dådyr-farmen som især konen var meget betaget af. Nu havde de et sted af gå til, så børnebørnene kunne se "Bambi" (suk) med familie. Men hyggeligt var det, den lille tur som "Guide" og vi skiltes i pæn og god ro og orden.

For resten var en af Dompapperne af østlig oprindelse, da den havde det her 2 tonede kald, det såkaldte "Børne-trompet"-kald. For en 5-6 år siden dukkede der er en vinter Dompap's op med at atypisk kald, der vakte opsigt i ornitologiske kredse. Det viste sig også at være i Sverige og i Polen bl.a. Det blev døbt "Børne-trompet-kaldet" da det lød lidt som en sådan børne-trompet, bl.a. dem man kender fra Juletræs-pynt. Nærmere efterforskning viste, at det var en invasion af østlige Dompapper fra Rusland af, der var kommet. Om der er andre udmeldinger ved jeg ikke, men det er min den første for i år med det trompet-kald.

Dagens tur til en Isfugl....

I går havde jeg snakket med min gamle fugle-makker Frank Desting om mine mange Kernebidere, Spætmejser og Dompapper. Han fortalte til gengæld, at han var på vej hjem fra den stationære Isfugl i Kagsmosen (også en lokal mose på grænsen mellem Herlev, Rødovre og Københavns Kommune). Han fortalte mig detaljeret hvor den holdt til, nemlig i mosens sydvestlige hjørne, hvor Kags-åen løber mod motorvejen. (Kagsåen har i øvrigt sit udspring i Smør- og Fedtmosen og løber til Damhussøen som igen afvandes ud i Kalveboderne).

Sjovt nok har jeg aldrig været i Kagsmosen; dog "snitter" man den med S-toget, når man kører fra Herlev Station mod Husum Station (og sjovt nok også omvendt) og jeg har i den forbindelse tit tænkt at nu må jeg tage mig sammen og komme derned....

I dag tog vi så derhen. Vi fulgte Franks anvisning og jeg fik lige et glimt af Isfuglen da den lette fra en gren og fløj ind i et buskads. Pokkers. Men vi tog opstilling og ventede og det samme gjorde en anden fuglekikker, der var bevæbnet med kamera og en 600 mm tele/zoom-linse. Det viste sig at være en gammel fuglemakker, Jan Helbo, fra Gladsaxe Fuglegruppe, som vi begge var meget aktive i tidligere. Jan fortalte at han nu kun deltager i en årlig tur til Skåne for at se på ørne m.m.

Kort efter kom Isfuglen ud på sin gren igen og flot er den. Vi fik beset og fotograferet "kræet" i en små 7-8 minutter før end den blev forstyrret igen af en anden ankommende fuglekigger. Herunder et udsnit af et foto jeg nåede at tage med mit kamera:

Herefter fulgtes vi rundt om mosen til vores respektive biler. Jeg tror sgu' jeg giver den en chance til i morgen, hvor der er knap så mange mennesker i Kagsmosen.

Herunder et meget gammelt foto af en del af den gamle fuglegruppe. Det må være mindst 12-15 år gammelt. Jan Helbo ses som nr. 2 fra venstre og jeg som nr. 3 fra venstre og som nr. 4 - med det lange hår - ses Frank Desting. Så vidt jeg husker er billedet taget fra en tur til Ølsemagle Revle.

Wow for en lille tur i dag :-)

Lillemor var på vandretur med Dansk Vandrer Laug i dag. En lille tur i dejligt vejr omkring Farum Sø. Jeg gik min sædvanlige tur ned omkring Lindholm Sø i den meget vestlige del af Smør- og Fedtmosen.


Undervejs passerer jeg klubhuset til cykelklubben KCK-Herlev, hvor der på hjørnet sidder en gammel bøjet/knækket racer-cykel på hus-hjørnet. Det er noget sjovt noget med den der cykelklub KCK, som betyder Kjøbenhavns Cykle Klub; stiftet i 1918 i forbindelse med lidt intern cykleballade ved Ordrup-banen. Først hjemmehørende i/ved Damhus-kroen, så fra 1928 ved/i Husum Møllekro, så fra 1938 på Jagtvej på Nørrebro og så fra 1973 i Herlev....deraf bindestregstilnavnet....KCK-Herlev.

Jeg gik min sædvanlige rute og det var besynderligt, at der var bemærkelsesværdigt fugletomt og stille. Vejret var stille - der var faldet en bette smule sne lidt inden - og overskyet...altså normalvejr ;-) ...men mærkværdigt stille. Det ændrede sig på turens 2. halvdel. Ved Valnæsvej så jeg 3 Kernebidere siddende frit fremme. Herlige fugle at se på. Der var også 2 Store Flagspætter og 2 Spætmejser. Alle set fint og klart. Og masser af Bogfinker, Musvitter, Blåmejser, Gærdesmutter o.s.v. En lokal Musvåge lettede fra sit sædvanlige træ og en overflyvende Ravn hørtes.

Henne ved Hjortefarmen var der (stadig ?) kun 2 Då-bukke med deres flotte skovlgevirer. Jeg kunne ikke se de andre. Det kunne jeg heller ikke sidst jeg gik forbi. Mon de er slagtet ? ...og at hannerne venter nye hunner ?? Må holde lidt øje med dem.

En pæn flok Gråsiskener kunne beses ret så klart. Herlig små fætre :-) Og der nogen Skovskader.

Rundt om Svanesøen og mod Lindholm Sø igen. Valgte at gå ad stien ved Valnæsvej igen og det skulle jeg ikke fortryde. Først 4 Spætmejser fouragerende i samme træ. Så 2 til der...og også der. Og 2 Kernebidere der. Og så lidt længere henne...wow...11 Kernebidere i toppen af et træ. Jeg ville tage foto, men de blev skræmt væk af en dame der kom trækkende med sin hest. Ærgerligt. Så videre...hov - hvad var det ? Jo - der fløj en Stor Flagspætte....og dér, lige dér, sad en anden Stor Flagspætte og hakkede i det :-).

Videre hen til mit sædvanlige sted ved Lindholm Sø. Undervejs et par flokke Sjaggere og et par enkelte Vindrosler imellem. Et par Skovskader eller 4 sås også. Og så der, ved "mit sted"...endelig...BINGO...12 Dompapper siddende frit fremme og fouragere i den skarpe lave sol. Herligt herligt. Og hvad var det der oppe....jo da - 13 Kernebidere siddende i toppen af et par træer. Mon ikke det var den flok jeg havde set lidt før ? . Jeg tog et billede af de mørke klatter. Det ER Kernebidere :-)

...og da jeg var på stedet for en god times tid siden var her fugletomt....og nu vrimlede det med de sædvanlige Dompap's og masser af Kernebidere.....

Herunder 2 forstørrede udsnit af den store Flagspætte. Mit kamera er jo automatiskt, og det betyder at jeg ikke selv kan stille skarpt. Igen - grene, strå og kviste der sidder for, stiller kameraet skarpt på, så motivet bag ved bliver lidt uldent/uskarpt. Sådan er det bare.

Jo - en dejlig tur med masser af fugle. På trods af at Herlev kommune er landet 3. mindste i areal og har både København, Ballerup, Glostrup, Rødovre, Gladsaxe og Furesø Kommuner til forstæder, så er her en pæn lille smule natur, som JEG synes er værd at gå i.

Modelbanetog og modelbanetog.... :-)

Jeg har for små 14 dage siden lavet et indlæg om en ekstra julegave jeg havde fået af min storebror, nemlig et gammelt begynder Märklin modelbanetog.


Et par dage efter fik jeg samlet nybegynder-sættet og afprøvet det medfølgende lokomotiv og de 2 vogne. Det kørte da, måske lidt hakkende og larmende på den lille ovale bane. Herligt. Og så sad man der og mindedes gamle dage, som jeg har skrevet om i det nævnte indlæg, om de ekstra vogne m.m. jeg havde dengang.

Så her i Søndags, så fik jeg en mail, fra en af mine rigtig gamle ex-kolleger, Mogens (som er en 7-8 år ældre end jeg er) fra min tid i Skattevæsenet. Jeg havde mistet forbindelsen med Mogens i en del år, men havde så haft fornøjelsen af at møde ham igen til en sammenkomst for gamle skattevæsenskolleger, jeg havde været til i Oktober måned sidste år, 2016. Dengang kunne jeg huske, at han engang havde fortalt, at han hvert år, vistnok i efteråret, opsatte sin modeljernbane og havde den stående i en lille måneds tid; deres spisestue med bord og indsatte plader og et par ekstra borde fyldte jo godt op, så derfor kun en gang om året. Ved sammenkomsten spurgte jeg ham, om han stadig gjorde det og ja da, men det var nu efter jul han satte det op....og så talte vi vist nok ikke mere om det.

Men nu mailen fra i Søndags....der stod, at han nu havde sat sin modelbane op og at jeg var velkommen til at komme og se den og det var jeg så i dag.

Han var meget teknisk; han havde lavet planer over banen, for ellers kunne han ikke styre opbygningen....eller huske den fra år til år. Hver enkelt skinne (med nr.), skiftespor og stopklods var indtegnet og indentificerbar på tegningen. Her ses en A4 version, men dem han brugte var i A#, altså dobbelt så store:

Og så selve anlægget.....hold da op....det er stort. Sammensatte borde og plader på bukke udgør grundlaget med et grønt filttæppe over. Lange spor, buer, sporskifter, tunneller, broer, stationer, stopsignaler o.s.v., o.s.v. er der:

Han anslog at banen var tættere på de 70 meter end 60 meter. Derudover var der over 200 meter ledning; lidt på bordet, men det meste under bordet. Forskellige tranformatorer og en stor digital kommandopult, da hele systemet kører digitalt. Lyssignaler og skiftespor og togtider er programmeret ind. Til lokomotiverne har han downloaded rigtige lokomotivlyde, ligesom der også er rigtige banegårdslyde...."Toget til Bern over Odense, Hamburg o.s.v. afgår om få minutter fra spor 6"....nogen meddelelser på dansk og nogen på tysk. Fantastisk. Og lys i vognene og i en del modelhuse. Stuen ligger så i noget halvmørke, så lyssignaler, tog-lys og hus-lys kommer til deres ret.

De billeder jeg har taget er med mobiltelefonens kamera i det noget mørke rum og derfor den forringede billedkvalitet. Husk at I kan trykke på billederne for at se dem i større størrelse.

Som det fremgår af billedet herunder, så er der i de gamle Damp-lokomotiver indlagt røg-aggregat, så der kommer røg fra skorstenene....+ den gamle lyd...aldeles herligt at skue og høre :-)

Det var noget af en oplevelse at se og høre om. En rigtig dejlig oplevelse.


Og selvfølgelig fik vi en snak om gode gamle dage bagefter sammen med Mogens hustru Vivi, som også i sin tid har været på rådhuset.