Siden Mandag d.19. har min bærbare PC været til reparation p.g.a. defekt skærm = næsten intet lys i skærmen, og jeg får først noget at vide sidst på den kommende uge.
Derfor p.t. ingen indlæg her eller kommentarer hos jer. Jeg skriver dette på min mobil og det tager en krig da det lille tastatur og mine fingre ikke er nogen god kombination.
lørdag den 26. marts 2016
onsdag den 16. marts 2016
Tranerne er på vej nordpå
I dag her til formidag, havde jeg kl. 10:33 en lille flok på 32 Traner i skrue over mit hus her i Hjortespring:
I går var det første rigtige dag - lidt tidligt på sæsonen synes jeg - med rigtigt fine træk-observationer herhjemme for Traner. I dag er vejret det samme, dog er vinden - den smule der er - fra VNV modsat i går hvor den var fra ØNØ. Denne vindtype i dag, VNV, betyder en smule modvind men også at Tranerne som trækker, formentlig holder sig mod Øresund/over Sverige af. Men man ved aldrig med de der fugle. Allerede nu, kl. 14,10, er der pænt med observationer af trækkende Traner i dag, så det er bare med at holde øje med himlen og ikke mindst lytte, for man hører dem ofte på lang afstand før end man ser dem. Normalt er det i perioden fra ca. kl. 12-13 af og ud til 16,30-tiden af de oftest passerer Københavnsområdet......men de kan altså, hvis vinden og vejret er rigtigt, ses før og efter. Normalt kulminerer trækket i slutningen af Marts.
Man kan se dagens tal på DOFbasen ved at trykker her på linien.
Man skal bare scrolle lidt ned.
I går var det første rigtige dag - lidt tidligt på sæsonen synes jeg - med rigtigt fine træk-observationer herhjemme for Traner. I dag er vejret det samme, dog er vinden - den smule der er - fra VNV modsat i går hvor den var fra ØNØ. Denne vindtype i dag, VNV, betyder en smule modvind men også at Tranerne som trækker, formentlig holder sig mod Øresund/over Sverige af. Men man ved aldrig med de der fugle. Allerede nu, kl. 14,10, er der pænt med observationer af trækkende Traner i dag, så det er bare med at holde øje med himlen og ikke mindst lytte, for man hører dem ofte på lang afstand før end man ser dem. Normalt er det i perioden fra ca. kl. 12-13 af og ud til 16,30-tiden af de oftest passerer Københavnsområdet......men de kan altså, hvis vinden og vejret er rigtigt, ses før og efter. Normalt kulminerer trækket i slutningen af Marts.
Man kan se dagens tal på DOFbasen ved at trykker her på linien.
Man skal bare scrolle lidt ned.
lørdag den 12. marts 2016
Lørdagskoncerten: Mozart's blæsere på Det kongelige Teater
For 3. gang på en måned og for 2. Lørdag i træk var Lille mor jeg i dag i Det Kongelige Teater.
Denne gang var det til en koncert med det med Det Kongelige Kapels træ-blæsere...+ 2 Valdhorn og en kontrabas, en såkaldt oktet. I dag havde vi billetter på Balkonen midtfor og det var som sædvanligt ikke så ringe. Koncerten var kl. 15 og da vi ankom og skulle til at blive billetteret, hørte vi at dem der stod lige foran os og som åbenbart skulle side længere oppe (1. etage, 2. etage eller Galleriet), fik den besked, at de bare kunne vælge pladser på Balkonen eller Parkettet/gulvet) hvor der var ledige pladser i stedet for at sidde længere oppe. Fin service, synes jeg......eller også er det sparemanøvre fra Teatrets side for at lukke ned for de øvre etager.
Fra dagens program fremgik følgende:
Når Det Kongelige Kapels blæsere indtager scenen, kan du være sikker på en oplevelse med masser af overraskelser. Ved dagens koncert vil blæserensemblet med hjælp fra en sanger samt en enkelt kontrabas tage sig kærligt af musikken fra Mozarts elskede opera Figaros bryllup - og tage publikum med på en tidsrejse tilbage til de fyrstelige hoffer på Mozarts tid.
Program:
W. A. Mozart
Ouverture og uddrag af første akt fra operaen Figaros Bryllup
W. A. Mozart
Arie: “Alma Grande”
Pietro Mascagni
“Intermezzo Sinfonico” fra operaen Cavalleria rusticana
W. A. Mozart
Uddrag af anden akt fra Figaros Bryllup
Antonin Dvořak
”Sangen til månen ” fra operaen Rusalka
Giuseppe Verdi
Fantasi over operaen La traviata
W. A. Mozart
Uddrag af tredje akt af Figaros Bryllup
W. A. Mozart
Finale fra første akt af operaen Don Juan
(Som vanligt er alle billeder taget med mobiltelefonens kamera uden blitz, hvilket ikke giver særlig meget skarphed på den forholdsvis lange afstand i mørke. Husk at I kan trykke på dem, så de bliver lidt større)
Udover okteten medvirkede også, som gæster, en tværfløjte og en sopran (sangerinde). Orkestret var ikke i orkestergraven, men derimod på scenen, hvor det så således ud:
Fra programmet fremgik følgende besætning:
Medvirkende:
Fortæller: Henrik Goldschmidt
Obo'er: Henrik Goldschmidt og Rixon Thomas
Klarinetter: Lee Morgan og Per Majland
Fagotter: Klaus Frederiksen og Jacob Dam Fredens
Horn: Allan Bendsen og Pall Sostein
Kontrabas: Jonathan Colbert
Sopran: Pernille Bruun
Fløjte: Anna Dina Schick
Bemærk, at Obonisten Henrik Goldschmidt også fungerede som oplæser/fortæller eller Præsentør om man vil, til de enkelte musikstykker og det gjorde han aldeles humoristisk og fremragende.
Til venstre ses 2 obo'er (den venstre er Henrik Goldschmidt som også fungerede som præsentør ved en opstillet mikrofon ved scenekanten), så 2 fagotter, 1 bassist, 2 valdhorn og helt til højre 2 klarinetter).
Mozart er jo lige mig, jeg har en hel del af hans musik og især musik for træ-blæsere. Faktisk havde jeg håbet (jeg havde ikke set programmet i detaljer på teatrets hjemmeside endnu) at høre det allerbedste Mozartsnummer jeg kender, nemlig "Gran Partita", men det var desværre ikke med. Lidt ærgerligt, men hele koncerten var sådan set bygget op omkring operaen "Figaro's bryllup" (som vi skal se/høre på Det Kongelige Teater om små 14 dages tid og som vi overværede første gang i 2004) og det er jo ikke så ringe endda.
Som gæst var der en sopran, Pernille Bruun. Hun sang med på et par numre. Foto'et nedenfor er ikke godt, men det var hun til gengæld. Utroligt som hun kunne fylde rummet op med sin stemme, men det kan de jo sådanne operasangere.
Som det ses på billedet herover står der en dirigent med ryggen til, til højre for Pernille Bruun. Han var kun inde på et par numre, ellers klarede okteten, med Henrik Goldschmidt som "styrmand", det hele selv. Jeg fik desværre ikke fat i hans navn og det fremgår heller ikke af hverken program eller hjemmeside.
På et par andre numre medvirkede fløjtenisten Anna Dina Schick, i dagens anledning omdøbt af Henrik Goldschmidt til Anna Diva Schmidt :-) Herunder et elendigt billede (de andre jeg tog af hende var endnu dårligere) af hende:
Blandt andet spillede hun på et nummer "kvindestemmen" i et nummer fra Verdi's "La Traviata" mens en af valdhornsspillerne spillede "mandestemmen". Det var rigtig godt.
Som det ses af programmet, havde der også sneget sig et par enkelte numre ind af Dvorak, Mascagni og Verdi. Dvorak er ikke min kop te men dette her var faktisk ok. Mascagni's Opera "Cavalleria rusticana" kender jeg en smule til i forvejen og Verdi er bare helt fin.
Alt i alt en rigtig god, men efter min mening, for kort koncert. Der var ingen pauser og den varede kun 1½ time alt inklusive. Mozart (og Verdi) kan man aldrig blive træt af eller høre for meget af.
Denne gang var det til en koncert med det med Det Kongelige Kapels træ-blæsere...+ 2 Valdhorn og en kontrabas, en såkaldt oktet. I dag havde vi billetter på Balkonen midtfor og det var som sædvanligt ikke så ringe. Koncerten var kl. 15 og da vi ankom og skulle til at blive billetteret, hørte vi at dem der stod lige foran os og som åbenbart skulle side længere oppe (1. etage, 2. etage eller Galleriet), fik den besked, at de bare kunne vælge pladser på Balkonen eller Parkettet/gulvet) hvor der var ledige pladser i stedet for at sidde længere oppe. Fin service, synes jeg......eller også er det sparemanøvre fra Teatrets side for at lukke ned for de øvre etager.
Fra dagens program fremgik følgende:
Når Det Kongelige Kapels blæsere indtager scenen, kan du være sikker på en oplevelse med masser af overraskelser. Ved dagens koncert vil blæserensemblet med hjælp fra en sanger samt en enkelt kontrabas tage sig kærligt af musikken fra Mozarts elskede opera Figaros bryllup - og tage publikum med på en tidsrejse tilbage til de fyrstelige hoffer på Mozarts tid.
Program:
W. A. Mozart
Ouverture og uddrag af første akt fra operaen Figaros Bryllup
W. A. Mozart
Arie: “Alma Grande”
Pietro Mascagni
“Intermezzo Sinfonico” fra operaen Cavalleria rusticana
W. A. Mozart
Uddrag af anden akt fra Figaros Bryllup
Antonin Dvořak
”Sangen til månen ” fra operaen Rusalka
Giuseppe Verdi
Fantasi over operaen La traviata
W. A. Mozart
Uddrag af tredje akt af Figaros Bryllup
W. A. Mozart
Finale fra første akt af operaen Don Juan
(Som vanligt er alle billeder taget med mobiltelefonens kamera uden blitz, hvilket ikke giver særlig meget skarphed på den forholdsvis lange afstand i mørke. Husk at I kan trykke på dem, så de bliver lidt større)
Udover okteten medvirkede også, som gæster, en tværfløjte og en sopran (sangerinde). Orkestret var ikke i orkestergraven, men derimod på scenen, hvor det så således ud:
Fra programmet fremgik følgende besætning:
Medvirkende:
Fortæller: Henrik Goldschmidt
Obo'er: Henrik Goldschmidt og Rixon Thomas
Klarinetter: Lee Morgan og Per Majland
Fagotter: Klaus Frederiksen og Jacob Dam Fredens
Horn: Allan Bendsen og Pall Sostein
Kontrabas: Jonathan Colbert
Sopran: Pernille Bruun
Fløjte: Anna Dina Schick
Bemærk, at Obonisten Henrik Goldschmidt også fungerede som oplæser/fortæller eller Præsentør om man vil, til de enkelte musikstykker og det gjorde han aldeles humoristisk og fremragende.
Til venstre ses 2 obo'er (den venstre er Henrik Goldschmidt som også fungerede som præsentør ved en opstillet mikrofon ved scenekanten), så 2 fagotter, 1 bassist, 2 valdhorn og helt til højre 2 klarinetter).
Mozart er jo lige mig, jeg har en hel del af hans musik og især musik for træ-blæsere. Faktisk havde jeg håbet (jeg havde ikke set programmet i detaljer på teatrets hjemmeside endnu) at høre det allerbedste Mozartsnummer jeg kender, nemlig "Gran Partita", men det var desværre ikke med. Lidt ærgerligt, men hele koncerten var sådan set bygget op omkring operaen "Figaro's bryllup" (som vi skal se/høre på Det Kongelige Teater om små 14 dages tid og som vi overværede første gang i 2004) og det er jo ikke så ringe endda.
Som gæst var der en sopran, Pernille Bruun. Hun sang med på et par numre. Foto'et nedenfor er ikke godt, men det var hun til gengæld. Utroligt som hun kunne fylde rummet op med sin stemme, men det kan de jo sådanne operasangere.
Som det ses på billedet herover står der en dirigent med ryggen til, til højre for Pernille Bruun. Han var kun inde på et par numre, ellers klarede okteten, med Henrik Goldschmidt som "styrmand", det hele selv. Jeg fik desværre ikke fat i hans navn og det fremgår heller ikke af hverken program eller hjemmeside.
På et par andre numre medvirkede fløjtenisten Anna Dina Schick, i dagens anledning omdøbt af Henrik Goldschmidt til Anna Diva Schmidt :-) Herunder et elendigt billede (de andre jeg tog af hende var endnu dårligere) af hende:
Blandt andet spillede hun på et nummer "kvindestemmen" i et nummer fra Verdi's "La Traviata" mens en af valdhornsspillerne spillede "mandestemmen". Det var rigtig godt.
Som det ses af programmet, havde der også sneget sig et par enkelte numre ind af Dvorak, Mascagni og Verdi. Dvorak er ikke min kop te men dette her var faktisk ok. Mascagni's Opera "Cavalleria rusticana" kender jeg en smule til i forvejen og Verdi er bare helt fin.
Alt i alt en rigtig god, men efter min mening, for kort koncert. Der var ingen pauser og den varede kun 1½ time alt inklusive. Mozart (og Verdi) kan man aldrig blive træt af eller høre for meget af.
fredag den 11. marts 2016
Niecen 40 år i dag.....
Tiden går sgu'.
I dag bliver min niece hele 40 år og stort tillykke til hende.
I den anledning sad jeg her i morges og kiggede i gammelt fotoalbum efter billeder fra omkring hendes fødsel. Den gang havde jeg et fotografiapparat af mærket Kodak Instamatic. Det var dengang, i slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne, et mægtig populært kamera. Lige præcis som det nedenfor viste, var mit; dog havde jeg en lædertaske der passede der til.
Det var meget enkelt. Man satte ganske enkelt en kassette med 12, 24 eller vistnok 32 (?!) billeder i kameraet.
Der efter satte man indstillingen foran på kameraet på sol eller overskyet/blitz og trykkede så af og spolede så frem til næste billede. Når filmen var færdig pillede man kassetten ud og afleverede den til fotohandleren og så gik der vel en uges tid eller mere, hvorefter man kunne hente en kuvert med billeder plus negativerne.
Mit Kodak Instamatic kamera var nok det billigste og primitiveste der fandtes. Min mor havde et lidt mere avanceret, hvor der var lidt flere indstillinger og med blitz-funktionen indbygget i kameraet. På mit kamera kunne foroven monteres en kube med 4 blitz-pærer, som man drejede en kvart omgang hver gang man havde taget foto med blitz. Der kunne også monteres en lille holder hvori man placerede en blitzpære, altså til et billede. Så skulle man skifte pære efter hvert blitz-foto.
Det var såmænd ganske udmærket kamera. Ikke megen dybde eller skarphed, men udmærket til hus-behov, men man kunne som regel se hvad det forestillede, det man nu havde fotograferet.
Herunder et enkelt affotograferet billede af mig der fra 1976, hvor niecen er nyfødt. Det er mig og hende, nok lige første gang vi ser hende. Man kan ikke se meget af hende. Derimod bemærkede jeg min frisure.....sådan lidt langt og mørkt hår.
Sjovt som man har set ud i hine tider. Jeg fandt også dette foto af mig, nok fra efteråret 1974, siddende på min skibsbriks hjemme i "opværkstslejligheden" på Kobbelvænget i Husum/Brønshøj, med fyr på piben (om der var andet en ren tobak i, skal jeg lade være usagt.....men muligheden for "lidt blanding" er sandsynlig) . Når jeg gætter på 1974, så er det fordi der på samme film også er et billede fra Lillemors og min lejlighed på Boeslundevej, hvor vi flyttede sammen mellem jul og nytår i 1974. Jeg er nok rimeligt nyklippet, da billedet må være taget efter min 19-års fødselsdag og lige før jeg flyttede sammen med lillemor:
Det kunne have været sjovt at se min fødder på billedet, for jeg er sikker på, at der sidder et par argentinske cowboy-læderstøvler, for sådan nogen gik jeg meget med de år.
Kameraet fik i øvrigt en sjov skæbne. I efteråret 1977 var jeg sammen med sportsklubben på mit arbejde på besøg i vores norske venskabskommune, Nesodden, beliggende lige udenfor Oslo. Vi var sejlet derop med DFDS og fik så efterfølgende en sejltur med en mindre turistbåd rundt om Nesodden Tangen sammen med Nesodden Kommunes mandskab. Ja - vi var IKKE ædru, da vi kom i land i Oslo og vi var heller ikke ædru på den der turistsejltur.......faktisk var vi ikke ret meget ædru på den tur......men altså, jeg gik op ad en trappe på turistbåden, da jeg så en sort æske/boks eller lignende hoppe på dækket foran mig for derefter at hoppe ud over siden og forsvinde i vandet. Lige da opdagede jeg, at det var mit kamera i lædertasken. Jeg havde stadig stroppen om mit håndled, så låsen på kameraet eller vel nærmere øjet som stroppen sad i, måtte være knækket, så kameraet røg i dørken.....og derefter i vandet. Nu ligger mit Kodak Instamatic kamera så der, på adskillige favne vands dybde, i Oslo-fjorden.
I øvrigt var det en god tur. Vi havde jo købt og medbragt "pæne mængder" med øl og spiritus til turen og vores norske værter hjalp med at tømme flaskerne, så vi ikke skulle belemres med dem på hjemturen. Vi vandt vores kamp - med besvær - og uden væsentlige skader.
I dag bliver min niece hele 40 år og stort tillykke til hende.
I den anledning sad jeg her i morges og kiggede i gammelt fotoalbum efter billeder fra omkring hendes fødsel. Den gang havde jeg et fotografiapparat af mærket Kodak Instamatic. Det var dengang, i slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne, et mægtig populært kamera. Lige præcis som det nedenfor viste, var mit; dog havde jeg en lædertaske der passede der til.
Det var meget enkelt. Man satte ganske enkelt en kassette med 12, 24 eller vistnok 32 (?!) billeder i kameraet.
Der efter satte man indstillingen foran på kameraet på sol eller overskyet/blitz og trykkede så af og spolede så frem til næste billede. Når filmen var færdig pillede man kassetten ud og afleverede den til fotohandleren og så gik der vel en uges tid eller mere, hvorefter man kunne hente en kuvert med billeder plus negativerne.
Mit Kodak Instamatic kamera var nok det billigste og primitiveste der fandtes. Min mor havde et lidt mere avanceret, hvor der var lidt flere indstillinger og med blitz-funktionen indbygget i kameraet. På mit kamera kunne foroven monteres en kube med 4 blitz-pærer, som man drejede en kvart omgang hver gang man havde taget foto med blitz. Der kunne også monteres en lille holder hvori man placerede en blitzpære, altså til et billede. Så skulle man skifte pære efter hvert blitz-foto.
Det var såmænd ganske udmærket kamera. Ikke megen dybde eller skarphed, men udmærket til hus-behov, men man kunne som regel se hvad det forestillede, det man nu havde fotograferet.
Herunder et enkelt affotograferet billede af mig der fra 1976, hvor niecen er nyfødt. Det er mig og hende, nok lige første gang vi ser hende. Man kan ikke se meget af hende. Derimod bemærkede jeg min frisure.....sådan lidt langt og mørkt hår.
Sjovt som man har set ud i hine tider. Jeg fandt også dette foto af mig, nok fra efteråret 1974, siddende på min skibsbriks hjemme i "opværkstslejligheden" på Kobbelvænget i Husum/Brønshøj, med fyr på piben (om der var andet en ren tobak i, skal jeg lade være usagt.....men muligheden for "lidt blanding" er sandsynlig) . Når jeg gætter på 1974, så er det fordi der på samme film også er et billede fra Lillemors og min lejlighed på Boeslundevej, hvor vi flyttede sammen mellem jul og nytår i 1974. Jeg er nok rimeligt nyklippet, da billedet må være taget efter min 19-års fødselsdag og lige før jeg flyttede sammen med lillemor:
Det kunne have været sjovt at se min fødder på billedet, for jeg er sikker på, at der sidder et par argentinske cowboy-læderstøvler, for sådan nogen gik jeg meget med de år.
Kameraet fik i øvrigt en sjov skæbne. I efteråret 1977 var jeg sammen med sportsklubben på mit arbejde på besøg i vores norske venskabskommune, Nesodden, beliggende lige udenfor Oslo. Vi var sejlet derop med DFDS og fik så efterfølgende en sejltur med en mindre turistbåd rundt om Nesodden Tangen sammen med Nesodden Kommunes mandskab. Ja - vi var IKKE ædru, da vi kom i land i Oslo og vi var heller ikke ædru på den der turistsejltur.......faktisk var vi ikke ret meget ædru på den tur......men altså, jeg gik op ad en trappe på turistbåden, da jeg så en sort æske/boks eller lignende hoppe på dækket foran mig for derefter at hoppe ud over siden og forsvinde i vandet. Lige da opdagede jeg, at det var mit kamera i lædertasken. Jeg havde stadig stroppen om mit håndled, så låsen på kameraet eller vel nærmere øjet som stroppen sad i, måtte være knækket, så kameraet røg i dørken.....og derefter i vandet. Nu ligger mit Kodak Instamatic kamera så der, på adskillige favne vands dybde, i Oslo-fjorden.
I øvrigt var det en god tur. Vi havde jo købt og medbragt "pæne mængder" med øl og spiritus til turen og vores norske værter hjalp med at tømme flaskerne, så vi ikke skulle belemres med dem på hjemturen. Vi vandt vores kamp - med besvær - og uden væsentlige skader.
søndag den 6. marts 2016
I det Kongelige Teater lørdag aften: Balletten Romeo og Julie
Som jeg skrev i et tidligere indlæg - "Hübberiet" på det Kongelige Teater - var et af indslagene der, et uddrag af balkonscenen mellem Romeo og Julie fra balletten af samme navn. Dette parti blev danset af 2 af balletkorpset "Coming Stars", nemlig Ida Praetorius (solist) og Andreas Kaas (korpsdanser).
I går aftes, Lørdag d. 5. Marts 2016, var Lillemor og jeg igen i Det Kongelige Teater og hele balletten "Romeo og Julie". Det var i John Neumeier's pragtfulde opsætning fra 1971 og med musik af Sergej Prokofiev. Denne gang var vi på 1. etage og havde fremragende udsyn til scenen, som det ses af billedet herunder.....(det er Lillemor der står der):
Musikken blev spillet af Det Kongelige Kapel og det er altid en oplevelse at opleve STORT orkester til balletter og operaer. Herunder er det lige før forestillingen begynder:
Titelpartierne blev danset af Solodanserne J'aime Crandall (Julie) og Gregory Dean (Romeo). Der er altid 2 besætninger til en ballet og de skiftes til at optræde. Denne aftens besætning var, ud fra programmet at dømme, "1. holdet"....i det mindste medvirkede her flest solo-dansere og solister. Jeg kan godt lide ballet, men jeg er ikke så dygtig så jeg kan se forskellene i teknisk dygtighed....og dog...lige umiddelbart så virkede denne aftens Romeo og Julie (Crandall og Dean) sikrere og havde mere udstråling og pondus end "Hübberiet's" uddrag med Praetorius og Kaas. De 2 sidstnævnte er jo også unge og "bare på vej".
Det var en rigtig god forestilling...og lang forestilling; der var 2 pauser undervejs og det var rart lige at få strukket kadaveret. Herunder ses en af pauserne med kig ned til gæsterne på balkonen:
Der var mange gode danse og præstationer undervejs. Især var der 2 små knægte - de var vel en 10-12 år - der medvirkede som Pager. Især den ene af dem, faktisk den mindste, var dygtig og havde rigtig gode danse undervejs. Han høstede et bragende bifald undervejs.
Jeg smider en snut fra youtube med en af dansene fra balletten, nemlig "Danse of the Knights" og jeg er sikker på at I kan genkende Prokofiev's pragtfulde musik. Det skal lige bemærkes, at snutten ikke er fra Det Kongelige Teaters version, men her er den:
Men altså igen, en dejlig lang aften i Det Kongelige Teater med en god ballet. 3 timer flyver utroligt hurtigt afsted, når man er i godt selskab, sådan en aften.
I går aftes, Lørdag d. 5. Marts 2016, var Lillemor og jeg igen i Det Kongelige Teater og hele balletten "Romeo og Julie". Det var i John Neumeier's pragtfulde opsætning fra 1971 og med musik af Sergej Prokofiev. Denne gang var vi på 1. etage og havde fremragende udsyn til scenen, som det ses af billedet herunder.....(det er Lillemor der står der):
Musikken blev spillet af Det Kongelige Kapel og det er altid en oplevelse at opleve STORT orkester til balletter og operaer. Herunder er det lige før forestillingen begynder:
Titelpartierne blev danset af Solodanserne J'aime Crandall (Julie) og Gregory Dean (Romeo). Der er altid 2 besætninger til en ballet og de skiftes til at optræde. Denne aftens besætning var, ud fra programmet at dømme, "1. holdet"....i det mindste medvirkede her flest solo-dansere og solister. Jeg kan godt lide ballet, men jeg er ikke så dygtig så jeg kan se forskellene i teknisk dygtighed....og dog...lige umiddelbart så virkede denne aftens Romeo og Julie (Crandall og Dean) sikrere og havde mere udstråling og pondus end "Hübberiet's" uddrag med Praetorius og Kaas. De 2 sidstnævnte er jo også unge og "bare på vej".
Det var en rigtig god forestilling...og lang forestilling; der var 2 pauser undervejs og det var rart lige at få strukket kadaveret. Herunder ses en af pauserne med kig ned til gæsterne på balkonen:
Der var mange gode danse og præstationer undervejs. Især var der 2 små knægte - de var vel en 10-12 år - der medvirkede som Pager. Især den ene af dem, faktisk den mindste, var dygtig og havde rigtig gode danse undervejs. Han høstede et bragende bifald undervejs.
Jeg smider en snut fra youtube med en af dansene fra balletten, nemlig "Danse of the Knights" og jeg er sikker på at I kan genkende Prokofiev's pragtfulde musik. Det skal lige bemærkes, at snutten ikke er fra Det Kongelige Teaters version, men her er den:
Men altså igen, en dejlig lang aften i Det Kongelige Teater med en god ballet. 3 timer flyver utroligt hurtigt afsted, når man er i godt selskab, sådan en aften.
tirsdag den 1. marts 2016
Til foredrag om Guldalderens musik
Den 28. December 2011 læste jeg i vores Lokalavis en lille notits/artikel med overskriften "Den danske guldalder set fra musikkens verden". Den handlede om en ny bogudgivelse - "Musiklivet i den danske Guldalder" - skrevet af en lokalmand Helge Schlenkert. Nedenfor ses den udklippede artikel som jeg har gemt.
Jeg købte bogen dagen efter. Prisen var kr. 290 og bogen er på 323 sider. Først er der en gennemgang af musiklivet i Danmark fra starten af 1800-tallet og frem til 1899 og dernæst små biografier og diskografier over ca. 35 komponister i den periode, komponister som Weyse, Kuhlau, Hornemann, Hartmann, Neruda, Gade o.s.v. Bogen slutter med en årstalhistorisk gennemgang af 1800-tallet. Jeg læste bogen med det samme og har siden brugt den som opslagsbog/leksikon.
Så her, for noget tid siden, dukkede denne plakat - og en notits i den lokale avis - op:
Af notitsen i avisen fremgik det, at foredraget blev holdt af forfatteren Helge Schlenkert på baggrund af hans bog fra 2011 "Musiklivet i den danske Guldalder" som jeg jo havde. DET foredrag måtte jeg overvære. Selvom der var gratis adgang. krævedes der billet, så den skyndte jeg mig på biblioteket for at få.
I dag var jeg så til foredraget sammen med 20 andre tilhørere. Og sikke en service biblioteket ydede; der var gratis kaffe og småkager :-)
Det var et herligt og et godt foredrag og tiden fløj afsted. Det varede 1,5 time. Foredraget blev fremført i munter stemning og krydret med mange små anekdoter og ind i mellem blev der fra CD'er afspillet små musikstykke som illustration for det sagte. Dejlig musik af f.eks. Gade, Neruda, Hornemann m.fl. Herunder ses Helge Schlenkert under foredraget:
Kort sagt en glimrende og underholdende aften som jeg ud over at blive (mere) klog af også blev i godt humør af.
Jeg købte bogen dagen efter. Prisen var kr. 290 og bogen er på 323 sider. Først er der en gennemgang af musiklivet i Danmark fra starten af 1800-tallet og frem til 1899 og dernæst små biografier og diskografier over ca. 35 komponister i den periode, komponister som Weyse, Kuhlau, Hornemann, Hartmann, Neruda, Gade o.s.v. Bogen slutter med en årstalhistorisk gennemgang af 1800-tallet. Jeg læste bogen med det samme og har siden brugt den som opslagsbog/leksikon.
Så her, for noget tid siden, dukkede denne plakat - og en notits i den lokale avis - op:
Af notitsen i avisen fremgik det, at foredraget blev holdt af forfatteren Helge Schlenkert på baggrund af hans bog fra 2011 "Musiklivet i den danske Guldalder" som jeg jo havde. DET foredrag måtte jeg overvære. Selvom der var gratis adgang. krævedes der billet, så den skyndte jeg mig på biblioteket for at få.
I dag var jeg så til foredraget sammen med 20 andre tilhørere. Og sikke en service biblioteket ydede; der var gratis kaffe og småkager :-)
Det var et herligt og et godt foredrag og tiden fløj afsted. Det varede 1,5 time. Foredraget blev fremført i munter stemning og krydret med mange små anekdoter og ind i mellem blev der fra CD'er afspillet små musikstykke som illustration for det sagte. Dejlig musik af f.eks. Gade, Neruda, Hornemann m.fl. Herunder ses Helge Schlenkert under foredraget:
Kort sagt en glimrende og underholdende aften som jeg ud over at blive (mere) klog af også blev i godt humør af.
mandag den 29. februar 2016
Den Gamle Lillebæltsbro, Fredericia Vold, CLAY og Faaborg Museum...en lille weekendtur
Jeg og Lillemor har været mange steder i dette lille land og alligevel er der en del steder vi ikke har været...mange faktisk. Vi er tit i Jylland og hver gang vi "rammer" Jylland efter kørslen over Lillebæltsbroen mødes vi af vejskilte mod Fredericia...og taler hver gang om at vi (nok) aldrig har været der. For mit vedkommende har jeg en svag ide om i min barndom vistnok at have været der, men er overhovedet ikke sikker. Samtidigt taler vi også om den gamle Lillebæltsbro, som man kan se fra den ny Lillebæltsbro. Lillemor var over den med toget for en måneds tid siden, da hun var på kursus og konference i Aarhus. Sidst jeg var over den, har været i ca. 1982/83, da vi med toget besøgte Lillemors familie i Silkeborg. Jeg kan svagt huske at være kørt over den i min barndom på ferier. Omvendt kan Lillemor huske mange passager af den, da hun hele sin barn- og ungdom (og også sidenhen) ofte var på familiebesøg i Jylland. Lillemor er jo født i Silkeborg og boede der de 2-3 første år af sit liv der, før end de flyttede til København/Vanløse.
Nuvel, - NU gjorde vi så noget ud af alt dette her og var her i weekenden fra Fredag til og med Søndag "derovre" i det vi havde booket værelse på Trinity Kursus- og Konferencecenter og hotel beliggende lige ved Snoghøj og dermed bare små 5-600 meter fra den gamle Lillebæltsbro.
Herunder de 2 første billeder af kørslen over den gamle Lillebæltsbro fra 1935 (den ny er fra 1970).
Der er 2 bilspor og 2 togspor på broen....samt en gang- og cykelsti. Broens vejbane kunne sandelig trænge til en pæn omgang ny asfalt, da der er mange slidhuller helle vejen over.
Herunder "vores bolig" til højre - Trinity Kursus og Konferencecenter og Hotel for de næste par dage. Igennem træerne kan man se den gamle Lillebæltsbro. Det var minimalt hvad man kunne høre til trafikstøjen der fra; kun en summen når togene passerede broen.
Vi ankom jo omkring 15,30-tiden og gik så en tur ned til Snoghøj havn til Lillebæltsbroens fundament. På vejen passerede vi denne træ-skulptur lavet af den stående træ-stamme. Ret sjov ide, synes jeg.
Herunder bare lidt foto's nedefra havnen og fundamentet. Det er - netop på baggrund af alderen - et imponerende flot bygningsværk:
Nede ved den lille havn stod denne gamle Kilometer-sten. Den lille vej derned hed Gl.Færgevej og det var her at færgen gik i gamle dage før 1935.
På vej tilbage sås, med tårnet, Snoghøj Højskole. Man må sige, at den sørme ligger flot.
Tilbage på hotellet igen var det afslapning og aftensmad på hotellet. Centeret er stort og der er mange værelser og der er mange møde-faciliteter, bl.a. et halv-under-jorden-beliggende stort auditorium til 250 personer. Lørdag var der et eller andet møde for en landbo-forening af en art og der var masser af mennesker bl.a. var auditoriet fuldstændig fyldt op.
Næste dag, Lørdag morgen, var det enormt diset. Vi kunne ikke se broen. Vi havde dog besluttet at ville se Fredericia Vold, så vi rullede afsted i disen og parkerede i nærheden af Volden. Herunder ses en buste af Frederik d. III, som var Fredericia's grundlægger i 1650.
Vi kom ind af Danmarksporten. Der er faktisk 2 porte ved siden af hinanden. Den gamle som ses - i disen - herunder:
....og så den nye - vistnok fra starten af 1920'erne af - lige til højre for den gamle. Den ny blev lavet p.g.a. den stigende trafik og består - det kan man se - af en dobbelt-bro over vejbanen:
På indersiden af den gamle port ses dette Våbenskjold med Elefant-ordenen nedenunder:
Lige indenfor denne By-port står H.W.Bissens statue "Den tapre Landsoldat" der markerer sejren, "Udfaldet fra Fredericia" d. 6. Juli 1849 under den 1. Slevigske Krig 1848-1850. Den 2. Slesvigske Krig var jo den i 1864. Rundt omkring monumentet ligger 6 stk. 168 pd. bronze-morterer.
Lidt sjovt er det, at nede på Fuglsang Museum på Lolland, der står Bissen's originale gips-skulptur, altså forlægget for bronze-statuen.
Og så har Fredericia deres helt egne Fodgænger-lyskurve. Herlig ide :-)
Fra pladsen gik vi så op på Voldanlægget, som er ganske imponerende. Tænk et kæmpe-arbejde det har været, at med manuel håndkraft at få det vold-anlæg bygget. Det er jo kæmpe-stort og omkranser byen hele vejen rundt på de 2 af siderne. De 2 andre er beliggende ved havet. Dog var der selv her, ved vandet, en lang vold med en bastion midtpå. Og så er det sjovt at se, at byen jo er planlagt som et forsvarsværk; alle gader er vinkelrette på hinanden., så man dels kan komme let fra den ene ende til den anden hvor der nu måtte være brug for forstærkninger.
Oppe på volden gik vi hen over begge porte (der er et par andre porte andre steder på volden) og på den ny port kan man se ned mellem de 2 bro-buer på vejbanen:
Lige indenfor porten, på pladsen hvor Den tapre Landsoldat står, er det gamle vagthus. Jerntingesterne, der stikker op ved muren, er holdere for Vagtens geværer, når den træder an. Samme slags ses bl.a. på Amalienborg.
Herunder, set oppe fra volden, Vagthuset fra en anden vinkel:
Og selvfølgelig er der lidt kanoner opstillet hist og her. Og som artilleri-nørd som jeg er, måtte disse studeres og fotograferes. Der var 2 typer kanoner på Volden. Den ene, som vist herunder, er 24 punds (kanonkuglen vejer 12 kg.) kanoner, og den anden type var 84 punds kanoner (hvor kanonkuglen vejer 42 kg.). Man kan se, at det er typiske fæstningskanoner p.g.a. de lavetter, de er anbragt på.
Der var informationstavler hist og her. Herunder ses Prinsessens Bastion. Husk at man kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse:
Herunder til sammenligning først en 24 punds kanon og under den en 84 punds kanon. Se forskellen i bl.a. kanonløbets længde, hvor 24 punds kanonens løb er slankere og længere, mens 84 punds kanonens løb er kortere og kraftigere:
Herefter gik vi en lille tur rundt i Fredericia. Lidt gamle huse var der, men alligevel ikke så mange, som jeg havde forventet. Dog var der - som vist herunder - en gammel biograf-bygning som nu er en brilleforretning:
Nu var disen efterhånden lettet, sådan da, og vi gik så ad voldanlægget ud mod Fredericia By-Museum. De næste 3 billeder giver en ide om de store Volde og det anlægsarbejde der var lavet. Imponerende at det er lavet ved "hånd-kraft".
Et sted på volden sås dette herlige træ med hul i. Hvordan det lige er opstået kunne jeg ikke rigtig se:
Herunder ses port i baggrunden og en bastion til højre for. Nedenfor er voldgraven og til venstre, nærmest udenfor billedet er endnu en vold. F..., det er et imponerende voldanlæg.
Så kom vi frem til Fredericia Museum. Det ligger i en gammel ejendom med en lille barok-have foran.
Området er en slags lille Frilands-museum med 6 gamle bygninger. Lidt overraskende var der denne nedenfor viste bygning, som er en Tobaks-lade. En lade hvor man hvert efterår hængte de høstede Tobaks-blade op i bundter og lod dem tørre der vinteren over, hvorefter man om foråret pillede dem ned og lavede cigarer, cerutter og pibe-tobak. Vidste I, at Fredericia var stor-dyrkningsområde for Tobak-planter ? Jeg gjorde det ikke. Inde på museet kunne man læse, at op til ca. 1890'erne leverede Fredericia ca. 95 % af AL tobak her i landet. Utroligt. Jeg har altid forbundet Tobakplanter med Amerika og Virginia i særdeleshed. I museumshaven er der en lille "mark" hvor man stadig dyrker tobak.
Herunder bare lidt billeder af nogen af de gamle bygninger på området:
Den store kugle foran huset ovenfor er en fortøjningsbøje fra Fredericia's Rhed.
Sådanne små By-museer lever ofte et ubemærket liv og det er synd. Der er meget at læse og lære om, for de enkelte byer op gennem tiderne. Sjovt nok var der ikke noget overhovedet om Fredericia som Fæstning eller om kampene i de 2 Slesvigske krige. Det er undgået min opmærksomhed, hvis der ligger et museum i byen netop udelukkende omhandlende disse 2 krige. Hvis der er et, så danner det grundlag for endnu et besøg i byen :-)
Herunder - og hvis I klikker på billedet, så kan I genkende nogen af tingene - noget om Tobaksproduktionen i Fredericia. Den socialdemokratiske Statsminister Thorvald Stauning var før sin politiske karriere tobakssorterer og cigarruller netop for en af de Fredericiagensiske (hedder det det ?) tobaksvirksomheder.
En anden stor virksomshedstype i Fredericia i gamle dage var sølvsmedsvirksomhed. En gammel sølvsmedie er fuldstændig genopbygget inde på museet og der var enormt gode forklaringer til de mange processer, der er ved sølvsmedearbejde ligesom der også var en udstilling af det meget fine sølv der var lavet der gennem tiderne.
Efter Fredericia-besøget tog vi derefter tilbage og kørte over den gamle Lillebæltsbro mod Middelfart, for der i udkanten af Middelfart ligger "CLAY Keramikmuseum Danmark", som vi havde fået anbefalet af Lillemors chef. Jeg har altid haft lidt blandede følelser med hensyn til det her med keramik og kunst og kunsthåndværk. På den ene side, så kan det være enormt flot både i form og farve/glasurmæssigt, på den anden side så er det (jo bare ofte) brugsgenstande...!!!!.....så...alligevel så jeg frem til at se det. Det er beliggende i en gammel herskabsvilla kaldet Grimmerhus.
Ude på siden af bygningen om ad mod bagsiden står denne fantastiske "vase" af Peter Brandes. Dem har han lavet nogen stykker af; jeg har i hvert fald set en del af dem og hvergang undrer jeg mig over hvordan han får dem brændt.......der bliver vel bygget en ovn rundt om den er mit gæt. De vaser har jeg altid syntes godt om.
Når man kommer ind af hovedindgangen bliver man øverst på trappen - på hver side af denne - modtaget af 2 buster af henholdsvis Dronning Ingrid til venstre og Kong Frederik d. IX til højre. Den af Frederik er god og ligner. Herligt at kunstneren har fået hans store ører med :-) Sjovt nok er det øret på billedet, til venstre og i skygge, en smule mindre end det andet. Busten af Dronning Ingrid ligner ikke så godt, synes jeg.
Klokken var jo henad 13-tiden da vi kom, så vi startede med en let frokost i museums-cafe'en. Nogen skiver røget dyre-kølle (fra Hindsgaul) i en absolut pragtfuld grov-kornet og mørk aflang sprød bolle. Det var bare Yum-Yum.
Udstillingen ligger i nogen nye nedgravede store lokaler i bag-haven. Det første man kommer til er et lille rum med disse vistnok 51 figurer der alle er forskellige fra hinanden. Ret god virkning. De er ca. en halv meter store.
Dernæst kommer man til nogen store sale, hvor der i den første var keramik og stentøj fra mange forskellige keramikere udstillet. Det var både brugsgenstande men sandelig også mere kunstneriske ting der var udstillet. Det er det her med "de gængse brugsgenstande" jeg kan finde lidt kedeligt. Dog er der ind i mellem nogen flotte fade og store krukker og ikke mindst spændende glasurer. På en væg var der disse 2 figurer lavet af Jais Nielsen. Ham har jeg tidligere omtalt for så vidt angår hans malerier og enkelte keramiske ting. Han er god.
Et helt sal-område var helliget en sær-udstilling "Fifty-figty-fulby" med det ældre danske keramiker-par fra Sorø-kanten af, Hans og Birgitte Börjeson. Det var faneme flot, det de viste der, både fade, skåle samt i glasurer. Det var virkeligt positivt og anbefalelsesværdigt. Den særudstilling varer indtil 14. August 2016, så I har god tid til at se den.
For et par år siden fik CLAY Dansk Keramikmuseum ved gavebrev hele Den Kongelige Fabriks porcelæn- og fajance samling foræret. Det er benævnt "Skatkammeret" og er faktisk i en underjordisk kæmpeboks med særlige stål-boksdøre. Og det var så sandelig også en oplevelse at se alt det. Vidste I for resten hvorfor Kongeligt Porcelæn har 3 bølger som mærke ? Jo - det var Dronning Caroline Mathilde der engang i 1700-tallet bestemte det, i det de 3 bølger symboliserer Øresund, Storebælt og Lillebælt. Der var meget af "Flora Danica stellet" udstillet ligesom de mange andre stel og figurer som Den Kongelige Porcelænsfabrik har lavet gennem tiderne....alt sammen genkendeligt :-) Og en masse fra Bing og Grøndal samt Aluminia Fajance, som begge er ejet, har været ejet, nu incorporeret og sammenlagt under navnet Royal Copenhagen. Der var opsatser og meget andet og meget flot var det. Sjovt nok var der også udstillet ting fra Keramik-værkstedet SAXBO som jo har haft til huse bl.a. her i Sognet under Natalie Krebs ledelse. En af de kendteste keramiker der var Eva Stæhr-Nielsen og hende har jeg nogen ting af :-)
Herunder lidt "Flora Danica" stel:
Udsigten fra det underjordiske var flot. Til den ene side ses Den Ny Lillebæltsbro......
....og til den anden side Den Gamle Lillebæltsbro:
Om aftenen spiste vi igen aftensmad på hotellet, en udmærket Laksebøf med pragtfuld sovs og tilbehør til. Desserten var noget is-halløj af en art. Dertil en rigtig god flaske Grüner Weltliner.
Næste dag, Søndag, skulle vi jo hjem. Vi besluttede at køre til Faaborg Museum, der har 100-års jubilæum i år.
I den anledning har de lavet en ophængning af deres samling nøjagtig som den var, da museet åbnede i 1915. Det var ret sjovt at se; malerierne hænger sandelig tæt og i flere rækker over hinanden.
På den ene gavl i hovedsalen hænger et kæmpemaleri af personerne der var tilstede ved åbningen
Vi har været der mange gange efterhånden og jeg har vist malerier der fra før, så her bare et par godbidder :-)
Den udstilling springer jeg let henover, idet jeg jo har set den udstilling i 2015 da den åbnede på netop Tegners Museum i Nordsjælland og skrevet om den her.
Når man kommer ned til det sidste rum i museet, så viser det sig at være en slags Orangeri med tropiske planter. Der er meget fugtigt og en krydret duft. På den ene væg hang der en poleret stål-plade. Først troede vi det bare var en døråbning, men det viste sig at være et spejl, endda et spejl som man i gamle dage kunne se både på Dyrehavsbakken og i Tivoli...I ved sådan et spejl, der fortegner ens figur. Jeg tog et foto af os, men virkningen ses bedst på gulvet til venstre, der nærmest bølger.
Bagefter fik vi kaffe og kage på en café og så kørte vi ellers hjemad og var hjemme ved 16-tiden.
Det havde været en dejlig weekendtur om end lidt diset den ene formiddag.
Nuvel, - NU gjorde vi så noget ud af alt dette her og var her i weekenden fra Fredag til og med Søndag "derovre" i det vi havde booket værelse på Trinity Kursus- og Konferencecenter og hotel beliggende lige ved Snoghøj og dermed bare små 5-600 meter fra den gamle Lillebæltsbro.
Herunder de 2 første billeder af kørslen over den gamle Lillebæltsbro fra 1935 (den ny er fra 1970).
Der er 2 bilspor og 2 togspor på broen....samt en gang- og cykelsti. Broens vejbane kunne sandelig trænge til en pæn omgang ny asfalt, da der er mange slidhuller helle vejen over.
Herunder "vores bolig" til højre - Trinity Kursus og Konferencecenter og Hotel for de næste par dage. Igennem træerne kan man se den gamle Lillebæltsbro. Det var minimalt hvad man kunne høre til trafikstøjen der fra; kun en summen når togene passerede broen.
Vi ankom jo omkring 15,30-tiden og gik så en tur ned til Snoghøj havn til Lillebæltsbroens fundament. På vejen passerede vi denne træ-skulptur lavet af den stående træ-stamme. Ret sjov ide, synes jeg.
Herunder bare lidt foto's nedefra havnen og fundamentet. Det er - netop på baggrund af alderen - et imponerende flot bygningsværk:
Nede ved den lille havn stod denne gamle Kilometer-sten. Den lille vej derned hed Gl.Færgevej og det var her at færgen gik i gamle dage før 1935.
På vej tilbage sås, med tårnet, Snoghøj Højskole. Man må sige, at den sørme ligger flot.
Næste dag, Lørdag morgen, var det enormt diset. Vi kunne ikke se broen. Vi havde dog besluttet at ville se Fredericia Vold, så vi rullede afsted i disen og parkerede i nærheden af Volden. Herunder ses en buste af Frederik d. III, som var Fredericia's grundlægger i 1650.
Vi kom ind af Danmarksporten. Der er faktisk 2 porte ved siden af hinanden. Den gamle som ses - i disen - herunder:
....og så den nye - vistnok fra starten af 1920'erne af - lige til højre for den gamle. Den ny blev lavet p.g.a. den stigende trafik og består - det kan man se - af en dobbelt-bro over vejbanen:
På indersiden af den gamle port ses dette Våbenskjold med Elefant-ordenen nedenunder:
Lige indenfor denne By-port står H.W.Bissens statue "Den tapre Landsoldat" der markerer sejren, "Udfaldet fra Fredericia" d. 6. Juli 1849 under den 1. Slevigske Krig 1848-1850. Den 2. Slesvigske Krig var jo den i 1864. Rundt omkring monumentet ligger 6 stk. 168 pd. bronze-morterer.
Og så har Fredericia deres helt egne Fodgænger-lyskurve. Herlig ide :-)
Fra pladsen gik vi så op på Voldanlægget, som er ganske imponerende. Tænk et kæmpe-arbejde det har været, at med manuel håndkraft at få det vold-anlæg bygget. Det er jo kæmpe-stort og omkranser byen hele vejen rundt på de 2 af siderne. De 2 andre er beliggende ved havet. Dog var der selv her, ved vandet, en lang vold med en bastion midtpå. Og så er det sjovt at se, at byen jo er planlagt som et forsvarsværk; alle gader er vinkelrette på hinanden., så man dels kan komme let fra den ene ende til den anden hvor der nu måtte være brug for forstærkninger.
Oppe på volden gik vi hen over begge porte (der er et par andre porte andre steder på volden) og på den ny port kan man se ned mellem de 2 bro-buer på vejbanen:
Lige indenfor porten, på pladsen hvor Den tapre Landsoldat står, er det gamle vagthus. Jerntingesterne, der stikker op ved muren, er holdere for Vagtens geværer, når den træder an. Samme slags ses bl.a. på Amalienborg.
Og selvfølgelig er der lidt kanoner opstillet hist og her. Og som artilleri-nørd som jeg er, måtte disse studeres og fotograferes. Der var 2 typer kanoner på Volden. Den ene, som vist herunder, er 24 punds (kanonkuglen vejer 12 kg.) kanoner, og den anden type var 84 punds kanoner (hvor kanonkuglen vejer 42 kg.). Man kan se, at det er typiske fæstningskanoner p.g.a. de lavetter, de er anbragt på.
Der var informationstavler hist og her. Herunder ses Prinsessens Bastion. Husk at man kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse:
Herunder til sammenligning først en 24 punds kanon og under den en 84 punds kanon. Se forskellen i bl.a. kanonløbets længde, hvor 24 punds kanonens løb er slankere og længere, mens 84 punds kanonens løb er kortere og kraftigere:
Herefter gik vi en lille tur rundt i Fredericia. Lidt gamle huse var der, men alligevel ikke så mange, som jeg havde forventet. Dog var der - som vist herunder - en gammel biograf-bygning som nu er en brilleforretning:
Nu var disen efterhånden lettet, sådan da, og vi gik så ad voldanlægget ud mod Fredericia By-Museum. De næste 3 billeder giver en ide om de store Volde og det anlægsarbejde der var lavet. Imponerende at det er lavet ved "hånd-kraft".
Et sted på volden sås dette herlige træ med hul i. Hvordan det lige er opstået kunne jeg ikke rigtig se:
Så kom vi frem til Fredericia Museum. Det ligger i en gammel ejendom med en lille barok-have foran.
Området er en slags lille Frilands-museum med 6 gamle bygninger. Lidt overraskende var der denne nedenfor viste bygning, som er en Tobaks-lade. En lade hvor man hvert efterår hængte de høstede Tobaks-blade op i bundter og lod dem tørre der vinteren over, hvorefter man om foråret pillede dem ned og lavede cigarer, cerutter og pibe-tobak. Vidste I, at Fredericia var stor-dyrkningsområde for Tobak-planter ? Jeg gjorde det ikke. Inde på museet kunne man læse, at op til ca. 1890'erne leverede Fredericia ca. 95 % af AL tobak her i landet. Utroligt. Jeg har altid forbundet Tobakplanter med Amerika og Virginia i særdeleshed. I museumshaven er der en lille "mark" hvor man stadig dyrker tobak.
Herunder bare lidt billeder af nogen af de gamle bygninger på området:
Sådanne små By-museer lever ofte et ubemærket liv og det er synd. Der er meget at læse og lære om, for de enkelte byer op gennem tiderne. Sjovt nok var der ikke noget overhovedet om Fredericia som Fæstning eller om kampene i de 2 Slesvigske krige. Det er undgået min opmærksomhed, hvis der ligger et museum i byen netop udelukkende omhandlende disse 2 krige. Hvis der er et, så danner det grundlag for endnu et besøg i byen :-)
Herunder - og hvis I klikker på billedet, så kan I genkende nogen af tingene - noget om Tobaksproduktionen i Fredericia. Den socialdemokratiske Statsminister Thorvald Stauning var før sin politiske karriere tobakssorterer og cigarruller netop for en af de Fredericiagensiske (hedder det det ?) tobaksvirksomheder.
En anden stor virksomshedstype i Fredericia i gamle dage var sølvsmedsvirksomhed. En gammel sølvsmedie er fuldstændig genopbygget inde på museet og der var enormt gode forklaringer til de mange processer, der er ved sølvsmedearbejde ligesom der også var en udstilling af det meget fine sølv der var lavet der gennem tiderne.
Efter Fredericia-besøget tog vi derefter tilbage og kørte over den gamle Lillebæltsbro mod Middelfart, for der i udkanten af Middelfart ligger "CLAY Keramikmuseum Danmark", som vi havde fået anbefalet af Lillemors chef. Jeg har altid haft lidt blandede følelser med hensyn til det her med keramik og kunst og kunsthåndværk. På den ene side, så kan det være enormt flot både i form og farve/glasurmæssigt, på den anden side så er det (jo bare ofte) brugsgenstande...!!!!.....så...alligevel så jeg frem til at se det. Det er beliggende i en gammel herskabsvilla kaldet Grimmerhus.
Ude på siden af bygningen om ad mod bagsiden står denne fantastiske "vase" af Peter Brandes. Dem har han lavet nogen stykker af; jeg har i hvert fald set en del af dem og hvergang undrer jeg mig over hvordan han får dem brændt.......der bliver vel bygget en ovn rundt om den er mit gæt. De vaser har jeg altid syntes godt om.
Når man kommer ind af hovedindgangen bliver man øverst på trappen - på hver side af denne - modtaget af 2 buster af henholdsvis Dronning Ingrid til venstre og Kong Frederik d. IX til højre. Den af Frederik er god og ligner. Herligt at kunstneren har fået hans store ører med :-) Sjovt nok er det øret på billedet, til venstre og i skygge, en smule mindre end det andet. Busten af Dronning Ingrid ligner ikke så godt, synes jeg.
Klokken var jo henad 13-tiden da vi kom, så vi startede med en let frokost i museums-cafe'en. Nogen skiver røget dyre-kølle (fra Hindsgaul) i en absolut pragtfuld grov-kornet og mørk aflang sprød bolle. Det var bare Yum-Yum.
Udstillingen ligger i nogen nye nedgravede store lokaler i bag-haven. Det første man kommer til er et lille rum med disse vistnok 51 figurer der alle er forskellige fra hinanden. Ret god virkning. De er ca. en halv meter store.
Dernæst kommer man til nogen store sale, hvor der i den første var keramik og stentøj fra mange forskellige keramikere udstillet. Det var både brugsgenstande men sandelig også mere kunstneriske ting der var udstillet. Det er det her med "de gængse brugsgenstande" jeg kan finde lidt kedeligt. Dog er der ind i mellem nogen flotte fade og store krukker og ikke mindst spændende glasurer. På en væg var der disse 2 figurer lavet af Jais Nielsen. Ham har jeg tidligere omtalt for så vidt angår hans malerier og enkelte keramiske ting. Han er god.
Et helt sal-område var helliget en sær-udstilling "Fifty-figty-fulby" med det ældre danske keramiker-par fra Sorø-kanten af, Hans og Birgitte Börjeson. Det var faneme flot, det de viste der, både fade, skåle samt i glasurer. Det var virkeligt positivt og anbefalelsesværdigt. Den særudstilling varer indtil 14. August 2016, så I har god tid til at se den.
For et par år siden fik CLAY Dansk Keramikmuseum ved gavebrev hele Den Kongelige Fabriks porcelæn- og fajance samling foræret. Det er benævnt "Skatkammeret" og er faktisk i en underjordisk kæmpeboks med særlige stål-boksdøre. Og det var så sandelig også en oplevelse at se alt det. Vidste I for resten hvorfor Kongeligt Porcelæn har 3 bølger som mærke ? Jo - det var Dronning Caroline Mathilde der engang i 1700-tallet bestemte det, i det de 3 bølger symboliserer Øresund, Storebælt og Lillebælt. Der var meget af "Flora Danica stellet" udstillet ligesom de mange andre stel og figurer som Den Kongelige Porcelænsfabrik har lavet gennem tiderne....alt sammen genkendeligt :-) Og en masse fra Bing og Grøndal samt Aluminia Fajance, som begge er ejet, har været ejet, nu incorporeret og sammenlagt under navnet Royal Copenhagen. Der var opsatser og meget andet og meget flot var det. Sjovt nok var der også udstillet ting fra Keramik-værkstedet SAXBO som jo har haft til huse bl.a. her i Sognet under Natalie Krebs ledelse. En af de kendteste keramiker der var Eva Stæhr-Nielsen og hende har jeg nogen ting af :-)
Herunder lidt "Flora Danica" stel:
Udsigten fra det underjordiske var flot. Til den ene side ses Den Ny Lillebæltsbro......
....og til den anden side Den Gamle Lillebæltsbro:
Om aftenen spiste vi igen aftensmad på hotellet, en udmærket Laksebøf med pragtfuld sovs og tilbehør til. Desserten var noget is-halløj af en art. Dertil en rigtig god flaske Grüner Weltliner.
Næste dag, Søndag, skulle vi jo hjem. Vi besluttede at køre til Faaborg Museum, der har 100-års jubilæum i år.
I den anledning har de lavet en ophængning af deres samling nøjagtig som den var, da museet åbnede i 1915. Det var ret sjovt at se; malerierne hænger sandelig tæt og i flere rækker over hinanden.
På den ene gavl i hovedsalen hænger et kæmpemaleri af personerne der var tilstede ved åbningen
Vi har været der mange gange efterhånden og jeg har vist malerier der fra før, så her bare et par godbidder :-)
Det er jo blandt mine favoritter de der Fynbo-malere og især Johannes Larsen, men I skal forskånes for mere her.
En særudstilling var der også, nemlig fotografen Suste Bonnén's fortolkning af billedhuggeren Tegner og kvinderne:
Den udstilling springer jeg let henover, idet jeg jo har set den udstilling i 2015 da den åbnede på netop Tegners Museum i Nordsjælland og skrevet om den her.
Når man kommer ned til det sidste rum i museet, så viser det sig at være en slags Orangeri med tropiske planter. Der er meget fugtigt og en krydret duft. På den ene væg hang der en poleret stål-plade. Først troede vi det bare var en døråbning, men det viste sig at være et spejl, endda et spejl som man i gamle dage kunne se både på Dyrehavsbakken og i Tivoli...I ved sådan et spejl, der fortegner ens figur. Jeg tog et foto af os, men virkningen ses bedst på gulvet til venstre, der nærmest bølger.
Bagefter fik vi kaffe og kage på en café og så kørte vi ellers hjemad og var hjemme ved 16-tiden.
Det havde været en dejlig weekendtur om end lidt diset den ene formiddag.
Abonner på:
Indlæg (Atom)