Hübberiet..en Lørdag aften med ballet på Det Kongelige Teater

Lørdag aften, i går altså, var Lillemor og jeg i Det Kongelige Teater, gamle scene på Kongens Nytorv. Herunder et lidt anderledes billede jeg tog (mobilkamera) op mod den udendør balkon der er på teatrets forside. Ret flot synes jeg.

Vi skulle se en forestilling kaldet for

Vi havde i efteråret bestilt billetter til en stribe operaer og balletter og en enkelt koncert inde på Det Kongelige Teater. Ifølge programmet dengang som ikke var specielt oplysende andet end at det var forskellige ting og lidt overraskelser, synes vi det lød spændende og hoppede på. Lidt overraskende var der dengang allerede mange solgte billetter, så vi kunne kun få billetter til 2. etage, så det var lidt spændende hvad vi ville komme ud for med hensyn til udsyn o.s.v. Vi plejer altid at sidde længere nede i teatret og denne gang blev udsynet dette:

En stolpe. Lidt ærgerligt, men da lyset blev slukket og man havde siddet og set lidt, så vænnede jeg mig til at den var der og ligesom ikke bemærkede den; jeg lænede mig bare en smule til den ene eller anden side, hvis lige der var noget jeg ville se. Til gengæld sad vi altså højt oppe og det var mærkeligt at se så meget ned ad, men det gik alligevel og blev alt i alt en god oplevelse den aften.

Balletmester Nikolaj Hübbe, som lagde navn til forestillingen (Hübberiet) kom ind og indledte aftenen forestilling med en lille tale og forklaring. Temaet for denne aften var Frihed i dens mange former.

Aftenens første nummer var en Pas de Deux fra Balletten "Romeo og Julie" med koregrafi af John Neumeier og musik af Sergej Prokofijev. Det var en balkonscene og partiet blev danset af Ida Praetorius og Andreas Kaas. Det var rigtig flot. Lillemor og jeg skal her om ca. 14 dages tid ind og se hele Balletten "Romeo og Julie", så det var herligt med en lille forsmag. I øvrigt er balletdanserinden Ida Praetorius en "Upcoming Star" som der forventes meget af.

Efter dette kom Hübbe på scenen igen og denne gang sammen med klaver akkompagnatør Kim Helweg (han spiller dagligt for ballet-danserne når de øver deres almindelig daglige faste øvelser eller når de indøver (nye og gamle) balletter), fhv. solodanserinde Sorella Englund (hun er 70 år og stadig aktiv nu som lærer på balletskolen) samt balletskolelærerinde og pædagog Charlotte Khader samt en lille pige, hvis navn jeg desværre ikke fik fat i, på en 11-12 år. De talte og fortalte om et projekt de har, Bella Speranza, om at give børn med kroniske sygdomme som hæmmer dem fysisk en mulighed for at prøve ballettens verden. Tryk på linket og læs mere. Det var ret spændende at høre om. Bella-børnene (som de kaldes for) og deres forældre gav derefter en lille prøve på deres kunnen.

Derefter var der en solo-dans, "Bravado" med en vistnok portugisisk mandlig ballet-danser, Julien Roman, til en ret inciterende musik bestående udelukkende af en violin og en kontra-bas, med bassen som der klart mest dominerende. Det var også spændende at se og høre.

Herefter var der pause og vi gik som vanligt en lille tur rundt og så på teatret og de mange malerier og skulpturer der er:

Herunder et maleri af Erik Henningsen, forstillende teater-gæster foran teatret. Der var ikke årstal på, men mon ikke det var omkring 1900-1910'erne ?:

Den hvidskæggede mand i det lyse tøj kunne ligne Holger Drachmann, som dels ofte gik i teatret og dels var leverandør af teater-stykker der til. Maleren Erik Henningsen kender I om ikke andet så for hans nedenstående plakat:

 Herunder et par foto's så man kan se, at der var rigtig mange - udsolgt, for der var rød lampe ude foran teatret da vi kom - mennesker i teatret:

Efter pausen var første nummer, fortalte Nikolaj Hübbe, et uddrag af en forestilling Uropa, som nogle af teatrets dansere og nogle flygtninge/asylansøgere havde stablet på benene. De optrådte i dragter fra Solkongens Hof. For mig var det ret forvirrende og ikke særlig godt.

Derefter var der oplæsning ved skuespiller Nicolai Dahl Hamilton af Puk Damgaard's bog "Ser du månen, Daniel ?" som handler om den danske fotograf Daniel Rye, som var blev kidnappet og holdt fanget af terrorbevægelsen IS i Syrien i 398 dage og som blev frigivet i 2014. Efter oplæsningen,  kom Daniel Rye him-self på scenen og blev interviewet af Nikolaj Hübbe om sine oplevelser. Det var - Pardon my french - sateme nogle barske oplevelser vi hørte om, men også ret opløftende at høre Daniel Rye selv fortælle ret opløftende om sin nye situation og liv.

 

Så kom et uddrag af en ballet, Beginning and ending, af en russisk ung balletdanser og koreograf Oliver Starpov. Partiet blev danset af Viktoria Falck-Schmidt, Wilma Giglio, Jon Axel Fransson og Andreas Kaas. Det var - synes jeg - en sammenblanding af moderne og klassisk ballet og ikke så dårlig....ret god faktisk. Nye navne der bliver spændende at følge.

Dernæst fulgte finalen af koreografen George Balanchine's "Tema og variationer" fra 1947. Hele 26 balletdansere i klassiske kostumer på scenen til Tjakovskij's musik. Hovedpartiet blev danset af Holly Jean Dorger og Ulrik Birkkjær. Det var ren klassisk ballet med rigtig flot musik. Sådan som når ballet er bedst. Dog bemærkede Lillemor og jeg, at de mandlige balletdanseres rolle her var at agere støtter og holdere for de kvindelige dansere. Ikke at det var kedeligt, men der var ikke så mange spring fra de mandlige danseres side, det var mest løft og holden o.s.v. af deres kvindelige partnere, men rigtig rigtig flot var det.

Jeg smider her en link til Youtube med Det Kongelige Teaters egen promo-video af netop "Tema og variationer", så I kan se og høre en snut af det vi oplevede. Tryk her.

Og så kom vi til aftenens finale og store overraskelse. Musikeren og sangeren Wafande med band og deres reggae-inspirerede musik. Hold da op, hvor der kom kul. Hele publikum, unge som ældre, "rockede" med i takt og stampede og klappede med i takt til numrene, ligesom folk stod op rundt omkring i teatret og dansede med. Der var virkelig knald på Lægge-hønen. Det var bare så god og positiv musik og på fuld drøn. Jeg lagde mærke til, at adskillige tog foto's af denne optræden ligesom folk også optog det med deres mobil-telefoner........så det gjorde jeg så også :-) På min Facebook-profil kan høres og ses en lille video-snut (kvaliteten levner slet ikke oplevelsen ret). Og sjovt at se, at balletdanserne kom ind i deres klassiske kostumer og dansede uhæmmet med. Også Daniel Rye kom drønende ind og dansede med. Det var bare en kanon fed afslutning på en god aften.

Og som traditionen (vores altså) byder, så rundede vi lige en pølsevogn på Kongens Nytorv for at lige få en fransk hotdog.

Sikke en aften og sikke en afslutning.

Det er helt sikkert ikke sidste gang vi skal have billetter til "Hübberiet".

Hjorte (Rådyr) på IF Hjortens baner :-)

Her til eftermiddag kom jeg kørende forbi den lokale fodboldklub IF Hjorten's fodboldbaner - bare små 5-600 meter fra hvor jeg bor. Ud af øjenkrogen fangede jeg - igennem det nøgne, bladløse buskads - vistnok synet af nogen Rådyr på fodboldbanen derinde... WHAT ???

Hjemme drønede jeg lige op efter kameraet og huskede at sætte telelinsen (270 mm) på og så afsted igen og tilbage til boldbanerne. Da jeg kørte forbi kunne jeg se, at de stadig stod der inde. Jeg "kastede" bilen ind til siden i en blind indkørsel lige ved siden af. Der ligger en 18 hullers golfbane lige op til boldbanerne...eller omvendt.....altså faktisk et stort område, den der golfbane, med små skovstykker, buskadser, mosehuller, levende mindre læ-hegn, altså et område hvor der kan leve hjorte.

På bedste indianer-maner listede jeg mig hen mod buskene der omkransede denne bane og ja - der stod 3 Rådyr der midt på banen og spiste....græs !! Ikke særligt godt at fotografere igennem de der mange grene, men så opdagede jeg små 10 meter længere henne en gitter-låge og listede derhen for at fotografere gennem denne. Da jeg kom derhen, viste det sig, at mine indianer-evner ikke var så gode, for det ene af rådyrene, bukken, havde set mig og stod og så mig an mens de to hinder græssede.
På foto'et nedenunder kan man se - det er langt væk trods tele'en og på trods af at jeg knipsede kameraet lige da jeg fik det op for øjnene (deraf uskarpheden) -  Bukken til venstre der ser mod mig mens den ene hind (den anden er udenfor billedet til højre) ser på den. Split-sekundet efter dette foto løb Bukken til venstre mod en port-åbning i hegnet dernede og forsvandt:

Herunder har jeg lavet et forstørret udsnit af Bukken fra ovenstående foto. Uskarpt som ind i helvede.
Bemærk dens V-formede opsats. Man kan se, at Opsatsen/geviret er tykt og det er fordi det er nyt og stadig med den tykke hud, kaldet "Bast" omkring, som først fejes af ud på foråret. Lidt spøjs, synes jeg - et øjeblik blev jeg i tvivl om det var et Dådyr, bl.a. fordi der knap en km i den anden retning - i Smør- og Fedtmosen - ligger en Dådyr-farm og at det måske kunne være "flygtninge" derfra.

Herunder et fra samme foto forstørret udsnit af den ene græssende hind:

Nedenfor ses et bedre foto - også et forstørret udsnit og denne gang mere skarpt - af den ene hind. Her ser man dens hvide hale-parti, kaldet Spejlet. Havde der været en mørk stribe igennem midten, havde det været et Dådyr.

5-6-7 sekunder efter dette ovenstående foto blev taget luntede de 2 hinder efter Bukken og forsvandt.

Herunder ses et udsnit af golfbanen fra hvor jeg - til højre - fotograferede rådyrene. Som sagt, det er et pænt stort område deroppe og "skråt" overfor et par hundrede meter væk ligger Smør- og Fedtmosen, hvor jeg i 2015 så et enkelt Rådyr - det første Rådyr jeg nogensinde har set i den Mose efter at have gået i den i ca. 40 år.

Lige til "Borgeroplysning" herunder en illustration af de forskellige hjorte-arters, der lever i Danmark, hale-partier:

Men en herlig oplevelse her i sognet. Jeg må holde mere opsyn med det område derhenne.

Og lidt sjovt, synes jeg, med rigtige hjorte på "IF Hjorten"'s fodboldbaner; det er vel heller ikke uden grund, at det område jeg bor i hedder Hjortespring.

På Thorvaldsens Museum....og et par baggårde...

I går Onsdag var jeg så endelig afsted og besøge Thorvaldsens Museum. Der er jo gratis adgang om Onsdagen.

(Alle billeder er taget med mit mobiltelefonkamera. Husk at I kan trykke på dem, for at se billederne i større størrelse).

Jeg kom jo fra Højbro Plads og når man kommer over broen er det på Vindebrogade man ankommer og så er det Christiansborgs Slotskirke man kommer til. Jeg gik langs denne og ind mellem kirken og bagenden af Thorvaldsens Museum, så man kommer ind i Prins Jørgens Gård, som ses herunder:

Herover kan man se Indgangen til Dronningens repræsentationslokaler, der hvor.bl.a. Bjørn Nørgaards gobeliner hænger. I billedet nedenunder, ses i gårdens højre hjørne indgangen til Statministeriet - den uanselige dør i hjørnet - samt Trappen op til Højesteret, den lile bygning.

Når man går forbi Højesteret kommer man til Bertel Thorvaldsens Plads, hvor indgangen til museet er. Selve museumsbygningen er en kraftig ombygget Vogn-staldbygning. Ombygningen skete i slutningen af 1830'erne og begyndelsen af 1840'erne, hvor Museet blev til. Thorvaldsen kom jo hjem fra Rom/Italien i 1838. Bygningen er hele vejen rundt udsmykket med Guldaldermaleren Jørgen Sonne's Fresco-maleri af Bertel Thorvaldsens hjemkomst. Meget flot og spændende at se på.

Jeg startede med at smide min rygsæk, kasket og handsker i en boks, der ligger i garderoben i museet's under-etage. Her var der i øvrigt en mindre udstilling om hvordan man hugger i marmor med nogle af Thorvaldsens værktøj udstillet samt en montre med nogle af hans personlige effekter såsom penge-kat, pibe/cigar-rør, billet til det kongelige teater og sædet derfra, som han sad på da han døde der i 1844. Også lidt breve, en par spadser-stokke, en fløjte, gips-afstøbninger af hans hænder og nogle hårlokke. Interessant at se og læse om.

Jeg var jo ikke som sådan interesseret i at se hans skulpturer, både dem af Marmor og de mange gips-modeller; man kan ikke undgå at se dem, for de står overalt, så jeg gik op på museet's 1.sal for at se hans samling af malerier. Når man kommer derop, kan man se ned i museet's gård, hvor Thorvaldsens beskedne grav er under et mindre høj-bed.

Det færste man ser, når man kommer derop er en end-gang, hvor Thorvaldsens Aleksander-frise hænger...i det mindste en gips-afstøbning af denne. Denne - originalen - skulle hænge i det Palads som Kejser Napolen Bonaparte skulle bo i under hans besøg i Rom, men Napoleon kom aldrig til Rom og til at se den.

Når man går rundt i museet, så ser man at vægge og især lofter er meget flot udsmykket. Denne udsmykning inspireret af antikkens udsmykning blev også lavet/tegnet  af Gottlieb Bindebøllog med meget (god) hjælp - det meste - af andre af tidens unge guldaldermalere som f.eks. George Christian Hilker og Christen Købke. De er meget forskellige og meget flotte og forskellige fra rum til rum. Herunder en af gangene på 1.salen og under igen fra et par af rummene:

Det første rum man kommer til er fyldt med møbler fra Thorvaldsens lejlighed på Charlottenborg:

I det næste rum ses forskellige portrætter af Thorvaldsen, alene eller i færd med et eller andet:

Grunden til at ovenstående foto er taget skråt er på grund af lys-indfaldet i rummet.
Nedenfor et (andet) berømt maleri fra et Osteria i Rom, hvor Thorvaldsens sidder for bordenden, mens alle datidens "hotte" unge guldaldermalere er med omkring bordet eller ved at træde ind i lokalet. Et fantastik flot og godt maleri, hvor man kan genkende de enkelte malere. Det er malet af  Ditlev Conrad Blunck:

Der er rigtig mange malerier. Thorvaldsen var en stor samler og købte malerier i stor stil, sikkert også for at understøtte mange af de unge malere mens de var i Rom. Der er en del malerier af mig forholdsvis ukendte tyske malere. Der var en stor tysk koloni af unge malere i Rom. Herunder et af de flotteste malerier jeg kender af Johan Thomas Lundbye forestillende et landskab ved Arresø. Sandklitterne i baggrunden kan minde om en bjergkæde:

Efter at have set malerisamlingen, "smuttede" jeg lige igennem hans Antik-samling, som består af mange små romerske antikke skulpturer og især resterne deraf - fortrinsvis hoveder og lemmer - samt en masse Segl (som senere tiders lak-segl) og olielamper og især mange mønter o.s.v.:

Som sådan er jeg ikke specielt interesseret i Thorvaldsens egen billedhugger kunst. Han er enorm dygtig til at tegne, til at formgive i voks, gips og ler og til at hugge ud i marmor o.s.v., men selve portrætbusterne og statuerne m.m. er mig lidt kedeligt og sterile...på en eller anden måde, så jeg købte ingen bøger om ham i museumsbutikken. Derimod havde jeg hjemmefra, på museet's webshop fundet 2 kataloger om henholdsvis skulptørerne/billedhuggerne Astrid Noack og Mogens Bøggild som jeg gerne ville have og mens jeg ventede på at det ene katalog blev hentet på lageret i kælderen, kiggede jeg på hvad der ellers var i museums-butikken. Der faldt mit øje på 2 CD'ere; begge omhandlende musikken på Thorvaldsens tid, men den ene fik mine øjne til at spærre godt op, nemlig "The musical sculptor; Ingolf Olsen plays the guitar of Bertel Thorvaldsen" med nævnte på Ingolf Olsen på guitar og Christina Aastrand på violin. WOW - Ingolf Olsen havde jeg nogen LP'er med i mine unge dage. Han er nok en af de bedste, hvis ikke den bedste, klassiske guitarist (han spiller også Luth) jeg nogensinde har kendt. Den måtte jeg bare have:

Da jeg kom hjem røg den straks på anlægget og....og....hold da op, hvor den er god. Der er 19 numre på den og de fleste, 16 stk., er udelukkende med Ingolf Olsens sublime guitar-spil. Men samspillet med Christina Aastrand's violin er vidunderligt og de 2 supplerer hinanden helt fantastisk.

Da jeg læste booklet'en i CD'en, viste det sig, at man i Thorvaldsens efterladenskaber har fundet mange noder med melodier i hans egen håndskrift. Han har altså skrevet af efter musikstykker han har hørt dernede i Italien. Han omtaler selv i breve sit guitar-spil. Man ved også fra samtidige breve fra andre, herunder deres noter, rejsedagbøger m.m., at Thorvaldsen var enorm musikalsk. Han spillede flere instrumenter hvilket jo bl.a. kan ses af at hans (tvær-)fløjte jo er udstillet i museet's kælder. Hans guitar var også bevaret i mange år (et andet sted end hos Museet), men er bortkommet på et tidspunkt. Men altså - hvis Thorvaldsen virkelig har spillet sådan musik som der er på CD'en -hvilket han jo må have gjort - så tager jeg hatten af og bukker dybt i støvet. En lidt sjov ting er, at på et af nodehæfterne har Thorvaldsen noteret en hvis Giuseppe Aiiden som komponist. I dag ved man, at omtalte komponist var Joseph Haydn.

Efter besøget på museet, gik jeg ud på pladsen foran museet, for jeg ville over broen ved Stormgade. På pladsen kan man se over mod Nybrogade på den anden side af kanalen.

Nybrogade slutter ved den store grå bygning med porten bag træet ved en lille plads der forsætter i Gl.Strand op til Højbro Plads.

Ved Stormbroen ses Prinsens Palæmed Frederiksholms Kanal foran. Palæet er bedre - i dag - kendt som Nationalmuseet:

Herunder ses fra Stormbroen i venstre side Nybrogade og Gammel Strand. Kranen er ved den lille plads og er for byggeriet af den Metro Station der skal være der. Lidt til højre ses Thorvaldsens Museum og over museet's tag ses Nikolaj Kirke's Tårnspir og Christianborgs Slotskirkes kuppel-tag og helt til højre en del af selve Christiansborg's Slot:

Da jeg gik ned ad Nybrogade, så jeg nedenstående skilt, et skjold med en bøje og 2 bølger over et 14-tal over en nedgang til en (nu nedlagt) forretningslokale. Det mærke havde jeg set før og grundede længe over det...hmmm....så Plinggggg.....så bøje...Bojesen....jo da, - det var sølvsmeden og træ-manden Kay Bojesen's mærke, der var der. Nybrogade 14 var der hvor Kay Bojesen havde sin første forretninger i 1913 og fik sat sit bo-mærke over døren. Det har altså siddet der i over 100 år.

Kay Bojesen's logo ser i dag sådan ud - nogen gange med en kongekrone over p.g.a. Kgl. Hofleverandør-titlen.

Lidt længere henne i Nybrogade, i nr. 6 og bemærk i Snarens Kvarter, var der en åben port.

Og som vanligt; mig ind i porten for at se hvad der gemmer sig derinde. Og sikke et syn. En lille brolagt gård med, på de 3 sider, bindingsværkshus i 5 stok-værk (etager) og et vistnok orangepudset hus på den 4. side:

Den 4. side i gården var der denne lille bygning. Jeg kunne se i vinduerne hvor trappen går op til, at der var et professionelt køkken:

Gaden på den anden side, altså parallelt med Nybrogade, er Snaregade og mon ikke der er restaurant eller lignende, der har køkkenet liggende der ?

Den orange ejendom har nr. 4 ud til Nybrogade og er bare en enkel murstensbygning, hvor der ikke er noget restaurant-halløj at se, så det må være fra Snaregade det er.
I  Nybrogade nr. 4 , var der over en kælder-nedgang denne sten:

Der står "Hans blæsen i pæretræt. Anno 1730. Hans Blasen var Ølbrygger og træet skulle have været et højt pæretræ, hvor udbyttet hvert år var en tøndefuld.

Naboejendommen, Nybrogade nr. 2, er den grå ejendom der gemmer sig bag træet på oversigtsbilledet af Nybrogade lidt højere oppe i indlægget.

Ejendommen huser i dag vores Kulturministerium. Det var et Assistens-hus i gamle dage. Et Assistens-hus var den stats-ejede Pantelåner. Her kunne folk komme og pantsætte værdier og tøj mod kontanter, for senere at indløse det igen. Inde i gården er der i 2 af hjørnerne ens trappe-opgange. Jeg kan huske at have set en-eller-anden kultur-minister gå op der/blive interviewet der:

Efter Nybrogade drejede jeg ad hjørnet om og gik igennem Læderstræde op til Højbro plads og så igennem Købmagergade. Da jeg nærmede mig Kultorvet kunne jeg høre noget truttelut...eller fløjteri-halløj. På Kultorvet så jeg så komme imod mig Den Kongelige Livgarde med musik-korps og det hele:

Dronningen er åbenbart hjemme på Amalienborg siden der var Musikkorps og stort Vagtkompagni bagefter:

Vagtkompagniet kom selvfølgelig bagerst. Jeg stod og betragtede dem ret indgående. Jeg er ca. 182 cm høj (passet siger 184 cm men det er jo målt med sko på) og opdagede 2 ting da de marcherede forbi: Der er IKKE mange af dem der er 180 cm eller derover - de fleste er under 180 cm (jeg sammenlignede med min øjenhøjde da de gik forbi; i min tid på session blev alle under 180 cm ikke fundet værdige til Livgarden) og der var en del piger at se.......hvilket jeg - al ære for ligestilling og så videre - finder ret patetisk......ligesom der i Gradehusar-regimentet nu også findes beredne, kvindelige Gardehusarer. Min storebror - der i sin tid havde Gardehusar-regimentet som sit Stam-regiment - kalder det nuværende for en "Pige-hestgarde".....

Men alt i alt endnu en dejlig dag........som pensioneret embedsmand :-)