Hvis I nu ikke skulle vide det, så....

 

....er Verdensmesterskaberne i ishockey netop startet i denne weekend:

og det strækker sig over 17 dage fra i går d. 1. Maj af.

Jeg skal selvfølgelig se mange af kampene, især Danmarks kampe, og har så løbet kampprogammet igennem for at planlægge det hele. Det er nødvendig med planlægning i denne tid, da jeg for tiden er "overarbejdsramt" på mit arbejde; f.eks. i ugen der lige er slut, har jeg været på arbejde hver dag fra ca. 07,40 til 18,00 (3 timers overabejde pr. dag) og også skal være på overarbejde nu på Mandag og formentligt også på Fredag. Tirsdag og Onsdag er fredet, fordi Danmark spiller kamp kl. 16,15 disse dage.
Der er 2 grupper her ved VM med 8 hold i hver. Det giver 7 kampe i indledende runde:

Lørdag  d. 2. Maj Slovakiet - Danmark
Søndag  d. 3.Maj Danmark - Finland
Mandag d. 4. Maj Hviledag.
Tirsdag d. 5. Maj Danmark - Hviderusland
Onsdag d. 6. Maj Rusland - Danmark
Torsdag d. 7 Maj Hviledag.
Fredag d. 8. Maj USA - Danmark
Lørdag d. 9. Maj Danmark - Norge
Søndag d. 10 Maj Hviledag
Mandag d. 11. Maj Slovenien - Danmark.

.....altså 7 kampe på 10 dage !!!!!!

Og går Danmark videre, så har jeg ikke studeret programmet nærmere endnu.

Og så brokker de højtbetalte og pisseforkælede fodboldspillere sig over, hvis de en gang imellem kan komme til at spille 2 (to) kampe på en uge.......piveskide er hvad de er.

Jeg kender ingen anden sportsgren på Eliteniveau, der byder sine deltagere sådan et program. (I de hjemlige turneringer, spilles der normalt 3 til 4 kampe om ugen og det er skiftesvis ude- og hjemmekampe vel at mærke).

Ishockey er for rigtige mænd (og drenge).

Nedenstående foto er fra et-eller-andet af de mange ishockey-VM'er, hvor min søn deltog; det er vel unødvendigt at skrive, at det er ham i rødt - de andre er fra Letland:

Omlægning af terrassen og lidt udvidelse...og sån'....

Jeg er ikke have-mand og det er Lillemor heller ikke, hvilket jo var årsagen til at vi solgte vores gamle hyggelige lille hus (95 m2) på en 1100 m2 stor grund. Der var ganske enkelt for meget at lave; når man var nået rundt med lugning m.v., kunne man med det samme begynde forfra. Og så den der kæmpe græsplæne....suk.

Vi købte så et splinternyt rækkehus - svensk i træ og malet sort - med en meget lille have, et delt haveskur og en lille terrasse. Hækken var nyplantet bøge-hæk, nærmest store kviste og som det kommer til at tage år at vokse sig pæn stor og fyldig. Ikke at det gør os noget, at den er lille. Vores nabo til den ene side ønskede høj fuldgroet hæk, så der har vi så en 180 cm høj og let fyldig bøgehæk. Til den anden side er de originale kviste som er vokset lidt større. Nu skal vi have ny nabo-til den side, for den nuværende har sat huset til salg, så dels bliver det spændende hvem de ny naboer bliver og dels om de vil have høj hæk i stedet for de lidt forpjuskede bøge-kviste der står der i skellet. Det er jo det med skel, at hvis en vil have er man nødt til at acceptere og betale halvdelen af udgiften. Jeg har det sådan, at det er OK for mig hvis de ny forlanger det, men jeg gider ikke have arbejdet med det; enten må de lave det (som det skete inde til den anden nabo) eller også må man betale sig fra det. Hækken for enden af haven er også de originale kviste, men her holder vi dem nede, da vores bagbo, hvis have ligger på tværs af række-huset, ligger lidt mere end 1 meters penge lavere end vores og som er virkelig have-menneske med masser af blomster og også køkkenhave. Vi kan altså kigge ned i hendes prydhave og vi plejer at sige, at vi har gartner til prydhaven. Om sommeren - i sæsonen - får vi grøntsager og frugt af hende og det er jo ganske pragtfuldt.

Hvert rækkehus har en lille træ-væg på en 2 meters længde og  180 cm høj bygget ud i haven og hvorfra hækken så fortsætter. Af uransagelige årsager har de, der anlagde terrasserne, ikke lagt sten helt ud til disse træ-vægge. Der er ca. lidt over en meters penge fra terrassen til væggen. Til den ene side lagde vi nogen overskuds sten fra noget byggeri og til den anden side havde lillemor lavet et rosenbed. Men nu skulle det være. Lillemor syntes vi skulle vende terrasse-stenene og samtidigt udvide terrassen ud til træ-væggene, så vi tog til Farum Beton og beså deres store udstillingsområde med mange forskellige stenlagte flader/terrasser. Vores terrasse-sten er svenske, for de mål de har, matcher simpelthen ikke nogen af de sten-typer man kan få herhjemme. Vi blev så hurtigt enige om at købe nogen 30 x 30 beton-fliser (de havde nemlig samme tykkelse som vores sten) og så syntes Lillemor, at der skulle lægges et bånd af små brosten mellem fliserne og stenene. Nu er det sådan, at jeg gennem mange år efterhånden har døjet med psoriasis (irriterende, men til at overkomme. Der er dem der er virkelig slemt ramt) og så også noget hud-halløj som lægerne aldrig rigtig har fundet ud af hvad er (det er noget med at min hud er sådan lidt gummi-agtig men alligevel sprækker og flækker og kan gå af i flager på hænder og fødder. Samtidigt kan jeg blive så usigeligt træt indeni fødderne, mærkeligt. Det med fødderne har jo sat en stopper for fjeldvandring og meget lange gå-ture. Hårdt arbejde med hænderne har også sine begrænsninger, da dels huden bliver revet i stykker og dels at jeg hurtigt rager infektioner/betændelsestilstande til mig; har desværre været indlagt nogen gange på grund af det. Alt dette betyder, at Lillemor alene i Fredags gik i gang med at pille alle stenene op og stable på en palle på græsplænen. Hun fjernede også jorden fra terrassen og ud til træ-væggene. Samtidigt ankom fliser, sten og afretningsgrus fra Farum Beton og det meste af dette blev transporteret ud i haven. Lørdag morgen mødte knægten op og han og Lillemor hentede en plade-vibrator hos Silvan. Først blev terrasseunderlaget ordnet (svigerdatter var nu også ankommet) og knægten mosede derefter på med pladevibrator. Så blev afretningsgrus lagt ud og afrettet efter alle kunstens regler. Herefter lagde knægten stort set alene hele terrassen med hjælp fra svigerdatteren der lagde de små brostens bånd. Så fik hele terrassen en omgang eller fire med plade-vibratoren - hold da kæft hvor det larmer (hvis I lægger terrasse og derefter skal stampe den med pladevibrator, så husk at køre flere omgange på de yderste sten-rækker, så de ligger fast og derfor holder på de midterste/den store flade, når den bliver kørt med plade-vibratoren). Selv nøjedes jeg med at "komme med gode råd", gå i vejen, sørge for drikkelse og lave mad. Det hele var færdigt om eftermiddagen og hurra for det.

Om søndagen var Lillemor og jeg i Aldershvile Planteskole og købe lidt forskellige planter. Jeg er som sagt ikke have-mand i den forstand at jeg nyder at arbejde i den, men jeg godt lide at på haver/blomster (nyder at se haveprogrammer i TV) . Vi har et Rhododendron bed i haven, faktisk 2 men det ene - "højbedet"- sløjfede lillemor og flyttede Rhododendronerne derfra ud i bedet i forhaven. Jeg kan godt lide Hortensia og Pelargonia'er - det er for mig rigtige sommerblomster - så vi købte 3 Hortensia'er (blå, hvid og en rød) og plantede dem i "højbedet!. Derudover 2 store Pelargonia'er i store keramiske håndlavede krukker. Der ud over købte vi en stribe små blomster fordi vi havde anskaffet en træ-væg som vi satte op på den eksisterende væg, så de kunne stå på hylder der.
Man kan rigtig hygge sig med de der krukker, for det gode ved det er, at hvis de går ud, så kan man anskaffe sig nogen nye. Nåh, - det bliver nok min af deling at holde styr på det. Klik på billederne og de bliver noget større:

Det ene hjørne med Pelargonierne i de 2 store krukker og så den påsatte væg på væggen med hylder med potteplanter. Man kan ane brostenene i forhold til de større 30x30 fliser. Naboen med den pjuskede hæk til venstre.

Den ene ende af en whisky-tønde (hvad ellers, når det er mig) bruges som urte-have :-)

Den anden side af terrassen med den høje hæk. Bemærk bænken; den har knægten også lavet i Lærketræ.

Det fhv. "Rhododendron-højbed" nu med Hortensiaer. Det grønne til venstre for bedet er ikke græs, men mos. Det skal jeg have fjernet og måske, kun måske, etablere endnu et "højbed"...vi får se.

...og så Rhododendron-bedet i det ene hjørne af haven. Ikke så meget at se på nu, men der er masser af knopper og det er meningen at planterne skal blomstre efter tur, så der er noget farverigt at kigge på i lidt længere tid. Rhododendron'er er flotte, men de blomstrer desværre for tidligt på foråret og i for kort tid.

I Grevens tid....Hans Henrik Lerfeldt på Gl.Holtegaard......

I går Lørdag opdagede jeg, at i dag Søndag er sidste dag for Hans Henrik Lerfeldt udstillingen oppe på Gl. Holtegaard. Uha - så måtte havearbejdet vige (tsk-tsk) for den udstilling VILLE jeg se og der var jo også en kamp 5 i DM-ishockeyfinalen der skulle ses i TV.

I dag Søndag tog Lillemor og jeg så afsted til Gl. Holtegaard, hvor udstillingen var. Vi ankom lige lidt over 12 (åbent fra 12-16) og der var allerede en del, som ville se udstillingen på dennes sidste dag. Gl. Holtegaard er en statelig bygning fra 1756 (om-)bygget af den store arkitekt/bygmester Laurids de Thurah.

 Første gang jeg stiftede bekendtskab med Hans Henrik Lerfeldt (1946 - 1989) har været omkring 1980. Der var åbnet et Galleri i Ny Adelgade i København, Galleri Asbæk (som senere flyttede til Bredgade) og der kom jeg en del og så udstillinger med de danske kunstnere, som var tilknyttet galleriet. Lerfeldt var en af dem. Mange af hans ting var akvarel og jeg var (og er stadig) fascineret af hans tekniske kunnen; han var en af de første, der i kunstens navn brugte det der kaldes for Air-brush, som er en form for anvendelse af opløst akvarel-farve ved trykluftssprøjtning.

Lerfeldt var en i alle henseender en stor maler - se billedet herunder:

 Han var uddannet på Kunstakademiets grafiske linie og et af hans store forbilleder var maleren Wilhelm Freddie. Mange af Lerfeldt's tidligere malerier bærer tydeligt præg af indflydelse fra Freddie. Sidenhen udviklede Lerfeldt sin helt egen stil, som var meget erotisk iblandet en pæn stor snert af sadomasochisme og insekter !!!! Et par eksempler herunder:

 

 

 

 I  starten af 1980'erne fik den svenske filminstruktør Ingemar Bergmann's familiedrama "Fanny og Alexander" både premiere i TV som en 4 delt serie og som spillefilm. Filmen udspiller sig i en overklassefamilie (jødisk ?, men "konvertitter" ??) i starten af 1900-tallet i Stockholm. Som jeg husker det, så er "Alexander" vistnok Ingmar Bergmann's far, så filmen er en del selvbiografisk. Jeg skal ikke trætte med en anmeldelse eller genfortælling, kun at jeg dengang syntes og stadig gør, at det er en kanonfilmfortælling. Filmen er spækket med de allerbedste svenske skuespillere på den tid (1980'erne) og er alene af den grund værd at se. Det korte af det lange er, at Alexanders far dør og at hans mor lidt efter bliver kraftigt opvartet og kurtiseret af den stedlige Biskop. Det ende selvfølgelig med ægteskab. Det viser sig, at Biskoppen er et dumt svin og terroriserer både Fanny og især Alexander samt deres mor. Hos familien bor Biskoppens moder og biskoppens søster, som i øvrigt afgår ved døden ved en brand (er det Alexander, der sætter ild i hende ?) Denne søster er enorm stor, fed og uformelig. Det er nemlig Hans Henrik Lerfeldt der spiller rollen. Jeg har aldrig rigtig fundet ud, hvordan han fik den rolle.

Han var, som beskrevet ovenfor, en i alle henseender stor maler. Den sidste gang han kommer ud af sin lejlighed, var til Wilhelm Freddie's 80 års fødselsdag. Knap et halvt år senere blev han fundet død, siddende i en special-bygget lænestol i sin lejlighed. Han vejede på det tidspunkt 275 kg.

Han var så stor, at Falck-folkene ikke kunne få ham ud af lejligheden, så næste dag måtte nogen håndværkere i lejligheden bygge en special kasse/kiste til ham. Man fjernede vinduesrammen i lejligheden og fik ham med kranvogn hejset ud af vinduet og ned på ladet af en mindre lastvogn og kørt til obduktion på Retmedicinsk. 

 Sikke et eftermæle at få; maleren der var så fed, at han blev hejset ned på en lastvogn og transporteret væk.

Men udstillingen var rigtig, rigtig god. Jeg kendt mange af hans malerier/akvareller i forvejen; dels fra mine besøg hos Galleri Asbæk og dels fra 2 bøger jeg købte dengang om ham.

kl. 13:30 MacLean House i Appomattox Court House d. 9. April 1865

Man snakker så meget om Danmarks besættelse her d. 9. April 1940, men der skete også andre ting den 9. april, således i dag for 150 år siden:

Søndag d. 9. april 1865 kl 13,30 underskrev sydstatsgeneralen Robert E.Lee kapitulationspapirerne over for nordstaternes General Ulysses S.Grant.

(ovenfor ses Lee siddende til venstre og Grant siddende til højre)

Overgivelsen skete efter godt 4 års borgerkrig, hvor især de afgørende slag og kampe skete i perioden Maj 1864 - April 1865 hvor sydstashæren Army of Northern Virginia var blevet "jaget" ned gennem Virginia af Grant's Army of the Potomac.

Den sidste kampagne foregik i dagene 2.april til og 9. april hvor Lee var blevet jagtet fra frontlinien  Richmond/Petersburg og til slutopgøret i Appomattox Court House.

Huset hvor underskrivelsen fandt kaldes for Maclean House. Ejeren Wilmer Maclean havde boet i byen Mannassas i den nordlige del af Virginia. Her havde der i 1861 været et stort slag, kaldet slaget ved Bull Run eller slaget ved Mannassas og uheldigvis var Maclean's hus blevet ramt af en kanon-kugle under dette slag, hvorefter Maclean besluttede at flytte familien sydpå for at slippe for fremtidige kamphandlinger.

Skæbnen ville så, at krigen endte i Appomattox hvor Maclean var flyttet til og at det tilfældigvis var hans hus der blev valgt til overgivelseshandlingen. Herunder ses et foto af huset et par dage efter overgivelsen. Maclean ses stående til venstre i civilt lyst tøj med hænderne i siden:

Herunder ses huset, som det ser ud idag. Der foregår en masse hurlumhej derovre i anledning af 150 året for overgivelsen....og gæt hvem der godt gad have været der.

En lille Tranetur alligevel.......til Pulken i Skåne.

Jeg har jo tidligere skrevet, at vi ikke kommer af sted til "vores årlige næsten da" tur til Hornborga i år. Lidt ærgerligt, for dels er det blevet lidt af en tradition og dels er det meget hyggeligt, sådan at være af sted et par dage.

På min blog-roll - altså den liste over blogs jeg følger - er der en blog fra/om/af Carl Christian Tofte, som har bosat sig i Skåne for at komme tættere på fuglene. CC er fugle-illustrator til bøger og meget andet og han er enorm dygtig. Jeg har en stribe bøger hvor han har lavet illustrationer til, ligesom jeg har en speciel bog som udelukkende er om Traner. Jeg har endda fornøjelsen af at være "ven" med ham på Facebook, for udover jævnlige indlæg på sin blog, så har han især i denne tid opdateringer på sin Facebook-profil om netop Tranerne i sit område. Og så har han netop i denne tid Atelier-udstilling så man kan se, hvad han laver og sælger.

Jeg har - så vidt jeg ved - kun set Carl Christian Tofte i levende live en gang før og det var i December måned 2006, hvor jeg var nede på Lolland i den lille by Langø ved Nakskov fjord for at se en Ismåge (som er en meget sjælden arktisk Mågeart og som havde forvildet sig herned). Der sad han på rumpen på kajens asfalt og malede en akvarel af Ismågen, som pænt stod på toppen af en lygtepæl og lod sig nyde. Jeg kan huske, at jeg næsten var mere interesseret i at se ham male (vidste ikke hvem han var) end i at se på Ismågen. Jeg var virkelig imponeret. Et par efter udstillede han inde Fuglenes Hus - Dansk Ornitologisk Forenings hus - inde på Vesterbrogade i København og den udstilling tog jeg ind og så. Jeg var så heldig at redde mig en (den sidste) plakat for udstillingen med netop Ismågen på. Den fik jeg så indrammet og den har hængt i vores kontorværelse siden. Da jeg opdagede hans blog for et par år siden, har jeg fuldt ham siden og smidt et par kommentarer i ny og næ ligesom der også kommenteres på hans Facebook profil.

Det korte af det lange er, at jeg havde fortalt Lillemor om dette, om Pulken og om at CC holdt atelier-udstilling, så vi besluttede i går aftes at smutte over sundet i dag for at se Traner og udstilling. Det tager knap 2 timer at komme derover - det ligger lidt syd for Kristianstad og Åhus i Østerlen -  så vi var fremme ved 10,30-tiden:

Husk at klikke på billederne for at se dem i stor størrelse.

Der var en del biler ved parkeringspladsen og vi kunne se, at der var pænt med folk ude ved fugletårnet, som det tager 5 minutter at gå til. Man kan se tranerne fra landevejen og fra p-pladsen.

Ude ved fugletårnet studerede vi - her er Lillemor i sin karateristiske røde jakke (hun er så dejlig nem at finde, når vi er ude) - ved at læse en planche.

Dette kort herunder viser hvorfra Tranerne kommer. De mørke pletter er deres normale vinterkvarter og striberne er deres trækruter op gennem Europa før end de tager springet over Østersøen til bl.a. Pulken og Hornborga hvor de raster nogen dage før end de flyver videre ud til yngle-pladserne.

Herunder kan man se "nærområdet" for Pulken, som ses nederst på kortet, med Åhus og Kristianstad ovenfor.

Det er et dejligt område, hvor der er mange ting at se; ikke bare traner men også mange andre fugle.

Ligesom ved Hornborga foregpr der ved Pulken også optælling af Traner. Her er der dog tale om et mindre antal end ved Hornborga. Jeg mener at have læst hos CC, at max. antallet har været ca. 8.800 rastende Traner.

Det er jo dejligt, når man bliver modtaget af sådanne flokke over hovedet på en. Og ikke mindst at høre lyden af Traner.

Afstanden fra fugletårnet ud til Tranerne er lidt større end ved Hornborga. Billedet snyder lidt, da jeg kører med mindste blændvidde her:

Så hjælper det jo lidt med kikkert og zoom på kameraet, som det ses af de efterfølgende billeder. Vejret var dejligt med megen sol og ca. 10-12 graders varme. Undervejs havde i øvrigt set en 8-10 Røde Glenter og 4-5 Musvåger. Ved Pulken var der udover Tranerne også en masse Gravænder, ret mange faktisk. Jeg så enkelte gæs, et par Krikænder og Spidsænder og Viber og nogle Rødben.

Herunder Carl Christian Tofte på cykel med plakater til opsætning på fugletårnet

Ved fugletårnet mødte vi CC, som var kommet cyklende for at sætte et par opslag op. Jeg spurgte ham om han ikke havde åben siden han var her, men det havde han da. Da vi havde set os mætte på fuglene, gik vi hen til bilen for at smide kikkerterne og så gå de knap 250 meter hen til CC's hus.

Man må jo sige, at det er en fed udsigt CC har fra sin terrasse og have. Og så lyden af Traner (og gæs og Sangsvaner når de er der). Det er hans teleskop man kan se der i forgrunden. På de nærmeste marker - uden for billedet til venstre - gik der også flokke af Traner.

CC's atelier-udstilling er i hans privatbolig, hvor entreen og stuen er fyldt med hans akvareller, koldnålsraderinger, træsnit og skitser. Jeg anede ikke at han også gjorde i raderinger og der var et trykplader udstillede. Man kunne også købe nogle æsker med Der var også en stribe postkort i mapper samt hans bog til salg.

Det er altså nogle rigtig flotte ting han laver, akvarellerne som jeg kender som type, men sandelig også de forskellige tryk-typer hvoraf jeg især har en kærlighed for træ-snittene.

På billedet herunder ses CC selv ved computeren ajourføre sin udstillings-salgsliste. Mens jeg var der, blev der solgt i hvert fald en akvarel (kr. 2.800) muligvis to.

Jeg købte nedenstående træsnit, nr. 3 af 100 for kr. 300 og det er fundet til de penge. Det skal indrammes med passe-partout og op og hænge sammen med mine Johannes Larsen træ-snit.

CC holder styr på sagerne. Mit - og andres - køb bliver omhyggeligt ført ind i regnskabsbog og han spurgte om mit navn. Da jeg sagde det, studsede han lige og kiggede så smilende op og sagde:" Er det dig ? Jeg kunne ikke kende dig med skæg (Åh ja - det er kun en uge gammelt) og kasket" . Han kunne huske mig fra indlæggene på blog og Facebook. Vi fik så en lille snak om bl.a. Ismågen i Langø og et par tips om Perleugle og Spurveugle og blev også inviteret på en kaffetår. Det sidste sagde vi dog pænt nej tak til, da det var på tide at komme hjem ad.

Så alt i alt har det været en dejlig tur.

"The Appomattox Campaign" startede idag for 150 år siden....

(klik på billedet for at se det i stor udgave)

(Alt nedenfor i kursiv er aktive links der kan trykkes på for nærmere uddybning)

I dag, d. 2.april 1865, altså for 150 år siden, siger man, at her startede det sidste "push" i den amerikanske borgerkrig og som man har kaldt "The Appomattox Campaign" efter slutdestinationen, hvor det hele endte i overgivelsen i Appomattox Court House d. 9. april 1865.
Efter min ydmyge mening mener jeg nu, at den startede dagen før, måske endda et par dage før.

Den 12. Marts 1864 var General-Major Ulysses S. Grant af Præsident Abraham Lincoln blevet udnævnt General-Løjtnant og dermed øverstkommanderende for alle væbnede styrker i Unionshæren - Nordstaterne - og han startede straks med at planlægge hvordan man skulle slå sydstaterne og dermed "The Confederate States of America" og dermed gøre en ende på borgerkrigen. Dette resulterede i først den såkaldte "Overland campaign" der varede fra 4. Maj til og 24. Juni 1864. Her pressede Nordstatshæren "Army of the Potomac" under General-Major George G.Meade Sydstatshæren "Army of Northern Virginia" under General Robert E.Lee sydpå til en fastlåst frontlinie, der strakte sig fra lige nord for Richmond sydpå og rundt om Petersburg. begge byer i Virginia. Richmond var sydstaternes "hovedstad". Perioden fra d. 9. juni 1864 til og med 25. marts 1865 kalder man for "The Petersburg campaign" selvom den var ret stationær med de 2 hære stående overfor hinanden i skyttegrave og befæstede stillinger.

Der havde i denne periode fra juni 1864 til hen mod slutningen af marts 1865 været en hel del kampe og angreb, men hærene havde været låst fast over for hinanden. Sydstatshæren var i den forløbne tid blevet kraftigt decimeret dels på grund af tab, som ikke blev erstattet af nyt mandskab, og dels især af begyndende desertioner af soldater. Der kom heller ikke friske forsyninger i form af mad og våben/ammunition i den udstrækning der var brug for, hvilket blandt andet resulterede i de nævnte mange desertioner. Samtidigt havde nordstatshæren fået tilført mange soldater og opbygget store forråd, så den var klart overlegen.

Den 25. marts 1865 prøver sydstaterne at lave et overraskelsesangreb mod et punkt på nordstatsfrontlinien kaldet for Fort Stedman men blev efter hård og kort kamp slået tilbage. General Grant anså dette for et desperat forsøg fra sydstaterne på at få lykken til at skifte til sydstaternes fordel og han analyserede sig frem til at sydstatshæren var i en elendig forfatning, hvorfor han planlagde at få trykket øget på sydstatshæren. Han sendte en styrke syd om Petersburg for at afskære en jernbanelinie som sydstatshæren trods alt fik lidt forsyninger fra og d. 1. april 1865 stod et slag ved Five Fork's hvor General-Major Phil Sheridan fik slået General-major George E. Pickett og dermed omgået og øget trykket på sydstatshæren, hvorpå Grant dagen efter beordrede Sheridan og flere andre hærenheder til at øge angrebene sydfra ligesom de andre generaler fik ordre på at øge presset over hele linien. Dette overalt øgede pres fik General Lee til at opgive sine stillinger - bl.a. måtte sydstatsregeringen med Præsident Jefferson Davis i spidsen flygte fra og overgive hovedstaden Richmond -  og søge vest på for senere at komme syd på for at blive forenet med en anden hærstyrke i North Carolina.

Det skete ikke, da Grant med sine styrker fik presset Lee så meget i de næste dage med mange mindre slag og træfninger undervejs, at Robert E.Lee endelig gav op d. 9. april 1865 i Appomattox Court House.

.......så ved I det.

Danmarks Radio fylder 90 år i dag.

I dag d. 1. April, er det 90 år siden, at Danmarks Radio startede med at sende. Dengang hed det Statsradiofoni(en) og blev ledet af Emil Holm, kaldet Kammersangeren.

Jeg synes jeg vil sige stort tillykke til såvel Danmarks Radio som til os alle sammen, for jeg synes, at det er et alle tiders Medie og endda Danmarks bedste. Jeg betaler i hvert fald min Medielicens, som det hedder nu om dage, med STOR glæde.

OK - jeg er IKKE den helt store forbruger af radio og TV programmerne....sådan da.

På radioen er det faktisk kun Københavns Radio P4 jeg hører; den kanal er mine radioer herhjemme og i bilen forudindstillet på. En gang imellem kan det irritere mig, at jeg ikke hører flere programmer som f.eks. DR1 og DR Klassisk, men jeg "undskylder" mig med, at det når jeg en gang, når jeg går på pension....(når jeg bliver 62 år om lidt over ca. 2 år). Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke rigtig mere ved, hvad der kører på de forskellige programmer - P4 undtaget - men jeg har en fornemmelse af, at P1 heller ikke mere er hvad den har været tidligere = gode debat programmer og gode kultur programmer, men det kan jeg jo finde ud af......til den tid,

Med hensyn til TV-kiggeri, så skal jeg - igen - være ærlig og sige, at mit og Lillemors forbrug nok er steget lidt i forhold til tidligere/få år siden. Det skyldes primært omlægningen og udviklingen af DR's programflade; der er kommet DR 2 og DR K til. Det er debat og samfundsprogrammer samt historie og kulturprogrammer der ses for mit vedkommende. Derudover ses der lidt svensk og norsk TV (natur og historie) samt yderligere 3 fremmede kanaler, nemlig TV2Fri, TV2sport (ishockey) samt lokalkanalen TV2 Øst, som vi af mærkværdige grunde kan se her i området.

Det lyder alt sammen overvældende, men faktisk er det ikke så meget igen, der ses, for husk på, at der LÆSES jo kraftigt her i huset og det af os begge.

Men tilbage igen til indledningen, DR's 90 års fødselsdag. Det har ikke undgås at blive bemærket, at DR har sendt lidt "reklamer" for fødselsdagen og for genudsendelse af gamle programmer. Jeg har i den anledning tænkt lidt over hvad jeg har af erindringer af DR fra mit tidlige liv og det tidligste jeg kan komme i tanke om er radioen og for at det ikke skal være løgn, så er der 2 ting der har fæstet sig dybt i min erindring, nemlig oplæsningen af Fiskeri-noteringerne samt Farvand(vejr-)udsigten. Jeg kan høre det for mig endnu:"......og auktionen i Hansholm gav Sild 1,25, Torsk 2,22, Kuller 2,45, Sletvar 4,25....o.s.v., o.s.v. ...." Jeg kan også genkalde mig Farvandudsigten:"...gældende fra mandag kl. 08,00 for Dogger Banke, Vikinge Banke og Fladen Grund sydvest....jævn vind med tiltagende styrke fra nord/nordøst skiftende til øst. 1085 millibar. Udsigten for Utsira og det østlige Skagerrak er......"  Mærkeligt, ikke ?  Lige netop de 2 oplæsninger samt betegnelsen "Pressens Radioavis" med oplæsning af nyhedstelegrammer fra Ritzau's Bureau. Jeg kan ikke rigtig huske noget med musik, men det skyldtes nok, at min mor (og far) også havde pladespiller og at min mor - det kan jeg huske - hørte en del operette-musik og musical-plader, hvor især plader med de amerikanske "Oklahoma", "Showboat" og lignende blev spillet.

Med hensyn til erindringer om TV så kan jeg huske et par ting. Der var et-eller-andet med, at Danmarks Radio hvert år ved juletid sendte dansk-producerede operetter og her kan jeg huske "Farinelli" og "Flagermusen". Jeg synes også jeg kan huske nogen synge-spil eller hvad det nu hed. En anden ting jeg kan huske, endog med stor glæde, er dyre-/naturprogrammer med doktor Ingvald Lieberkind. Kan huske ham med det sorte jakkesæt og sløjfe/butterfly stå der i naturen med f.eks. sommerfugle-net eller høre ham forklare om "....den lille fyr der....". Vi var så heldige, at vi kunne se svensk TV1 og TV2. Et program som også huskedes derfra var "Hylands hörna" eller programmer med Lasse Holmqvist (han havde en hvid lok hår i sit sorte hår).

Alt blev selvfølgeligt sendt i sort/hvidt.

90 år er mange år, så endnu engang: Tillykke med fødselsdagen til Danmarks Radio.

Traner - men ingen tur i år.....

De seneste par år har Lillemor og jeg slået et sving - i et par dage - omkring Hornborgasjön i Sverige for at se på Traner, som jo raster der i store mængder.

I år bliver en undtagelse, for vi bliver hjemme her i påsken. Her i 2015 er der en del rejseaktivitet for os - dels sammen og dels Lillemor for sig selv/uden mig men med andre. Vi har allerede været i London sammen - se nedenfor - og Lillemor var i Holland i embeds medfør hele den forgangne uge. "Om snart" skal hun til Lake District i England og vandre med Dansk Vandre Laug og lidt senere skal hun til Abisko med vor Svigerinde og vandre på Kungsleden og så skal vi senere igen begge holde sommerferie sammen på Island og så.....ja - jeg runder de 60 år i efteråret, så der kan der også blive en afstikker af en art...det er i hvertfald sandsynligt.

Men Tranerne....

 

Jeg har både hørt og set Traner i år. En dag hørte jeg dem uden at kunne se dem - de kan jo høres på rigtig lang afstand (mange kilometer) når vinden bærer den rigtige vej. Den dag kunne jeg om aftenen se på Dofbasen (Dansk Ornitologisk Forening's indrapporteringsdatabase af fugleobservationer) se, at de var set over vor lokale mose på netop det tidspunkt hvor jeg havde hørt dem, så det var rart at få det bekræftet.

Næste dag så jeg 2 flokke. Den første så jeg, fordi Lillemor havde handlet ind i en Føtex, der ligger nogen km væk og som så flokken fra P-pladsen og så ringede og sagde at den havde kurs mod os, så jeg ud på terrassen og se den kun få minutter efter komme trækkende lidt væk og den var på godt 70 stk. Klokken var ca. 17,30 på det tidspunkt.Da den havde passeret kom en så en mindre en på omkring 50 stk. incl. et par efternølere et minuts tid men denne gang næsten lige over vores hus. Herligt. Jeg har jo altid kikkert og kamera stående hernede ved havedøren, så jeg nåede lige at få fat i kameraret og fik de her 3 billeder; bemærk, at det er samme flok selvom den bølger:

Og herunder passerer de så huset, da tagrenden lige når at komme med til højre på billedet.

Allerede i går var der 18.800 Traner oppe ved Hornborgasjön og mpn ikke det tal stiger den næste uges tid ? Man kan følge antallet ved at trykke her på linien.

London 10. - 15. Marts 2015.

Lillemor og jeg har lige været en smuttur i London. Vi havde inviteret knægten (Thor) og svigerdatteren (Rie) med. Lillemor og jeg har nok været der en 4-5 gange nu og sidst for en 5 år siden. Jeg var der første gang i 1970. Knægten har været der 2 gange med sin Gymnasieklasse for en små 18 år siden mens vor svigerdatter aldrig har været der.
Ja - vi havde selv ordnet selv som vi plejer at gøre; finde billige billetter lang tid før afrejse, finde hotel o.s.v., dog ikke billeje denne gang. Vi havde fundet nogen billige billetter (ca. 4.500 t/rt for 4 personer) med Norwegian men faneme om ikke der opstod strejke hos piloterne i ugen op til vi skulle afsted. Hvad pokker skulle vi lige gøre...foreløbig var det de skandinaviske ruter der var berørt, men det kunne jo hurtigt udvides til også at omfatte de andre ruter, så hvad skulle vi lige gøre......??

OK - vi tog en hurtig beslutning et par dage før og fandt flybilletter hos Easy Jet, bookede og betalte disse (ca. 5.100 t/rt for 4 personer), så vi i det mindste kunne komme afsted, så måtte vi se hvordan det gik med strejken. På dagen for afrejse var der endnu ikke strejke på ruterne til London, men vi valgte alligevel at benytte Easy Jet billetterne, for tænk nu hvis de gik i strejke hos Norwegian når vi skulle hjem.

Faktisk var Easy Jet billetterne tidsmæssigt bedst for os, idet vi fik et par timer mere i London på ankomstdagen + det at vi vandt en time p.g.a. tidsforskellen.

OK - vi endte med at tabe de ca. 4.500 for Norwegian billetterne, men sådan er det. Hvor der handles, der spildes...... (og måske kan det sætte det lidt i relief, hvis jeg siger, at det er et beløb vi godt kan fyre af på en aften på en god restaurant for os alle 4 her i København, så værre er det altså ikke).

Men altså, - vi landede i Gatwick og med toget Gatwick Express direkte til Victoria Station og så med på-forhånd-indkøbte Oyster Card (ligesom Rejsekortet herhjemme) med Underground/the Tube derfra og en enkelt station til Green Park og så på gåtur 500 meter, ja - så var vi fremme ved vores hotel på Half Moon Street, en sidegade til Piccadilly, nemlig Hotel Hilton Green Park. Kvarteret er Mayfair.

Som det ses på billedet ligger Green Park lige dernede på den anden af side gaden Piccadilly. Når man stod dernede, så kunne vi se gennem parken ned til Buckingham Palace. Det tog bare 10 minutter at gå ind til Piccadilly Circus, 15 minutter til Trafalgar Square, 5 minutter til Buckingham Palace og 20 minutter til Parlamentet/Westminster Cathedral, så meget centralt om jeg så må sige.

Klik på kortet herover og det bliver større, det bliver alle billeder i øvrigt hvis I klikker på dem. I midtan af kortet er Piccadilly Circus. Lidt til venstre en firkantet bygning benævnt St. James Palace. Hvis man ser på e'et i Palace, så er det der , hvor vores hotel ligger. Det var i øvrigt et dejligt hotel med sådan morgenmads-restaurant som var lige efter knægtens hoved. Han fik stort set lavet omelet til sig hver dag og også ofte pølser og scrambled egg, brød og pålæg o.s.v. og oste og "Marmalade's" som kun englændere kan lave dem. Jeg nøjedes bare med de små pølser, scrambled egg, ristet toastbrød og Orange marmelade samt juice, mælk og kaffe. Damernes var lidt mere civiliseret.....

Fordi vi var ankommet tidligt på dagen til hotellet, ved 13-tiden, så gik vi efter indcheckning i vores dejlige værelser, op til Piccadilly Circus, derfra videre til Trafalgar Square.

Herover ses den øvre del af Trafalgar. Til venstre ses National Gallery (det engelske svar på Statens Museum for Kunst). I baggrunden ses kirken St.-Martin-in-the-fields. Bag ved mig er Canada House. Skråt til højre er South African House og helt til højre (også udenfor billedet) er søjlen med Lord Nelson øverst oppe.

Herover ses Thor, Rie et moi stående med National Gallery's hovedindgang bag os. Fra tidligere London-besøg, vidste Lillemor og jeg, at der i krypten under kirken St.-Matin-in-the-Fields var en fremragende Café, hvor man spiste godt og billigt. Kirken er sognekirke for bl.a. Dronning Elisabeth/Kongehuset og den er mægtig aktiv med bl.a. en masse velgørenhedsindsamlinger. De ansatte i Café'en er frivillige og overskud går til velgørenhed. Derudover er der til kirken tilknyttet både et Orkester, Academy of St.-Martin-in-the-Fields, et klassisk orkester stiftet af dirigenten Sir Neville Mariner, samt et kor. Begge dele er verdensberømte. Lillemor og jeg har tidligere været til en koncert i kirken med orkesteret og hjemmefra havde vi købt billetter til en klassisk koncert næste aftenmed musik af Mozart og Händel. Det ville være Thor's og Rie's første klassiske koncert, så vi var lidt spændt på deres reaktion. Det viste sig at døren ned ad trappen til krypten var lukket. Mærkeligt. Skulle café'en virkelig være lukket ?. Vi gik om på den anden side af kirken og sørme om der ikke var bygget en helt ny nedgang i form af et rundt glashus med trapper og elevator. Vi kom ned, fandt en plads og fik noget lækkert frokost dernede. Bagefter gik vi op ad Charing Cross Road for at komme til Soho, som Thor - fra gymnasietiden - åbenbart havde nogen gode minder om. En ting er at have været i Soho's pulveriserende natteliv en anden ting er at være der om eftermiddagen på en lidt kølig forårsdag (vi havde i øvrigt ca. 12 graders varme hver dag uden regn men dog med lidt vind nogen af dagene) så han virkede lidt skuffet over det. Vi tog så ned af Shaftebury's til Piccadilly Circus og så ned ad Regent Street til Pall Mall og hen ad denne. Det er her alle de gamle "Gentleman-Club's" ligger, såsom Athenum Club, Traveller's Club, The Reform Club o.s.v., der hvor Damer ikke har adgang og hvor the gentlemen kan være afslappet i ro og fred. De er flere hundrede år gamle de klubber og optagelseskriteriene er svære, næsten umulige, at blive medlem af.

Nede for enden ved St. James Palace og på St. James Street ligger der en gammel whisky-forretning, Berry Bros. & Rudd, som blev startet engang i 1698 og som siden har ligget på samme adresse, No. 3 St. James Street. Facaden og inventaret er over 200 år gammelt og når man træder ind, kommer man ind i et mørkt forretningslokale med brede træ-planker som gulv, vind og skæve, og med mørke høje træ-paneler på væggene fra gulv til loft. Skranke samt de høje kontor-pulte for enden af lokalet, hvor de ansatte stadig benytter disse siddende på høje firbenede skamler er ligeså gamle. Det er altså autentisk miljø man træder ind og fyldes med ærbødighed. Nåh, - jeg købte min sædvanlige flaske whisky, Glenfarclas 15 år (som jeg i øvrigt sidder og nyder et glas af her, af en gammel flaske, mens jeg skriver dette her), efter at vi havde beset "den hellige hal" = The Spirit rooom, fyldt med alverdens forskellige slags whisky, rom, gin og cognac.

Om aftenen tog vi tilbage til Soho for at finde et sted at spise og hold da op, sikke en forskel og sikke et liv der nu var...og ikke mindst optaget de fleste steder eller lang ventetid. Dog lykkedes det til sidst at finde et sted at få stillet sulten.

Næste dag, startede med, da sønnen vor havde opdaget, at han havde forkert fodtøj med (=skidesmarte men ikke gode at gå/vandre i), at vi tog i en særlig løbefodtøjsforretning og købte et par nye sportsko til ham. Vi sponserede den venstre sko. Derefter tog vi ned til Parlamentet og Westminster Abbey og beså disse ting udefra. Herunder ses Rie stå ved siden af Westminster Abbey til højre uden for billedet og med Parlamentet og Big Ben i baggrunden.

Vi gik her fra op ad White Hall, som er regeringsgaden i London. Herunder ses gennem gitteret Premierministerens bolig i Downing Street no. 10. Der er politibevogtning nu og opsat et gitter på tværs med låge i så man ikke, som før i tiden og som jeg har prøvet i 1970, kan komme helt ned til boligen. Alt dette siden IRA for mange år siden forsøgte et raketangreb fra Whitehall mod no. 10 da Margareth Thatcher var Premierminister.

Henne ved "The Horse Guard" ankom vi, og det var ikke planlagt, til tiden for dennes vagtskifte. Det var lidt af en bonus at få med.

Så endte vi oppe på Trafalgar Square og gik herfra ned af Northumberland Avenue mod Themsen og gik ind på en Pub Lillemor og jeg har været på før, nemlig Pubben "Sherlock Holmes", hvor 1.salen er indrettet som et museum for Sherlock Holmes med hans stue i Baker Street no. 221B. Herligt sted at sidde og spise. Efter Rie's ønske fik vi her frokost og den traditionelle "Fish and Chips".

Hjem og slappe af og så om aftenen gik vi så gennem Green Park ned til Buckingham Palace og forbi dette

og hen til en restaurant ved Victoria Station og spiste tidlig aftensmad der. Herunder ses Lillemor og jeg fotograferet af Rie.

Efter at have spist var vi i Teatret Victoria Palace og så musicalen "Billy Elliott" med musik af Elton John. Musicalen er lavet over biograffilmen af samme navn og handler om en minearbejder dreng, der hellere vil danse end bokse. Den går vist som musical i København her i år. Det var en rigtig god oplevelse for os alle.

Næste dag tog vi Underground fra Green Park til Westminster Bridge og købte billetter til en bådtur med en af færgerne derfra og ud til Greenwich. Det var en herlig sejl tur på en times tid og man så virkelig mange interessante ting undervejs. Blandt andet hvordan London's skyline har ændret sig. Indimellem mange flotte nye bygninger, men sandelig også nogen der er fejlplaceret i den grad. Jeg kan godt lide arkitektur og også gerne ny arkitektur som jeg kan finde smadderspændende og smadderflot, men det kan ofte irritere mig, at byplanlæggerne ikke altid tager højde for hvordan nye bygninger og arkitektur placeres i forhold til hinanden og ikke mindst i forhold til eksisterende gammel og bevaringsværdige flotte bygninger. Den slags er der en del eksempler på her langs Themsens bredder. Herunder ses Parlamentet og Big Ben og nedenfor ses en hvis Tur-båd a den type vi sejlede med og lige netop der fra.

Jeg har et stort hjerte for de stil-arter der kom lige omkring 1900-tallet; Art Nouveau, Jugendstil, (samt de dekorative stilarter Skønvirke og Arts and Craft), Art Deco, Funkis og Bauhaus (sidstnævnte lidt senere). Herunder ses en rigtig flot Art Deco bygning midt i billedet med noget der ligner et vække-ur på toppen.

Herunder nogen nye bygninger i kvarteret omkring St. Paul's Cathedral. Den høje bygning til venstre kaldes i daglig tale "Walkie-Talkie'en" og den spidse bygning for "Agurken". Sidstnævnte bygning, som ejes af de schweziske forsikringsfirma og hedder SWISS RE bygningen og den er jeg helt pjattet med.

En kopi af William Shakespeare's teater "Globe Theater" er opført her ved Themsen lige i nærheden af hvor det rigtige "The Globe" havde ligget. Der opføres Shakespeare-stykker i så original versioner, som det er muligt at lave. Lillemor og jeg har under vort forrige London-besøg set teaterstykke der. Ganske herlig oplevelse (bemærk det nye hus skråt bagved til højre).

Herunder ses næsten overfor Globe Theater Wilhelm Erobrerens slot "Tower of London". Hvad man ikke lige kan se af dette billede er, at "Tower" nu er omgivet af helt nye bygninger og helt tæt på. Lidt (meget) synd synes jeg, men sådan er det, her i London.

Og selvfølgelig sejler vi så under "Tower Bridge". Den er bare speciel og meget flot og meget britisk. Sådan. Bum.

Herunder ses et andet helt nyt spritmoderne bygningskompleks. Jeg kan godt lide det. Det ligger også en smule isoleret og generer ikke og generes ikke af andre bygninger.

Og her lige forude de ny finanscentrum med "sky-skrabere" i de gamle dokker kaldet "Dock-lands". Også det et nyt byggeri og, synes jeg, perfekt placeret.

Og så, efter en times sejlads, så ankom vi til Greenwich. Området herude er et kongeligt område, forstået på den her måde, at herude ligger Royal Naval Academy, Royal Observatory, et slot m.m. som nu er museer m.m. Der ligger også den gamle the-clipper "Cutty Sark", som er et gammelt sejlskib som sejlede the fra Indien/Asien til England hurtigst muligt. Herunder ses Royal Naval College og Academy hvor vi stod af.

Vi traskede straks op til Royal Observatory. Det er her 0-Meridianen går, altså her hvor man deler verdenen i en østlig og en vestlig halvkugle. Her står Thor og Rie med en fod på hver side af 0-meridianen, altså på hver sin verdenshalvdel.

Det var også herude i Greenwich, at skibene lå for anker i Themsen og dels kalibrerede deres kompasser ved at svaje samtlige 360 grader rundt og så også fik sat deres ure/kronometre til den rigtige tid, det vi kalder Greenwich Mean Time (GMT) som alle verdenens ure er indrettet efter; f.eks. er vi i Danmark en time foran GMT da vi ligger øst for Greenwich. I gamle dage stillede man urene efter en "bold" oppe på et af observatoriets tårne. Kort før kl. 12 hejses "bolden op" som det ses herunder:

...og når klokken så er 12,00 nøjagtig, falder bolden ned, som det ses herunder, og samtidigt affyredes i gamle dage kanonskud. Det sidste gøres ikke mere. Men herligt at overvære denne gamle tradition.

 

Vi spiste frokost derude og gik så ned for at tage færgen tilbage til London igen. Nede ved færgen, mens vi ventede på den, kunne vi se op på "Cutty Sark" og der opdagede jeg en figur man havde sat på en rå, som illustration af sømændenes arbejde med sejlene. Et arbejde udført uden sikkerhedsline og i alt slags vejr. Puha.

Om aftenen var vi St.-Martin-in-the-Fields og høre koncert. Mozart og Händel er bare god musik og noget som jeg hører ofte. Det gode ved denne koncert var, at dirigenten - der var en halv times pause - brugte næsten 20 min. på at forklare hvad Mozart mente med sin musik, når han spillede sådan eller sådan og så blev der givet eksempler herpå af orkestret. Det var ekstremt godt og pædagogisk og noget som selv jeg (tø-hø) fik noget ud af og som jeg tror, virkelig gav en god indføring i misikken for Thor og Rie. I hvert fald dejlig musik og dejlig aften, som sluttede i baren på hotellet med Oban 14 års whisky for min del.

Næste dag splittede vi op. Thor og Rie ville shoppe og Lillemor og jeg ville "se noget", så Lillemor og jeg tog med Underground til Cannon Street, hvor vi ved St. Paul's Cathedral gik over the Millenium Bridge til sydsiden af Themsen for at komme på museet "Tate Modern".

DET var en skuffelse uden lige. Efter sigende skulle det være en art for Londons svar på vores Louisiana, altså med moderne international kunst. Da vi kom indenfor på museet, som i øvrigt er et nedlagt gammelt elkraftværk, kiggede jeg museets folder om kunstnere igennem, men ikke en eneste, gentager IKKE EN ENESTE kunstner kendte jeg. Lutter ukendte navne og de fotos der var af enkelte værker kunne jeg heller ikke kende eller genkende. Det var ikke lige det, jeg eller Lillemor havde ventet, så vi besluttede at gå videre med det samme. Øv. Jeg havde ellers glædet mig til det museum.

Vi fortsatte forbi Shakespeares "The Globe Theater" hvor der var mange der ventede og videre forbi en rekonstruktion af  Sir Francis Drake's "The Golden Hind" og så frem til en Café i Rosa kæden hvor vi fik fantastisk god kaffe og ifølge Lillemor den bedste købe-Gulerodskage hun nogensinde har smagt.

Bagefter kom vi til en anden af de ting jeg gerne ville se på Londonturen, nemlig Krydseren HMS Belfast som havde deltaget i 2.Verdenskrig. Det er det eneste  britiske krigsskib der er tilbage fra d. 2. verdenskrig. Af en eller anden grund - det må være sømandsblodet i min familie - så har jeg altid været lidt interesseret i de store krigsskibe, så et besøg her, har været mål hvergang vi har været i London, men først nu lykkedes det. Her er så bare et par billeder fra besøget der. HMS Belfast ligger i øvrigt overfor "Tower", så ved I det:

Efter besøget på HMS Belfast gik over "Tower Bridge" . Forinden passerede vi denne specielle og flotte kontorbygning. Fra søsiden ser den helt rund ud.

Herunder ses et vue fra Tower Bridge mod netop Tower og med nye bygninger rundt om Tower. Det er sgu' svært at finde en grimasse der kan passe.

Vi satte kurs mod den der spidse bygning SWISS RE Tower kaldet Agurken. Det lykkedes mig at finde et sted, hvor man kunne fotografere den fra jorden og til toppen. Den er ret fantastisk synes jeg.

Grundplanet er en slags arkade hele vejen rundt. Smart ganske enkelt.

Næste dag var bl.a. helliget et besøg i St. Paul's  Cathedral. Også den er et imponerende bygningsværk. Man må ikke fotografere inde i den. Enhver der har et kamera bliver konstant gjort opmærksom på det. Lillemor, Thor og Rie var oppe i/på "Whispering Gallery" i kuplen og kunne rent faktisk høre hvad der blev visket på den modsatte side. Lillemor gik så ned til mig igen (jeg er ikke til det højde-halløj hvis jeg kan undgå det). mens Thor og Rie gik helt op på toppen af kuplen og havde den fedeste udsigt over London deroppe fra.

Fra St. Paul's gik vi så hen for at se "The Templar Church", en kirke fra 1200 tallet grundlagt af Tempelridderne og deres britiske hovedsæde. Lillemor og jeg har været der for nogen år siden og inde i kirken kan man se nogen, vistnok 6 , gravsten af Tempelriddere. Desværre var kirken ikke åben, så vi så den kun udefra. På billedet herunder kan man se en søjle med Tempelriddernes symbol, nemlig 2 riddere på en hest.

Herefter hjem og slappe af dog med den undtagelse, at jeg var et smut alene i nogle boghandlere og købe et par bøger om Art Decó bygninger og Arts & Craft samt....tada.....en bog om den amerikanske Sydstatsgeneral Jeb Stuart's gøren og laden før slaget ved Gettysburg i den amerikanske borgerkrig.

Vi havde dagen før opdaget, at gaden bag ved os var en del af et lille lokalsamfund kaldet Shepherdstown og fyldt med små pubber og rigtigt gode restauranter og hvor vi havde spist rigtigt godt. Også denne aften på samme restaurant.

Næste dag var det op at spise morgenmad, pakke så hjem til Danmark. Det havde været en rigtig god og hyggelig tur, som jeg tror vi alle sammen har nydt.