"The Appomattox Campaign" startede idag for 150 år siden....

(klik på billedet for at se det i stor udgave)

(Alt nedenfor i kursiv er aktive links der kan trykkes på for nærmere uddybning)

I dag, d. 2.april 1865, altså for 150 år siden, siger man, at her startede det sidste "push" i den amerikanske borgerkrig og som man har kaldt "The Appomattox Campaign" efter slutdestinationen, hvor det hele endte i overgivelsen i Appomattox Court House d. 9. april 1865.
Efter min ydmyge mening mener jeg nu, at den startede dagen før, måske endda et par dage før.

Den 12. Marts 1864 var General-Major Ulysses S. Grant af Præsident Abraham Lincoln blevet udnævnt General-Løjtnant og dermed øverstkommanderende for alle væbnede styrker i Unionshæren - Nordstaterne - og han startede straks med at planlægge hvordan man skulle slå sydstaterne og dermed "The Confederate States of America" og dermed gøre en ende på borgerkrigen. Dette resulterede i først den såkaldte "Overland campaign" der varede fra 4. Maj til og 24. Juni 1864. Her pressede Nordstatshæren "Army of the Potomac" under General-Major George G.Meade Sydstatshæren "Army of Northern Virginia" under General Robert E.Lee sydpå til en fastlåst frontlinie, der strakte sig fra lige nord for Richmond sydpå og rundt om Petersburg. begge byer i Virginia. Richmond var sydstaternes "hovedstad". Perioden fra d. 9. juni 1864 til og med 25. marts 1865 kalder man for "The Petersburg campaign" selvom den var ret stationær med de 2 hære stående overfor hinanden i skyttegrave og befæstede stillinger.

Der havde i denne periode fra juni 1864 til hen mod slutningen af marts 1865 været en hel del kampe og angreb, men hærene havde været låst fast over for hinanden. Sydstatshæren var i den forløbne tid blevet kraftigt decimeret dels på grund af tab, som ikke blev erstattet af nyt mandskab, og dels især af begyndende desertioner af soldater. Der kom heller ikke friske forsyninger i form af mad og våben/ammunition i den udstrækning der var brug for, hvilket blandt andet resulterede i de nævnte mange desertioner. Samtidigt havde nordstatshæren fået tilført mange soldater og opbygget store forråd, så den var klart overlegen.

Den 25. marts 1865 prøver sydstaterne at lave et overraskelsesangreb mod et punkt på nordstatsfrontlinien kaldet for Fort Stedman men blev efter hård og kort kamp slået tilbage. General Grant anså dette for et desperat forsøg fra sydstaterne på at få lykken til at skifte til sydstaternes fordel og han analyserede sig frem til at sydstatshæren var i en elendig forfatning, hvorfor han planlagde at få trykket øget på sydstatshæren. Han sendte en styrke syd om Petersburg for at afskære en jernbanelinie som sydstatshæren trods alt fik lidt forsyninger fra og d. 1. april 1865 stod et slag ved Five Fork's hvor General-Major Phil Sheridan fik slået General-major George E. Pickett og dermed omgået og øget trykket på sydstatshæren, hvorpå Grant dagen efter beordrede Sheridan og flere andre hærenheder til at øge angrebene sydfra ligesom de andre generaler fik ordre på at øge presset over hele linien. Dette overalt øgede pres fik General Lee til at opgive sine stillinger - bl.a. måtte sydstatsregeringen med Præsident Jefferson Davis i spidsen flygte fra og overgive hovedstaden Richmond -  og søge vest på for senere at komme syd på for at blive forenet med en anden hærstyrke i North Carolina.

Det skete ikke, da Grant med sine styrker fik presset Lee så meget i de næste dage med mange mindre slag og træfninger undervejs, at Robert E.Lee endelig gav op d. 9. april 1865 i Appomattox Court House.

.......så ved I det.

Danmarks Radio fylder 90 år i dag.

I dag d. 1. April, er det 90 år siden, at Danmarks Radio startede med at sende. Dengang hed det Statsradiofoni(en) og blev ledet af Emil Holm, kaldet Kammersangeren.

Jeg synes jeg vil sige stort tillykke til såvel Danmarks Radio som til os alle sammen, for jeg synes, at det er et alle tiders Medie og endda Danmarks bedste. Jeg betaler i hvert fald min Medielicens, som det hedder nu om dage, med STOR glæde.

OK - jeg er IKKE den helt store forbruger af radio og TV programmerne....sådan da.

På radioen er det faktisk kun Københavns Radio P4 jeg hører; den kanal er mine radioer herhjemme og i bilen forudindstillet på. En gang imellem kan det irritere mig, at jeg ikke hører flere programmer som f.eks. DR1 og DR Klassisk, men jeg "undskylder" mig med, at det når jeg en gang, når jeg går på pension....(når jeg bliver 62 år om lidt over ca. 2 år). Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke rigtig mere ved, hvad der kører på de forskellige programmer - P4 undtaget - men jeg har en fornemmelse af, at P1 heller ikke mere er hvad den har været tidligere = gode debat programmer og gode kultur programmer, men det kan jeg jo finde ud af......til den tid,

Med hensyn til TV-kiggeri, så skal jeg - igen - være ærlig og sige, at mit og Lillemors forbrug nok er steget lidt i forhold til tidligere/få år siden. Det skyldes primært omlægningen og udviklingen af DR's programflade; der er kommet DR 2 og DR K til. Det er debat og samfundsprogrammer samt historie og kulturprogrammer der ses for mit vedkommende. Derudover ses der lidt svensk og norsk TV (natur og historie) samt yderligere 3 fremmede kanaler, nemlig TV2Fri, TV2sport (ishockey) samt lokalkanalen TV2 Øst, som vi af mærkværdige grunde kan se her i området.

Det lyder alt sammen overvældende, men faktisk er det ikke så meget igen, der ses, for husk på, at der LÆSES jo kraftigt her i huset og det af os begge.

Men tilbage igen til indledningen, DR's 90 års fødselsdag. Det har ikke undgås at blive bemærket, at DR har sendt lidt "reklamer" for fødselsdagen og for genudsendelse af gamle programmer. Jeg har i den anledning tænkt lidt over hvad jeg har af erindringer af DR fra mit tidlige liv og det tidligste jeg kan komme i tanke om er radioen og for at det ikke skal være løgn, så er der 2 ting der har fæstet sig dybt i min erindring, nemlig oplæsningen af Fiskeri-noteringerne samt Farvand(vejr-)udsigten. Jeg kan høre det for mig endnu:"......og auktionen i Hansholm gav Sild 1,25, Torsk 2,22, Kuller 2,45, Sletvar 4,25....o.s.v., o.s.v. ...." Jeg kan også genkalde mig Farvandudsigten:"...gældende fra mandag kl. 08,00 for Dogger Banke, Vikinge Banke og Fladen Grund sydvest....jævn vind med tiltagende styrke fra nord/nordøst skiftende til øst. 1085 millibar. Udsigten for Utsira og det østlige Skagerrak er......"  Mærkeligt, ikke ?  Lige netop de 2 oplæsninger samt betegnelsen "Pressens Radioavis" med oplæsning af nyhedstelegrammer fra Ritzau's Bureau. Jeg kan ikke rigtig huske noget med musik, men det skyldtes nok, at min mor (og far) også havde pladespiller og at min mor - det kan jeg huske - hørte en del operette-musik og musical-plader, hvor især plader med de amerikanske "Oklahoma", "Showboat" og lignende blev spillet.

Med hensyn til erindringer om TV så kan jeg huske et par ting. Der var et-eller-andet med, at Danmarks Radio hvert år ved juletid sendte dansk-producerede operetter og her kan jeg huske "Farinelli" og "Flagermusen". Jeg synes også jeg kan huske nogen synge-spil eller hvad det nu hed. En anden ting jeg kan huske, endog med stor glæde, er dyre-/naturprogrammer med doktor Ingvald Lieberkind. Kan huske ham med det sorte jakkesæt og sløjfe/butterfly stå der i naturen med f.eks. sommerfugle-net eller høre ham forklare om "....den lille fyr der....". Vi var så heldige, at vi kunne se svensk TV1 og TV2. Et program som også huskedes derfra var "Hylands hörna" eller programmer med Lasse Holmqvist (han havde en hvid lok hår i sit sorte hår).

Alt blev selvfølgeligt sendt i sort/hvidt.

90 år er mange år, så endnu engang: Tillykke med fødselsdagen til Danmarks Radio.

Traner - men ingen tur i år.....

De seneste par år har Lillemor og jeg slået et sving - i et par dage - omkring Hornborgasjön i Sverige for at se på Traner, som jo raster der i store mængder.

I år bliver en undtagelse, for vi bliver hjemme her i påsken. Her i 2015 er der en del rejseaktivitet for os - dels sammen og dels Lillemor for sig selv/uden mig men med andre. Vi har allerede været i London sammen - se nedenfor - og Lillemor var i Holland i embeds medfør hele den forgangne uge. "Om snart" skal hun til Lake District i England og vandre med Dansk Vandre Laug og lidt senere skal hun til Abisko med vor Svigerinde og vandre på Kungsleden og så skal vi senere igen begge holde sommerferie sammen på Island og så.....ja - jeg runder de 60 år i efteråret, så der kan der også blive en afstikker af en art...det er i hvertfald sandsynligt.

Men Tranerne....

 

Jeg har både hørt og set Traner i år. En dag hørte jeg dem uden at kunne se dem - de kan jo høres på rigtig lang afstand (mange kilometer) når vinden bærer den rigtige vej. Den dag kunne jeg om aftenen se på Dofbasen (Dansk Ornitologisk Forening's indrapporteringsdatabase af fugleobservationer) se, at de var set over vor lokale mose på netop det tidspunkt hvor jeg havde hørt dem, så det var rart at få det bekræftet.

Næste dag så jeg 2 flokke. Den første så jeg, fordi Lillemor havde handlet ind i en Føtex, der ligger nogen km væk og som så flokken fra P-pladsen og så ringede og sagde at den havde kurs mod os, så jeg ud på terrassen og se den kun få minutter efter komme trækkende lidt væk og den var på godt 70 stk. Klokken var ca. 17,30 på det tidspunkt.Da den havde passeret kom en så en mindre en på omkring 50 stk. incl. et par efternølere et minuts tid men denne gang næsten lige over vores hus. Herligt. Jeg har jo altid kikkert og kamera stående hernede ved havedøren, så jeg nåede lige at få fat i kameraret og fik de her 3 billeder; bemærk, at det er samme flok selvom den bølger:

Og herunder passerer de så huset, da tagrenden lige når at komme med til højre på billedet.

Allerede i går var der 18.800 Traner oppe ved Hornborgasjön og mpn ikke det tal stiger den næste uges tid ? Man kan følge antallet ved at trykke her på linien.

London 10. - 15. Marts 2015.

Lillemor og jeg har lige været en smuttur i London. Vi havde inviteret knægten (Thor) og svigerdatteren (Rie) med. Lillemor og jeg har nok været der en 4-5 gange nu og sidst for en 5 år siden. Jeg var der første gang i 1970. Knægten har været der 2 gange med sin Gymnasieklasse for en små 18 år siden mens vor svigerdatter aldrig har været der.
Ja - vi havde selv ordnet selv som vi plejer at gøre; finde billige billetter lang tid før afrejse, finde hotel o.s.v., dog ikke billeje denne gang. Vi havde fundet nogen billige billetter (ca. 4.500 t/rt for 4 personer) med Norwegian men faneme om ikke der opstod strejke hos piloterne i ugen op til vi skulle afsted. Hvad pokker skulle vi lige gøre...foreløbig var det de skandinaviske ruter der var berørt, men det kunne jo hurtigt udvides til også at omfatte de andre ruter, så hvad skulle vi lige gøre......??

OK - vi tog en hurtig beslutning et par dage før og fandt flybilletter hos Easy Jet, bookede og betalte disse (ca. 5.100 t/rt for 4 personer), så vi i det mindste kunne komme afsted, så måtte vi se hvordan det gik med strejken. På dagen for afrejse var der endnu ikke strejke på ruterne til London, men vi valgte alligevel at benytte Easy Jet billetterne, for tænk nu hvis de gik i strejke hos Norwegian når vi skulle hjem.

Faktisk var Easy Jet billetterne tidsmæssigt bedst for os, idet vi fik et par timer mere i London på ankomstdagen + det at vi vandt en time p.g.a. tidsforskellen.

OK - vi endte med at tabe de ca. 4.500 for Norwegian billetterne, men sådan er det. Hvor der handles, der spildes...... (og måske kan det sætte det lidt i relief, hvis jeg siger, at det er et beløb vi godt kan fyre af på en aften på en god restaurant for os alle 4 her i København, så værre er det altså ikke).

Men altså, - vi landede i Gatwick og med toget Gatwick Express direkte til Victoria Station og så med på-forhånd-indkøbte Oyster Card (ligesom Rejsekortet herhjemme) med Underground/the Tube derfra og en enkelt station til Green Park og så på gåtur 500 meter, ja - så var vi fremme ved vores hotel på Half Moon Street, en sidegade til Piccadilly, nemlig Hotel Hilton Green Park. Kvarteret er Mayfair.

Som det ses på billedet ligger Green Park lige dernede på den anden af side gaden Piccadilly. Når man stod dernede, så kunne vi se gennem parken ned til Buckingham Palace. Det tog bare 10 minutter at gå ind til Piccadilly Circus, 15 minutter til Trafalgar Square, 5 minutter til Buckingham Palace og 20 minutter til Parlamentet/Westminster Cathedral, så meget centralt om jeg så må sige.

Klik på kortet herover og det bliver større, det bliver alle billeder i øvrigt hvis I klikker på dem. I midtan af kortet er Piccadilly Circus. Lidt til venstre en firkantet bygning benævnt St. James Palace. Hvis man ser på e'et i Palace, så er det der , hvor vores hotel ligger. Det var i øvrigt et dejligt hotel med sådan morgenmads-restaurant som var lige efter knægtens hoved. Han fik stort set lavet omelet til sig hver dag og også ofte pølser og scrambled egg, brød og pålæg o.s.v. og oste og "Marmalade's" som kun englændere kan lave dem. Jeg nøjedes bare med de små pølser, scrambled egg, ristet toastbrød og Orange marmelade samt juice, mælk og kaffe. Damernes var lidt mere civiliseret.....

Fordi vi var ankommet tidligt på dagen til hotellet, ved 13-tiden, så gik vi efter indcheckning i vores dejlige værelser, op til Piccadilly Circus, derfra videre til Trafalgar Square.

Herover ses den øvre del af Trafalgar. Til venstre ses National Gallery (det engelske svar på Statens Museum for Kunst). I baggrunden ses kirken St.-Martin-in-the-fields. Bag ved mig er Canada House. Skråt til højre er South African House og helt til højre (også udenfor billedet) er søjlen med Lord Nelson øverst oppe.

Herover ses Thor, Rie et moi stående med National Gallery's hovedindgang bag os. Fra tidligere London-besøg, vidste Lillemor og jeg, at der i krypten under kirken St.-Matin-in-the-Fields var en fremragende Café, hvor man spiste godt og billigt. Kirken er sognekirke for bl.a. Dronning Elisabeth/Kongehuset og den er mægtig aktiv med bl.a. en masse velgørenhedsindsamlinger. De ansatte i Café'en er frivillige og overskud går til velgørenhed. Derudover er der til kirken tilknyttet både et Orkester, Academy of St.-Martin-in-the-Fields, et klassisk orkester stiftet af dirigenten Sir Neville Mariner, samt et kor. Begge dele er verdensberømte. Lillemor og jeg har tidligere været til en koncert i kirken med orkesteret og hjemmefra havde vi købt billetter til en klassisk koncert næste aftenmed musik af Mozart og Händel. Det ville være Thor's og Rie's første klassiske koncert, så vi var lidt spændt på deres reaktion. Det viste sig at døren ned ad trappen til krypten var lukket. Mærkeligt. Skulle café'en virkelig være lukket ?. Vi gik om på den anden side af kirken og sørme om der ikke var bygget en helt ny nedgang i form af et rundt glashus med trapper og elevator. Vi kom ned, fandt en plads og fik noget lækkert frokost dernede. Bagefter gik vi op ad Charing Cross Road for at komme til Soho, som Thor - fra gymnasietiden - åbenbart havde nogen gode minder om. En ting er at have været i Soho's pulveriserende natteliv en anden ting er at være der om eftermiddagen på en lidt kølig forårsdag (vi havde i øvrigt ca. 12 graders varme hver dag uden regn men dog med lidt vind nogen af dagene) så han virkede lidt skuffet over det. Vi tog så ned af Shaftebury's til Piccadilly Circus og så ned ad Regent Street til Pall Mall og hen ad denne. Det er her alle de gamle "Gentleman-Club's" ligger, såsom Athenum Club, Traveller's Club, The Reform Club o.s.v., der hvor Damer ikke har adgang og hvor the gentlemen kan være afslappet i ro og fred. De er flere hundrede år gamle de klubber og optagelseskriteriene er svære, næsten umulige, at blive medlem af.

Nede for enden ved St. James Palace og på St. James Street ligger der en gammel whisky-forretning, Berry Bros. & Rudd, som blev startet engang i 1698 og som siden har ligget på samme adresse, No. 3 St. James Street. Facaden og inventaret er over 200 år gammelt og når man træder ind, kommer man ind i et mørkt forretningslokale med brede træ-planker som gulv, vind og skæve, og med mørke høje træ-paneler på væggene fra gulv til loft. Skranke samt de høje kontor-pulte for enden af lokalet, hvor de ansatte stadig benytter disse siddende på høje firbenede skamler er ligeså gamle. Det er altså autentisk miljø man træder ind og fyldes med ærbødighed. Nåh, - jeg købte min sædvanlige flaske whisky, Glenfarclas 15 år (som jeg i øvrigt sidder og nyder et glas af her, af en gammel flaske, mens jeg skriver dette her), efter at vi havde beset "den hellige hal" = The Spirit rooom, fyldt med alverdens forskellige slags whisky, rom, gin og cognac.

Om aftenen tog vi tilbage til Soho for at finde et sted at spise og hold da op, sikke en forskel og sikke et liv der nu var...og ikke mindst optaget de fleste steder eller lang ventetid. Dog lykkedes det til sidst at finde et sted at få stillet sulten.

Næste dag, startede med, da sønnen vor havde opdaget, at han havde forkert fodtøj med (=skidesmarte men ikke gode at gå/vandre i), at vi tog i en særlig løbefodtøjsforretning og købte et par nye sportsko til ham. Vi sponserede den venstre sko. Derefter tog vi ned til Parlamentet og Westminster Abbey og beså disse ting udefra. Herunder ses Rie stå ved siden af Westminster Abbey til højre uden for billedet og med Parlamentet og Big Ben i baggrunden.

Vi gik her fra op ad White Hall, som er regeringsgaden i London. Herunder ses gennem gitteret Premierministerens bolig i Downing Street no. 10. Der er politibevogtning nu og opsat et gitter på tværs med låge i så man ikke, som før i tiden og som jeg har prøvet i 1970, kan komme helt ned til boligen. Alt dette siden IRA for mange år siden forsøgte et raketangreb fra Whitehall mod no. 10 da Margareth Thatcher var Premierminister.

Henne ved "The Horse Guard" ankom vi, og det var ikke planlagt, til tiden for dennes vagtskifte. Det var lidt af en bonus at få med.

Så endte vi oppe på Trafalgar Square og gik herfra ned af Northumberland Avenue mod Themsen og gik ind på en Pub Lillemor og jeg har været på før, nemlig Pubben "Sherlock Holmes", hvor 1.salen er indrettet som et museum for Sherlock Holmes med hans stue i Baker Street no. 221B. Herligt sted at sidde og spise. Efter Rie's ønske fik vi her frokost og den traditionelle "Fish and Chips".

Hjem og slappe af og så om aftenen gik vi så gennem Green Park ned til Buckingham Palace og forbi dette

og hen til en restaurant ved Victoria Station og spiste tidlig aftensmad der. Herunder ses Lillemor og jeg fotograferet af Rie.

Efter at have spist var vi i Teatret Victoria Palace og så musicalen "Billy Elliott" med musik af Elton John. Musicalen er lavet over biograffilmen af samme navn og handler om en minearbejder dreng, der hellere vil danse end bokse. Den går vist som musical i København her i år. Det var en rigtig god oplevelse for os alle.

Næste dag tog vi Underground fra Green Park til Westminster Bridge og købte billetter til en bådtur med en af færgerne derfra og ud til Greenwich. Det var en herlig sejl tur på en times tid og man så virkelig mange interessante ting undervejs. Blandt andet hvordan London's skyline har ændret sig. Indimellem mange flotte nye bygninger, men sandelig også nogen der er fejlplaceret i den grad. Jeg kan godt lide arkitektur og også gerne ny arkitektur som jeg kan finde smadderspændende og smadderflot, men det kan ofte irritere mig, at byplanlæggerne ikke altid tager højde for hvordan nye bygninger og arkitektur placeres i forhold til hinanden og ikke mindst i forhold til eksisterende gammel og bevaringsværdige flotte bygninger. Den slags er der en del eksempler på her langs Themsens bredder. Herunder ses Parlamentet og Big Ben og nedenfor ses en hvis Tur-båd a den type vi sejlede med og lige netop der fra.

Jeg har et stort hjerte for de stil-arter der kom lige omkring 1900-tallet; Art Nouveau, Jugendstil, (samt de dekorative stilarter Skønvirke og Arts and Craft), Art Deco, Funkis og Bauhaus (sidstnævnte lidt senere). Herunder ses en rigtig flot Art Deco bygning midt i billedet med noget der ligner et vække-ur på toppen.

Herunder nogen nye bygninger i kvarteret omkring St. Paul's Cathedral. Den høje bygning til venstre kaldes i daglig tale "Walkie-Talkie'en" og den spidse bygning for "Agurken". Sidstnævnte bygning, som ejes af de schweziske forsikringsfirma og hedder SWISS RE bygningen og den er jeg helt pjattet med.

En kopi af William Shakespeare's teater "Globe Theater" er opført her ved Themsen lige i nærheden af hvor det rigtige "The Globe" havde ligget. Der opføres Shakespeare-stykker i så original versioner, som det er muligt at lave. Lillemor og jeg har under vort forrige London-besøg set teaterstykke der. Ganske herlig oplevelse (bemærk det nye hus skråt bagved til højre).

Herunder ses næsten overfor Globe Theater Wilhelm Erobrerens slot "Tower of London". Hvad man ikke lige kan se af dette billede er, at "Tower" nu er omgivet af helt nye bygninger og helt tæt på. Lidt (meget) synd synes jeg, men sådan er det, her i London.

Og selvfølgelig sejler vi så under "Tower Bridge". Den er bare speciel og meget flot og meget britisk. Sådan. Bum.

Herunder ses et andet helt nyt spritmoderne bygningskompleks. Jeg kan godt lide det. Det ligger også en smule isoleret og generer ikke og generes ikke af andre bygninger.

Og her lige forude de ny finanscentrum med "sky-skrabere" i de gamle dokker kaldet "Dock-lands". Også det et nyt byggeri og, synes jeg, perfekt placeret.

Og så, efter en times sejlads, så ankom vi til Greenwich. Området herude er et kongeligt område, forstået på den her måde, at herude ligger Royal Naval Academy, Royal Observatory, et slot m.m. som nu er museer m.m. Der ligger også den gamle the-clipper "Cutty Sark", som er et gammelt sejlskib som sejlede the fra Indien/Asien til England hurtigst muligt. Herunder ses Royal Naval College og Academy hvor vi stod af.

Vi traskede straks op til Royal Observatory. Det er her 0-Meridianen går, altså her hvor man deler verdenen i en østlig og en vestlig halvkugle. Her står Thor og Rie med en fod på hver side af 0-meridianen, altså på hver sin verdenshalvdel.

Det var også herude i Greenwich, at skibene lå for anker i Themsen og dels kalibrerede deres kompasser ved at svaje samtlige 360 grader rundt og så også fik sat deres ure/kronometre til den rigtige tid, det vi kalder Greenwich Mean Time (GMT) som alle verdenens ure er indrettet efter; f.eks. er vi i Danmark en time foran GMT da vi ligger øst for Greenwich. I gamle dage stillede man urene efter en "bold" oppe på et af observatoriets tårne. Kort før kl. 12 hejses "bolden op" som det ses herunder:

...og når klokken så er 12,00 nøjagtig, falder bolden ned, som det ses herunder, og samtidigt affyredes i gamle dage kanonskud. Det sidste gøres ikke mere. Men herligt at overvære denne gamle tradition.

 

Vi spiste frokost derude og gik så ned for at tage færgen tilbage til London igen. Nede ved færgen, mens vi ventede på den, kunne vi se op på "Cutty Sark" og der opdagede jeg en figur man havde sat på en rå, som illustration af sømændenes arbejde med sejlene. Et arbejde udført uden sikkerhedsline og i alt slags vejr. Puha.

Om aftenen var vi St.-Martin-in-the-Fields og høre koncert. Mozart og Händel er bare god musik og noget som jeg hører ofte. Det gode ved denne koncert var, at dirigenten - der var en halv times pause - brugte næsten 20 min. på at forklare hvad Mozart mente med sin musik, når han spillede sådan eller sådan og så blev der givet eksempler herpå af orkestret. Det var ekstremt godt og pædagogisk og noget som selv jeg (tø-hø) fik noget ud af og som jeg tror, virkelig gav en god indføring i misikken for Thor og Rie. I hvert fald dejlig musik og dejlig aften, som sluttede i baren på hotellet med Oban 14 års whisky for min del.

Næste dag splittede vi op. Thor og Rie ville shoppe og Lillemor og jeg ville "se noget", så Lillemor og jeg tog med Underground til Cannon Street, hvor vi ved St. Paul's Cathedral gik over the Millenium Bridge til sydsiden af Themsen for at komme på museet "Tate Modern".

DET var en skuffelse uden lige. Efter sigende skulle det være en art for Londons svar på vores Louisiana, altså med moderne international kunst. Da vi kom indenfor på museet, som i øvrigt er et nedlagt gammelt elkraftværk, kiggede jeg museets folder om kunstnere igennem, men ikke en eneste, gentager IKKE EN ENESTE kunstner kendte jeg. Lutter ukendte navne og de fotos der var af enkelte værker kunne jeg heller ikke kende eller genkende. Det var ikke lige det, jeg eller Lillemor havde ventet, så vi besluttede at gå videre med det samme. Øv. Jeg havde ellers glædet mig til det museum.

Vi fortsatte forbi Shakespeares "The Globe Theater" hvor der var mange der ventede og videre forbi en rekonstruktion af  Sir Francis Drake's "The Golden Hind" og så frem til en Café i Rosa kæden hvor vi fik fantastisk god kaffe og ifølge Lillemor den bedste købe-Gulerodskage hun nogensinde har smagt.

Bagefter kom vi til en anden af de ting jeg gerne ville se på Londonturen, nemlig Krydseren HMS Belfast som havde deltaget i 2.Verdenskrig. Det er det eneste  britiske krigsskib der er tilbage fra d. 2. verdenskrig. Af en eller anden grund - det må være sømandsblodet i min familie - så har jeg altid været lidt interesseret i de store krigsskibe, så et besøg her, har været mål hvergang vi har været i London, men først nu lykkedes det. Her er så bare et par billeder fra besøget der. HMS Belfast ligger i øvrigt overfor "Tower", så ved I det:

Efter besøget på HMS Belfast gik over "Tower Bridge" . Forinden passerede vi denne specielle og flotte kontorbygning. Fra søsiden ser den helt rund ud.

Herunder ses et vue fra Tower Bridge mod netop Tower og med nye bygninger rundt om Tower. Det er sgu' svært at finde en grimasse der kan passe.

Vi satte kurs mod den der spidse bygning SWISS RE Tower kaldet Agurken. Det lykkedes mig at finde et sted, hvor man kunne fotografere den fra jorden og til toppen. Den er ret fantastisk synes jeg.

Grundplanet er en slags arkade hele vejen rundt. Smart ganske enkelt.

Næste dag var bl.a. helliget et besøg i St. Paul's  Cathedral. Også den er et imponerende bygningsværk. Man må ikke fotografere inde i den. Enhver der har et kamera bliver konstant gjort opmærksom på det. Lillemor, Thor og Rie var oppe i/på "Whispering Gallery" i kuplen og kunne rent faktisk høre hvad der blev visket på den modsatte side. Lillemor gik så ned til mig igen (jeg er ikke til det højde-halløj hvis jeg kan undgå det). mens Thor og Rie gik helt op på toppen af kuplen og havde den fedeste udsigt over London deroppe fra.

Fra St. Paul's gik vi så hen for at se "The Templar Church", en kirke fra 1200 tallet grundlagt af Tempelridderne og deres britiske hovedsæde. Lillemor og jeg har været der for nogen år siden og inde i kirken kan man se nogen, vistnok 6 , gravsten af Tempelriddere. Desværre var kirken ikke åben, så vi så den kun udefra. På billedet herunder kan man se en søjle med Tempelriddernes symbol, nemlig 2 riddere på en hest.

Herefter hjem og slappe af dog med den undtagelse, at jeg var et smut alene i nogle boghandlere og købe et par bøger om Art Decó bygninger og Arts & Craft samt....tada.....en bog om den amerikanske Sydstatsgeneral Jeb Stuart's gøren og laden før slaget ved Gettysburg i den amerikanske borgerkrig.

Vi havde dagen før opdaget, at gaden bag ved os var en del af et lille lokalsamfund kaldet Shepherdstown og fyldt med små pubber og rigtigt gode restauranter og hvor vi havde spist rigtigt godt. Også denne aften på samme restaurant.

Næste dag var det op at spise morgenmad, pakke så hjem til Danmark. Det havde været en rigtig god og hyggelig tur, som jeg tror vi alle sammen har nydt.

Det blev så bekræftet....skod-bogudsalg 2015

Så har jeg været på bogudsalg hos såvel Bog & Ide og hos Arnold Busck og det er det absolut dårligste udsalg jeg nogensinde har været på.

Ingen af de 2 boghandler-kæders udsalg var 5 potter pis værd. Absolut Nada. Jeg har aldrig, gentager ALDRIG, set så dårligt et udsalg før. Jeg havde forventet et noget bedre hos Arnold Busck, men nej - de var absolut ringe. OK - der var da mange bøger og i og for sig, så kan jeg godt forstå at 99 % af udbudet var på udsalg for det var stort set kun - al ære og respekt, sådan da, for genren - læge-romaner og ugeblads bøger og så en helvedes masse kogebøger og en del biografier om sportfolk. Meget få RIGTIGE bøger.

Jeg havde jo gennemset begge kæders udsalgsaviser og kun fundet 4 bøger i alt, 2 hos hver kæde, der kunne være interessante og det endte med at jeg købte 1 bog hvert sted. Den ene er af den type jeg kalder køb-læs-smid væk-bøger; en bog til kun kr. 49,50:

..som er en erindringsbog, en art selvbiografi, af/om en tysk Jager-pilot fra 2. Verdenskrig, Günther Scholz, som startede i det tyske luftvåben/Luftwaffe i 1934 og gjorde tjeneste i bl.a. Condor-Legionen under den spanske borgerkrig og så ellers hele 2.verdenskrig med og altså overlevede denne. Bogen fangede min interesse som købs-objekt fordi, at jeg aldrig er stødt på en "selvbiografi" (der er en "ghost-writer" på ved navn Ingo Möbius) af/fra en tysk jagerpilot før, så  alene derfor interessen. Har læst mange biografier/erindringer om allierede piloter og andre allierede soldater, men som sagt aldrig en tysk jager-pilots.

Den anden bog er:

..og det giver jo nærmest sig selv, hvad den handler om. Dog overraskede den mig ved at være endda meget stor af den type der kaldes for "coffee-table book" og noget mere med billeder end tekst end jeg umiddelbart havde regnet med, men OK - til kr. 99,95 går den an.