Det blev så bekræftet....skod-bogudsalg 2015

Så har jeg været på bogudsalg hos såvel Bog & Ide og hos Arnold Busck og det er det absolut dårligste udsalg jeg nogensinde har været på.

Ingen af de 2 boghandler-kæders udsalg var 5 potter pis værd. Absolut Nada. Jeg har aldrig, gentager ALDRIG, set så dårligt et udsalg før. Jeg havde forventet et noget bedre hos Arnold Busck, men nej - de var absolut ringe. OK - der var da mange bøger og i og for sig, så kan jeg godt forstå at 99 % af udbudet var på udsalg for det var stort set kun - al ære og respekt, sådan da, for genren - læge-romaner og ugeblads bøger og så en helvedes masse kogebøger og en del biografier om sportfolk. Meget få RIGTIGE bøger.

Jeg havde jo gennemset begge kæders udsalgsaviser og kun fundet 4 bøger i alt, 2 hos hver kæde, der kunne være interessante og det endte med at jeg købte 1 bog hvert sted. Den ene er af den type jeg kalder køb-læs-smid væk-bøger; en bog til kun kr. 49,50:

..som er en erindringsbog, en art selvbiografi, af/om en tysk Jager-pilot fra 2. Verdenskrig, Günther Scholz, som startede i det tyske luftvåben/Luftwaffe i 1934 og gjorde tjeneste i bl.a. Condor-Legionen under den spanske borgerkrig og så ellers hele 2.verdenskrig med og altså overlevede denne. Bogen fangede min interesse som købs-objekt fordi, at jeg aldrig er stødt på en "selvbiografi" (der er en "ghost-writer" på ved navn Ingo Möbius) af/fra en tysk jagerpilot før, så  alene derfor interessen. Har læst mange biografier/erindringer om allierede piloter og andre allierede soldater, men som sagt aldrig en tysk jager-pilots.

Den anden bog er:

..og det giver jo nærmest sig selv, hvad den handler om. Dog overraskede den mig ved at være endda meget stor af den type der kaldes for "coffee-table book" og noget mere med billeder end tekst end jeg umiddelbart havde regnet med, men OK - til kr. 99,95 går den an.

Bogudsalg i næste uge......eller noget....

Bogudsalget 2015 starter nu på Onsdag d. 25. Februar og jeg har lige checket de 2 ovenstående Boghandlerkæders kataloger og jeg er godt nok skuffet. OK - der er mange bøger og rigtig mange romaner som vanligt og måske er udvalget af romaner kraftigt udvidet hos begge kæder i forhold til tidligere ? Det virker sådan, selvom det ikke er den del af udsalget jeg koncentrerer mig om.

Min interesse ligger jo i det faglige område; historie, biografier, arkitektur, kunst og lignende og her er udvalget usædvanligt tyndt og fåtalligt. Hvad sker der lige ? I begge kataloger har jeg kun fundet 2 bøger, altså 2 hos hver,  som jeg vil se om jeg kan få fat i. Og så er det ikke engang "et must" at jeg får dem, men bare rare at have og læse (og så måske "sende videre i systemet"...).

Jeg er ikke så forhippet, at jeg vil forudbestille dem. Jeg vil bare møde op og se om de er der og bladre i dem og så evt. købe dem. Nu får vi at se. Nogen gange har de også bøger, som ikke er nævnt i katalogerne, så måske her ? Som sagt - vi far se. Skal du på bogudsalg i år ?

En smuttur til hinsidan....

Lillemor skal jo her til sommer "en spadserer-tur",  som Per Teilmann ville kalde det, i de svenske fjelde, nærmere betegnet Kungsleden oppe ved Abisko. Lillemor skal afsted sammen med vores svigerinde - min brors kone - Tove, som skal afsted på sin første tur. De skal vandre med rygsæk i fjeldene fra Abisko og ned mod Kebnekaise. Hvis der er noget Lillemor ikke gør, så er det "at gå ned på udstyr". Hun går meget op i det korrekte udstyr, ikke så meget navnet/mærket på udstyret, men at det er det bedste og anatomisk og vejrmæssigt og slidmæssigt og vægtmæssigt o.s.v. korrekte. Når der pakkes, så vejes ALT, simpelthen ALT, for det skal trods alt transporteres på ryggen ud i fjeldene og tit og ofte mange højdemeter op og ned på en dagsmarsch, som strækker sig fra 8-10 km til 20-23 km pr. dag og så betyder vægt altså noget.

Lillemor havde fået opsnuset, at der i et indkøbscenter, et nyt et, ved navn Emporium beliggende ved Hylle lige udenfor Malmø, skulle være et par "vandre-/fjeldudstyrs forretninger, så hun foreslog, at vi smuttede derover i dag, så afsted ved 09,30 tiden. Da vi var kommet over broen, så virkede vores Brobizz ikke ved betalingsanlægget. Vi har haft vores Brobizz siden det var muligt at købe en (gælder udover Øresundsbroen også til Storebæltsbroen, diverse færger hist og pist og f.eks. også betalingsveje rundt om f.eks. Oslo og Trondhjem i Norge) så det er en gammel stor Brobizz. Men nu - den virkede bare ikke. Men hende damen der kom hen til os, hun tog den med ind i det lille hus ved bommen, scannede den, scannede en ny og gav os så den ny helt omkostningsfrit. En smart lille sag, ca. halvt så stor som den gamle:

 Nåh, - afsted fra betalingsanlægget og knap 10 min. senere var vi ved Indkøbscentret, som ligger lige ved siden af de splinterny Malmø Arena i et helt nyt forretningskvarter:

Det der Emporia indkøbscenter er bare kanonstort. Og ret flot indgangsparti der var med fantastisk flot og blåt glas i buede former.

Vi var der sådan ca. kl. 10,10 og ikke mange mennesker var der, herligt. Vi skulle nu på jagt efter "alle de der out-door butikker" som Lillemor havde snuset sig frem til der skulle være. Jeg var jo bare med for selskabets skyld, men sagde dog, at hvis der var en boghandel, så ville jeg lige se efter om der var en eller anden bog om den svenske arkitekt Gunnar Asplund, som nærmest opfandt den nordiske funktionalisme (Funkis stilen) på Stockholmsudstillingen i 1930. Nåh, - vi gik rundt og fandt da også en 5-6 forretninger af den slag, næsten da, som Lillemor søgte og de blev alle grundigt gennemsøgt uden held.

På et tidspunkt siger Lillemor og peger, at der ovre ligger en boghandel. OK - Akademi Bokhandel stod der over døren. Jeg gik ind og Lillemor kiggede i en tøjforretning i nærheden.

Ud kom jeg med:

....en pragtfuld bog på 447 sider: Svenska stolar och deres formgivare 1893-2013 til bare s.kr. 299. Hold da op hvor den ser spændende ud. Lutter svenske stole. Herligt.

Og sørme om jeg ikke i den anden hånd havde:

en bog om/fra en ny udstilling om Prins Eugen på Waldemarsudde i Stockholm: Prins Eugen, fasetter ur et liv på 318 sider til s.kr. 379. Udstillingen på Waldemars Udde er lige åbnet her d. 7. februar og varer til 24.maj 2015. Den gad jeg godt se. Jeg har jo været på Waldemars Udde, Prins Eugen's privatbolig som nu er museum for/om ham, en del gange efterhånden og sidst i Maj 2013, som der bl.a. kan læses om her.

(Altså læsestof som jeg glæder mig til at komme i gang med: Lige nu læser jeg denne:

...............som omhandler, ja Skandinavisk stil i design og arkitektur).

Nåh, - lidt efter, efter at Lillemor havde gennemtrawlet endnu en forretning, passerede vi Ecco-skoforretning og der syntes Lillemor lige vi skulle ind. (Kun) Jeg kom ud med et par:

Ecco Biom Yak sko, stort set magen til dem jeg havde på og som er en små 3-4 år gamle og som jeg købte engang i Flensborg. De kostede s.kr. 1399.

Tilslut lykkedes det Lillemor at finde noget; et par cowboy-bukser i et mærke hun ikke kendte. Om det var desperation over ikke at have fundet noget af det der fjeld-halløj skal jeg lade være usagt :-)

Derefter i en delikatesseforretning og købe lækre ting og sager til frokost og aftensmad. Vi var hjemme igen ved 14-tiden.

....sådan kan det gå, når man bare er med som vej-finder og godt selskab: jeg skulle ikke have noget med kom fuldlæsset hjem :-)
Den svenske kr. står i ca. kurs 80, så der er nok sparet lidt.

Dimission for Fysioterapeuter på Professionshøjskolen Metropol

De sidste 1½ år knægten min spillede ishockey, så læste han til Fysioterapeut inde på Professionshøjskolen Metropol, den afdeling der ligger på Sigurdsgade på Nørrebro. Forrige Mandag var han oppe til sidste eksamen og forsvare sin hovedopgave (Bachelor) og fik et flot 10-tal og dermed var han, efter de normerede samlede 3½ års studier, færdiguddannet som Fysioterapeut (også kaldet Professionsbachelor).

I dag var der så Dimission inde på Metropol og Lillemor og jeg og svigerdatteren var derinde og se på. Her bare et par elendige foto's taget med mobilkameraet:

På skiltet ude foran, kan man se hvilke uddannelser der er på denne afdeling af Metropol.
 

 Instituttets Uddannelseleder, Anette Helt Hansen, bød velkommen til de 99 færdiguddannede fysioterapeuter - der var vist knap 200 der var tilmeldt for 3½ år siden - og til deres familie og venner. Efter fællessang, Det er i dag et vejr, et solskinsvejr, holdt  fysioterapeutklinikejer Marianne Dall-Jepsen en flot tale til sine nye kolleger og fortalte om alt det de nu skulle ud at opleve. Herefter var der et musikalsk indslag med Anders Filipsen's Kvartet (trommer, kontrabas, klaver og sangerinde med noget fedt, fedt stille jazz-musik a la Billie Holiday) holdt uddannelsesleder Anette Helt Hansen så den lange tale for os alle - især de færdigtuddannede - og derefter gik hun over til udlevering af Eksamensbeviser. Hver klasse blev kaldt op for sig og skulle i fornavns alfabetisk rækkefølge stille op og så blev de enkeltvis kaldt hen for at få deres eksamensbevis til akkampagnement af klap og hujen og piften. Knægten min, med navnet Thor, stod selvfølgelig andensidst i sin klasse, som i øvrigt var den første der blev kaldt frem.

Bagefter uddelingen blev der holdt tale af en af de ny-uddannede fysioterapeuter, Camilla Keller, og hendes tale var om livet som studerende og forventningerne der til og til livet bagefter. Meget humoristisk tale.

Så en fællessang De unge smukke mennesker.

Herefter var der lige lidt afsluttende bemærkninger med bl.a. reception oppe på 1.sal på skolen. Klasserne havde inden dimissionen fået taget officielle professionelle klassebilleder, men der blev efter uddelingen lige taget en stribe amatørfoto's -de fleste med mobilkameraer - og herunder ses min version.:

Man kan se på ovenstående billede, at auditoriet, som var megastort, er ved at blive tømt. Jeg vil tro at vi var en knap 300 familie og venner tilstede.

Bagefter tog jeg ind til byen - jeg holdt jo fleksfri i dagens anledning. Jeg købte lidt italienske og spanske tørrede pølser i Torvehallerne; de franske opgav jeg i denne omgang, da jeg synes at deres priser efterhånden er blevet noget pebrede for disse; 80 kr. for 1 (en) pølse der er på størrelse med et brille-etui. Så var jeg i mine sædvanlige antikvariater (kun 1 bog om våben i den amerikanske borgerkrig) og hos boghandlen Arnold Busck ( en bog om Kunstnerdynastiet Syberg) på Købmagergade og derfra til Fona2000 på stræget for at købe en klassisk CD med Jean Sibelius' Finlandia og Karelia-suite.

Alt i alt en dejlig dag :-)

Så kan du lære det.

I morges stod jeg ude på terrassen. Det var dejligt vejr, stort set ingen vind og blå himmel. Så hørte jeg en krage næste lige over mig og kiggede op. Der så jeg en Spurvehøg - en hun dømt efter størrelsen - der forsøgte at få sig skruet lidt op. I ved, den her korte vingeslåen og så gliden og så igen vingeslåen og gliden i en mindre skrue i forsørget på at få lidt højde. Samtidigt var en Gråkrage i gang med at moppe den. Snart fløj den tæt på - en meter penge ? - og snart lidt fra, men stædigt forfølgende Spurvehøgen.

Spurvehøgen prøvede at ignorere kragen, men havde lidt besvær med at få højde på grund af netop kragens ihærdige moppen. Så tog fanden lige pludselig ved Spurvehøgen: Lige da Kragen var lidt skråt nedenunder den, gjorde den et stop og lille dyk og smækkede sine klør - jeg kunne se den strakte benene ud - lige i ryggen og den ene vinge ved skulderen på kragen. Bare sådan et lille hårdt "bid" med kløerne, en markering, nok til at nogle fjer løsnede sig fra kragens ryg og eller vinge. Kragen fik nok sit livs chock. Den skræppede op og satte i et vildt dyk og fløj skræppende væk i en fart, mens man kunne se et par løse fjer efter den. 

Spurvehøgen fortsatte herefter nærmest uanfægtet sin højde-tagen og var lidt efter væk.

Det var sjovt at se. Jeg har set rovfugle blive moppet mange gange, men det er første gang jeg har set en rovfugl lige sige, at nu er det altså nok, nu stopper det, og så lige smække kløerne kortvarigt i "mopperen" for at understrege det.

Herligt.

En kuvert post-stemplet "Amalienborg" ?? - en rykker.......

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag og kiggede i postkassen, lå der en kuvert - en kraftig en, nærmest pap-agtig - post-stemplet "Amalienborg" og med (Konge-)Krone på. Indenfor åbnede jeg den nysgerrigt. Der var 2 stykker papirer; et brev og et bilag. For oven på brevet var der en Kongekrone og nedenunder stod der "De Kongelige Ordners Historiograf". Brevet lød:

citat:

I henhold til det pålæg, der ved kongelig resolution er givet Ordenshistoriografen om at indsamle dekoreredes biografier, anmodede jeg Dem ved Deres dekorering om at indsende Deres levnedsbeskrivelse.

Da denne beskrivelse endnu ikke ses at være indkommet, tillader jeg mig herved at bringe sagen i erindring, idet jeg atter skal pege på den historiske betydning, det allerede nu har og ikke mindst i fremtiden kan få for Danmarks indre historie, at enhver dekoreret dansk statsborger indsender en så fyldig levnedsbeskrivelse som muligt.

Til brug for kommende generationer kan der herved tilvejebringes et nationalt biografisk materiale af betydelig værdi, idet levnedsbeskrivelser ofte vil indeholde oplysninger, som kun vanskeligt kan findes i de officielle kilder.

Ethvert ønske vedrørende biografiens senere tilgængelighed vil blive nøje efterkommet.

Levenedsberetningen bedes forsynet med personnummer.

(underskrevet af)

Ordenshistoriografen

Knud J.V.Jespersen

citat slut.

Okaayyy - hmmmm....ok - det er rigtigt; jeg blev jo "dekoreret" for godt 1½ år siden, da jeg havde 40 års jubilæum - tryk her og her .I de 2 indlæg, som der kan trykkes på ovenfor, giver jeg jo udtryk for mine betænkeligheder ved det her "Ordens-halløj" og især det her med levnedsbeskrivelsen, hvor jeg virkelig forundredes over hvad der var kutyme og hvad der forventedes.

Må jeg være ærlig og sige, at jeg IKKE har været inde og takke Dronningen for Ordenen/Fortjenst-medaljen. Jeg kan ikke få mig selv til det. Det er fint med den Styreform vi har her i Danmark - Indskrænket Monarki - og på en eller anden måde er det også fint nok med udmærkelser af en art...som jeg anser for en form for tak-for-indsatsen...af en-eller-anden-art.....noget. Men det der med at tage ind og takke for den.....nej, - jeg kan ikke få mig selv til det.....det er lidt skuespilsagtigt over det...det er lidt svært at forklare.....det er fint nok at få Fortjenstmedaljen, men jeg har ikke behov for at tage ind og møde Dronningen personligt og takke for den.

Og den der Levnedsbeskrivelse.....da jeg læste det dengang, at jeg skulle lave og indsende den, så tænkte jeg at jeg jo ikke var noget specielt/særligt, at jeg jo bare var et almindeligt (og i almenhedens øjne uinteressant) menneske, der (tilfældigvis) bare havde passet mit arbejde i en hvis mængde år (40 år) og at det da ikke kunne være interessant med min levnedsbeskrivelse.....og så bare lagt kuvert med udnævnelse og orden og det hele op på hylden i vores kontorværelse og ikke tænkt mere over det.

Men nu har jeg altså fået en "Rykker" fra Majestæten :-) som jeg har læst og genlæst og tænkt lidt over den formulering og begrundelse for at lave og indsende Levnedsbeskrivelsen og også igen genlæst bilaget med en form for vejledning for en sådan Levnedsbeskrivelse, hvor jeg her vil citere 3 afsnit, nemlig:

citat:
"En levnedsbeskrivelse bør være et bidrag til en selvkarakteristik, men helst således, at den individuelle indsat sættes i sammenhæng med omverdenen. Herved lægges en brik til den store mosaik, som det totale samfundsbillede er. Jo mere spontant og åbent der skrives, desto mere værdifuld bliver levnedsbeskrivelsen. Kun fyldige og mere oplysende beskrivelser har en virkelig værdi for eftertiden, herunder også for den dekoreredes egen slægt.

Detaljerede retningslinier for en levnedsbeskrivelse kan ikke gives. Omfanget kan variere fra nogle få til flere hundrede sider, men typisk fylder de 5 - 15 sider. Generelt bør beskrivelsen indeholde fyldige oplysninger om barndom, ungdom og uddannelse. Den bør ligeledes omfatte en bedømmelse af de påvirkninger, som har haft indflydelse, præget og været bestemmende for livsholdning og virkefelt. I beskrivelse af virkeområde (embede, erhverv, forskning, tillidshverv o.s.v.) kan også indgå en vurdering af de personer, som man i denne sammenhæng har haft berøring med.

Forfatteren til en levnedsbeskrivelse fastsætter selv, på hvilke vilkår beskrivelsen skal være tilgængelig. Hvor intet anføres, vil beskrivelsen være utilgængelig i 50 år efter forfatterens død. Levnedsbeskrivelsen skrives på A4 format, men kan også indsendes elektronisk som en vedhæftet fil til Ordenskapitlet. Et dateret fotografi bedes vedlagt."

citat slut.

Hmmm.....ved læsning og gen-læsning egentlig ret interessant alligevel. Men alligevel....who am I to......og så de der "op til flere hundrede sider"......men OK - jeg tror sgu', at jeg gør det. Jeg vil i hvert fald give det en chance, det skriveri, om ikke andet fordi det også kan blive "a walk Down Memory Lane".

Sommerferie 2015

Her er så målet for årets sommerferie 2015:

Vi holder kun 1 uge deroppe med fast station i en lejlighed i Reykjavik. Selvfølgelig lejer vi bil og skal rundt og se Gullfoss, Thingvallir, Geysir, Den Blå lagune m.m. og så nyde de flotte landskaber.
2015 bliver ellers lidt af et rejseår for os. Lillemor skal sammen med en kollega senere her i Januar 3 dage til Sverige til et internationalt forsker-møde. I marts napper Lillemor og jeg sammen med sønnen og svigerdatteren en uge i London og også i marts skal Lillemor en uge sammen med en kollega på kursus i Holland. I starten af Juni drager Lillemor med Dansk Vandrer Laug en uge til Lake District i NV England og i slutningen af Juni og starten af Juli skal Lillemor sammen med min storebror's kone - altså vores svigerinde - på 10-12 dages fjeldvandrertur på Kungsleden i Nordsverige med startpunkt i Abisko. Så kommer vores sommerferietur til Island. Og senere på året bliver jeg 60 år, så der regner jeg med at Lillemor og jeg da også laver en lille tur til en eller anden storby her i Europa.....eller bare et par dage et sted i Danmark. Når Lillemor er på en af hendes vandrer-ture kunne jeg godt blive fristet til en smuttur en 2 dages tid til det jyske for at se noget historie eller kunst - nu får vi at se.

Godt nytår 2015 til alle.......

Her på årets sidste dag vil jeg bare, helt på egne vegne, ønske jer alle et godt og lykkeligt nytår 2015. Dette gjort med postkortet her fra 1910 (lidt nostalgisk har man dog lov at være, ik' ? )

Så kan normaliteten måske igen indfinde sig ?

Så er Juleaften overstået og julefreden kan sænke sig over det ganske danske - og i nogen tilfælde som her i sognet - sne-klædte land.

Lillemor og jeg holdt Juleaften hos min svoger (Lillemors lillebror) og svigerinde i Nykøbing Sjælland. Bare os 4. God mad (inkl. Lillemors fantastiske Ris a la Mande; jeg kender ikke nogen, der laver det bedre) og vin, hygge, ingen juletræ, vi "glemte" også at synge de traditionelle, og så lidt gave-udveksling. Jeg for min del var yderst tilfreds (det tror jeg i øvrigt alle var med deres "høst") med det jeg fik:

Hvem kender (efterhånden) ikke Martin Krasnik fra DR2's journalistiske programmer sent om aftenen ? Jeg synes at han er en fin journalist og især fin udspørger/interviewer........selvom han en sjælden gang "karmer lidt over" i sin forfølgning af svar på sine spørgsmål. Den havde jeg ønske mig og den glæder jeg mig til at læse. Glemte jeg at nævne, at det er en ny-udgiven selvbiografi formentligt spækket med politisk-personlige undertoner ?

...og så Benno Blæsild. Han har skrevet bogen ovenfor om "Krigen på havet 1864 - omkring Jylland". Sådan en lidt dobbeltbundet titel. Den handler dels om Fregatten Jylland og slag ved Helgoland mod den Østrigske Kejserlige flåde og dels om "hav-krigen" omkring Jylland. Benno Blæsild har de sidste par år været chef for museet "Fregatten Jylland" i Ebeltoft. Jeg tror dog, at han er mest kendt for sin tid som museumsinspektør for "Den gamle By" i Aarhus og især for sin ekspertviden indenfor Julen og dens traditioner. Den havde jeg også ønsket mig.

Og så fik jeg tredje og sidste del "På kanten af evigheden" fra trilogien om en famile's liv og levned m.m. i forrige århundre fra tiden før 1. verdenskrig og til i dag. Den havde jeg også ønsket mig, idet jeg selv har købt de 2 første bind i serien......jeg har dog ikke læst dem endnu, så her er altså noget til de lange vinteraftener formentlig næste år. Jeg har læst mange andre af Ken Follett og kan godt lide hans stil.

Og så fik jeg noget, jeg ikke vidste at jeg havde ønsket mig, nemlig en æske med 2 par grill-bestik, "Olde Farmer", af mærket "Gense" . Det havde Lillemor ønsket sig i (åbenbart) fællesgave fra knægten og svigerdatteren.

 Så alt i alt en mere end givtig aften . Vi kørte derfra i pænt vejr og var hjemme ved midnatstid.
Her til morgen/formiddag er så faldet en små 3-4-5 cm sne, så årets første og forhåbentlig eneste sne-skrabning på fortorv er overstået.


Her i min 9 dages juleferie er jeg gået i gang med at læse nedenstående bog og den er bare fantastisk, siger jeg jer; spækket med "statistik", mandtalsfortegnelser, breve, journaler, syge-journaler, pensionssager o.s.v., o.s.v., alts sammen om soldater fra det midtjyske område i krigen 1864. Lige sådan noget nørde-halløj som jo lige er mig. Jeg er helt opslugt af den.

 Her til morgen havde jeg ude på terrassen en 18 Sangsvaner i kileformation flyvende trompeterende/truttende hen over mig. Kunne høre dem på lang afstand før end jeg så dem og kunne følge og høre dem længe mens de trak væk. Herligt. Ganske vidunderlig lyd de har.

Lige nu sidder Lillemor og ser en Danielle Steele film i flimmeren og lige når den slutter, skal jeg se Ingmar Bergmann's "Fanny og Aleksander" i 4 dele i rap.

I morgen Julefrokost (tradition 2. juledag) hos min Storebror svigerinde.

Og Lørdag formentlig en tur til Johannes Larsen Museet i Kerteminde. Johannes Larsen har fødselsdag d. 27. December og det fejrer museet der med at have gratis adgang denne dag.

Og så "pønser" vi - især Lillempr - på at smutte til Sverige en af de andre dage for at "se" på noget Outdoor tøj. Lillemor skal på 2 større vandre-ture i 2015; nemlig en uge med Dansk Vandrer Laug til England - Lake District - og så en 10-12 dages fjeldvandretur på Kungsleden med start fra Abisko. Den tur har hun gået før, men denne gang bliver det med min storebrors kone, som bliver hendes - svigerinden altså - allerførste fjeldvandretrur. .....og sådan noget kræver jo ny udstyr/tøj - det ved alle jo, så derfor den der måske-shoppe-tur til Sverige en af dagene.....

Maleren Ove Kunert ??? Ham kender jeg (heller) ikke.....

 

Jeg har det med (meget) jævnligt at kigge på auktionshuset Bruun Rasmussen online auktionskatalog her på nettet, sådan bare for at "holde mig orienteret" om dette og hint design-, møbel- og kunstmarkedet. Jeg har jo købt noget der en gang i mellem....I ved....lidt Johannes Larsen træ-snit.

Her i forgårs var jeg så inde og kigge igen og sad og kiggede på net-auktionen for d. 16. December 2014 omhandlende Moderne kunst og design og faldt så over dette her billede....

                               (Billedet er malet i 1939 og hedde "Rygvendt nøgen kvinde")

Hmmm....hmmmm......(igen) Hmmm.....flot.....faktisk rigtigt flot. Farverne her er bare ikke gode, da det ovenfor viste billede er en affotografering af et overført kopieret papirbillede. Ja - nu ved jeg godt hvad I kan finde på at tænke, men altså udover selve motivet - som slet ikke er ringe, hvis jeg må sige det sådan - så er maleriet altså sådan godt i den stil som jeg kan lide; sådan lidt grove penselstrøg og det er en dejlig virkning det får, når det sådan bliver "lagt sådan lag/penselstrøg ved siden af lag/penselstrøg".  Måske er fødderne lidt kikset - de virker for store - men eller er det et dejligt maleri. Og så kan man så stille sig selv spørgsmålene om hvor hun står. Er det en haveterrassedør ? Er det en glasdør mellem 2 stuer ? Hvad er det hun kigger efter ? Og hvem/hvad er der "derude" som ikke må se hende, siden hun dækker sig med gardinet/portieren ? Eller venter hun på netop at slippe gardinet og vise sig nøgen frem ?

Og kunstneren hedder Ove Kunert. Ham er jeg aldrig stødt på før, så jeg googlede ham og fandt ud af, at han blev født på Nørrebro i 1893, gik på Kunstakademiet fra 1911 til 1917 med bl.a. Wilhelm Scharff, at han flyttede til Tisvilde i 1916 og døde der i 1975. Hans malerier var strandene, markerne og skovene deroppe i Nordsjælland, men han malede også lidt andet og især portrætter på bestilling som gav smørret på brødet. Han er åbenbart meget lokal, for i google-søgningen stødtes på en del omtaler i foreningsomtaler og lokalaviser. Med hensyn til malerier gav Google kun få hits, hvor et par stykker vises her:

Det første lidt i samme stil: Modelstudie nøgen kvinde (datering ?)

Herefter et fra 1916, hvor motivet er benævnt "Ellen Kunert" fra 1916. Hans hustru/kæreste/søster/Moder ? Han var altså kun 23 år da han malede dette maleri. Men rigtig dejligt i den her lidt tørre stil:

Nu er det ovenstående billede af Ellen ikke smadderskarpt i den her størrelse og opløsning, men bemærk glasset og flasken samt disses spejling i bordpladen nede til venstre. Suverænt, ik' ?

Herefter et par eksempler på hans åbenbart foretrukne motiv-verden:

                                         Ovenstående hedder "Frisk hø" og er fra 1952.

....og ovenstående maleri af staldbygninger i sne er fra 1929, men titlen og lokaliteten er ukendt. Lokaliteten er vel der oppe fra Tisvilde kanten af.

....og så sluttende af med et billede med titlen: "Duo spiller op på Tisvilde Badehotel" og er fra 1922:

Det slår mig ofte, at Danmark har og har haft mange fine malere gennem tiderne og man/jeg ikke kender brøkdelen af. Mange af dem var/er jo "bare amatør-malere", som ikke levede (kunne/kan) af det, men som trods alt solgte og udstillede lidt.

Hvert sogn har jo sine egne lokal-kunstnere og her i sognet var der engang en, jeg kun kender som "Gøttsche" og som malede en masse bondegårde og andet her fra Herlev/Hjortespring af i perioden 1930-1960'erne. Mine ældre og for længst pensionerede kolleger - det må have været i starten af 1970'erne jeg fik det at vide - fortalte, at samme "Gøttsche" en gang imellem kom hos Pantefogeden og betalte af på sin skattegæld med et maleri eller to. I gamle dage skulle så Sognerådsformanden og kæmneren, senere Borgmester og Kommunaldirektør, så godkende om maleriet kunne gå som afdrag på gælden. På Rådhuset havde vi et par stykker af hans malerier hængende hist og pist ligesom jeg også kan huske at have se nogen ude på kommunens skoler og plejehjem. Jeg kan også huske, at der stod "en stribe" i Rådhusets kælderarkiv. Hvor de er henne i dag ved jeg ikke, men jeg kan forestille mig, at de er "givet" deponeret til vores lokale hjemstavnsmuseum "Hannes Minde" som holdt til huse i et gammelt hus her i Hjortespring. Dette lokale museum er nu i år af Kommunalbestyrelsen nedlagt af sparehensyn, så hvor deres samlinger ryger hen ved jeg ikke.

Men det var så lidt om Ove Kunert, et nyt dejligt bekendtskab.

Til ballet foredrag med Erik Aschengreen på Nivågaard samlingen.....

Her til aften var Lillemor og jeg til det - for mig - længe ventede foredrag "Bournonville og guldalderen" oppe på Nivågaard-samlingen.

Af programmet fremgik følgende:

"August Bournonville (1805-1879) er guldalderens store balletdigter. Som sine malerkolleger i 1800-tallet lod han sig inspirere af det sydlandske og skabte italienske, franske og spanske balletter. Hans Idèindhold og æstetik hørte guldalderen til. Han skabte det repertoire, som den dag i dag gør Den Kongelige Ballet interessant i internationale øjne. I modsætning til malerier er balletter imidlertid kunstværker som ændrer sig med tiden, når nye iscenesættere og balletmestre tager livtag med traditionen. Erik Aschengreen fortæller hvordan Bournonvillearven lever i dag, hvor Nikolaj Hübbe udfordrer traditionen med kontroversielle opsætninger af klassikerne".

Det var så med forventningens glæde at jeg imødeså dette foredrag. De 2 næste billeder er taget med mobil-kameraet i en elendig belysning der var. Faktisk sloges man under hele foredraget med belysningen, dels når Erik Aschengreen fortalte og dels når han viste video-klip på stort lærred.

Bemærk - på fotoet ovenover - maleriet til venstre: "En nubier" af Martinus Rørbye, som er fra den aktuelle udstilling som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Fotoet herunder viser et udsnit af tilhørerskaren. Jeg talte det til 98 tilhørere samt lidt personale.

Lillemor og jeg har efterhånden, gennem årene, været til en del foredrag og andre "seriøse" arrangementer (koncerter, balletter, omvisninger, foredrag o.s.v.) og tit følt os "i den yngre gruppe...endda ofte meget yngre gruppe....og sådan var det også dennegang.....langt de fleste 65+ år...DOOoooog bemærkede vi så også - måske lidt skræmmende ? - at der sørme også var en håndfuld + af folk der var yngre end os. Hmmm.....vi er åbenbart "rykket en klasse op".....hvis man kan putte det sådan.

Herunder bare et foto af Erik Aschengreen som han ser ud "i virkeligheden".....

Erik Aschengreen tog udgangspunkt i Wilhelm Marstrands maleri fra 1839: "Romerske borgere forsamlet til lystighed i et osteri". Netop dette maleri viser et par der danser en "Saratelle"; en åbenbar ret simpel og stationær dans med få trin. Denne dans var den som Bournonville havde med i nogen af sine første balletter.

Problemet i dag var bare, at netop denne dans' trin er forsvundet og ingen kender den og at man i dag har erstattet den med en "Tarantelle" som bl.a. danses i hans, Bournonvilles altså, vel nok mest kendte ballet, den danske nationalballet, hvis man kan sige sådan, nemlig "Napoli". Her vistes så et videoklip på en 5-10 minutter fra 3.akten af "Napoli" hvor denne danses....

Jeg bliver altid "lidt høj" af at se denne ballet; den er rigtig god - især 3.akten - og der er så mange flotte og farverige danse oplevelser i den. Lillemor og jeg har set den et par gange gennem årene og hvergang nyder jeg den. Engang, netop i 3.akten hvor de store dansescener er, talte jeg 105 personer (også balletbørnene der medvirker) tilstede på scenen på en gang. Fantastisk. Og så er musikken også ret god. Musikken til alle Bournonville balletter er rigtig, rigtig god og jeg kan finde på at høre den herhjemme mens jeg f.eks. læser eller som nu, sidder ved pc'en.

Bagefter var vi ovre i balletten "Sylfiden" som der også vistes klip fra:

Også den ballet har vi nydt "Live" på Det Kgl. og også her er musikken fantastisk. Generelt er meget balletmusik rigtigt godt. Musikken alene kan næsten "fremføre" handlingen.

Under dette afsnit af foredraget sammenlignede Aschengreen så de "originale" balletter med de ny-fortolkninger som f.eks. Nikolaj Hübbe nu har sat op på Det Kgl. og vi så klip fra en af disse nyopsætninger der foregik i et stort hvidt rum. Her sagde Erik Aschengreen bl.a. at han nu havde set f.eks. nyopsætningen, Hübbe's version, af "Sylfiden" et par gange og var ved at vænne sig til scenografien. Han mente sådan set, at de var OK som et supplement til "de originale" opsætninger.

Her er vi ved min kæphest inden for ballet, opera og skuespil. Jeg vil ikke sige, at jeg hader ny-opsætninger, altså helt nye fortolkninger af gamle balletter, operaer o.s.v.som ofte er ført frem til vore dage, men det er sateme tæt på, at jeg hader dem. Jeg mener......f.eks. Mozart....han døde i 1791. Han skrev sine operaer i årene inden. Levede i den tid 1770-1780'erne og skrev sine operaer med den tids livsopfattelse, religiøsitet, etik, æstetik, med den tids moralbegreber og forestillen af hvordan verdenen så ud andre steder, den tids skik og levevis og ikke mindst den tids tøjmoder og forestillen af hvordan de eksotiske landes tøjvaner var. Alene derfor mener jeg, at disse balletter, operaer o.s.v. skal opføres i den tidsånd med alt det jeg har beskrevet ovenfor, for det er den måde balletmesteren, forfatteren/komponisten ville have det /forestillede sig hvordan det var. DERFOR mener jeg, at det er helt og aldeles malplaceret at føre disse ting frem i tid med nutidens tøj, rekvisitter, scenografi o.s.v.

Altså....skal man absolut lave en nyopsætning/nyfortolkning, så kan man lige så godt skrive det helt om og evt. kalde det noget andet og påklistre det med "....frit efter W.A.Mozart's Don Juan"....

Foredraget sluttede af med et par videoklip fra det der kaldes Det Kgl.'s "Mandagsskole", Tirsdagsskole" eller "Onsdagsskole", som faktisk er en serie grundtrin/små danse som Bournonville havde lavet og som i dag er indbegrebet af den danske ballet-form a la Bournonville. Om Mandagen f.eks. 23 små trin/danse, om Tirsdagen 22 stk. og om Onsdagen 20 stk. Det betyder, at alle balletdansere ved det Kgl. Teaters ballet lærer at danse ballet på Bournonville'sk, selvom de måske aldrig på scenen får nogen hovedroller i en Bournonville Ballet. De udlændinge der i de sidste mange år er blevet tilknyttet balletten, lærer således "den danske måde" at danse ballet på ved at deltage i disse "skoler".

Foredraget sluttede med lidt spørgsmål og svar.

I forhallen var der tilbud kr. 250 (normalpris kr. 299) på Erik Aschengreen's nyeste bog, nemlig: "Dans over Atlanten . USA - Danmark 1900 - 2014."

Den købte jeg selvfølgelig og fik den så ovenikøbet signeret/dedikeret af Erik Aschengreen himself:

Han skrev: "Kære Jan. Håber du vil synes om "Dans over Atlanten". God fornøjelse. Erik Aschengreen".

Som han sagde, med et blink i øjet:" Så er den ødelagt og kan ikke videresælges".......

(Jeg har 3 andre bøger af ham: "Forført af balletten" samt "Som jeg kendte dem.." og "Balletbogen 1 og 2" (i samarbejde med Ole Nørlyng). Jeg er sikker på at jeg (også) har (haft) en fjerde, men kan ikke finde/huske den.....).

Det har været en dejlig aften.

Lidt bogindkøb......

Jeg har længe været "lidt forelsket" i en maler ved navn Paul Fischer. Måske siger navnet jer ikke så meget, men I kender helt sikkert mange af hans malerier....som I kan se ved at trykke på linien her. Han malede mange motiver fra det gamle København og andre steder og var (og er stadig ?) lidt miskendt og undervurderet; blev. f.eks. kaldt for postkortmaler og andre mindre pæne ting og at han malede efter fotografiske forlæg o.s.v....altså ikke anset for en rigtig maler, hvad nu sådan en størrelse er for noget. Jeg har et par bøger om ham, nemlig

 

og

Begge bøger er vel nærmest - synes jeg - appetitvækkere om ham. Især den sidstnævnte er sjov, da den viser nogen af hans motiver fra København før og nu.

På Facebook er jeg medlem i/af mange forskellige interesse-grupper, hvoraf en er om "Gamle København", hvor selv Allan Mylius Thomsen også er medlem og bidragsyder, og hvor der jævnligt postes billeder af Paul Fischer og der læste jeg om en bog jeg ikke kendt og som nærmest er en biografi om ham, nemlig denne af Helge Carlsen:

 

Den er fra 1991 og på antikvariat.net har jeg så bestilt den i forgårs hos en antikvarboghandler til kr. 265.

 

I dag var jeg så et smut inde i København for at hente en bog jeg havde bestilt hos Arnold Busck. Her faldt jeg - i Vangsgaards antikvariat over en anden bog af en kunstner/tegner som I sikkert kender, nemlig denne:

 

 

Aage Sikker Hansen er jo mest kendt for sine mange tegninger for reklamer for Brugsen m.m. Denne omhandler hans tegninger for avisen Politikens Magasinet, så den røg lige i indkøbsposen.

 

Nåh - den bog jeg skulle hente, var denne om 1864, "Fra Altona til Dybbøl - midtjydske soldater i krigen 1864" af Magne Lund og Preben Strange......den glæder jeg mig til at læse, den virker nemlig ret nørdet....altså meget detaljeret. Faktisk blev jeg gjort opmærksom på dens eksistens af min "Roomie" på arbejdet, altså den kollega (Anette) jeg deler kontor med; det var et eller andet med noget familie eller forældres ven(-ner), der havde skrevet den og udgivet her i Maj 2014:

 

 

Nu har jeg det med IKKE at falde for impulskøb (her omgås sandheden nok en smule), men for et stykke tid siden, så købte jeg denne bog, som også handler om 1864:

 

 

Den ser spændende og handler, som det fremgår af forsiden, om den danske hærs tilbagetrækning fra Dannevirke og til Dybbøl. OK - det var et impulskøb. Nu ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal synes om den. Jeg har endnu ikke læst den og hverken forfatter Claes Johansen eller forlag sagde eller siger mig noget, så jeg har googlet lidt på forfatteren og fundet ud af, at han har skrevet en masse bøger m.m. Faktisk enorm produktiv (se ved at trykke her)....og det er måske grunden til min skepsis. Han har skrevet dokumentariske bøger om andre krige, men han har også skrevet romaner, noveller m.m. Og det er så det jeg frygter lidt; at han spreder sig over for meget og ikke får researchet sine dokumentariske bøger godt nok, men kun får skrevet det på baggrund af få kilder. Det har jeg oplevet før med andre forfattere og bliver så irriteret, når man ved noget om emnet, og finder ud af, at dette eller hint er forkert eller der mangler en dybere forklaring på hvorfor noget skete eller ikke skete og så videre, og så videre. Nuvel - den får en chance og forhåbentlig bliver min skepsis gjort til skamme.

 

I øvrigt var det "forfærdeligt" inde i byen i dag. Jeg tog ind til Nørreport med offentlig transport og gik først ad Fiolstræde til mine sædvanlige "antikvariat-pushere" og siden til Købmagergade til Arnold Busck og så tilbage til Nørreport. Nu er forretningerne allerede i gang med det der jule-halløj og på Kultorvet var der sat små boder op med jule-ting og sager ligesom der var karrussel og futtog til børnene.....og herhjemme hvor jeg bor, i et rækkehus med 8 huse, der har 5 af naboerne allerede sat lyskæder på buskene i forhaverne......suk....det er for tidligt efter min smag, men jeg bliver alligevel overrasket hvert år over hvor tidligt det der Jule-halløj begynder. 

Arktisk sommer

Det var højst sandsynligt at jeg var stødt på ham før, men første gang jeg rigtigt bemærkede ham var i 2008, hvor Lillemor og jeg  (igen-igen) besøgte Johannes Larsen Museet i Kerteminde, hvor der var udstilling med/om dels E. Lehn Schøiler's bøger om Danmarks fugle (som Johannes Larsen havde illustreret) og dels om Jens Gregersen's udstilling og bogudgivelse "Årets ring". Lehn Schøiler's og Johannes Larsen's bøger kendte jeg i forvejen og det var den del af dobbelt-udstillingen der var mit hovedformål at besøge, men altså "ham" Jens Gregersen, blev jeg virkelig betaget af. Han er, som Johannes Larsen var, en gudsbenådet tegner og illustrator men også - viste det sig for mig - en fremragende fortæller. Jeg købte fluks den bog af ham der havde givet udstillingen sit navn, nemlig:

...som er en fremragende bog om årets gang på den lille ø Vorsø, hvor han bor og som er beliggende  i Horsens Fjord.

Nu har Jens Gregersen igen skrevet en bog, som lige er udkommet, nemlig "Arktisk sommer". Den er i stort format og på hele 397 sider til bare kr. 399:

Bogen er om Jens Gregersen's mange rejser gennem ca. 15 år, fra år 1999 til 2014, til de arktiske egne; Lapland (!), Grønland, Sibirien, Alaska og Canada. En blanding af dagbogsnotater og "almindeligt" skriveri med en masse fantastiske illustrationer. Den bog er jeg i gang med at læse lige nu og den er fantastisk.

Man kan læse lidt om Jens Gregersen på hans egen hjemmeside (hans navn virker som link der til). På hjemmesiden er lister over de andre bøger, han har udgivet eller medvirket til.

Danmarks Radio (billedet ovenfor er fra DR) har på P1 et programserie, der hedder Natursyn.

Ved at trykke på denne her linie, kan man komme til at høre et ca. 42 minutter langt interview med ham.

Et kuriosum.....151 år efter.....

Der sker "engang imellem" spøjse ting i USA, f.eks. vil der i morgen, af Præsident Barack Obama, blive uddelt den højeste amerikanske militær-medalje -  Medal of Honor - til 1.Lieutenant Alonzo Cushing for hans indsats d. 3. Juli 1863 under slaget ved Gettysburg under den amerikanske borgerkrig. Cushing døde denne dag, bare 22 år gammel.

(husk, at I kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse).

Kort fortalt - hvis I altså ikke aktiverer/trykker på de fremhævede links ovenfor, så var Alonzo Cushing født i 1841. Han gik på den amerikanske officerskole "West Point" (på billedet ovenfor, er han afbilledet i kadet-uniformen på West Point) og blev færdig uddannet i 1861, altså 20 år gammel, og udnævnt til 2.Lieutenant og 1. Lieutenant på samme dag !!. Altså lige klar til at deltage i borgerkrigen, der lige var brudt ud. Han startede som stabsofficer, hvor nedenstående billede er fra; en ren knægt med et ret kødfyldt ansigt.

Han kom dog hurtigt til artilleriet, hvorfra nedenstående billede stammer fra. Som der står, ses han stående i midten i bagerste række. Bemærk hatte-insignierne der er krydsede kanoner = artilleri.

Han var med i slaget ved Fredericksburg i December 1862 uden dog at komme direkte i kamp. Det kom han så i slaget ved Chancellorville 30.april - 6. maj 1863 (det var i dette slag, at sydstatsgeneralen Thomas "Stonewall" Jackson blev såret og døde af sine så d. 10. maj).

I Slaget ved Gettysburg kom han først i aktion på slagets 3. dag. Faktisk kom han så meget i vælten, at hans placering var selve fokus-punktet for Sydstatshærens indledende bombardement (ca. 170 kanoner der havde hans Batteri's placering som sigtepunkt). Cushing var chef for Battery A, 4th US Artillery (Regiment), som bestod af 6 stk. "3 Inch cannons", der var en forholdsvis ny opfindelse og blev den mest benyttede kanon under den amerikanske borgerkrig (jeg har "en milliard" billeder, sådan ca., af den type kanon fra mine ture derover):

Under det indledende bombardement blev Cushing såret et par gange. Der er almindelig enighed om at han blev ramt i skulderen af en granat-splint, men der er også en anden vidne-beskrivelse der nævner, at han også var blevet såret i låret (kød-sår begge steder) som han selv havde forbundet med et lommetørklæde rundt om låret. Dette sår i låret er kun nævnt af en person. Under bombardementet blev mange af hans mænd dræbt og såret og op til 4 af de 6 kanoner blev sat ud af spillet (skudt i stykker/manglende/såret/dødt mandskab). Han fik rullet de sidste 2 kanoner frem mod den lave stenmur der var og begyndte at skyde med canister-granater mod de nu angribende sydstatssoldater, der myldrede/angreb direkte i mod ham (der deltog ca. 13.000 sydstatssoldater i angrebet og anslået 5.-6.000 af dem nåede helt frem til muren og nogle få hundrede af disse over muren):

En "Canister" er et tyndt metal-rør fyldt med mellem 48 og 72 metal-kugler pakket i savsmuld. Når denne "Canister" blev affyret fra en kanon, så virkede det som en overdimensioneret hagl-bøsse. Canister-shots blev anvendt når de angribende soldater var kommet ind på ca. 120 meters afstand.

Man kan forestille sig effekten på de angribende soldater. I sær når man gik over til at affyre dobbelt-canister og endog 3-dobbelt canister-shot. Når man gik over fra at affyre "almindelige" granater til canister - ved de her ca. 120 meters afstand - så kunne et kanonmandskab - et veltrænet et - nå at affyre 3 canister-skud (enkelt, dobbelt og tre-dobbelt) før end de overlevende angribende soldater nåede frem til kanonen.

Under sidste del af angrebet blev Cushing ramt i underlivet af endnu et granat-stykke. Man mener at hans køns-dele blev skudt i smadder ligesom at hans underliv blev revet op, så tarmene kom frem. Han holdt med den ene hånd tarmene inde samtidigt med at han kommanderede de 2 kanoner. Dog faldt han omkuld af blodtab men blev holdt oppe af sin sergent, så han stadig kunne kommandere via sergenten. Dog blev han her, liggende men holdt oppe af sin sergent, ramt af det fatale skud, der gik gennem hans mund og ud af nakken på ham. Kort efter nåede de første sydstatstropper op og over den lave stenmur med deres Brigade-General Lewis Armistead i spidsen. Armistead blev her, stående ved Cushings sidste kanon, ramt i brystet og faldt om.

Jeg har jo været ved netop dette sted et par gange og det er hver gang med gåse-hud jeg er der. Herunder ses jeg fotograferet i 2010 stående ved en af Cushing's kanoner. Det er de originale kanoner der er opstillet der (som det jo er overalt på slagmarken; der er ca. 380 original-kanoner opstillet rundt omkring på slagmarken). Man kan læse om mine ture derover ved at trykke her 2010 og her 2012.

 ....og som den amerikanske-borgerkrig-især-artilleri-nørd jeg er, så har jeg selvfølgelig - udover en masse bøger (TRYK HER) om Gettysburg og artilleri - også en bog udelukkende omhandlende Alonzo Cushing.

 ....men altså.....nu har "en lobby" igennem små 145 år arbejdet hårdt for at Alonzo Cushing kunne få den højeste amerikanske militær-orden Medal of Honor og det er så endelig gået igennem og denne orden, som selvfølgelig tildeles ham posthumt, vil herefter blive udstillet på US Military Academy West Point's museum. Alonzo Cushing ligger begravet på kirkegården i West Point.

...men det er en spøjs ting, det der med at tildele en soldat en orden så længe efter....men det gør de altså derovre.

Som en anden sjov ting er, at denne amerikanske højeste militær-orden blev indstiftet af Præsident Abraham Lincoln i 1862 under den amerikanske borgerkrig og selvfølgelig blev den tildelt soldater fra Unionens hær. Den uddeles stadig og amerikanske soldater fra den spansk-amerikanske krig, fra 1. verdenskrig, fra 2. verdenskrig, fra Korea-krigen, fra Vietnam-krigen og kamphandlingerne i Irak, Kuwait og Afghanistan har fået den. Modstand har der været mod at Cushing skulle få den og den modstand har kommet fra nogen enkelte kongres-medlemmer fra de nuværende sydlige stater i USA, som ikke syntes at en "Nordstats-yankee" var den ære værdig....især i betragtning af, at der aldrig har været nogen soldater fra borgerkrigens sydstater der har fået den, da den kun uddeles for hædrende kamp i Unionens tjeneste.

Men alt i alt lidt spøjst, synes jeg.