Bogudsalg i næste uge......eller noget....

Bogudsalget 2015 starter nu på Onsdag d. 25. Februar og jeg har lige checket de 2 ovenstående Boghandlerkæders kataloger og jeg er godt nok skuffet. OK - der er mange bøger og rigtig mange romaner som vanligt og måske er udvalget af romaner kraftigt udvidet hos begge kæder i forhold til tidligere ? Det virker sådan, selvom det ikke er den del af udsalget jeg koncentrerer mig om.

Min interesse ligger jo i det faglige område; historie, biografier, arkitektur, kunst og lignende og her er udvalget usædvanligt tyndt og fåtalligt. Hvad sker der lige ? I begge kataloger har jeg kun fundet 2 bøger, altså 2 hos hver,  som jeg vil se om jeg kan få fat i. Og så er det ikke engang "et must" at jeg får dem, men bare rare at have og læse (og så måske "sende videre i systemet"...).

Jeg er ikke så forhippet, at jeg vil forudbestille dem. Jeg vil bare møde op og se om de er der og bladre i dem og så evt. købe dem. Nu får vi at se. Nogen gange har de også bøger, som ikke er nævnt i katalogerne, så måske her ? Som sagt - vi far se. Skal du på bogudsalg i år ?

En smuttur til hinsidan....

Lillemor skal jo her til sommer "en spadserer-tur",  som Per Teilmann ville kalde det, i de svenske fjelde, nærmere betegnet Kungsleden oppe ved Abisko. Lillemor skal afsted sammen med vores svigerinde - min brors kone - Tove, som skal afsted på sin første tur. De skal vandre med rygsæk i fjeldene fra Abisko og ned mod Kebnekaise. Hvis der er noget Lillemor ikke gør, så er det "at gå ned på udstyr". Hun går meget op i det korrekte udstyr, ikke så meget navnet/mærket på udstyret, men at det er det bedste og anatomisk og vejrmæssigt og slidmæssigt og vægtmæssigt o.s.v. korrekte. Når der pakkes, så vejes ALT, simpelthen ALT, for det skal trods alt transporteres på ryggen ud i fjeldene og tit og ofte mange højdemeter op og ned på en dagsmarsch, som strækker sig fra 8-10 km til 20-23 km pr. dag og så betyder vægt altså noget.

Lillemor havde fået opsnuset, at der i et indkøbscenter, et nyt et, ved navn Emporium beliggende ved Hylle lige udenfor Malmø, skulle være et par "vandre-/fjeldudstyrs forretninger, så hun foreslog, at vi smuttede derover i dag, så afsted ved 09,30 tiden. Da vi var kommet over broen, så virkede vores Brobizz ikke ved betalingsanlægget. Vi har haft vores Brobizz siden det var muligt at købe en (gælder udover Øresundsbroen også til Storebæltsbroen, diverse færger hist og pist og f.eks. også betalingsveje rundt om f.eks. Oslo og Trondhjem i Norge) så det er en gammel stor Brobizz. Men nu - den virkede bare ikke. Men hende damen der kom hen til os, hun tog den med ind i det lille hus ved bommen, scannede den, scannede en ny og gav os så den ny helt omkostningsfrit. En smart lille sag, ca. halvt så stor som den gamle:

 Nåh, - afsted fra betalingsanlægget og knap 10 min. senere var vi ved Indkøbscentret, som ligger lige ved siden af de splinterny Malmø Arena i et helt nyt forretningskvarter:

Det der Emporia indkøbscenter er bare kanonstort. Og ret flot indgangsparti der var med fantastisk flot og blåt glas i buede former.

Vi var der sådan ca. kl. 10,10 og ikke mange mennesker var der, herligt. Vi skulle nu på jagt efter "alle de der out-door butikker" som Lillemor havde snuset sig frem til der skulle være. Jeg var jo bare med for selskabets skyld, men sagde dog, at hvis der var en boghandel, så ville jeg lige se efter om der var en eller anden bog om den svenske arkitekt Gunnar Asplund, som nærmest opfandt den nordiske funktionalisme (Funkis stilen) på Stockholmsudstillingen i 1930. Nåh, - vi gik rundt og fandt da også en 5-6 forretninger af den slag, næsten da, som Lillemor søgte og de blev alle grundigt gennemsøgt uden held.

På et tidspunkt siger Lillemor og peger, at der ovre ligger en boghandel. OK - Akademi Bokhandel stod der over døren. Jeg gik ind og Lillemor kiggede i en tøjforretning i nærheden.

Ud kom jeg med:

....en pragtfuld bog på 447 sider: Svenska stolar och deres formgivare 1893-2013 til bare s.kr. 299. Hold da op hvor den ser spændende ud. Lutter svenske stole. Herligt.

Og sørme om jeg ikke i den anden hånd havde:

en bog om/fra en ny udstilling om Prins Eugen på Waldemarsudde i Stockholm: Prins Eugen, fasetter ur et liv på 318 sider til s.kr. 379. Udstillingen på Waldemars Udde er lige åbnet her d. 7. februar og varer til 24.maj 2015. Den gad jeg godt se. Jeg har jo været på Waldemars Udde, Prins Eugen's privatbolig som nu er museum for/om ham, en del gange efterhånden og sidst i Maj 2013, som der bl.a. kan læses om her.

(Altså læsestof som jeg glæder mig til at komme i gang med: Lige nu læser jeg denne:

...............som omhandler, ja Skandinavisk stil i design og arkitektur).

Nåh, - lidt efter, efter at Lillemor havde gennemtrawlet endnu en forretning, passerede vi Ecco-skoforretning og der syntes Lillemor lige vi skulle ind. (Kun) Jeg kom ud med et par:

Ecco Biom Yak sko, stort set magen til dem jeg havde på og som er en små 3-4 år gamle og som jeg købte engang i Flensborg. De kostede s.kr. 1399.

Tilslut lykkedes det Lillemor at finde noget; et par cowboy-bukser i et mærke hun ikke kendte. Om det var desperation over ikke at have fundet noget af det der fjeld-halløj skal jeg lade være usagt :-)

Derefter i en delikatesseforretning og købe lækre ting og sager til frokost og aftensmad. Vi var hjemme igen ved 14-tiden.

....sådan kan det gå, når man bare er med som vej-finder og godt selskab: jeg skulle ikke have noget med kom fuldlæsset hjem :-)
Den svenske kr. står i ca. kurs 80, så der er nok sparet lidt.

Dimission for Fysioterapeuter på Professionshøjskolen Metropol

De sidste 1½ år knægten min spillede ishockey, så læste han til Fysioterapeut inde på Professionshøjskolen Metropol, den afdeling der ligger på Sigurdsgade på Nørrebro. Forrige Mandag var han oppe til sidste eksamen og forsvare sin hovedopgave (Bachelor) og fik et flot 10-tal og dermed var han, efter de normerede samlede 3½ års studier, færdiguddannet som Fysioterapeut (også kaldet Professionsbachelor).

I dag var der så Dimission inde på Metropol og Lillemor og jeg og svigerdatteren var derinde og se på. Her bare et par elendige foto's taget med mobilkameraet:

På skiltet ude foran, kan man se hvilke uddannelser der er på denne afdeling af Metropol.
 

 Instituttets Uddannelseleder, Anette Helt Hansen, bød velkommen til de 99 færdiguddannede fysioterapeuter - der var vist knap 200 der var tilmeldt for 3½ år siden - og til deres familie og venner. Efter fællessang, Det er i dag et vejr, et solskinsvejr, holdt  fysioterapeutklinikejer Marianne Dall-Jepsen en flot tale til sine nye kolleger og fortalte om alt det de nu skulle ud at opleve. Herefter var der et musikalsk indslag med Anders Filipsen's Kvartet (trommer, kontrabas, klaver og sangerinde med noget fedt, fedt stille jazz-musik a la Billie Holiday) holdt uddannelsesleder Anette Helt Hansen så den lange tale for os alle - især de færdigtuddannede - og derefter gik hun over til udlevering af Eksamensbeviser. Hver klasse blev kaldt op for sig og skulle i fornavns alfabetisk rækkefølge stille op og så blev de enkeltvis kaldt hen for at få deres eksamensbevis til akkampagnement af klap og hujen og piften. Knægten min, med navnet Thor, stod selvfølgelig andensidst i sin klasse, som i øvrigt var den første der blev kaldt frem.

Bagefter uddelingen blev der holdt tale af en af de ny-uddannede fysioterapeuter, Camilla Keller, og hendes tale var om livet som studerende og forventningerne der til og til livet bagefter. Meget humoristisk tale.

Så en fællessang De unge smukke mennesker.

Herefter var der lige lidt afsluttende bemærkninger med bl.a. reception oppe på 1.sal på skolen. Klasserne havde inden dimissionen fået taget officielle professionelle klassebilleder, men der blev efter uddelingen lige taget en stribe amatørfoto's -de fleste med mobilkameraer - og herunder ses min version.:

Man kan se på ovenstående billede, at auditoriet, som var megastort, er ved at blive tømt. Jeg vil tro at vi var en knap 300 familie og venner tilstede.

Bagefter tog jeg ind til byen - jeg holdt jo fleksfri i dagens anledning. Jeg købte lidt italienske og spanske tørrede pølser i Torvehallerne; de franske opgav jeg i denne omgang, da jeg synes at deres priser efterhånden er blevet noget pebrede for disse; 80 kr. for 1 (en) pølse der er på størrelse med et brille-etui. Så var jeg i mine sædvanlige antikvariater (kun 1 bog om våben i den amerikanske borgerkrig) og hos boghandlen Arnold Busck ( en bog om Kunstnerdynastiet Syberg) på Købmagergade og derfra til Fona2000 på stræget for at købe en klassisk CD med Jean Sibelius' Finlandia og Karelia-suite.

Alt i alt en dejlig dag :-)

Så kan du lære det.

I morges stod jeg ude på terrassen. Det var dejligt vejr, stort set ingen vind og blå himmel. Så hørte jeg en krage næste lige over mig og kiggede op. Der så jeg en Spurvehøg - en hun dømt efter størrelsen - der forsøgte at få sig skruet lidt op. I ved, den her korte vingeslåen og så gliden og så igen vingeslåen og gliden i en mindre skrue i forsørget på at få lidt højde. Samtidigt var en Gråkrage i gang med at moppe den. Snart fløj den tæt på - en meter penge ? - og snart lidt fra, men stædigt forfølgende Spurvehøgen.

Spurvehøgen prøvede at ignorere kragen, men havde lidt besvær med at få højde på grund af netop kragens ihærdige moppen. Så tog fanden lige pludselig ved Spurvehøgen: Lige da Kragen var lidt skråt nedenunder den, gjorde den et stop og lille dyk og smækkede sine klør - jeg kunne se den strakte benene ud - lige i ryggen og den ene vinge ved skulderen på kragen. Bare sådan et lille hårdt "bid" med kløerne, en markering, nok til at nogle fjer løsnede sig fra kragens ryg og eller vinge. Kragen fik nok sit livs chock. Den skræppede op og satte i et vildt dyk og fløj skræppende væk i en fart, mens man kunne se et par løse fjer efter den. 

Spurvehøgen fortsatte herefter nærmest uanfægtet sin højde-tagen og var lidt efter væk.

Det var sjovt at se. Jeg har set rovfugle blive moppet mange gange, men det er første gang jeg har set en rovfugl lige sige, at nu er det altså nok, nu stopper det, og så lige smække kløerne kortvarigt i "mopperen" for at understrege det.

Herligt.

En kuvert post-stemplet "Amalienborg" ?? - en rykker.......

Da jeg kom hjem fra arbejde i dag og kiggede i postkassen, lå der en kuvert - en kraftig en, nærmest pap-agtig - post-stemplet "Amalienborg" og med (Konge-)Krone på. Indenfor åbnede jeg den nysgerrigt. Der var 2 stykker papirer; et brev og et bilag. For oven på brevet var der en Kongekrone og nedenunder stod der "De Kongelige Ordners Historiograf". Brevet lød:

citat:

I henhold til det pålæg, der ved kongelig resolution er givet Ordenshistoriografen om at indsamle dekoreredes biografier, anmodede jeg Dem ved Deres dekorering om at indsende Deres levnedsbeskrivelse.

Da denne beskrivelse endnu ikke ses at være indkommet, tillader jeg mig herved at bringe sagen i erindring, idet jeg atter skal pege på den historiske betydning, det allerede nu har og ikke mindst i fremtiden kan få for Danmarks indre historie, at enhver dekoreret dansk statsborger indsender en så fyldig levnedsbeskrivelse som muligt.

Til brug for kommende generationer kan der herved tilvejebringes et nationalt biografisk materiale af betydelig værdi, idet levnedsbeskrivelser ofte vil indeholde oplysninger, som kun vanskeligt kan findes i de officielle kilder.

Ethvert ønske vedrørende biografiens senere tilgængelighed vil blive nøje efterkommet.

Levenedsberetningen bedes forsynet med personnummer.

(underskrevet af)

Ordenshistoriografen

Knud J.V.Jespersen

citat slut.

Okaayyy - hmmmm....ok - det er rigtigt; jeg blev jo "dekoreret" for godt 1½ år siden, da jeg havde 40 års jubilæum - tryk her og her .I de 2 indlæg, som der kan trykkes på ovenfor, giver jeg jo udtryk for mine betænkeligheder ved det her "Ordens-halløj" og især det her med levnedsbeskrivelsen, hvor jeg virkelig forundredes over hvad der var kutyme og hvad der forventedes.

Må jeg være ærlig og sige, at jeg IKKE har været inde og takke Dronningen for Ordenen/Fortjenst-medaljen. Jeg kan ikke få mig selv til det. Det er fint med den Styreform vi har her i Danmark - Indskrænket Monarki - og på en eller anden måde er det også fint nok med udmærkelser af en art...som jeg anser for en form for tak-for-indsatsen...af en-eller-anden-art.....noget. Men det der med at tage ind og takke for den.....nej, - jeg kan ikke få mig selv til det.....det er lidt skuespilsagtigt over det...det er lidt svært at forklare.....det er fint nok at få Fortjenstmedaljen, men jeg har ikke behov for at tage ind og møde Dronningen personligt og takke for den.

Og den der Levnedsbeskrivelse.....da jeg læste det dengang, at jeg skulle lave og indsende den, så tænkte jeg at jeg jo ikke var noget specielt/særligt, at jeg jo bare var et almindeligt (og i almenhedens øjne uinteressant) menneske, der (tilfældigvis) bare havde passet mit arbejde i en hvis mængde år (40 år) og at det da ikke kunne være interessant med min levnedsbeskrivelse.....og så bare lagt kuvert med udnævnelse og orden og det hele op på hylden i vores kontorværelse og ikke tænkt mere over det.

Men nu har jeg altså fået en "Rykker" fra Majestæten :-) som jeg har læst og genlæst og tænkt lidt over den formulering og begrundelse for at lave og indsende Levnedsbeskrivelsen og også igen genlæst bilaget med en form for vejledning for en sådan Levnedsbeskrivelse, hvor jeg her vil citere 3 afsnit, nemlig:

citat:
"En levnedsbeskrivelse bør være et bidrag til en selvkarakteristik, men helst således, at den individuelle indsat sættes i sammenhæng med omverdenen. Herved lægges en brik til den store mosaik, som det totale samfundsbillede er. Jo mere spontant og åbent der skrives, desto mere værdifuld bliver levnedsbeskrivelsen. Kun fyldige og mere oplysende beskrivelser har en virkelig værdi for eftertiden, herunder også for den dekoreredes egen slægt.

Detaljerede retningslinier for en levnedsbeskrivelse kan ikke gives. Omfanget kan variere fra nogle få til flere hundrede sider, men typisk fylder de 5 - 15 sider. Generelt bør beskrivelsen indeholde fyldige oplysninger om barndom, ungdom og uddannelse. Den bør ligeledes omfatte en bedømmelse af de påvirkninger, som har haft indflydelse, præget og været bestemmende for livsholdning og virkefelt. I beskrivelse af virkeområde (embede, erhverv, forskning, tillidshverv o.s.v.) kan også indgå en vurdering af de personer, som man i denne sammenhæng har haft berøring med.

Forfatteren til en levnedsbeskrivelse fastsætter selv, på hvilke vilkår beskrivelsen skal være tilgængelig. Hvor intet anføres, vil beskrivelsen være utilgængelig i 50 år efter forfatterens død. Levnedsbeskrivelsen skrives på A4 format, men kan også indsendes elektronisk som en vedhæftet fil til Ordenskapitlet. Et dateret fotografi bedes vedlagt."

citat slut.

Hmmm.....ved læsning og gen-læsning egentlig ret interessant alligevel. Men alligevel....who am I to......og så de der "op til flere hundrede sider"......men OK - jeg tror sgu', at jeg gør det. Jeg vil i hvert fald give det en chance, det skriveri, om ikke andet fordi det også kan blive "a walk Down Memory Lane".