Et kuriosum.....151 år efter.....

Der sker "engang imellem" spøjse ting i USA, f.eks. vil der i morgen, af Præsident Barack Obama, blive uddelt den højeste amerikanske militær-medalje -  Medal of Honor - til 1.Lieutenant Alonzo Cushing for hans indsats d. 3. Juli 1863 under slaget ved Gettysburg under den amerikanske borgerkrig. Cushing døde denne dag, bare 22 år gammel.

(husk, at I kan klikke på billederne for at se dem i større størrelse).

Kort fortalt - hvis I altså ikke aktiverer/trykker på de fremhævede links ovenfor, så var Alonzo Cushing født i 1841. Han gik på den amerikanske officerskole "West Point" (på billedet ovenfor, er han afbilledet i kadet-uniformen på West Point) og blev færdig uddannet i 1861, altså 20 år gammel, og udnævnt til 2.Lieutenant og 1. Lieutenant på samme dag !!. Altså lige klar til at deltage i borgerkrigen, der lige var brudt ud. Han startede som stabsofficer, hvor nedenstående billede er fra; en ren knægt med et ret kødfyldt ansigt.

Han kom dog hurtigt til artilleriet, hvorfra nedenstående billede stammer fra. Som der står, ses han stående i midten i bagerste række. Bemærk hatte-insignierne der er krydsede kanoner = artilleri.

Han var med i slaget ved Fredericksburg i December 1862 uden dog at komme direkte i kamp. Det kom han så i slaget ved Chancellorville 30.april - 6. maj 1863 (det var i dette slag, at sydstatsgeneralen Thomas "Stonewall" Jackson blev såret og døde af sine så d. 10. maj).

I Slaget ved Gettysburg kom han først i aktion på slagets 3. dag. Faktisk kom han så meget i vælten, at hans placering var selve fokus-punktet for Sydstatshærens indledende bombardement (ca. 170 kanoner der havde hans Batteri's placering som sigtepunkt). Cushing var chef for Battery A, 4th US Artillery (Regiment), som bestod af 6 stk. "3 Inch cannons", der var en forholdsvis ny opfindelse og blev den mest benyttede kanon under den amerikanske borgerkrig (jeg har "en milliard" billeder, sådan ca., af den type kanon fra mine ture derover):

Under det indledende bombardement blev Cushing såret et par gange. Der er almindelig enighed om at han blev ramt i skulderen af en granat-splint, men der er også en anden vidne-beskrivelse der nævner, at han også var blevet såret i låret (kød-sår begge steder) som han selv havde forbundet med et lommetørklæde rundt om låret. Dette sår i låret er kun nævnt af en person. Under bombardementet blev mange af hans mænd dræbt og såret og op til 4 af de 6 kanoner blev sat ud af spillet (skudt i stykker/manglende/såret/dødt mandskab). Han fik rullet de sidste 2 kanoner frem mod den lave stenmur der var og begyndte at skyde med canister-granater mod de nu angribende sydstatssoldater, der myldrede/angreb direkte i mod ham (der deltog ca. 13.000 sydstatssoldater i angrebet og anslået 5.-6.000 af dem nåede helt frem til muren og nogle få hundrede af disse over muren):

En "Canister" er et tyndt metal-rør fyldt med mellem 48 og 72 metal-kugler pakket i savsmuld. Når denne "Canister" blev affyret fra en kanon, så virkede det som en overdimensioneret hagl-bøsse. Canister-shots blev anvendt når de angribende soldater var kommet ind på ca. 120 meters afstand.

Man kan forestille sig effekten på de angribende soldater. I sær når man gik over til at affyre dobbelt-canister og endog 3-dobbelt canister-shot. Når man gik over fra at affyre "almindelige" granater til canister - ved de her ca. 120 meters afstand - så kunne et kanonmandskab - et veltrænet et - nå at affyre 3 canister-skud (enkelt, dobbelt og tre-dobbelt) før end de overlevende angribende soldater nåede frem til kanonen.

Under sidste del af angrebet blev Cushing ramt i underlivet af endnu et granat-stykke. Man mener at hans køns-dele blev skudt i smadder ligesom at hans underliv blev revet op, så tarmene kom frem. Han holdt med den ene hånd tarmene inde samtidigt med at han kommanderede de 2 kanoner. Dog faldt han omkuld af blodtab men blev holdt oppe af sin sergent, så han stadig kunne kommandere via sergenten. Dog blev han her, liggende men holdt oppe af sin sergent, ramt af det fatale skud, der gik gennem hans mund og ud af nakken på ham. Kort efter nåede de første sydstatstropper op og over den lave stenmur med deres Brigade-General Lewis Armistead i spidsen. Armistead blev her, stående ved Cushings sidste kanon, ramt i brystet og faldt om.

Jeg har jo været ved netop dette sted et par gange og det er hver gang med gåse-hud jeg er der. Herunder ses jeg fotograferet i 2010 stående ved en af Cushing's kanoner. Det er de originale kanoner der er opstillet der (som det jo er overalt på slagmarken; der er ca. 380 original-kanoner opstillet rundt omkring på slagmarken). Man kan læse om mine ture derover ved at trykke her 2010 og her 2012.

 ....og som den amerikanske-borgerkrig-især-artilleri-nørd jeg er, så har jeg selvfølgelig - udover en masse bøger (TRYK HER) om Gettysburg og artilleri - også en bog udelukkende omhandlende Alonzo Cushing.

 ....men altså.....nu har "en lobby" igennem små 145 år arbejdet hårdt for at Alonzo Cushing kunne få den højeste amerikanske militær-orden Medal of Honor og det er så endelig gået igennem og denne orden, som selvfølgelig tildeles ham posthumt, vil herefter blive udstillet på US Military Academy West Point's museum. Alonzo Cushing ligger begravet på kirkegården i West Point.

...men det er en spøjs ting, det der med at tildele en soldat en orden så længe efter....men det gør de altså derovre.

Som en anden sjov ting er, at denne amerikanske højeste militær-orden blev indstiftet af Præsident Abraham Lincoln i 1862 under den amerikanske borgerkrig og selvfølgelig blev den tildelt soldater fra Unionens hær. Den uddeles stadig og amerikanske soldater fra den spansk-amerikanske krig, fra 1. verdenskrig, fra 2. verdenskrig, fra Korea-krigen, fra Vietnam-krigen og kamphandlingerne i Irak, Kuwait og Afghanistan har fået den. Modstand har der været mod at Cushing skulle få den og den modstand har kommet fra nogen enkelte kongres-medlemmer fra de nuværende sydlige stater i USA, som ikke syntes at en "Nordstats-yankee" var den ære værdig....især i betragtning af, at der aldrig har været nogen soldater fra borgerkrigens sydstater der har fået den, da den kun uddeles for hædrende kamp i Unionens tjeneste.

Men alt i alt lidt spøjst, synes jeg.

Så har man i fredags.....

....rundet endnu et år. Lidt spøjst at tænke på, at næste gang bliver det rundt - 60 år.

 På arbejdet blev havde jeg af kollegerne fået øl fra Skovlyst og en pakke saltstænger !!!!

Lillemor diskede op med dejlig morgenmad før arbejdet kaldte og om aftenen var det også kun os 2. Sønnen og svigerdatteren var hos svigerdatterens søster (min svigerdatter har fødselsdag dagen efter, om lørdagen d. 1. november, så vi havde aftalt at gå ud at spise der), min bror og svigerinde var i gang med bryllupsforberedelser - de skulle til bryllup hos nogen venner (datteren) næste dag og min svoger og svigerinde bor i Nykøbing Sjælland, så ja - vi var kun os 2 og det passer mig egentligt meget godt.

Men begavet er jeg da blevet:

Af Lillemor fik jeg

...som jeg samler på....altså ham der Kay Bojesen's ting. Jeg fik også

en elektrisk tandbørste. Min første. Sådan en har jeg aldrig haft endsige prøvet før, men nu syntes Lillemor at det skal prøves. Jeg vidste ikke, at jeg ønskede mig sådan en, men det gjorde jeg åbenbart :-)

Om Fredagen var der jo også det der Halloween. Det er kort og godt noget amerikansk fis, som man åbenbart prøver at indføre her i landet, på samme måde som det der Valentines Day. Jeg gider ikke det der og det gør Lillemor heller ikke. Derfor havde vi besluttet, at vi ikke gad åbne, når nu de lokale unger kom og ringede på og tiggede om slik o.s.v. (Fastelavn er noget andet og helt fint). Vi konstaterede en 2-3 grupper der forgæves bankede på men nej, vi åbnede ikke....d.v.s. at Lillemor til sidst åbnede og pænt sagde nej tak til ungerne, at det der var vi altså ikke med i. Faneme om ikke det bankede på igen lidt senere. Nope - vi åbnede ikke. Der blev igen banket og dennegang også på køkkenvinduet i en bestemt rytme. Hmmmm.....ku' det være Junior der alligevel lige kiggede forbi ? Lillemor åbnede og det var så min storebror og svigerinde, der lige i forberedelserne havde fundet en halv time til mig/os. Herligt. Vi er ellers ikke sådan rigtig på det her med gaver os i mellem, men min bror syntes alligevel, at jeg skulle have noget og jeg fik så

...ja, - et modeltog af en det gode gamle danske og første lyntog MS Lyntog fra 1935. Hæ - vi havde talt om det, min bror og jeg, for en 8-10 dage siden, at jeg syntes det var smadderflot...et-eller-andet med designet som jeg synes er smadderflot. Jeg har ikke modeljernbanetog ellers (bortset fra et MZ lokomotiv som jeg også har fået af min bror p.g.a. designet). Jeg havde et Märklin-sæt som barn - et begyndersæt - men det var også det, hvorimod min bror er levende interesseret i tog og lokomotiver (han har adskillige udstillet hjemme hos sig selv, han har skrevet bøger om dem, han har været redaktør på et blad om toge/lokomotiver, han var en overgang med i  bestyrelsen for Dansk Jernbanemuseum i Odense og hvor han i dag er frivillig ved diverse arrangementer for museet og også med at skaffe reservedele hjem fra udlandet til restaurering af gamle togvogne o.s.v. for museet) og han åbenbart helt tilfældigt et sæt af det lyntog, som han så syntes jeg skulle have :-) . Jeg har jo et-eller-andet med design o.lign. og det er svært at forklare, men der er altså et-eller-andet over det der lyntog jeg godt kan lide, så nu står det på en hylde oppe på "herre-værelset" sammen med MZ-lokomotivet. Nu mangler jeg bare et MY (eller et MX) lokomotiv for det er bare så flot. Herunder et foto (ovenikøbet fotograferet af min storebror) og en plakat (fra 1935 ?) af lyntoget:

Og sandelig om jeg ikke også fik en bog af min bror og svigerinde. Den havde han fundet på et hollandsk antikvarisk udsalg inde i Helligåndskirken på strøget:

En bog om amerikanske sydstatsgeneral "Stonewall" Jackson. Spændende. Hans dødssted har jeg set i Virginia i USA . Sjovt nok døde han på min storebrors fødselsdag, dog bare i 1863, som følge af sår han havde pådraget sig i Slaget ved Chancellorsville under den amerikanske borgerkrig.

I dag lørdag var Lillemor, sønnen og svigerdatteren og jeg så inde og spise på Krog's Fiskerestaurant ved Gammelstrand inde i København:

En gammel - fra 1910 - restaurant, der er ret hyggelig. Jeg har været der som ung sammen med mor.
Her fik jeg så gave af sønnen og svigerdatteren:

...nemlig en kanin af Kay Bojesen :-)

Det er et gedemarked, at finde p-plads derinde i København, men efter lidt kørsel hid og did, valgte vi - efter min ide - at parkere nede ved Kongens Bryghus ved Frederiksholms Kanal, for der er der næsten altid plads (jeg har aldrig kørt forgæves efter en p-plads der).

Vi fik dejlig krabbesalat til forret og kulmule til hovedret og noget æble-halløj til dessert. Kort og godt tæskelækkert.

Utroligt så begavet man kan blive, selvom man ikke rigtig har ønsket sig noget.

På kunst-tur til Fuglsang på Lolland......og 2 nye matrikelarter :-)

Her til morgen op kl. 08,00.....d.v.s. kl. var 07,00 da jeg havde glemt alt om skiftet fra sommer- til vintertid. Med et krus kaffe ud på terrassen og ryge dagens første smøg. Her opdager jeg en rovfugl komme flyvende fra mosen af, "stoppe op" og lave en runde for ligesom at skrue sig op. Hmmm...ikke en Musvåge, men hvad da....slet ikke en Spurvehøg...større....tungmavet...fat i kikkerten, der altid står parat...og ja, - sørme om det ikke er en Duehøg hun. Stor og dejlig. Den tager et par runder og flyver tilbage mod mosen. Herligt. Det er første gang jeg ser en Duehøg fra min grund/hus, så derfor en ny Matrikel-art. Dejlig start på dagen.

Nåh, - vi kører afsted kl. 09,20 mod Fuglsang Kunstmuseum på Lolland. Lidt irriterende vejarbejde - som vanligt - på sydmotorvejen  mod Køge, men vi kommer frem til Fuglsang Kunstmuseum i pænt vejr kl. 10,50 og efter 134 km kørsel. Der var en del biler allerede for museet åbner kl. 11,00. Ind og stå i kø og oplyse postnummer (2730) da vi købte billetter. Jeg hørte fra nogen foran at de kom fra 3650 Ølstykke og et andet par fra 3000 Helsingør; man kommer sandelig langt vejs fra.
(HUSK at I kan trykke på billederne for at se dem i en større størrelse)

Herover Fuglsang Kunstmuseum set ude fra vejen ud mod Skejten af. Vintersæd af en art (Byg ?) til venstre og roe-marker til højre....vi er jo på Lolland, ik' ?

Lauritz Tuxen (1853-1927) er der ikke mange der kender sådan umiddelbart. Dog - hvis I ser nedenstående maleri af Arkona's (på Rügen i Nordtyskland) indtagelse i 1169 af Biskop Absalon og Valdemar den Store - så vil I sikkert kunne huske det fra jeres historie-timer i jeres pure ungdom. Det billede, hvor afguden Svantevit med de 4 hoveder trækkes afsted, er i mange historiebøger fra "gamle dage af".

,,,men ellers han mest kendt som Fyrstemaleren, for han malede både den danske kongefamilie, den engelske kongefamilie, den græske og den russiske ditto samt en masse fyrster og adelsfolk i øvrigt rundt omkring i Europa. Han var kort og godt "meget hot" i de bedre kredse dengang ligefør og omkring århundredeskiftet 1900. Herunder ses et andet velkendt maleri af Kong Christian d. 9som blev kaldet hele Europas svigerfader, da hans børn blev gift med såvel den engelske som den russiske tronarving, et andet barn blev konge af Grækenland og andre børn gift med andre prinser og prinssesser i det ganske Europa.. På billedet ses både den engelske kronprins og den russiske Zar.

Han var meget berejst og boede en stor del af den senere del af sit liv på Skagen. Han var faktisk en af de første af de såkaldte Skagensmalere. Herunder en ungmø (hans datter Yvonne ?) på Skagen strand efter badet....han malede et par malerier af hende og også af Vibeke Krøyer på bl.a. strandene deroppe.

Men ellers kan jeg godt lide hans kolorit og/eller valør, som jeg foretrækker at kalde det. Det er et eller andet jeg ikke kan forklare rigtigt. Det er noget med hans farver og det mestendels i sollys og i skygge. En skygge er ikke bare en skygge, den kan faktisk have farve.

De nedenfor 2 næste malerier er bare eksempler på hans kunnen uden at jeg vil gå i detaljer.

Rhododendron-have......

Hans hustru og datter i havestuen......

Det nedenfor viste hedder "Man rejser sig fra bordet" og er fra et middagsselskab hos familien Moresco i 1906. Der er 45 personer på maleriet og alle kan identificeres.

En lidt spøjs historie knytter sig til det maleri. Det har været i familien Moresco's eje indtil 1991 hvor det blev solgt for kr. 480.000 til en privatmand. Statens Kulturværdiudvalg nedlagde dengang forbud mod at det udførtes/solgtes til udlandet. I 1995 blev det solgt til en anden mand. I 1997 udsmuglede han maleriet til Sotheby's Auktionshus i New York og der blev det købt af en amerikaner, der ikke viste - og det gjorde Sotheby's heller ikke - at det var ulovligt udført af Danmark. Da det opdagedes, at det var det, var det for sent og der kunne ikke rejses sag mod auktionshus og den ny køber, da han ærligt og redeligt og helt uskyldigt havde købt det. Han har dog udlån det til denne udstilling og smadder flot er det.

Vi var så færdige med at se Tuxen-udstillingen og "løb så" museet's faste udstilling igennem. De har bl.a. Jais Nielsen's "Afgang" som nok er det bedste moderne (det er fra 1918) maleri jeg kender og som jeg hvergang jeg ser det bliver helt høj af. Mærkeligt nok, egentligt, men sådan er det.

Vi ville så lige have lidt at spise, men alt var optaget i deres meget lille cafe. Det slår mig hver gang jeg er på Fuglsang. Det ligger længere væk end kragerne vender; ude på landet og ovenikøbet på Lolland. Man kommer altså lang-vejs-fra (se det foroven med postnumrene) for at besøge museet og så er publikumsfaciliteterne elendige. Der er kun en 7-10 små borde og de er hurtigt besat eller som her besat med skilte "Reserveret" (uden klokkeslet). Der er et stort undervisningsrum med masser af borde og stole, men det må kun bruges af skoleklasser på besøg....og hvormange af den slags er der i weekender ? Jeg spørger bare. Hvorfor ikke åbne det op for publikum ? Og det her med reservation ? Hvis et bord er reserveret til f.eks. kl. 13,00, så behøves det ikke at stå tomt fra 11 (åbningstid) og til 13 hvor det er reserveret til. Jeg fatter ikke det museums politik hvad det angår. Dårlig service for de fleste der kommer langvejsfra og også ingen indtjening. Meget mærkeligt, synes jeg. Der stod en hel del gæster ud over os 2 og kiggede fortabt på den "besatte" cafe. Man burde have forudset sådan noget.

Vi gik istedet ud for at kigge på halvøen Skejten, men der var for mudret yderst ude. Vejret var eller rigtig godt. Masser af roe-marker var der:

Og man kunne se, at Rådyrene (eller Harer ?) nød godt af det spisekammer. Herunder ses gnavespor i en af roerne på marken:

Herunder et vue ind over Guldborgsund over roemarker til Nykøbing med sukkerfabrikken i fuld sving derinde. De der roe-siloer er ret karakteristiske:

Da nu museet ikke ville nyde godt af vores medbragte penge til indkøb af drikkelse/mad/kage i cafeen, så drog vi ind til Nykøbing og ordnede den sag der.

Da vi kom hjem til sognet igen, så opdagede jeg Drossel på græsplænen i min have. Vi bor jo i et nyt - fra 2009 - rækkehus og har en ny lille have, som er ret kedelig men dejlig overkommelig at holde.
Det var sørme en Sangdrossel der fouragerede der. Masser af regnorme spiste den. Lidt spøjst at en Sangdrossel vælger sådan en "bar" rækkehushave at slå sig ned i. Den var der et par timer. Og endnu en ny matrikel-art til samlingen.....som nu er på 60 stk. Herligt og lidt overraskende.

Imorgen søndag.....

I morgen, Søndag.... :-)

drager Lillemor og jeg til Lolland for at se denne udstilling:

 

• Tuxen - farver, friluft og fyrstemaler

 ...og jeg glæder mig :-)

Bog og flere bøger....

Fik i løbet af dagen en sms fra den lokale boghandel om at min bestilte bog var klar til afhentning. Efter arbejde til "book-dealeren" og afhente

En bog der handler - som der står på forsiden - om FDB-møblers historie. Den er helt ny-udgivet fra d. 12.10.2014 og af forlaget Samvirke (hvem ellers). Hele 272 sider og masser af billeder og illustrationer fra "gamle dage" og fra kataloger og blade. Herligt. Den glæder jeg mig til at læse. Møbelarkitekten Børge Mogensen var leder af FDB-møblers tegnestue i ca. 10 år og mange af hans bedste møbler blev lavet i den periode hos FDB-møbler.

Og så talte jeg med min storebror i dag i anden anledning. Han fortalte at han er blevet anmodet af Gyldendals Forlag om at være interview'er på Tranescenen på Bogforum 2014 her lørdag d. 8. november. Han skal interviewe forfatteren Flemming Søeborg, der netop har udgivet en nostalgisk bog:

 

Som over-overskriften på bogen siger, er det simpelthen "bare" en nostalgisk rejse med jernbanerne gennem tiderne og frem til ca. 1975. Den udkom d. 24. september 2014 og den købte jeg et par dage efter og har købt og læst den. Den er fremragende med mange historier, anekdoter og masser af dejlige foto's dengang Danmark "var med damp". Det er altså den bog han skal interviewe forfatteren Flemming Søeborg om. Da jeg alligevel skal på bogmessen (Lillemor "orker" ikke, da der er millioner af mennesker derude i Bella Centret) vil jeg da helt klart overvære det. Jeg ved godt, at jeg sidste år, da jeg skrev om bogmessen (som rettelig hedder Bogforum), nævnte at det var et gedemarked uden lige og med al for mange mennesker og jeg nok ikke ville der ud igen....men altså....jeg kan ikke holde mig væk.....det er jo bøger, ik' ?.

....og det er i Bella Centret på Amager det foregår.

Og sørme om jeg så ikke også i dag fik en svar-mail fra Nivaagaard samlingen. Under vores besøg der i weekenden - se forrige indlæg - havde jeg i deres efterårsprogram opdaget, at de, Nivaagaard, onsdag d. 26.november 2014 kl. 19,30 har en foredragsaften med forfatteren og balletkritikeren m.m. Erik Aschengreen: Bournonville og guldalderen. Et foredrag om August Bournonville (1805-1876) og hans balletter i guldalderen og om hvordan de er i dag hvor Nikolaj Hübbe tager livtag med mere moderne opsætninger af de gamle balletter som f.eks. Napoli, Kermessen i Brügge, Et folkesagn o.s.v. Spændende. Det tilmeldte jeg Lillemor og mig til og idag kom så bekræftelsen. Herligt. Jeg glæder mig helt enormt. Erik Aschengreen er en meget fascinerende personlighed. Jeg har en stribe af hans bøger om ballet.