En ny CD til samlingen.....

Jeg har det med en gang eller to, når jeg går hjem fra arbejde, lige at kigge ind hos den lokale boghandel og/eller den lokale FONA......det kunne jo være at de havde noget man syntes om.

Vores lokale FONA er ikke specielt god hvad angår musik. OK - de har mange cd'ere men tit og ofte af for mig ukendt musik = tidens toner som ikke siger mig en disse. Jeg holder mig til den gamle musik...og det gælder både rock, jazz og klassisk o.s.v. Bund konservativt, men jeg mener faktisk, at al god musik allerede ER skrevet og at alle nye ting "bare" er plagiater, små-tyverier af dele af tidligere musik eller bare dårligt. OK - det er en påstand, især da jeg IKKE hører meget musik i radioen, bortset fra det jeg hører dagligt på P4 (Københavns Radio) på arbejdet.

Men altså - i Mandags så faldt jeg over en klassisk CD - der er måske 10-15 stk. ialt af forskellig slags klassisk i min FONA (det samme gælder jazz) - med cello musik med Andreas Brantelid, nemlig "A tribute to encores":

Herligt. Jeg har været til koncert i DR's Koncerthuset i Ørestaden med netop Andreas Brantelid og var dengang meget imponeret af denne unge mand, som jeg dengang ikke kendte så meget til i forvejen. Han er jo ganske ung mand der bliver 27 år i år. Indtil videre har han jo haft en glimrende karriere.

Det er faktisk en rigtig god CD. Der er kun ham og den svenske pianist Bengt Forsberg på den. Ideen med cd'en er oveni købet ret sjov. Jeg napper fra cd'ens booklet følgende:


"Når det egentlige koncertprogram er til ende og det begejstrede publikums bifald ingen ende vil tage, så er det tid til et ekstra-nummer, på engelsk "Encore" og gerne et, som fremhæver solistens bedste egenskaber, enten et sjælfuldt, langsomt stykke, eller musik hvor solisten kan brillere med sin virtuøse teknik. Hvad enten den tilhører den ene eller den anden kategori, skal det være musik som fænger umiddelbart hos tilhørerne, det som englænderne kalder en "crowd pleaser" altså en rigtig "øre-hænger" eller i musikersprog en "sveske".

Pianister har rigeligt med originale værker at vælge mellem, da stort set alle komponister, fra Bach og fremefter, som oftest selv har været pianister og har komponeret masser af kortere musikstykker, der kan fremhæve enhver solists bedste egenskaber. Violinisterne har også et stort udvalg af originale kompositioner fra Barok-tiden og frem til vore dage, mange skabt af violinist-komponister som Paganini, Wieaniawski, Sarasate og Fritz Kreisler, alle store virtuoser, som vidste hvordan man skriver populær musik for violin.

Cellisterne har det lidt vanskeligere med at finde originale "crowd-pleasers" . Der er ikke ret mange komponister, som har haft celloen som instrument og der er ikke så mange cellister, der har komponeret ved siden af cello-spillet. Af denne CD's 14 musikstykker er kun to - Davydov og Popper - originalt for cello. Sibelius "Rigaudon" har komponisten skrevet både som violin og cellostykke. Alle de øvrige er komponeret for et andet instrument, fortrinsvis for klaver eller violin og så senere arrangeret for cello."

Sjovt at tænke på, ik' ? Jeg har aldrig spekuleret over dette, men jeg har heller aldrig dyrket genren "encores" eller selve cello-musikken specielt andet end her inden for de seneste 5-8 år.

Men altså en rigtig god cd med dejlig musik og især dejligt at der kun medvirker cello og klaver, så man rigtig kan nyde celloen....altså Andreas Brantelid's - dejlige spil.

Det er helt klart et instrument jeg vil dyrke noget mere, altså som lytter, på samme måde som jeg nyder Viola da Gamba'en...en slags ældre fætter til celloen med et usædvanligt spænd i klang og tone-register.

"A late Quartet" ...en tur i biografen...Grand Teatret...

I går formiddags fik Lillemor den glimrende ide, at vi skulle i biografen. Jeg fik 2 valg; "Den Hundrede-årige...", en svensk filmkomedie og "A late quartet", en film om en stryger-kvartet. Den sidstnævnte vandt med overvældende majoritet.....

Og hvorfor så det ?...eller hvorfor så lige den film, skulle jeg måske sige/skrive ?. Jo - fordi en af hovedrollerne er med en af de bedste amerikanske mandlige skuespillere jeg kender, nemlig Christopher Walken.

Filmen her, "A late Quartet" handler om en klassisk stryge-kvartet; Daniel Lerner, 1.violinist (Mark Ivanir), Robert Gelbart, 2. violinist (Philip Seymour Hoffman), som er gift med Bratch-spilleren Juliette Gelbart (Catherine Keener) og cello Peter Mitchell (Christopher Walken). Kvartetten har 25 års jubilæum og de skal til at planlægge deres Jubilæumssæson hvor de bl.a. skal spille deres "kendingsnummer", nemlig Beethovens strygekvartet Opus 131, som er kendetegnet ved at alle 4 satser spilles uden pauser...altså ud i en lang køre. Der sker det, under deres første prøve til denne sæson, at cellisten Peter Mitchell (Christopher Walken), der i øvrigt er ca. 25 år ældre end de 3 andre medlemmer af kvartetten, ikke rigtig kan få det til at glide. De aftaler en ny øve-dag ugen efter. I ugen der kommer går Peter til lægen, bliver undersøgt med blodprøver og MR-scanning og får konstateret symptomer til begyndende Parkinson's syndrom/sygdom.

Der fra udvikler filmen sig så ret dramatisk. Peter meddeleler nemlig, at godt nok findes der medicin der kan forhale udviklingen af Parkinson's, men at han ikke kan spille så perfekt som han vil, så han vil stoppe i kvartten. Han og de andre kender dog en ny ung kvindelig cellist som de kan få ind i stedet for og det anbefaler han de andre at gøre. Der sker nu det, at 2 violinisten i forbindelse hermed, nu ytrer ønske om at komme til at spille nogle numre/stykker som 1. violinist, altså at han og den anden violinist skal skiftes til at spille henholdsvis 1. og 2. violin. Dette huer ikke 1.violinisten Daniel og hvad værre er, så bakker Roberts hustru, bracth-spilleren Juliette, op om Daniel som 1. violinist. Robert føler sig svigtet, havner i en brandert i en anden kvindes seng - et engangs-knald - som Juliette ikke kan tilgive ham og derfor smider ham ud. For at det ikke skal være løgn, så indleder deres datter  Alexandra (Imogen Poots),der er et stort violinist-talent og som får undervisning af Daniel, ovenikøbet et forhold til netop Daniel på trods af aldersforskellen på 20-25 år.

Hvad det hele ender med, det må I gå i biografen og se.

Undervejs i filmen sidder man jo og ser, at de "virkelig spiller" på deres instrumenter, alene eller sammen, og det ser rigtigt ud....det her med at fingrene vibrere på henholdsvis violinernes eller cello'ens halse. Det SER meget rigtigt og autentisk ud (og ikke mindst det lyder rigtigt). Bagefter, i rulleteksterne (vi var kun 5 i hele biografsalen der så dem til ende) konstaterede jeg, at Christopher Walken havde haft 3 cellister til at coache sig, 1.violinisten også 3 coaches, 2.violinisten 2 coaches og bratchisten hele 5 coaches. Det må have været et kæmpearbejde at "komme til at se rigtig ud". Men det virker, siger jeg jer.

Og hvorfor nu Christopher Walken ?? Jo - de fleste kender ham fra denne scene i filmen "The Deer Hunter" fra 1978:

Også den er en fantastisk film og hvor det er første gang jeg stødte på Christopher Walken som skuespiller. En fantastisk rolle. Han er nok mest kendt for at spille sådan lidt mærkelige karakterer og forbrydere; for eksempel er han nok den eneste skuespiller, der har spillet forbryder i både James Bond film og i Batman film....hvis det så ellers er noget....

Og så kan jeg godt lide, at han ellers altid har været "den samme person" altid; ikke noget med farvning af hår eller kosmetiske operationer. I filmen "A late Quartet" er han altså 69 år gammel, da den bliver indspillet/har Premiere i 2012.

......men gak ind og se filmen "A late Quartet", der har fantastiske skuespilspræstationer hele vejen rundt. Den er det værd.

Godt nytår 2014 til alle .....

Jeg håber, at I alle er kommet godt ind i år 2014, Jeg er i det mindste. Lillemor også. Og knægten og svigerdatteren med.

Om Dronningen er, ved jeg såmænd ikke rigtig. Hvad var lige det der ? Vi var hos min storebror og holde Nytårsaften og sad, som mange andre, også og så Dronningens Nytårstale. Noget tyndbenet denne gang, synes jeg. Eneste jeg rigtigt bed mærke i var noget med at godt nok er Danmark et lille land, men vi skulle ikke blive et småligt land. Men, men, men........jeg bemærkede, at hun (denne gang ?) hakkede ganske gevaldigt i det, måtte stoppe op, læse igen og igen og endda en gang sagde "undskyld" for sin hakken o.s.v. Er det hendes alder der spiller ind nu, hvordan det ellers kan mærkes ? Jeg synes godt nok det var en rystende, usikker præstation af Monarken....slet ikke den Margrethe vi plejer at kende. Jeg synes også der var noget med stemmen....måske mørkere eller noget...ved det ikke....men et eller andet var da ikke som det plejer.

Vi gik en lille tur - vores ellers sædvanlige - omkring Københavns Havn i dag. Ved Nyhavn var der spærret af en del af vejen, så vi måtte over på den anden side, for at komme videre. Grunden ses her:

...et af husene i Nyhavn havde været i brand her Nytårs-nat. Så det i nyhederne. Som det ses (mit mobil-kamera-foto), er det huset med værtshuset "Havfruen" det gik ud over. Vi bemærkede, at i huset til højre for, i det allerøverste vindue (der er en mast foran) sås (elektrisk) lys i en lyse-krone......huset der, eller i det mindste tag-etagen, har åbenbart ikke taget (særligt) skade. Ingen af de 2 huse på hver side af "Havfruen" så ud til at have taget skade (man kan jo aldrig vide) og om det kun er taget og måske øverste etage der er ramt, er i så fald billigt sluppet.

Og så lige en påstand her om fuglekiggere. DER ER NOGEN DER IKKE HAR ET LIV ! ! ! Her er hvad jeg fik på Facebook Juleaften (jeg så det først selv langt op ad dagen 1.Juledag).....bemærk datoen og klokketidspunkterne:
----------------

Rune Sø Neergaard

Det er altså noget rod med de der Hedepibere. Jeg troede tidligere, at jeg havde overblikket, men det synes jeg altså ikke rigtigt længere: http://birdingfrontiers.com/2013/12/21/buff-bellied-pipit-on-the-wirral/#comments
Jeg vil gerne have, at rubescens ser ud som følgende: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=43057, og bliver forvirret over, hvis de kan ligne japonicus lige så meget som den aktuelle fugl fra England eller som denne: http://www.netfugl.dk/pictures.php?id=showpicture&picture_id=43501

Buff-bellied Pipit on the Wirral

birdingfrontiers.com

But which one? by Phil Woolen and MG Thankfully I am ill at home. Only way I can keep up with young guns with their tweets, sharp questioning observations and media savvy ways. I had clocked the wo...

Synes godt om · · Del · Få notifikationer · 24. december 2013 kl. 19:19

• 
  

  6 personer synes godt om dette.
• 

   

  Ole Zoltan Göller Enig Rune - det ser helt galt ud!

  24. december 2013 kl. 19:21 · Synes godt om
• 

   

  Rasmus Strack Ja det er slet ikke så let...

  24. december 2013 kl. 20:29 via mobil · Synes godt om
• 

   

  Henning Vikkelsø Rasmussen Jo mere man ved - jo oftere bliver man i tvivl:-)

  24. december 2013 kl. 23:32 via mobil · Synes godt om · 1

------------------------

At sidde og kigge og studere et eller andet kræ, gå på Facebook for at få hjælp og det kl. 19,19 Juleaften, hvor de fleste sidder og spiser jule-mad, danser om jule-træ eller pakker gaver ud.......ja - så har man intet liv eller familie ....og hvis man har familie, så dybeste medlidenhed med familien.

Og det samme gælder de 3 der svarer....også her på Jule-aften.....intet liv o.s.v. ......

Nåh - nok om det. Det må de om.

For mig selv, så ser jeg med en hvis nervøsitet frem til at starten af det ny arbejdsår 2014. Der er som bekendt trådt en hel ny lovgivning i kraft på Kontanthjælpsområdet (nye indplaceringer, nye satser og nye samlivsregler) som med statsgaranti får betydning for en hel del mennesker i dette land. Personligt kan jeg godt være enig i en del af intensionerne for Regeringens nye tiltag, men jeg er bange for, at konsekvenserne kan få "grimme" effekter for mange.....nogen regeringen ikke lige har tænkt på. Nu får vi at se. Og blandt de første, der får dette at se er blandt andre jeg, da jeg sidder i forreste række for Borgernes henvendelser......derfor med en hvis "spænding og nervøsitet".....

Og husk, at Nytårs-forsætter, som sædvanligt, kun er "to-do-lister" for de første 14 dage af Januar måned.....

Godt nytår til alle.

En lille tur til Rådvad....

I denne Juletid har man godt af at komme ud og bevæge sig, så det gjorde vi så idag. En lille tur som vi har gået så mange gange før, nemlig til Rådvad ved Dyrehaven, og et sving ind igennem denne og omkring Mathildebro, golfbanen, Eremitage Slottet og tilbage igen til Rådvad.

Vi starter altid ved Rådvad, den gamle knivfabrik, der nu er et center for gamle håndværk med bl.a. Stenhuggeri og Billedhuggerværksteder, smedier og Naturskole. Herunder ses lidt af stenhuggerens arbejder, som ligger og "flyder" ved hans værksted.

Gæt hvem der står i sin karakteristiske røde jakke derhenne......

...og lidt mere  af stenhuggerens......

Ved Naturskolen stod Mikkel Ræv - udstoppet ganske vist - og kiggede ud af glasdøren. I døren der skimtes til venstre stod en Hare....

For resten har de renoveret faldet fra det der hedder "Stampen", søen foran Knivfabrikken Rådvad. Der er 2 sådanne "fald" der i gamle dage drev selve vandmølle-hjulene. Før i tiden var der en gammel træbygning her, men nu kan man frit se faldet. I øvrigt er det Mølleåen der løber der.

Herunder kan ses det "stryg" hvor vi normalt ser en eller flere Vandstære stå og knikse eller "svømme" i det strømmende vand. De står på de sten man kan se hist og pist eller ved den væltede træ-stamme over åen....men denne gang var der ingen Vandstære. Ærgerligt.

Vi gik gennem den røde port, som er til Statsskovene herovre, og fortsatte mod Mathilde-broen. Undervejs nærmest eksploderede træ-kronerne til venstre for os og Ring-duer i store mængder fløj i panik væk i alle retninger. En rovfugl måtte være dukket op. Og faneme om vi så ikke, sekunder efter, lige pludselig så en Due-høg komme drønende på vores højre side lavt og parallelt med Mølleåen. Så forsvandt den mellem træerne. Bare et glimt på 3-5 sekunder. Herligt. Den var nok årsagen til "eksplosionen" i træ-toppene.

Ude på Mathilde-bro stod vi som vanligt og kiggede efter Isfugl.  Så vidt jeg husker har hr. Frank Desting vistnok set 2 stk. derude i år. For nogen år siden, en del år siden faktisk, stod Lillemor og jeg og så en enkelt Isfugl på få meters afstand i en 10 minutters tid. Den sad der på en gren bare 5-6 meter fra os ved broen og dykkede fra grenen i vandet efter små-fisk. Helt fantastisk at se den flotte fugl så tæt på i så lang tid. Siden har jeg kun set den en gang til der ved Mathilde-bro. Der ud af kan udledes. at vi (heller) ikke så Isfugl denne gang.

Men vi stod der, lige ankommet, så fløj en stor fugl over åen og satte sig på en stor vandret gren i et træ noget væk. Op med kikkerten og for pokker da.....det var en flot, fin stor dejlig Duehøg hun, der sad der. Den sad kiggede sig omkring i et par minutter før den fløj fra grenen af og forsvandt. Herligt med den oplevelse.

Når man se ser på de 2 billeder nedenfor, hver sin vej, kan man se, at det er godt Isfugle-miljø; ro og utilgængelighed for for mennesker, kondi-løbere (stønnere), Mountain-bike terrorister og hunde og masser af gode grene at have fangstplads fra:

....og så.....faneme om ikke der så kom en Vandstær og satte sig i Vandkanten på åens ene side. Det er første gang vi har set Vandstær der. Vandet er jo helt roligt og næsten uden bevægelse/strøm. Den kunne vi så se fouragere frem og tilbage der. Billederne er taget med mit lorte-kamera, Canon IXUS 860 IS Digital. Jeg ved godt, at dårlige billeder i 99 % af tilfældene skyldes m/k'eren bag kameraet, men det her er umuligt at styre. Jeg må simpelthen få taget mig sammen til at få et nyt.

Men altså......Vandstæren, med det hvide bryst, er der altså på de 3 næste billeder:

Vi fortsatte turen gennem skoven og rundede op mod golfbanen hvor Eremitage-slottet kan ses ude på sletten. Her opdagede vi på en stor rådden træ-stub en han Stor Flagspætte side og hakke i det.

Længere henne mødte vi de sædvanlige mængder af Då-dyr. Der er en vinterfoderplads i nærheden og derfor altid masser af dyr der. Vi så dog hverken Kronhjorte eller Sika-hjorte denne gang.

Dyrehaven er i øvrigt kendt for - i Europa (og vel også verdenen i al almindelighed) - for sine mange hvide Då-dyr. Herunder et par enkelte.....på lang afstand.

...og apropos Spætten, så passerede vi så denne udgåede træ-stamme fyldt  med spættens hakkede huller. Ret fascinerende, at sådan en fugl kan frembringe disse huller.....uden at få hovedpine.

Og vi endte rundturen ved at komme ned til Stampen  ved Rådvad igen. Her opdagede jeg - og I må tro mig på mit ord - 8 Stor Skallesluger ligge nede for enden af Stampen. Det er de hvide klatter, der ses på billedet herunder :-)

 

 

Iøvrigt var der også - udover mange Blishøns og Gråænder - 2 stk. Troldænder og 2 stk. Hvinænder. Det er lidt siden jeg sidst har set Hvinænder, så en dejlig fugl at slutte turen af med.

Endnu en udfordring....

I forrige indlæg beskrev jeg en udfordring fra Jens Drejer om de 10 bøger, der har på en eller anden måde har gjort størst indtryk på mig. En svær opgave at få, da der er mange gode bøger, der er læst gennem tiden og som snildt kunne have været på listen.

....og faneme så, om ikke jeg fik endnu en udfordring på Facebook af samme slags, denne gang om Film, og denne udfordring fra Troels Munk Krogh...

-------------

 

Troels M. Krogh

for 21 timer siden via mobil ·

• Lene Bodekær Herler sendte mig dette (som Lene modtog fra Hanne Lauritzen)
  
  Skriv de 10 film, der ikke kan slippe sit tag i dig. Ikke nødvendigvis store mesterværker, men dem du umiddelbart kommer i tanke om. Send udfordringen videre til ti andre samt til mig.
  
  Her 10 af mine yndlingsfilm:
  
  Stanley Kubrick: Rumrejsen år 2001
  Zorbas Dans
  Amadeus
  Matrix
  Den pragtfulde italienske film: Cinema Paradiso
  Tilværelsens ulidelige lethed
  Den svenske film: Den enfoldige morder
  Visconti: Døden i Venedig
  Charlie Chaplin: Diktatoren
  Pink Floyd: The Wall
  
  Men nu videresender jeg til 10 personer samt til Hanne Lauritzen.
  
  Björg Rafnsdottir
  Jörundur Rafn Arnarson
  Klaus Malling Olsen
  Johannes Egede
  Merethe Hyldahl
  Søren Brinch
  Jan Dresler
  Lise Hjelm
  Louise Krogh Lukassen
  Kim Lyak

  
  

  1Synes godt om · · Del · Stop notifikationer · Skjul på tidslinje 

--------

Hmm....igen tog jeg udfordringen op og selvom det ikke fremgår af udfordringen lavede jeg listen med det samme....altså uden forudgående betænkningstid - som jeg havde gjort med Bog-udfordringen, hvor jeg havde gået det meste af formiddagen og grublet - og nedfældede de 10 film jeg synes har gjort mest indtryk på en eller anden måde....og her er de:

 

Jan Dresler Har lige gennemgået den samme manøvre med bøger :)

The result of the Jury is as follows:

Gettysburg.
Gone with the Wind.
Jurassic Park 1.
Starwars 4-5-6 (de originale)
Amadeus
Farinelli (ikke den med Poul Bundgaard)
HEAT
Godfather
Deep Throat (ja, DEN film)
Et døgn med Ilse.

Jeg fik den tilsvarende udfordring om bøger. Skrev et blog-indlæg om det, som kan læses her:

Mellem himmel og jord: En udfordring......

muligheder.blogspot.com

for 19 timer siden · Synes godt om · 1 · Fjern forhåndsvisning

.....og hvorfor nu lige de 10 film, vil nogen måske spørge, så her er - kort, tror jeg nok - hvorfor:

 

Gettysburg.

 

Dem, der har fulgt min blog, ved at en af mine store interesser er den amerikanske borgerkrig 1861 - 1865. Under denne, i dagene 1.-3.Juli 1863 stod et af de største slag under borgerkrigen ved den lille landsby Gettysburg i Pennsylvania. Denne film blev lavet i 1993 og omhandler kun de 3 dage slaget varede. Den er stort set 99 % korrekt i alle henseender og for en gangs skyld en film UDEN KVINDELIG MEDVIRKEN OVERHOVEDET. Det er en fantastisk film. At jeg så har været derovre i Gettysburg 2 gange, i 2010 og 2012, og brugt dagevis på at gå rundt på slagmarken og opleve de steder der blev kæmpet, sætter filmen i højsædet for mig.

 Gone with the Wind. (Borte med blæsten).

Også en film om den amerikanske borgerkrig, men mest fordi den er den første film-teater film i Farve. Den havde premiere i 1939, altså før 2. Verdenskrig. Der er mange myter omkring denne her film som f.eks. at man ikke havde nogen kvindelig hovedrolle-indehaver da filmatiseringen begyndte. Selve bogen, skrevet af Margareth Mitchell, var udkommet i 1936 og var blevet et kæmpehit i USA. Filmselskabet der købte rettigheden, havde Clark Gable i sin stald og selvfølgelig skulle han spille den mandlige hovedrolle Rhett Butler og det var også meldt ud. Men den kvindelige hovedrolle....filmselskabet havde ikke lige en skuespillerinde i sin stald, som man mente kunne bære rollen igennem. Mange store stjerner fra dengang blev foreslået, nogen endda prøvefilmet, men ingen havde det, der kunne blive til den kvindelige hovedrolle Scarlet O'Hara. De andre filmselskaber faldbød deres egne stjerner, men ingen fandt nåde for instruktørens øjne. Man fik så en forholdsvis ukendt og ung engelsk skuespillerinde, Vivien Leigh, hentet over til prøvefilming. Selve optagelserne var i gang med de scener hvor den kvindelige hovedrolle ikke var med i. Blandt andet optog man scenen, hvor Georgia's hovedstad Atlanta, bliver brændt af og de optagelser var Vivien Leigh blandt ude at se sammen med Clark Gable. Det korte af det lange blev, at Vivien Leigh fik rollen og spillede den med stor succes.
At filmen så i mange år blev spillet i Malmø og københavnere og andet godtfolk sejlede derover for at se den, gav anledning til navnet "Scarlet-bådene" for de små færger, der sejlede fra Havne-gade til Malmø og som folk sejlede med for at se filmen hinsidan.
...og hvem kender ikke Rhett Butler's berømte slutreplik i filmen: " Frankly my Dear, I dont' give a damm......"

 

Jurassic Park 1.

Også denne film er fra 1993. Den er simpelthen fantastisk i sin type og i sær i sin ide, som er en af grundene til at jeg synes den er kanon. Tænk, at få ideen til filmen. Tænk at få den ide, at man ud af en myg, der er indkapslet i 70-90 millioner år gammel rav, kan udvinde blod som myggen har suget af dinosaurer og så ud af disse små "stumper" blod, kan gen-skabe Dinosaur DNA og putte det ind i eksisterende nulevende padde-DNA og dermed genskabe Dinosaurerne fra 70-90 mill. år siden og så lade en u-beboet Ø ud for Venezuela's kyst blive en ZOO for disse dyr.
Ud over at filmen er flot lavet, så er det simpelthen ideen til at få filmen og den der DNA-historie, der kan gøre mig hel høj.



Star Wars 4-5-6 (de originale)

Den første Star Wars film havde Premiere i 1977 og havde som undertitlen "A new hope" og med nummeret IV. Mærkeligt - der havde jo ikke været nogen nr. 1, II eller III ? . Og den næste i rækken havde nr. V og den næste igen nr. VI. Disse 3 med Mark Hamilton i hovedrollen som Luke Skywalker, Harrison Ford som Han Solo, Carrie Fisher som Prinsesse Leia og Alec Guinness som Obi-Wan Kenobi er "de rigtige" Star Wars film efter min mening. OK - lidt primitive i forhold til efterfølgerne...eller forløberne Episode 1, II og III som jo blev lavet mere end 20 år efter.
Det er ren ramasjang, cowboy'dere og indianere i en fremtidsudgave....men sikke en ide og især indledningsteksten til den allerførste film, hvor man bare ser et sort univers med lidt stjerner på langt væk, og hvor så der kommer en rulle-tekst kørende nedefra og forsvindende ind mod centrum af det sorte univers: " I en fjern Galakse for lang tid siden.......o.s.v., o.s.v." Fantastisk ikke ? Ikke noget fremtidshurlumhej, men en historie der er foregår for mange, mange (årtusinder) år siden...... simpelthen genialt og gør mig høj med den ide.


Amadeus.

Milos Forman's film fra 1984 om Wolfgang Amadeus Mozart. En simpelthen fantastisk film og verdenens absolut bedste komponist I ALLE GENRE. Måske er Tim Hulce som Mozart en smule overdrevet spillet og måske derfor fik han ikke en Oscar for denne hovedrolle, men alt i alt en genial film. I filmens indledning sidder den aldrende italienske komponist Salieri på et sindsygehospital i Wien og fortæller en præst om hvordan han første gang hørte Mozarts musik, i dette tilfælde mit absolutte favorit-stykke ovenikøbet, nemlig Gran Partita (KW 361 Senerade for træ-blæsere) 3. sats ...Oh fryd - man kan høre Englene eller noget lignende i denne sats....Men altså, den måde Salieri i filmen beskriver den 3. sats er simpelthen.....simpelthen....Guddommelig.



Farinelli (ikke den med Poul Bundgaard)

Historien/filmen om verdenens mest kendte Kastrat-sanger fra 1994. OK - en udmærket film, men musikken og sangen......jeg siger jer, igen - Englene kan høres - Guddommelig musik og sang. Jeg kan mægtig godt lide opera-musik, musik fra Barokken og fremad....fra 1650'erne og frem til efter Mozrt's død i 1791 og herunder også kastrat-sangere eller snarere deres sang.....selvom de ikke eksisterer mere og tak for det (av,av). Man har her fået nogen af verdenens bedste kontra-tenorer og sopraner til at lægge stemmer til sangene og det er simpelthen bare sublimt.
Derfor.


HEAT

Simpelthen den mest action-mættede Forbryder-film fra 1995 med verdensklasse navne med Al Pacino og Wes Study m.fl. som hårdkogte kriminalbetjente, Robert de Niro, Val Kilmer, Tom Sizemore, Kevin Gage m.fl. som endnu mere hårdkogte forbrydere, med Jon Voigt som bagmand/pengevasker, Ashley Judd og Amy Brenneman som nogen af kvinderne omkring dem. Ganske enkelt verdensklasse navne i hele rollebesætningen. 


Godfather

Filmen der gav Marlon Brando hans come-back som Don Vito Corleone i 1972. Filmen over alle Mafia-film. Også her er en meget ung Al Pacino med og han får hovedrollen i de 2 efterfølgere.
jeg ved ikke hvad jeg skal sige, men det er også action-mættede film, nogen gange i et meget roligt tempo, og med fantastisk skuespil hele vejen rundt. Den er simpelthen bare ikke til at komme udenom.



Deep Throat (ja, DEN film)

Den amerikanske første porno-spillefilm fra 1972 med Linda Lovelace i hovedrollen....som sig selv...og med Harry Reems i den mandlige hovedrolle.

Jeg tror den kom til Danmark i løbet af 1973 og var vistnok fast på plakaten i Nygade-Biografen på Strøget i lang, lang tid. Jeg var jo en 17-18 år da den film kom frem og jeg kan huske, at jeg luskede ind til den sene forestilling iført Packa-Coat med opslået hætte....man skulle jo nødigt ses, vel ? - og det gjorde de fleste andre biografgængere også. Men spændende var det dengang - så den vel et par gange...eller ti.


Et døgn med Ilse.

En film fra 1971 af dokumentaristen Annelise Hovmand. Har vel set den i samme alder og periode som jeg så Deep Throat i. Man følger i et døgn stripperen (og porno-modellen)  Ilse Damgaard, til Liveshow (og der blev sandelig ikke skjult noget hos de optrædende der) i en af de klubber der fandtes dengang, blive interviewet af et amerikansk journalist-ægtepar, på indkøb, samtaler med hendes venner, til et Party om aftenen hos en eller anden diplomat hvor hun og andre også laver strip og Liveshow....

Ja - en noget anderledes liste end de fleste andres, vil jeg tro.....og så alligevel ikke. Jeg giiiiider ikke se romantiske film eller såkaldte "problem-film" eller Lars von Trier-film - de siger mig intet.

Så hellere film med lidt action i eller som de 2 nævnte film, Amadeus og Farinelli, hvor jeg ved at der er noget i, som jeg kan lide.

2 film, krigsfilm vel at mærke og omhandlende 2.verdenskrig, som egentlig også burde være på listen er

Das Boot af Wolfgang Petersen og omhandlende et tysk U-Båds togt under 2. Verdenskrig. Bygger på den autentiske beretning af Lothar Günther Buchheim, som var Propaganda-journalist i den tyske Kriegsmarine under krigen og som fik lov at komme med på et U-bådstogt. Det er ikke så meget action der er i filmen, men mere de skuespilsmæssige præstationer som det psykologiske aspekt under sådan et togt, der siger mig noget.

 

 

 

Der Untergang om Hitlers sidste dage, som bygger på en af Hitlers sekretære Traudl Junge's selvbiografiske bog om de sidste dage i bunkeren i Berlin.
Også for denne films vedkommende er det skuespillerpræstationerne  og det psykologiske aspekt der tæller for mig.

Der kunne være flere....men sådan er det.

Film, der altså poppede op, da jeg fik udfordringen fra Troels.

En udfordring......

Jeg er (som mange andre) også på Facebook. Jeg blev lokket til det. Selvfølgelig blev jeg det. Og det har vist sig at være ret sjovt. Med det menes, at jeg er kommet i kontakt - og kun på Facebook - med "gamle" skolekammerater, kammerater fra barndommen af, familie i Sverige og så også en masse andre mennesker. På et tidspunkt havde jeg flere hundrede "venner"; af disse havde jeg måske selv anmodet de 50 "om venskab" og de fleste af dem er de 3 ovenfor nævnte kategorier. Resten var folk der har anmodet mig om venskab. På et tidspunkt rensede jeg virkelig ud i flokken og kom ned på små 100 stykker men er nu oppe på 120. Derudover er jeg med i noget over 10 grupper fortrinsvis om historie og gamle dage og den amerikanske borgerkrig...der er og et par andre til. Disse grupper følger jeg meget, for de er rigtig gode kilder til oplysning om de interesser jeg nu har.

Nok om det. På Facebook sker der mange ting. En af de ting der kan ske, er at man bliver "udfordret" på den sjove måde. Man modtager utal af invitationer til at deltage i alle mulige slags spil, begivenheder o.s.v. som jeg konsekvent afviser. F.eks. mangler jeg fuldstændig det der "spille-gen"; det siger mig intet og kan ikke ophidse mig og det er alt som Poker, Ludo og mange andre mærkelige spil der florerer på Facebook. Men nu i dag...eller rettere her til morgen, så dumpede en "udfordring" op hos mig fra en af de bedste bloggere jeg kender, nemlig Jens Drejer (tryk på hans navn og læs hans blog; den er rigtig god). Jens, som jeg også er ven med på Facebook, skrev eller sendte nedenstående "udfordring":
-----------------

 

Jens Drejer

for 6 timer siden ·

Jeg fik denne af Søren Schauser . Reglerne er som følger: ''In your status line list 10 books that have stayed with you in some way. Don't take more than a few minutes and don't think too hard. They don't have to be 'right' or 'great' works, just the ones that have touched you. Tag 10 friends, including me, so I can see your list."

Dickens: Bleak House.
Tolstoj: Krig og fred.
Virginia Woolf: Bølgerne.
Hallgrimur Helgason: Stormland.
H.C. Branner: Ingen kender natten.
Boris Vian: Efterår i Peking.
Elsa Gress: Simurghen.
Houellebecq: Elementarpartikler.
Alexandre Dumas: Greven af Monte Cristo.
Thomas Bernhard: Udslettelse.

Jeg sender udfordringen videre til: Kell Commerau Madsen, Charlotte Lundgren, Jan Dresler, Lene Christensen, Sune Borkfelt, Sanne Hamann Pauner, Uffe Jerner, Anna Chris Thompson, Susanne Angeline Wodickh, Arild Batzer ........

God fornøjelse til jer alle sammen. Jeg håber, at det er sådan en "opgave" som I vil nyde lige så meget som mig. Jeg synes det er enormt sjovt, at lave sådan en liste, men jeg synes det er mindst lige så sjovt, at læse andre folks lister ....

Synes ikke godt om længere · · Del · Stop notifikationer · Skjul på tidslinje

• 
  

  Du og 4 andre synes godt om dette.
• 

  

  Jens Drejer Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at bortset fra de to nederste, så har jeg læst alle disse bøger mellem 5 og 15 gange. Det er virkelig bøger som "have stayed with me" og fascineret mig rigtig meget. Det er bøger, som jeg ikke har været i stand til at slippe igen. :D

  for 6 timer siden · Synes ikke godt om længere · 3

 

--------

 

Hmmmm......den sad jeg så i morges og grundede en del over. Af de 10 bøger som Jens selv remser op, så kender jeg de 3, som jeg også har læst om end det er mange år siden: Tolstoj's Krig og Fred, H.C.Branner's Ingen kender natten samt Alexander Dumas' Greven af Monte Christo. De andre på listen siger mig ingenting; hverken forfatter eller titel. En af Jens' venner har svaret ham med en liste og her er der kun en der siger mig noget, nemlig Lev stærkt dø ung....som, hvis det er den jeg tænker på, også er blevet filmatiseret med Humphrey Bogart.

....og så sidder man der og tænker, hvilke bøger jeg har læst og som lever op til de krav som Jens beskriver i sin udfordring: at det ikke behøves at være store værker/bøger, men bare bøger som har påvirket/mærket mig på en eller anden måde........hold da op.....jeg har læst i 1000-vis af bøger gennem tiderne; dels har jeg altid været en flittig biblioteks-låner, dels har jeg og Lillemor købt i stakkevis af bøger gennem tiderne......men hvilke 10 har gjort et u-udsletteligt indtryk hos/på mig ??....hold da op.....

Jeg har gået hele formiddagen og tænkt på den udfordring. Som sagt, jeg har læst rigtig mange bøger gennem tiderne og der har sandelig været gode bøger imellem men der har også været rene skod-bøger og bøger som jeg er startet på men som jeg aldrig har læst færdig af den simple grund at de bare ikke fangede mig. En bog skal fange mig indenfor de første 20 sider....måske 30 sider....nej 20 sider og gør den ikke det, så ryger den ud/retur.

For mange, mange år siden, løb jeg ligesom "tor for bøger" og anede ikke rigtig hvilke bøger, genre, forfattere e.t.c. jeg skulle give mig i kast med. Jeg pålagde mig derfor følgende: At gå ind på biblioteket, stoppe ved en-eller-anden-række, gå ind og stoppe et sted, strække armen ud og tage en bog helt tilfældigt og så tvinge mig" til at læse den. Det gav godt nok nogen sjove oplevelser; jeg fik læst om rets-pleje, mental-hygiegne, buddistisk lære og tre-panantion med læsning gennem det tredje øje og rejser på astral-legemerne, om jernbanebygning, rejsebeskrivelser i det 1700 århundrede, skølitterære bøger hvis forfattere jeg ikke kendte og i dag ikke kan huske. Faktiskt fik jeg læst og lært meget som i dag ligger et sted "hard-disken" og som dukker op, når et eller andet emne popper op i en diskussion, et radio- eller tv- program o.s.v.

Jeg har læst enormt meget skønlitterært gennem tiderne i alle mulige genre og af alle mulige forfattere. Jeg har også læst en masse og læser vel i dag og ca. 20 år tilbage mest fag-litteratur indenfor mine interesseområder. Det kan ses på mine boglister, som er ude til højre her på denne min blog. Og alle de bøger, som jeg har lavet lister på, dem lever jeg bogstaveligt med til dagligt og vender tilbage til dem hele tiden simpelthen af interesse. Og det er 99,9 % fag-bøger af en slags.

Mens jeg har tænkt på det her med bøger, de skøn-litterære altså, så er jeg kommet der til, at jeg ikke har nogen decideret favorit-bøger. Jeg har nok snarere favorit-forfattere. Folks måde at skrive på betyder meget, som nævnt tidligere...det her med at fange.....stemninger, sprogets virkemåde, ordenes flyden og lyd og det musiske i dem.....svært at forklare, men lad mig remse en stribe forfattere op som jeg godt kan lide at læse af netop de grunde som nævnt ovenfor: Simenon, Sjöwall og Wahlöö, Dan Turéll, Jan Guilluo, Leif Davidsen, nogle enkelte af Dan Brown. For disse forfattere er det sproget der fanger hos mig. Den måde de bruger sproget på. Igen - svært at forklare, men "de ligger godt i munden".....om jeg så må sige....

Men OK - jeg har lavet en liste på 10 "bøger" som har gjort indtryk på mig under den ene eller den anden form. De 8 første vender jeg tilbage til igen og igen. Jeg har ikke listet dem i nogen form for favorit-rækkefølge, men her de:

Jennings Cooper Wise: The long arm of Lee vol 1+2 (om organisationen og udviklingen af sydstaternes artilleri gennem den amerikanske Borgerkrig 1861-1865).

Achton Friis: Danmarksekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-08.

 

Peter Englund: Poltava (om den svenske konge Karl d. XII nederlag ved Poltava i 1709).

Mullarney, Svensson, Zetterström og Grant: Fugle i felten (Fugle-identifikation).

Constantin Hansen: En guldaldermaler i Italien. C.H.'s brev hjem om sin ophold i Italien 1835-1843.

H.P.Rohde: Danske kunstnere i Rom. En doktorafhandling om et maleri.

Erland Porsmose: Johannes Larsen.

Anders Zorn: Självbiografiska anteckninger. (Zorn's selvbiografi).

Anders Bodelsen: Straus. En roman om en forfatter, der skriver en roman om 2 andre forfatteres indbyrdes jalousi-fyldte forhold.

Color Climax. Pornoblad fra vist nok 1980'erne

De 9 førstnævnte bøger på listen har jeg. Color Climax har jeg ikke (mere).

At jeg nævner et Porno-blad skyldes, at jeg er vokset op i den tid hvor porno'en blev frigivet og alle disse blade opstod ligesom der var Live-shows klubber og begyndende porno-filmsindustri. Det gjorde et vældigt indtryk på mig dengang. Som de fleste (selvom de ikke vil vedgå det offentligt) har jeg set både porno-blade og porno-film og endda overværet et rigtigt Live-show en gang. Jeg har også kendt nogen, der var "indenfor branchen" og det både udøvende og producenrede. Jeg har tit og ofte tænkt på, hvad det er/var, der fik folk til at gøre "det der" på foto og på film. Hvad var det, der fik dem til det ? Har endda læst lidt om det, selvom der ikke er meget indenfor emnet...det er jo nærmest ovre i psykologien vi er her.

I det hele taget, så har mennesket og dets reaktioner i alle henseender altid fascineret mig. Selvom jeg ikke har bøger selv om psykologi, så har jeg da læst en del om det. Jeg "elsker" at "se" på mine medmennesker og prøve at forstå netop deres reaktionsmønstre, deres livsværdier o.s.v., o.s.v. Jeg kan få timer med at bare sidde og betragte folk.........så ved I det :-)

Men det var så lidt om Jens Drejer's udfordring....en sjov en ved nærmere eftertanke.