I går formiddags fik Lillemor den glimrende ide, at vi skulle i biografen. Jeg fik 2 valg; "Den Hundrede-årige...", en svensk filmkomedie og "A late quartet", en film om en stryger-kvartet. Den sidstnævnte vandt med overvældende majoritet.....
Og hvorfor så det ?...eller hvorfor så lige den film, skulle jeg måske sige/skrive ?. Jo - fordi en af hovedrollerne er med en af de bedste amerikanske mandlige skuespillere jeg kender, nemlig Christopher Walken.
Filmen her, "A late Quartet" handler om en klassisk stryge-kvartet; Daniel Lerner, 1.violinist (Mark Ivanir), Robert Gelbart, 2. violinist (Philip Seymour Hoffman), som er gift med Bratch-spilleren Juliette Gelbart (Catherine Keener) og cello Peter Mitchell (Christopher Walken). Kvartetten har 25 års jubilæum og de skal til at planlægge deres Jubilæumssæson hvor de bl.a. skal spille deres "kendingsnummer", nemlig Beethovens strygekvartet Opus 131, som er kendetegnet ved at alle 4 satser spilles uden pauser...altså ud i en lang køre. Der sker det, under deres første prøve til denne sæson, at cellisten Peter Mitchell (Christopher Walken), der i øvrigt er ca. 25 år ældre end de 3 andre medlemmer af kvartetten, ikke rigtig kan få det til at glide. De aftaler en ny øve-dag ugen efter. I ugen der kommer går Peter til lægen, bliver undersøgt med blodprøver og MR-scanning og får konstateret symptomer til begyndende Parkinson's syndrom/sygdom.
Der fra udvikler filmen sig så ret dramatisk. Peter meddeleler nemlig, at godt nok findes der medicin der kan forhale udviklingen af Parkinson's, men at han ikke kan spille så perfekt som han vil, så han vil stoppe i kvartten. Han og de andre kender dog en ny ung kvindelig cellist som de kan få ind i stedet for og det anbefaler han de andre at gøre. Der sker nu det, at 2 violinisten i forbindelse hermed, nu ytrer ønske om at komme til at spille nogle numre/stykker som 1. violinist, altså at han og den anden violinist skal skiftes til at spille henholdsvis 1. og 2. violin. Dette huer ikke 1.violinisten Daniel og hvad værre er, så bakker Roberts hustru, bracth-spilleren Juliette, op om Daniel som 1. violinist. Robert føler sig svigtet, havner i en brandert i en anden kvindes seng - et engangs-knald - som Juliette ikke kan tilgive ham og derfor smider ham ud. For at det ikke skal være løgn, så indleder deres datter Alexandra (Imogen Poots),der er et stort violinist-talent og som får undervisning af Daniel, ovenikøbet et forhold til netop Daniel på trods af aldersforskellen på 20-25 år.
Hvad det hele ender med, det må I gå i biografen og se.
Undervejs i filmen sidder man jo og ser, at de "virkelig spiller" på deres instrumenter, alene eller sammen, og det ser rigtigt ud....det her med at fingrene vibrere på henholdsvis violinernes eller cello'ens halse. Det SER meget rigtigt og autentisk ud (og ikke mindst det lyder rigtigt). Bagefter, i rulleteksterne (vi var kun 5 i hele biografsalen der så dem til ende) konstaterede jeg, at Christopher Walken havde haft 3 cellister til at coache sig, 1.violinisten også 3 coaches, 2.violinisten 2 coaches og bratchisten hele 5 coaches. Det må have været et kæmpearbejde at "komme til at se rigtig ud". Men det virker, siger jeg jer.
Og hvorfor nu Christopher Walken ?? Jo - de fleste kender ham fra denne scene i filmen "The Deer Hunter" fra 1978:
Også den er en fantastisk film og hvor det er første gang jeg stødte på Christopher Walken som skuespiller. En fantastisk rolle. Han er nok mest kendt for at spille sådan lidt mærkelige karakterer og forbrydere; for eksempel er han nok den eneste skuespiller, der har spillet forbryder i både James Bond film og i Batman film....hvis det så ellers er noget....
Og så kan jeg godt lide, at han ellers altid har været "den samme person" altid; ikke noget med farvning af hår eller kosmetiske operationer. I filmen "A late Quartet" er han altså 69 år gammel, da den bliver indspillet/har Premiere i 2012.
......men gak ind og se filmen "A late Quartet", der har fantastiske skuespilspræstationer hele vejen rundt. Den er det værd.
søndag den 5. januar 2014
onsdag den 1. januar 2014
Godt nytår 2014 til alle .....
Om Dronningen er, ved jeg såmænd ikke rigtig. Hvad var lige det der ? Vi var hos min storebror og holde Nytårsaften og sad, som mange andre, også og så Dronningens Nytårstale. Noget tyndbenet denne gang, synes jeg. Eneste jeg rigtigt bed mærke i var noget med at godt nok er Danmark et lille land, men vi skulle ikke blive et småligt land. Men, men, men........jeg bemærkede, at hun (denne gang ?) hakkede ganske gevaldigt i det, måtte stoppe op, læse igen og igen og endda en gang sagde "undskyld" for sin hakken o.s.v. Er det hendes alder der spiller ind nu, hvordan det ellers kan mærkes ? Jeg synes godt nok det var en rystende, usikker præstation af Monarken....slet ikke den Margrethe vi plejer at kende. Jeg synes også der var noget med stemmen....måske mørkere eller noget...ved det ikke....men et eller andet var da ikke som det plejer.
Vi gik en lille tur - vores ellers sædvanlige - omkring Københavns Havn i dag. Ved Nyhavn var der spærret af en del af vejen, så vi måtte over på den anden side, for at komme videre. Grunden ses her:
...et af husene i Nyhavn havde været i brand her Nytårs-nat. Så det i nyhederne. Som det ses (mit mobil-kamera-foto), er det huset med værtshuset "Havfruen" det gik ud over. Vi bemærkede, at i huset til højre for, i det allerøverste vindue (der er en mast foran) sås (elektrisk) lys i en lyse-krone......huset der, eller i det mindste tag-etagen, har åbenbart ikke taget (særligt) skade. Ingen af de 2 huse på hver side af "Havfruen" så ud til at have taget skade (man kan jo aldrig vide) og om det kun er taget og måske øverste etage der er ramt, er i så fald billigt sluppet.
Og så lige en påstand her om fuglekiggere. DER ER NOGEN DER IKKE HAR ET LIV ! ! ! Her er hvad jeg fik på Facebook Juleaften (jeg så det først selv langt op ad dagen 1.Juledag).....bemærk datoen og klokketidspunkterne:
----------------

Det er altså noget rod med de der Hedepibere. Jeg troede tidligere, at jeg havde overblikket, men det synes jeg altså ikke rigtigt længere: http://birdingfrontiers.com/ 2013/12/21/ buff-bellied-pipit-on-the-wirra l/#comments
Jeg vil gerne have, at rubescens ser ud som følgende: http://www.netfugl.dk/ pictures.php?id=showpicture&pic ture_id=43057, og bliver forvirret over, hvis de kan ligne japonicus lige så meget som den aktuelle fugl fra England eller som denne: http://www.netfugl.dk/ pictures.php?id=showpicture&pic ture_id=43501
Jeg vil gerne have, at rubescens ser ud som følgende: http://www.netfugl.dk/
------------------------
At sidde og kigge og studere et eller andet kræ, gå på Facebook for at få hjælp og det kl. 19,19 Juleaften, hvor de fleste sidder og spiser jule-mad, danser om jule-træ eller pakker gaver ud.......ja - så har man intet liv eller familie ....og hvis man har familie, så dybeste medlidenhed med familien.
Og det samme gælder de 3 der svarer....også her på Jule-aften.....intet liv o.s.v. ......
Nåh - nok om det. Det må de om.
For mig selv, så ser jeg med en hvis nervøsitet frem til at starten af det ny arbejdsår 2014. Der er som bekendt trådt en hel ny lovgivning i kraft på Kontanthjælpsområdet (nye indplaceringer, nye satser og nye samlivsregler) som med statsgaranti får betydning for en hel del mennesker i dette land. Personligt kan jeg godt være enig i en del af intensionerne for Regeringens nye tiltag, men jeg er bange for, at konsekvenserne kan få "grimme" effekter for mange.....nogen regeringen ikke lige har tænkt på. Nu får vi at se. Og blandt de første, der får dette at se er blandt andre jeg, da jeg sidder i forreste række for Borgernes henvendelser......derfor med en hvis "spænding og nervøsitet".....
Og husk, at Nytårs-forsætter, som sædvanligt, kun er "to-do-lister" for de første 14 dage af Januar måned.....
Godt nytår til alle.
Etiketter:
2014,
dronningen,
fuglekiggere,
Nyhavn,
nytår,
nytårstale
søndag den 29. december 2013
En lille tur til Rådvad....
I denne Juletid har man godt af at komme ud og bevæge sig, så det gjorde vi så idag. En lille tur som vi har gået så mange gange før, nemlig til Rådvad ved Dyrehaven, og et sving ind igennem denne og omkring Mathildebro, golfbanen, Eremitage Slottet og tilbage igen til Rådvad.
Vi starter altid ved Rådvad, den gamle knivfabrik, der nu er et center for gamle håndværk med bl.a. Stenhuggeri og Billedhuggerværksteder, smedier og Naturskole. Herunder ses lidt af stenhuggerens arbejder, som ligger og "flyder" ved hans værksted.
Gæt hvem der står i sin karakteristiske røde jakke derhenne......
...og lidt mere af stenhuggerens......
Ved Naturskolen stod Mikkel Ræv - udstoppet ganske vist - og kiggede ud af glasdøren. I døren der skimtes til venstre stod en Hare....
For resten har de renoveret faldet fra det der hedder "Stampen", søen foran Knivfabrikken Rådvad. Der er 2 sådanne "fald" der i gamle dage drev selve vandmølle-hjulene. Før i tiden var der en gammel træbygning her, men nu kan man frit se faldet. I øvrigt er det Mølleåen der løber der.
Herunder kan ses det "stryg" hvor vi normalt ser en eller flere Vandstære stå og knikse eller "svømme" i det strømmende vand. De står på de sten man kan se hist og pist eller ved den væltede træ-stamme over åen....men denne gang var der ingen Vandstære. Ærgerligt.
Vi gik gennem den røde port, som er til Statsskovene herovre, og fortsatte mod Mathilde-broen. Undervejs nærmest eksploderede træ-kronerne til venstre for os og Ring-duer i store mængder fløj i panik væk i alle retninger. En rovfugl måtte være dukket op. Og faneme om vi så ikke, sekunder efter, lige pludselig så en Due-høg komme drønende på vores højre side lavt og parallelt med Mølleåen. Så forsvandt den mellem træerne. Bare et glimt på 3-5 sekunder. Herligt. Den var nok årsagen til "eksplosionen" i træ-toppene.
Ude på Mathilde-bro stod vi som vanligt og kiggede efter Isfugl. Så vidt jeg husker har hr. Frank Desting vistnok set 2 stk. derude i år. For nogen år siden, en del år siden faktisk, stod Lillemor og jeg og så en enkelt Isfugl på få meters afstand i en 10 minutters tid. Den sad der på en gren bare 5-6 meter fra os ved broen og dykkede fra grenen i vandet efter små-fisk. Helt fantastisk at se den flotte fugl så tæt på i så lang tid. Siden har jeg kun set den en gang til der ved Mathilde-bro. Der ud af kan udledes. at vi (heller) ikke så Isfugl denne gang.
Men vi stod der, lige ankommet, så fløj en stor fugl over åen og satte sig på en stor vandret gren i et træ noget væk. Op med kikkerten og for pokker da.....det var en flot, fin stor dejlig Duehøg hun, der sad der. Den sad kiggede sig omkring i et par minutter før den fløj fra grenen af og forsvandt. Herligt med den oplevelse.
Når man se ser på de 2 billeder nedenfor, hver sin vej, kan man se, at det er godt Isfugle-miljø; ro og utilgængelighed for for mennesker, kondi-løbere (stønnere), Mountain-bike terrorister og hunde og masser af gode grene at have fangstplads fra:
....og så.....faneme om ikke der så kom en Vandstær og satte sig i Vandkanten på åens ene side. Det er første gang vi har set Vandstær der. Vandet er jo helt roligt og næsten uden bevægelse/strøm. Den kunne vi så se fouragere frem og tilbage der. Billederne er taget med mit lorte-kamera, Canon IXUS 860 IS Digital. Jeg ved godt, at dårlige billeder i 99 % af tilfældene skyldes m/k'eren bag kameraet, men det her er umuligt at styre. Jeg må simpelthen få taget mig sammen til at få et nyt.
Men altså......Vandstæren, med det hvide bryst, er der altså på de 3 næste billeder:
Vi fortsatte turen gennem skoven og rundede op mod golfbanen hvor Eremitage-slottet kan ses ude på sletten. Her opdagede vi på en stor rådden træ-stub en han Stor Flagspætte side og hakke i det.
Længere henne mødte vi de sædvanlige mængder af Då-dyr. Der er en vinterfoderplads i nærheden og derfor altid masser af dyr der. Vi så dog hverken Kronhjorte eller Sika-hjorte denne gang.
Dyrehaven er i øvrigt kendt for - i Europa (og vel også verdenen i al almindelighed) - for sine mange hvide Då-dyr. Herunder et par enkelte.....på lang afstand.
...og apropos Spætten, så passerede vi så denne udgåede træ-stamme fyldt med spættens hakkede huller. Ret fascinerende, at sådan en fugl kan frembringe disse huller.....uden at få hovedpine.
Og vi endte rundturen ved at komme ned til Stampen ved Rådvad igen. Her opdagede jeg - og I må tro mig på mit ord - 8 Stor Skallesluger ligge nede for enden af Stampen. Det er de hvide klatter, der ses på billedet herunder :-)
Vi starter altid ved Rådvad, den gamle knivfabrik, der nu er et center for gamle håndværk med bl.a. Stenhuggeri og Billedhuggerværksteder, smedier og Naturskole. Herunder ses lidt af stenhuggerens arbejder, som ligger og "flyder" ved hans værksted.
Gæt hvem der står i sin karakteristiske røde jakke derhenne......
...og lidt mere af stenhuggerens......
Ved Naturskolen stod Mikkel Ræv - udstoppet ganske vist - og kiggede ud af glasdøren. I døren der skimtes til venstre stod en Hare....
For resten har de renoveret faldet fra det der hedder "Stampen", søen foran Knivfabrikken Rådvad. Der er 2 sådanne "fald" der i gamle dage drev selve vandmølle-hjulene. Før i tiden var der en gammel træbygning her, men nu kan man frit se faldet. I øvrigt er det Mølleåen der løber der.
Herunder kan ses det "stryg" hvor vi normalt ser en eller flere Vandstære stå og knikse eller "svømme" i det strømmende vand. De står på de sten man kan se hist og pist eller ved den væltede træ-stamme over åen....men denne gang var der ingen Vandstære. Ærgerligt.
Vi gik gennem den røde port, som er til Statsskovene herovre, og fortsatte mod Mathilde-broen. Undervejs nærmest eksploderede træ-kronerne til venstre for os og Ring-duer i store mængder fløj i panik væk i alle retninger. En rovfugl måtte være dukket op. Og faneme om vi så ikke, sekunder efter, lige pludselig så en Due-høg komme drønende på vores højre side lavt og parallelt med Mølleåen. Så forsvandt den mellem træerne. Bare et glimt på 3-5 sekunder. Herligt. Den var nok årsagen til "eksplosionen" i træ-toppene.
Ude på Mathilde-bro stod vi som vanligt og kiggede efter Isfugl. Så vidt jeg husker har hr. Frank Desting vistnok set 2 stk. derude i år. For nogen år siden, en del år siden faktisk, stod Lillemor og jeg og så en enkelt Isfugl på få meters afstand i en 10 minutters tid. Den sad der på en gren bare 5-6 meter fra os ved broen og dykkede fra grenen i vandet efter små-fisk. Helt fantastisk at se den flotte fugl så tæt på i så lang tid. Siden har jeg kun set den en gang til der ved Mathilde-bro. Der ud af kan udledes. at vi (heller) ikke så Isfugl denne gang.
Men vi stod der, lige ankommet, så fløj en stor fugl over åen og satte sig på en stor vandret gren i et træ noget væk. Op med kikkerten og for pokker da.....det var en flot, fin stor dejlig Duehøg hun, der sad der. Den sad kiggede sig omkring i et par minutter før den fløj fra grenen af og forsvandt. Herligt med den oplevelse.
Når man se ser på de 2 billeder nedenfor, hver sin vej, kan man se, at det er godt Isfugle-miljø; ro og utilgængelighed for for mennesker, kondi-løbere (stønnere), Mountain-bike terrorister og hunde og masser af gode grene at have fangstplads fra:
....og så.....faneme om ikke der så kom en Vandstær og satte sig i Vandkanten på åens ene side. Det er første gang vi har set Vandstær der. Vandet er jo helt roligt og næsten uden bevægelse/strøm. Den kunne vi så se fouragere frem og tilbage der. Billederne er taget med mit lorte-kamera, Canon IXUS 860 IS Digital. Jeg ved godt, at dårlige billeder i 99 % af tilfældene skyldes m/k'eren bag kameraet, men det her er umuligt at styre. Jeg må simpelthen få taget mig sammen til at få et nyt.
Men altså......Vandstæren, med det hvide bryst, er der altså på de 3 næste billeder:
Vi fortsatte turen gennem skoven og rundede op mod golfbanen hvor Eremitage-slottet kan ses ude på sletten. Her opdagede vi på en stor rådden træ-stub en han Stor Flagspætte side og hakke i det.
Længere henne mødte vi de sædvanlige mængder af Då-dyr. Der er en vinterfoderplads i nærheden og derfor altid masser af dyr der. Vi så dog hverken Kronhjorte eller Sika-hjorte denne gang.
Dyrehaven er i øvrigt kendt for - i Europa (og vel også verdenen i al almindelighed) - for sine mange hvide Då-dyr. Herunder et par enkelte.....på lang afstand.
...og apropos Spætten, så passerede vi så denne udgåede træ-stamme fyldt med spættens hakkede huller. Ret fascinerende, at sådan en fugl kan frembringe disse huller.....uden at få hovedpine.
Og vi endte rundturen ved at komme ned til Stampen ved Rådvad igen. Her opdagede jeg - og I må tro mig på mit ord - 8 Stor Skallesluger ligge nede for enden af Stampen. Det er de hvide klatter, der ses på billedet herunder :-)
Iøvrigt var der også - udover mange Blishøns og Gråænder - 2 stk. Troldænder og 2 stk. Hvinænder. Det er lidt siden jeg sidst har set Hvinænder, så en dejlig fugl at slutte turen af med.
Etiketter:
Duehøg,
Dyrehaven,
Hvinand,
isfugl,
Rådvad,
Stor Flagspætte,
Stor Skallesluger,
vandstær
fredag den 27. december 2013
Endnu en udfordring....
I forrige indlæg beskrev jeg en udfordring fra Jens Drejer om de 10 bøger, der har på en eller anden måde har gjort størst indtryk på mig. En svær opgave at få, da der er mange gode bøger, der er læst gennem tiden og som snildt kunne have været på listen.
....og faneme så, om ikke jeg fik endnu en udfordring på Facebook af samme slags, denne gang om Film, og denne udfordring fra Troels Munk Krogh...
-------------

....og faneme så, om ikke jeg fik endnu en udfordring på Facebook af samme slags, denne gang om Film, og denne udfordring fra Troels Munk Krogh...
-------------

- Lene Bodekær Herler sendte mig dette (som Lene modtog fra Hanne Lauritzen)
Skriv de 10 film, der ikke kan slippe sit tag i dig. Ikke nødvendigvis store mesterværker, men dem du umiddelbart kommer i tanke om. Send udfordringen videre til ti andre samt til mig.
Her 10 af mine yndlingsfilm:
Stanley Kubrick: Rumrejsen år 2001
Zorbas Dans
Amadeus
Matrix
Den pragtfulde italienske film: Cinema Paradiso
Tilværelsens ulidelige lethed
Den svenske film: Den enfoldige morder
Visconti: Døden i Venedig
Charlie Chaplin: Diktatoren
Pink Floyd: The Wall
Men nu videresender jeg til 10 personer samt til Hanne Lauritzen.
Björg Rafnsdottir
Jörundur Rafn Arnarson
Klaus Malling Olsen
Johannes Egede
Merethe Hyldahl
Søren Brinch
Jan Dresler
Lise Hjelm
Louise Krogh Lukassen
Kim Lyak
mandag den 23. december 2013
En udfordring......
Jeg er (som mange andre) også på Facebook. Jeg blev lokket til det. Selvfølgelig blev jeg det. Og det har vist sig at være ret sjovt. Med det menes, at jeg er kommet i kontakt - og kun på Facebook - med "gamle" skolekammerater, kammerater fra barndommen af, familie i Sverige og så også en masse andre mennesker. På et tidspunkt havde jeg flere hundrede "venner"; af disse havde jeg måske selv anmodet de 50 "om venskab" og de fleste af dem er de 3 ovenfor nævnte kategorier. Resten var folk der har anmodet mig om venskab. På et tidspunkt rensede jeg virkelig ud i flokken og kom ned på små 100 stykker men er nu oppe på 120. Derudover er jeg med i noget over 10 grupper fortrinsvis om historie og gamle dage og den amerikanske borgerkrig...der er og et par andre til. Disse grupper følger jeg meget, for de er rigtig gode kilder til oplysning om de interesser jeg nu har.
Nok om det. På Facebook sker der mange ting. En af de ting der kan ske, er at man bliver "udfordret" på den sjove måde. Man modtager utal af invitationer til at deltage i alle mulige slags spil, begivenheder o.s.v. som jeg konsekvent afviser. F.eks. mangler jeg fuldstændig det der "spille-gen"; det siger mig intet og kan ikke ophidse mig og det er alt som Poker, Ludo og mange andre mærkelige spil der florerer på Facebook. Men nu i dag...eller rettere her til morgen, så dumpede en "udfordring" op hos mig fra en af de bedste bloggere jeg kender, nemlig Jens Drejer (tryk på hans navn og læs hans blog; den er rigtig god). Jens, som jeg også er ven med på Facebook, skrev eller sendte nedenstående "udfordring":
-----------------

Nok om det. På Facebook sker der mange ting. En af de ting der kan ske, er at man bliver "udfordret" på den sjove måde. Man modtager utal af invitationer til at deltage i alle mulige slags spil, begivenheder o.s.v. som jeg konsekvent afviser. F.eks. mangler jeg fuldstændig det der "spille-gen"; det siger mig intet og kan ikke ophidse mig og det er alt som Poker, Ludo og mange andre mærkelige spil der florerer på Facebook. Men nu i dag...eller rettere her til morgen, så dumpede en "udfordring" op hos mig fra en af de bedste bloggere jeg kender, nemlig Jens Drejer (tryk på hans navn og læs hans blog; den er rigtig god). Jens, som jeg også er ven med på Facebook, skrev eller sendte nedenstående "udfordring":
-----------------

Jeg fik denne af Søren Schauser . Reglerne er som følger: ''In your status line list 10 books that have stayed with you in some way. Don't take more than a few minutes and don't think too hard. They don't have to be 'right' or 'great' works, just the ones that have touched you. Tag 10 friends, including me, so I can see your list."
Dickens: Bleak House.
Tolstoj: Krig og fred.
Virginia Woolf: Bølgerne.
Hallgrimur Helgason: Stormland.
H.C. Branner: Ingen kender natten.
Boris Vian: Efterår i Peking.
Elsa Gress: Simurghen.
Houellebecq: Elementarpartikler.
Alexandre Dumas: Greven af Monte Cristo.
Thomas Bernhard: Udslettelse.
Jeg sender udfordringen videre til: Kell Commerau Madsen, Charlotte Lundgren, Jan Dresler, Lene Christensen, Sune Borkfelt, Sanne Hamann Pauner, Uffe Jerner, Anna Chris Thompson, Susanne Angeline Wodickh, Arild Batzer ........
God fornøjelse til jer alle sammen. Jeg håber, at det er sådan en "opgave" som I vil nyde lige så meget som mig. Jeg synes det er enormt sjovt, at lave sådan en liste, men jeg synes det er mindst lige så sjovt, at læse andre folks lister ....
Dickens: Bleak House.
Tolstoj: Krig og fred.
Virginia Woolf: Bølgerne.
Hallgrimur Helgason: Stormland.
H.C. Branner: Ingen kender natten.
Boris Vian: Efterår i Peking.
Elsa Gress: Simurghen.
Houellebecq: Elementarpartikler.
Alexandre Dumas: Greven af Monte Cristo.
Thomas Bernhard: Udslettelse.
Jeg sender udfordringen videre til: Kell Commerau Madsen, Charlotte Lundgren, Jan Dresler, Lene Christensen, Sune Borkfelt, Sanne Hamann Pauner, Uffe Jerner, Anna Chris Thompson, Susanne Angeline Wodickh, Arild Batzer ........
God fornøjelse til jer alle sammen. Jeg håber, at det er sådan en "opgave" som I vil nyde lige så meget som mig. Jeg synes det er enormt sjovt, at lave sådan en liste, men jeg synes det er mindst lige så sjovt, at læse andre folks lister ....
Etiketter:
bøger,
den amerikanske borgerkig,
favoritter,
fugle,
guldaldermalerier,
historie,
kunst,
porno,
udfordring
Abonner på:
Indlæg (Atom)






