Der kan man sørme bare se ..... :-)

Der går (åbenbart) desværre for lang tid imellem, at jeg læser trykte, rigtige aviser. Jeg læser (læser og læser....hmmmm....jeg skimmer/løber igennem) hver dag en håndfuld aviser på nettet, men det hænder, at jeg køber Weekendavisen og at Lillemor køber Politiken. Det sker ca. et par gange om måneden, når vi en weekend synes vi har tid til at støve dem igennem sådan rigtigt. Og det er faktisk rigtigt hyggeligt at sidde der med hver sin avis og en kop kaffe/the.

Nåh, - men så her forleden får jeg en mail fra en kvindelig klassekammerat fra folkeskole-tiden. Det skal lige her indskydes, at de eneste klasse-/skolekammerater jeg stadig ser er 2 piger. Den ene af dem har oven i købet været klassekammerat i Gymnasiet med Lillemor. Det vil sige, at det er nogen jeg/vi har kendt siden vores pur-unge barndom og ungdom. Vi ses jævnligt med ægtefæller  og Lillemor har hver måned "Pige-aften" med de 2 piger - de er tre ialt altså - på skift hos hinanden. Indtil for få år siden var der en 4. pige (også en gammel klassekammerat fra folkeskolen) med, men for at sige det rent ud, så blev hun de senere år virkelig underlig og efterhånden ikke til at holde ud, så en efter en "opsagde vi kontrakten" med hende og hun har ikke været en del "af os" de sidste 3-4 år.

Nåh - det var avislæsning og en enkelt modtagen mail vi kom fra.........

Jeg fik altså denne her mail hvor der var vedhæftet en PDF-fil. Jeg åbnede den og frem kom en indscannet "artikel" fra Lørdag d. 24.August 2013 fra avisen Politiken's bagside:

Nøgne mennesker...hmmmm....og så.......WOWSER !!!!!!........Faneme om ikke det er en af vores "gamle" skole-lærerinder, der ligger der splitternøgen - på det øverste billede - med en smøg i hånden og smiler til én.......

Halløj - hvad er det for noget ?? OK - af mailen og af det man kan læse i kanten fremgår det, at Politiken åbenbart har haft en serie artikler - på bagsiden - om nøgenhed og frisind i tidligere tider. Det fremgår også, at vor lærerinde SELV har indsendt billederne til Politiken i forbindelse med artikel-serien og hvor hun skriver, at billederne er fra 1973 (Vi gik ud af Folkeskolen med Real-eksamen i 1972). Jeg ved, at hun bliver 80 år næste år, så på billedet øverst er hun altså "kun" 39 år !!!! Der står også at hendes ældste datter, der også på øverste billede sidder og smiler, er  "17 somre"...d.v.s. at datteren er født i 1956, året efter mig og mine pige-klassekammerater.

Nåh - det er rigtig, man var jo mere frisindet dengang, så det man ser på billedet var jo dagligdags dengang i 1970'erne....det kan jeg i det mindste huske.

Men mærkeligt, at se ens lærerinde sådan. Hun ser jo faktisk ret så godt ud, ik' ? Dengang opfattede man jo bare lærerne - sådan da - som gamle...i hvert fald meget ældre, forstokkede og gammeldags og slet ikke "med på moden" o.s.v.  Sjovt nok, ser hendes mand i hvert fald meget ældre/gammel ud end hun er.

Men igen - det er sgu' friskt, at hun bare sådan har indsendt et nøgenbillede af sig selv til offentliggørelse....godt nok et gammelt et, men alligevel....og gad vide, om hun har orienteret begge sine døtre om det inden.

Men herligt at se.

Og så tror man, at man kender folk......

Øv - "min bænk" i Skagen er solgt.......suk.....

Jeg tror jeg har omtalt det før, men jeg har i godt 30-31 år "haft en bænk" i/på Skagen....nærmere bestemt kun knap 500 fra Gl.Skagen...altså ved Skagerrak-siden.

Retteligen er det en af Lillemors kollegers storesøster der havde sommerhus der. Hun skulle for de her 30-31 år siden skilles og ville så sælge sommerhuset, men et par familiemedlemmer og nogen venner spurgte om de ikke kunne leje det, så hun kunne beholde det. OK - hun gjorde det så det første år og det var en succes. Vi kom "med på lejen" i år 2 og har så ca. hver 3 år holdt en uges sommerferie der + et par enkelte forlængede weekender. Ved kig i gæstebogen opdagede vi, at vi var ca. 10 familier (hendes, venner og søskendes kolleger) der var rimeligt faste lejere hele tiden. Det år jeg blev 40 (31/10-1995) havde Lillemor og jeg sommerhuset i den weekend og havde det gratis, fordi vi så kunne lukke det ned for vinteren (der var nogle faste gæster der hver jul og nytår). Og prisen ellers har ligget helt i bund. Sidste år betalte vi vistnok kr. 2.800 for en uge deroppe inkl. forbrug. Og det i højsæsonen. Så ja - det har været billigt.

Huset ligger som det næstsidste på en grusvej. De første 4-5 gange vi var der var det det sidste før klitterne. Bag ved er der andre sommerhuse, men foran er der kun strandhede-landskab, da byggeri er forbudt den vej. Man kan så i det fjerne se lidt træer og 3 vindmøller. Om natten kan man se dels det ny Fyr på Skagen Nordstrand men også det gamle Grå fyr lyse/blinke.

Huset ligger parallelt med klitterne og dermed også med kysten og det ligger stik øst-vest (mange ved ikke, at Grenen faktiskt er orienteret sådan, øst-vest).

Hovedindgangen ligger i øst-enden, altså i gavlen. Til højre for døren står en bænk op ad gavlen - "min bænk" (nu i version 2). Og det er denne bænk der er min absolut yndlingsbænk i hele verdenen. På denne bænk har jeg tilbragt utallige timer hver eneste dag når vi har været. For eksempel er morgenen mit absolutte yndlingstidspunkt. Jeg vågner året rundt og det uanset om jeg skal på arbejde, det er søndag/helligdag, fridag eller ferie, altid omkring 05,15-05,30. På Skagen står jeg så op, laver kaffe og så ud på bænken med kanden, krus og smøger. Og så sidder jeg bare der mutters alene og ser solen stå op (den er ofte lige over horisonten når jeg kommer ud på det tidspunkt) og varme kroppen igennem. Der kan jeg så sidde og bare stirre ud over heden, ryge en smøg, drikke lidt kaffe og få tømt hovedet fuldstændigt ud. Det er utroligt afstressende og alligevel bliver batterierne ladet op hos mig. Jeg kan sidde der et par timer før Lillemor vågner og kommer ud ved 08-tiden, hvor vi så får lidt morgenmad. Så forsætter "sidderiet" der mens Lillemor læser til omkring en 10-tiden hvor jeg så smutter i bad og får tøj på. DET er det bedste ferie jeg kender. Om eftermiddagen og aftenen sidder jeg der også, hvis vi ikke laver noget. Det er bare så utroligt afstressende og mediterende bare at sidde der.

Og så kommer chokket: Vi fik i går at vide, at sommerhuset nu er solgt !
OK - vi vidste at "der var noget ig gang angående evt. salg, men alligevel. ØV - så er det slut med de dejlige ferier i Skagen og jeg har ikke nogen bænk mere. Øv.

Herover ses bænken op ad gavlen. Det er den ny bænk. Den gamle står op ad læ-hegnet. På disse bænke har jeg altså tilbragt timer og timer og timer, med bare at sidde der og stirre/meditere/afstresse.

Herover ses udsigten fra bænken. Solen står op derude i horisonten lige omkring pælens top. Der er absolut intet andet end hede den vej bortset fra lidt små-krat. Jeg har set alle mulige fugle den vej og også tit og ofte Rådyr derude på heden om morgenen.

Og her udsigten den modsatte vej. Man kan knap ane huset derude i horisonten. Billedet er taget fra klitten af. Lige til højre ligger stranden.

Og her bagsiden af huset med en terrasse, der aldrig bruges, fordi vinden kommer ind der fra havet af. Man/vi sidder altid ved den anden ende.

....og nu er det slut. ÆV.

Til Rasmine....sådan da...hæ-hæ...

I forrige indlæg om min ferie i Wien skrev jeg, at jeg havde anskaffet mig 2 nye hatte og Rasmine skrev i en kommentar, at hun godt ville se mig med de ny hatte......så her er en hatte-update....sådan da. Godt nok har jeg været model i mine unge dage, men det var dengang, så her er bare min venstre arm med hatte :-) :

Den første er den seneste anskaffelse. En sort hat (filt ?) fra firmaet Mayser i Tyskland, men købt hos hattefirmaet Nagy-Hüte i Wien for den formidable sum af ca. kr. 875. Dejlig pasform og går mest til efterårs- og vinterbrug. Hattestørrelsen er 57.

 

 

 

 

 

Bemærk det sorte læder-rem om pulden med metal-ringe og et lille Mayser-mærke. 

Af en eller anden besynderlig årsag vil dette billede ikke vendes ved upload her til bloggen, så I må vende pc'en for læse mærkerne i pulden og på sved-remmen.

 

Den næste købte jeg også, før den ovenstående da det var ca. 100 grader varmt i Wien da vi ankom, hos Hattefirmaet Nagy-Hüte. Det er en ægte Panama-hat vævet (tæt vævet) af ægte strå i Equador. Hattestørrelsen er her 58. Prisen var ca. kr. 640. Den er dejlig luftig og med pæn skygge som hjælper. 

 

 

 

  

 

Herunder ses mærkerne i pulden og på svedremmen. 

 

 

Den næste hat er min gamle efterårs-/vinterhat. Blød og dejlig men pænt flad i skyggen hele vejen rundt. Fabrikatet kender jeg ikke, men hattemærkerne indeni er på Engelsk. Læderremmen er brun og ordinær. Hattestørrelsen er 59. Jeg købte den under et besøg i Herning da sønnen boede derovre. Prisen så vidt jeg husker ca. kr. 475. I øvrigt kan hatten rulles sammen og stoppes i lommen. 

 

  

 

 

 Den næste i rækken er også en sommer-hat som har tjent mig godt de seneste par somre. Den erhvervede jeg for ca. kr. 100 og det ved en souvenir-biks tæt på Peters Kirken i Rom. Det specielle ved denne hat er, at den er lavet af........papirs-tråde der er flettet. Den kan IKKE tåle vand overhovedet og er nu ved at tabe form og farve...den er ved at gulne især omkring båndet. Den er uhyre blød og let og er et par gange lettet fra hovedet :-) . Størrelsen indeni sige 61 (!?).

 

 

 

Det er i øvrigt denne hat, der pryder undertegnede på denne blogs profilbillede oppe til højre.

 

Jeg ved så ikke om I bed mærke i det undervejs, men de 4 hatte går i størrelser fra 57, 58, 59 og 61. Ret morsomt. Hattestørrelser er altså ikke bare hattestørrelser. Det er ligesom skjortestørrelser. Sydligt lavet skjorter er altid et nr. for småt i forhold til det angivne. En sydlandsfabrikeret skjorte i str. 43/44 er KUN en str. 42/43 eller mindre.

 

Jeg er også indhaver af en enkelt kasket eller six-pence. I 100 % ren uld. Den er lavet af firmaet M.J.M. som er Established in 1829 som der står i svedremmen. Den er købt i Magasin du Nord for kr. 450 sidste vinter. 

 

  

 

.....og også en slags gårdsanger kasket, en såkaldt Sports Cap, i 100 % ren uld er jeg indehaver af. Mørkeblå. Købt i den gamle danske Hatteforretning Petitgas beliggende på Købmagergade i København for kr. 400 for nogen år siden til afløsning af en der var blevet for slidt og som i øvrigt havde ligget på "hatte-hylden" i bilen og dermed mistet farve p.g.a. det meget sol-lys. Hattestørrelsen er 59. Fabrikatet er vistnok engelsk; mærke mangler. Indvendig er pulden betrukket med lyse-blå silke.   

 

 

  

 

....og endelig har jeg en hel stribe "Base-ball" caps af forskellig slags. De er oftest i brug om sommeren hvis ikke "strå-hatten" har været anvendt. 

 

Den første er en original og officiciel Cap fra "Gettysburg National Military Park". Den erhvervede jeg i 2012 under mit 2.besøg derovre. Det er den jeg oftest går med. Bemærk, at der forrest på kanten af skyggen også står vævet/syet "Gettysburg". 

 

Den næste erhvervede jeg på "Antietam National Battlefield" også under besøget derovre i 2012. Den hat har jeg på oppe på "Header-billedet" hvor jeg netop står på denne, Antietam, slagmark i Maryland. Jeg har også en hel dybblå mørk en med teksten Sharpsburg 17. September 1862 på og så både Nordstatsflaget og Sydstatsflaget krydset ovenover teksten. Den anvendes sjældent. Antietam var slagmarken og lå ved byen Sharpsburg. Nordstaterne bruger navnet "Antietam" og sydstaterne navnet "Sharpsburg" for det samme slag.  

 

...og slutteligen en hat med teksten/bogstaverne CSA på. Det står enten for Confederate States Army eller for Confederate States of America....altså enten for sydstaternes hær eller deres stat. Den erhvervedes i Richmond i Virginia under besøget der i 2010. 

 

 

Jeg har som allerede skrevet en stribe flere af den her type kasketter/caps som er ishockey-relateret. Min søn har foræret mig en for hver klub han har spillet i samt et par modeller fra Landsholdet.

Nåh - det var lidt om mine hatte. Hvad går I med ?

11 dage i Wien. 18.-29. August 2013.

Lillemor og jeg har lige været på ferie. 11 dage i Wien og det var vort første besøg. Vi boede på Hilton Vienna Stadtmitte og havde kun 2 min. til U-Bahn og knap 15 min. til centrum aka Stephans-Platz med den store Domkirke Stephans-Dom. Noget af taget af kirken ses herunder.

Da vi ankom til hotellet fik vi at vide, at vi blev "opgraderet" !! Det lød som om vi fik noget bedre og det syntes hotellet sikkert også vi gjorde, men det værelse på 9.etage vi blev installeret på lignede til forveksling det vi havde set billeder af hjemme da vi bestilte og indretningen var også som beskrevet hjemme og altså meget lig det vi havde bestilt, så hvor opgraderingen var ved jeg ikke, men det var samme pris. Måske var det fordi der var bade-tøfler og bade-kåber i skabet til os ?

Morgenmaden var i super-klasse; scrambled egg, små stegte pølser, lune champignon'er, alt muligt tynde skiver skinke af forskellig slags, oste, youghurt med forskellige slags "Pedigree-Pal" = müsli-typer, forskellige slags syltetøj, brød og kager og man kunne ved skranke bestille spejlæg, vafler, pandekager o.s.v., o.s.v. og der var rigeligt af det hele tiden. Der var kun 2 ting der sprang lidt negativt i øjnene ved hotellet og det var dels en særlig type hotel-gæster (mere herom senere) og så deres plastic-kort-nøglesystem tilo både elevator og til værelsesdøren. OK - døren var der ikke problemer med, men elevatorerne ??? Hold da op. Man skulle stikke kortet i en slids og så hive det op og når det lyste grønt trykke på etage-knappen. Enten lyste det rødt eller overhovedet ikke og først efter en ca. 10 forsøg lykkedes det. Det gjaldt alle gæster og det var en kilde til både morskab og irritation at opleve det, når man susede forbi ens egen etage fordi man ikke kunne få kortet til at virke :-) .

Jeg har været i mange hovedstæder og storbyer rundt omkring: Washington, Richmond og New York i USA, Oslo og Stockholm (alt er relativt) Helsinki og København i Norden, Hamburg, Berlin, München, Frankfurt, Amsterdam, Bruxelles, Paris, Barcelona, Rom, Zurich, London, Edinburgh, Dublin....alle har deres liv og deres puls, men Wien er helt bestemt speciel. Den er rolig og har sin egen stille rytme og på trods af mange mennesker stille og hyggelig og rar. Man har det rigtig godt der. Ingen stress og jag hos hverken lokale eller turister. Og så er jeg blevet helt vildt forelsket i deres Cafe'-liv. Der er rigtig, rigtig mange cafe'er i byen. Når man bestiller f.eks. kaffe (der er utallige typer at vælge imellem) eller vin eller is eller kage, så kommer de med en lille "sølv"-bakke med koppen på samt....et lille glas vand til. Det er simpelthen standard; man får et lille glas vand sammen med hvad man nu end bestiller....og så den lille bakke. Jeg blev simpelthen forelsket i "set-up"'et .

Jeg har taget over 500 billeder og Lillemor ca. 200. Nedenfor er bare et meget lille udpluk og lidt oplevelser. Faktiskt havde vi planlagt at leje bil i 3 dage og køre ud og se lidt Alper og Østrig i det hele taget mens vi var der, men Lillemor fik rygproblemer, så det med at leje bil blev ikke til noget.
Vi havde købt Uge-Transport kort så vi frit kunne køre med U-Bahn, Busser, lokal-bane og ikke mindst Sporvogne. Det var let at finde ud af og vi brugte mest U-Bahn eller Sporvogn....eller gik (meget).

Herover Hofburg, som bl.a. er hjemstedet for den Spanske Rideskole....som vi ikke så. Bemærk nedenfor de mange hestevogne til tur-kørsel. Der var rigtigt mange hestevogne over hele byen. Vi prøvede ikke.

Herunder en af vores yndlingscafe'er, Hawelka, som vi brugte en del gange både udenfor og indenfor.

Herunder indendørs. Bemærk "sølv"-bakken med vandglassene :-)

Hvad der er meget af rundt omkring er skilte for de enkelt fag (forretninger). Herunder en bager og en skomager.

Der er en del helgenbilleder hist og pist og herunder er tillige en gammel overdækket kollekt-bøsse ved sådan et billede:

Sporvognene ligner vores gamle "Düsseldorf"-sporvogne og er rigtig gode at se byen med:

Østrig er jo et gammelt fhv. Kejser- og Kongedømme, Østrig-Ungarn.....dobbelt-monarki. På mange forretninger af de gamle - fra før 1918 - stod der K.u.K. Hof-et-eller-andet....Kaiserliches und Königes.

Vi var selvfølgelig på en masse museer og herunder er der et par eksempler af Gustav Klimt's ting fra både Leopold- og Belvedere Museet. Ham Klimt var sandelig noget specielt i sin udtryksform, men jeg synes om ham:

Jeg kan også godt lide arkitektur, møbeldesign o.s.v. og herunder et Jugendstil interiør.

Jugendstil er den tyske betegnelse for den stilart der udvikledes omkring århundredeskiftet 1900 i Europa. Andre betegnelser er Art Deco, Art Nouveau og som herhjemme Skønvirke. På et designmuseum skulle jeg have set en særudstilling om netop "Wiener-werkstätte" altså deres design af Jugend-stilen, men faneme om den ikke var under ombygning i den periode vi var der. Surt, for den havde jeg glædet mig til.

En aften var vi til Koncert i Palais Aursperg (herunder). Første halvdel af koncerten var Mozart og anden halvdel med Strauss. Det var en oplevelse. Det er bare fed musik. Mozart er min favorit-klassiske komponist og Strauss' valse og polkae'er bliver man bare i godt humør af. Man måtte desværre ikke tage billeder. Men dejlig aften. Mozart og Strauss har begge spillet der. Det var for resten i dette Palais, at Mozart som 6-årig var sprunget op på skøde af dronningen Marie Teresia under en af sine første vidunderbarns-koncerter.

Herunder en hus-udsmykning på de såkaldte Wagner-huse:

....og selvfølgelig var vi også henne og se Hundertwasser's byggeri. Det er meget specielt - herunder - og klart inspireret af Gaudi's Barcelona huse:

På Karls-Platz står der et par pavilloner i denne specielle Jugend-stil:

Herunder en anden husfacade-udsmykning. Flot og speciel. Jeg ved ikke lige hvem der har lavet den:

Der er et helt Museumskvarter som har forskellige museer i samme kompleks. Bl.a. er der et for Moderne Kunst og der var vi selvfølgelig også, mest for at se POP-art med bl.a. Roy Lichtenstein, Andy Warhol o.s.v. Herunder et specielt et kaldet Hahn's Supper-table. Det hænger på væggen og sjovt at se sådan et fra siden og forfra:

Og vi var selvfølgelig også i "Prater" som er en østrigsk form for Dyrehavs-bakke. Her prøvede vi som det eneste, det rigtigt gamle Pariser-hjul, hvor man sidder/står i en form for kupeer/små jernbanevogne. Man havde en fed udsigt derfra og det kørte rigtigt langsomt rundt.

En eftermiddag var vi i biografen og se den gamle film af og med Orson Welles som Harry Lime: "Den tredje mand", og som foregår i Wien lige efter 2.verdenskrig. Filmen var i sort/hvid (lavet i 1953) og man ser stadig mange - i filmen - ruiner fra bombardementerne under krigen. Filmen var på engelsk (original-sproget). Det var en oplevelse at gen-se den i rette omgivelser.

En dag tog vi på sejltur på Donau: rundt om Prater-øen. Turen tog 3½ time og vi kom bl.a. igennem 2 sluser.

Herunder ses "det ny Wien" som er bygget på den anden side af Donau....altså langt væk fra den gamle by-del.

En anden aften var til en anden koncert i Mozart-Haus. Faktiskt i Wien's ældste koncert-sal/rum. Der var ikke plads til mere end 50 mennesker. Vi sad på første række. Det var i oprindelige omgivelser. Mozart har opført en del af sine ting her. Orkesteret var kun på 4 personer: 1.violin, 2.violin, bratch og cello. Et af musik-stykkerne skulle have været Bach's Air, men da 1.violinisten havde glemt sit partitur fik vi et cello-nummer af Dvorak. En ting er at Bach nummeret måtte udgå men så at få Dvorak istedet for !!!??? JEG HADER DVORAK's musik. Det er så ubeskriveligt kedeligt og traurigt. ØV. men de andre stykker, Mozart og Haydn var udmærkede. Bemærkelsesværdigt var 2 ting; 1.violinisten (som var ekstrem dygtig/god) var en noget fyldig kvinde i starten af 30'erne. Hun rokkede sådan rundt på sin stol så vi troede hun hvert anden øjeblik ville falde af stolen. (hun ses til venstre på nedenstående billede. Cellisten, som var helt modsat, høj og tynd kvinde (hun ses helt til højre), lignede grangiveligt en spætte i gang med at hakke i et træ når hun spillede. Det var lidt svært at holde masken nogen gange. Men bortset fra Dvorak, så en dejlig aften.

Nedenfor ses det berømte Anker-ur, som når klokken er 12 har et helt galleri af historiske figurer passerende foran urskiven i langsom bevægelse.  Det var en af 2 småregnvejrsdage den dag.

En dag ville Lillemor på Shopping og jeg brugte så dagen på bl.a. et museum for gamle musik-instrumenter, hvor jeg først og fremmest ville se Viola-da Gamba'er og Basset-horn og sådan.

Nedenfor ses på billedet et fremragende eksempel: til venstre en gammel/tidlig Cello og til Højre en tilsvarende gammel Viola da Gamba. Bemærk at da Gamba'en har 6 strenge. Det er bare så pisse-fed musik sådan en kan frembringe.

Herunder et horn/trompet som kunne frembringe meget høje toner. Da det efterhånden som udviklingen tog til ville være blevet for langt og uhåndterligt valgte man at sno hornet istedet for at have de langt og lige. Utroligt, ik' ?

Der var rigtig mange gamle musik-instrumenter (violionir, basser, bratcher, horn, fagotter, fløjter, klaverer, spinetter o.s.v.) og det var yderst interessant - jeg mener det sgu' :-) . Der var dog på museet meget mørkt og ubeskriveligt varmt og fugtigt på grund af instrumenternes alder. De måtte jo ikke tørre ud, så derfor den fugtige ekstreme varme. Det var slemt at gå der.

I Wien har der jo boet mange musikkere og komponister: Mozart og Beethoven har boet mange steder i byen og på en del huse finder man "minde-tavler" om at her boede denne eller hin i den og den periode og skrev her det og det stykke. Herunder et par minde-tavler:

Vi boede som sagt på 9. etage. Faktiskt var det 11. etage, da de 2 første etager hed 1M og 2M (om det står for Mezzanin ved jeg ikke) og vi havde en flot og fantastisk udsigt over byen. På billedet nedenfor skal man lægge mærke til 2 ting; i næsten nederste venstre del ses et lang tag. Det er Opera'en tag. Sådan midtvejs ses en rund grå klump/bygning. Jeg undrede mig tit over hvad det var.

Den grå kedelige masse viste sig at være et Flak-Turm fra 2. verdenskrig. Jeg fandt ud af, at der blev bygget 6 styk rundt omkring i Wien under krigen. Det var kæmpe-tårne/bygninger med op til 8 meter tykke mure i 50-60 meter højde og ovenpå var der spækket med anti-luftskytskanoner, både på toppen og på balkoner hele vejen rundt. Der fandtes 2 typer; en rund type og en firkantet type. Disse kæmpe-tårne står endnu i bygen med almindelige huse omkring sig. Man kan ikke fjerne dem p.g.a. fare for de omkringliggende huse. 2 af disse tårne står i en park, Augarten, og der var vi en dag henne og se dem:

De står der som kolossale monumenter fra krigens tid og er ikke markeret på nogen måde med hverken skilte eller på kort. Man skal være lidt heldig for at "falde" over dem når man går i byen. Disse 2 i parken er dog undtaget. De står der bare og bruges ikke til noget, bortset fra et, som i dag indeholder "Haus des Meeres" som er Wien's svar på Danmarks Akvarium/Den Blå Planet.

En dag tog vi med sporvogn og bus ud af byen til WiernerWald for at gå tur der. Det småregnede og var lidt dyster. Op af bjergene var der vinmarker. Inde i skoven opdagede vi - i dunkel belysning - bare en 8-9 meter fra os en Sortspætte i gang med at hakke en gammel rod i stykker. Den stod vi og så på i små 5-6 minutter. Imponerende - den er jo stor som en Råge/Krage sådan en.

En aften kom vi fra en restaurant forbi en fotohandler/fotografs forretning. Her var de gængse bryllups- og børnefoto, men der var også andre foto's. Man kunne som sagt få lavet almindelige foto's der - som første billede viser - og så kunne man få lavet lidt anderledes foto også. Bemærk, at det er samme pige:

På det nederste (2 stk) billede er hun helt nøgen bortset fra lidt røde rosen-blade strøet ud. Jeg foreslog straks Lillemor ideen, men næh nej :-)

På sidste dagen var vi ude på Kejserens sommerslot Schönbrunn og kigge. Flot som slotte nu er. Vi var kun rundt i parken og så inde og se nogen gamle kareter.

Herunder ses Kejser Frantz-Josef's uniform og Dronning Sisi's kjole.

Krikkerne herunder var sgu' udstoppede krikker:

Bærestol, så man slap for mudder på skoene.....altså den/de person(er) der sad inden i :-)

På nedenstående billede ses en arabisk turist der fotograferer sin helt sort-formummede kone. Hun har ansigtet dækket så kun øjne er fri. Ret morsomt.

Herunder har han igen lige taget foto af hende foran en pavillon.

Hvordan fanden kan man få noget ud af sådan et "portræt"-foto når ansigtet er dækket ? Man kan jo ikke se hvem det er.

Og så kommer vi til noget jeg har det lidt svært/dårligt med:

På vores hotel var der rigtig mange af den slags. Mange arabiske turister og stort set alle kvinder indhyldet i sort og de fleste af dem igen med ansigterne dækket. Der var indrettet Bede-rum til dem, der var særskilt morgenmadsafdeling til dem - til kvinderne vel at mærke de unge og børn. De ældre (med udækket ansigt) og mændene spiste sammen med "os andre turister". Når de rejste sig, så skubbede de - både mænd og kvinder - bare stolene tilbage og gik og lod stolene stå og flyde/fylde i gang-arealerne. Morgenmaden var jo bl.a. med masser af forskellige slags croissanter og kager og damerne fyldte tallerknerne og tog dem med hen til deres bord. Her sad de ugenert og pakkede de "byttet" ned i servietter/poser og tog med sig. Tjenerne sagde - det hørte vi - at det ikke var tilladt at medtage mad ud af morgenmadsrestauranten, men de svarede så et-eller-andet på arabisk og fortsatte uanfægtet. I de fælles afslapningsarealer og foyer'er sad de og fyldte/optog det hele. Deres børn okkuperede de Gæste-pc'erer der var til brug for gæsterne...til info-søgning/indcheckning til fly, bestilling af billetter, mail-check o.s.v. ......og sad og spillede pc-spil og fuldstændig ignorerede Alminde turister der skulle bruge dem (det kostede ikke noget at bruge dem). Nogen turister gik til hotel-disken og klagede deres nød og så måtte de ansatte "jage" ungerne væk....meget modstræbent og højlydt på arabisk sigende et-eller-andet. Som om det var deres.....Og se et par mænd, unge som gamle, gå afsted med en mindre flok helt tilhyldede sortklædte kvinder bagefter sig...med børnene sidst....det bvar sgu' underligt og jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke kan lide det....eller de tanker det fremkalder....er det fremtiden ? Nogen gange var de så overlegne overfor andre at ´man/jeg tænkte på "Herre-folks-mentalitet".....Nej - det var ikke rart og jeg har det dårligt med den opførsel og de tanker det selv sætter i gang hos mig. ØV.

Herunder så bare et par billeder fra flyet af:

Donau ses langt nede (sagde piloten).....på billedet ovenfor.

Herunder Hav-vindmølleparken ved Malmø lige før Øresundsbroen og indflyvning til Kastrup.

 

Men alt i alt en dejlig ferie i en dejlig by. Selvfølgelig fik jeg købt nogen kunst- og arkitektur/design bøger med hjem, ligesom jeg fik købt mig en rigtig flot ægte strå-hat og en anden flot sort hat til vinterbrug.